Indikatorer og referansenivå for utdanningsmobilitet
Rapport fra Kommisjonen til Rådet. Statusrapport om et referansenivå (bechnmark) for mobilitet under utdanning
Report from the Commission to the Council. Progress report on a Learning Mobility Benchmark
Rapport lagt fram av Kommisjonen 30.3.2017
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
INDLEDNING
Den nylige meddelelse fra Kommissionen om Investering i Europas unge fremhæver de positive virkninger af læringsmobilitet på beskæftigelsesegnethed og aktivt medborgerskab. Lærings-, studie- og praktikophold i udlandet er en enestående erfaring, der kan åbne nye horisonter. De færdigheder, der opnås gennem læringsmobilitet, såsom problemløsning, tilpasning, tolerance og tillid, værdsættes af arbejdsgiverne og er nødvendige i nutidens samfund.
Kommissionen opmuntrer læringsmobilitet hos unge gennem sine politikker og programmer, herunder gennem et specifikt benchmark og støtte fra programmet Erasmus+.
I Rådets konklusioner fra 2011 om et benchmark for læringsmobilitet (2011/C372/08) opfordres Kommissionen til: "rapportere tilbage til Rådet inden udgangen af 2015, så det europæiske benchmark om læringsmobilitet kan evalueres og eventuelt tages op til revision."
I Rådets konklusioner anmodes Kommissionen og medlemsstaterne om at udføre en række aktiviteter, især hvad angår indikatorer for studerendes, unges og læreres mobilitet. Der er dog ingen forpligtelse til at rapportere tilbage til Rådet vedrørende disse tiltag. De beskrives mere detaljeret i nogle af Kommissionens separate dokumenter, der er tilgængelige.
Baggrunden for Rådets konklusioner fra 2011 er strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet 2020, hvori Kommissionen opfordres til "at forelægge et forslag til et benchmark på dette område inden udgangen af 2010, der i begyndelsen fokuserer på fysisk mobilitet mellem lande inden for videregående uddannelse..." . Kommissionens arbejdspapir af 24. maj 2011 om udvikling af benchmarks for uddannelse med henblik på beskæftigelsesegnethed og om læringsmobilitet (dok. 10697/11) var gået forud for Rådets konklusioner.
Denne rapport opfylder forpligtelsen til at rapportere tilbage til Rådet om de fremskridt, der sker med hensyn til mobilitetsbenchmarket, med henblik på at fortsætte arbejdet frem mod 2020.
Læringsmobilitetsbenchmarket består af to indikatorer og er defineret i bilaget til konklusionerne fra 2011 som:
- "Inden 2020 bør mindst 20 % af personer, der har bestået en videregående uddannelse, have gennemført en periode med studie- eller praktikophold relateret til videregående uddannelse (herunder arbejdsforløb) i udlandet svarende til mindst 15 ECTS-meritter eller en varighed på mindst tre måneder."
- "Inden 2020 bør et EU-gennemsnit på mindst 6 % af de 18-34-årige med en erhvervsrettet grunduddannelse have gennemført en periode med studie- eller praktikophold relateret til erhvervsrettet grunduddannelse (herunder arbejdsforløb) i udlandet med en varighed på mindst to uger eller mindre, hvis det er dokumenteret af Europass."
Benchmarkets fokus ligger på udadgående mobilitet: dvs. det omfang, hvori personer rejser til udlandet for at opnå læringserfaringer og kvalifikationer. Inden for EU er dette mål forbundet med EU's grundlæggende principper om fri bevægelighed for personer og arbejde inden for det indre marked.
EU-benchmarket måler antallet af nyuddannede, der både har været mobile under deres studie og færdiggjort deres kvalifikationer. I Rådets konklusioner fra 2011 specificeres der ikke direkte et geografisk område, men det understreges at: "Læringsmobilitet defineres som fysisk mobilitet og tager mobilitet på verdensplan i betragtning." Målingen af mobilitetsbenchmarkindikatoren for erhvervsrettet grunduddannelse (IVET - initial vocational education and training) er i praksis begrænset af det instrument, der blev opfordret til i Rådets konklusioner (en husstandsundersøgelse af en udspecificeret bred aldersgruppe), hvorimod kilden til benchmarkindikatoren for videregående uddannelse ikke er udspecificeret.
Det relevante organ til rådgivning af Kommissionen (Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks – SGIB) blev hørt om udkastet til denne rapport i januar og februar 2016 efter en indledende SGIB-drøftelse i december 2015. I denne rapport er der henvisninger til disse drøftelser, når det er relevant. De har været en kilde til information til vurdering af de tekniske muligheder i det fremtidige arbejde.
Rapporten behandler det arbejde, der er udført siden 2011, og de tilgængelige resultater og drager konklusioner for mobilitetsbenchmarkindikatorerne for henholdsvis erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (punkt 2 og 3). Derudover fastlægger den det fremtidige arbejde, der foreslås af Kommissionen (punkt 4).
INDLEDNING
Den nylige meddelelse fra Kommissionen om Investering i Europas unge fremhæver de positive virkninger af læringsmobilitet på beskæftigelsesegnethed og aktivt medborgerskab. Lærings-, studie- og praktikophold i udlandet er en enestående erfaring, der kan åbne nye horisonter. De færdigheder, der opnås gennem læringsmobilitet, såsom problemløsning, tilpasning, tolerance og tillid, værdsættes af arbejdsgiverne og er nødvendige i nutidens samfund.
Kommissionen opmuntrer læringsmobilitet hos unge gennem sine politikker og programmer, herunder gennem et specifikt benchmark og støtte fra programmet Erasmus+.
I Rådets konklusioner fra 2011 om et benchmark for læringsmobilitet (2011/C372/08) opfordres Kommissionen til: "rapportere tilbage til Rådet inden udgangen af 2015, så det europæiske benchmark om læringsmobilitet kan evalueres og eventuelt tages op til revision."
I Rådets konklusioner anmodes Kommissionen og medlemsstaterne om at udføre en række aktiviteter, især hvad angår indikatorer for studerendes, unges og læreres mobilitet. Der er dog ingen forpligtelse til at rapportere tilbage til Rådet vedrørende disse tiltag. De beskrives mere detaljeret i nogle af Kommissionens separate dokumenter, der er tilgængelige.
Baggrunden for Rådets konklusioner fra 2011 er strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet 2020, hvori Kommissionen opfordres til "at forelægge et forslag til et benchmark på dette område inden udgangen af 2010, der i begyndelsen fokuserer på fysisk mobilitet mellem lande inden for videregående uddannelse..." . Kommissionens arbejdspapir af 24. maj 2011 om udvikling af benchmarks for uddannelse med henblik på beskæftigelsesegnethed og om læringsmobilitet (dok. 10697/11) var gået forud for Rådets konklusioner.
Denne rapport opfylder forpligtelsen til at rapportere tilbage til Rådet om de fremskridt, der sker med hensyn til mobilitetsbenchmarket, med henblik på at fortsætte arbejdet frem mod 2020.
Læringsmobilitetsbenchmarket består af to indikatorer og er defineret i bilaget til konklusionerne fra 2011 som:
- "Inden 2020 bør mindst 20 % af personer, der har bestået en videregående uddannelse, have gennemført en periode med studie- eller praktikophold relateret til videregående uddannelse (herunder arbejdsforløb) i udlandet svarende til mindst 15 ECTS-meritter eller en varighed på mindst tre måneder."
- "Inden 2020 bør et EU-gennemsnit på mindst 6 % af de 18-34-årige med en erhvervsrettet grunduddannelse have gennemført en periode med studie- eller praktikophold relateret til erhvervsrettet grunduddannelse (herunder arbejdsforløb) i udlandet med en varighed på mindst to uger eller mindre, hvis det er dokumenteret af Europass."
Benchmarkets fokus ligger på udadgående mobilitet: dvs. det omfang, hvori personer rejser til udlandet for at opnå læringserfaringer og kvalifikationer. Inden for EU er dette mål forbundet med EU's grundlæggende principper om fri bevægelighed for personer og arbejde inden for det indre marked.
EU-benchmarket måler antallet af nyuddannede, der både har været mobile under deres studie og færdiggjort deres kvalifikationer. I Rådets konklusioner fra 2011 specificeres der ikke direkte et geografisk område, men det understreges at: "Læringsmobilitet defineres som fysisk mobilitet og tager mobilitet på verdensplan i betragtning." Målingen af mobilitetsbenchmarkindikatoren for erhvervsrettet grunduddannelse (IVET - initial vocational education and training) er i praksis begrænset af det instrument, der blev opfordret til i Rådets konklusioner (en husstandsundersøgelse af en udspecificeret bred aldersgruppe), hvorimod kilden til benchmarkindikatoren for videregående uddannelse ikke er udspecificeret.
Det relevante organ til rådgivning af Kommissionen (Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks – SGIB) blev hørt om udkastet til denne rapport i januar og februar 2016 efter en indledende SGIB-drøftelse i december 2015. I denne rapport er der henvisninger til disse drøftelser, når det er relevant. De har været en kilde til information til vurdering af de tekniske muligheder i det fremtidige arbejde.
Rapporten behandler det arbejde, der er udført siden 2011, og de tilgængelige resultater og drager konklusioner for mobilitetsbenchmarkindikatorerne for henholdsvis erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (punkt 2 og 3). Derudover fastlægger den det fremtidige arbejde, der foreslås af Kommissionen (punkt 4).