Industriell innovasjon i Europa: statusrapport 2013
Industrial innovation: Innovation Union Scoreboard
Omtale publisert av Norges EU-delegasjon 22.4.2013
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 26.3.2013, dansk utgave)
Resultattavle viser, at EU er blevet mere innovativt, men også at kløften mellem landene er blevet større
Innovationsresultaterne i EU er blevet bedre år for år trods den fortsatte økonomiske krise, men innovationskløften mellem medlemsstaterne er til gengæld blevet større. Det fremgår af Europa-Kommissionens resultattavle for innovation i EU i 2013, en rangliste over EU-medlemsstaterne. Hvor der i de mest innovative lande er høstet endnu bedre resultater, er der i andre lande ikke sket nogen fremskridt. Den overordnede rangliste inden for EU er forblevet forholdsvis stabil, med Sverige i førerpositionen, fulgt af Tyskland, Danmark og Finland. Estland, Litauen og Letland er de lande, som har gjort de største fremskridt siden sidste år. Blandt drivkræfterne for innovationsvækst i EU kan især nævnes små og mellemstore virksomheder (SMV'er), kommercialisering af innovationer og fremragende forskningssystemer. Faldet i forretnings- og venturekapitalinvesteringer i perioden 2008-2012 har dog haft en negativ indflydelse på innovationsresultaterne.
Europa-Kommissionens næstformand, Antonio Tajani, som er kommissær for erhvervsliv og iværksætteri, udtalte: "Dette års resultater viser, at den økonomiske krise har haft en negativ indflydelse på innovationsaktiviteterne i visse dele af EU. Investeringer i innovation er nødvendige, hvis vi skal forblive konkurrencedygtige på verdensplan og genskabe vækst i EU. Vi er nødt til at fremme iværksætteri, da SMV'er har været en væsentlig drivkraft for innovation."
Máire Geoghegan-Quinn, som er kommissær for forskning, innovation og videnskab, udtalte: "Innovation bør nu stå højt på alle medlemsstaters politiske dagsordener. Vores seneste rapport om innovation i EU, der ligeledes er blevet offentliggjort i dag, viser, at vi i 2012 gjorde fremskridt i nogle af de særlig vigtige spørgsmål som f.eks. enhedspatentet og de nye regler for venturekapitalfonde, men vi er nødt til at gå endnu videre for at undgå en innovationskløft i EU."
Europa-Kommissionen har i dag desuden offentliggjort en rapport som et supplement til resultattavlen. Rapporten om innovation i EU viser, at Kommissionen allerede i stor udstrækning har levet op til de forpligtelser, som den påtog sig i forbindelse med flagskibsinitiativet "Innovation i EU".
Individuelle resuméer af innovationsresultaterne i alle 27 medlemsstater og i andre europæiske lande findes i MEMO/13/274.
Baggrund
I resultattavlen for innovation i EU i 2013 er medlemsstaterne inddelt i følgende fire landegrupper:
- Førende innovationslande: Sverige, Tyskland, Danmark og Finland, hvis resultater alle ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet.
- Innovationsfølgende lande: Nederlandene, Luxembourg, Belgien, Det Forenede Kongerige, Østrig, Irland, Frankrig, Slovenien, Cypern og Estland, hvis resultater alle ligger over EU-gennemsnittet.
- Innovationsmoderate lande: Italien, Spanien, Portugal, Tjekkiet, Grækenland, Slovakiet, Ungarn, Malta og Litauen, hvis resultater ligger under EU-gennemsnittet.
- Innovationssvage lande: Polen, Letland, Rumænien og Bulgarien, hvis resultater ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet.
Hvad skyldes de førende innovationslandes succes?
Fælles for de mest innovative lande i EU er, at de har en række stærke sider i deres nationale forsknings- og innovationssystemer, og at bl.a. erhvervslivets og de højere læreanstalters innovationsbestræbelser spiller en central rolle. Erhvervssektorerne i alle de førende innovationslande yder en fortrinlig indsats, når det gælder udgifterne til forskning og udvikling (FoU) og patentansøgninger. De har også en veludviklet sektor for videregående uddannelser og stærke forbindelser mellem erhvervsliv og videnskab.
Internationale sammenligninger med EU
En sammenligning med andre europæiske lande bekræfter Schweiz' stilling som det overordnede, førende innovationsland, der til stadighed klarer sig bedre end alle EU-landene. Dette års resultater viser desuden igen, at Sydkorea, USA og Japan klarer sig bedre end EU.
Sydkorea klarer sig i stigende grad bedre end EU, men EU har siden 2008 været i stand til at indhente næsten halvdelen af sit innovationsefterslæb i forhold til USA og Japan. EU halter stadig langt efter de førende i verden, især når det gælder virksomhedernes udgifter til FoU, offentlig-private sampublikationer og patenter samt inden for tertiær uddannelse. EU klarer sig fortsat bedre end Australien, Canada, Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.
Denne føring er skrumpet ind i forhold til Kina, er forblevet stabil i forhold til de andre BRIKS-lande og er blevet større i forhold til Australien og Canada.
Resultattavlen for innovation i EU i 2013 bygger i øjeblikket på 24 indikatorer, som er grupperet i tre hovedkategorier og 8 dimensioner:
"Nøglefaktorer", dvs. de byggesten, som muliggør innovation (menneskelige ressourcer, åbne og attraktive forskningsordninger af topkvalitet samt finansiering og støtte)
"Virksomhedernes aktiviteter", dvs. innovationsbestræbelserne i europæiske virksomheder (virksomheders investeringer, markedssammenfletning og iværksætterkultur samt intellektuelle aktiver) og
"Output", der viser, hvordan dette omsættes til fordele for økonomien som helhed (innovation og økonomiske virkninger, herunder beskæftigelse).
Resultattavle viser, at EU er blevet mere innovativt, men også at kløften mellem landene er blevet større
Innovationsresultaterne i EU er blevet bedre år for år trods den fortsatte økonomiske krise, men innovationskløften mellem medlemsstaterne er til gengæld blevet større. Det fremgår af Europa-Kommissionens resultattavle for innovation i EU i 2013, en rangliste over EU-medlemsstaterne. Hvor der i de mest innovative lande er høstet endnu bedre resultater, er der i andre lande ikke sket nogen fremskridt. Den overordnede rangliste inden for EU er forblevet forholdsvis stabil, med Sverige i førerpositionen, fulgt af Tyskland, Danmark og Finland. Estland, Litauen og Letland er de lande, som har gjort de største fremskridt siden sidste år. Blandt drivkræfterne for innovationsvækst i EU kan især nævnes små og mellemstore virksomheder (SMV'er), kommercialisering af innovationer og fremragende forskningssystemer. Faldet i forretnings- og venturekapitalinvesteringer i perioden 2008-2012 har dog haft en negativ indflydelse på innovationsresultaterne.
Europa-Kommissionens næstformand, Antonio Tajani, som er kommissær for erhvervsliv og iværksætteri, udtalte: "Dette års resultater viser, at den økonomiske krise har haft en negativ indflydelse på innovationsaktiviteterne i visse dele af EU. Investeringer i innovation er nødvendige, hvis vi skal forblive konkurrencedygtige på verdensplan og genskabe vækst i EU. Vi er nødt til at fremme iværksætteri, da SMV'er har været en væsentlig drivkraft for innovation."
Máire Geoghegan-Quinn, som er kommissær for forskning, innovation og videnskab, udtalte: "Innovation bør nu stå højt på alle medlemsstaters politiske dagsordener. Vores seneste rapport om innovation i EU, der ligeledes er blevet offentliggjort i dag, viser, at vi i 2012 gjorde fremskridt i nogle af de særlig vigtige spørgsmål som f.eks. enhedspatentet og de nye regler for venturekapitalfonde, men vi er nødt til at gå endnu videre for at undgå en innovationskløft i EU."
Europa-Kommissionen har i dag desuden offentliggjort en rapport som et supplement til resultattavlen. Rapporten om innovation i EU viser, at Kommissionen allerede i stor udstrækning har levet op til de forpligtelser, som den påtog sig i forbindelse med flagskibsinitiativet "Innovation i EU".
Individuelle resuméer af innovationsresultaterne i alle 27 medlemsstater og i andre europæiske lande findes i MEMO/13/274.
Baggrund
I resultattavlen for innovation i EU i 2013 er medlemsstaterne inddelt i følgende fire landegrupper:
- Førende innovationslande: Sverige, Tyskland, Danmark og Finland, hvis resultater alle ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet.
- Innovationsfølgende lande: Nederlandene, Luxembourg, Belgien, Det Forenede Kongerige, Østrig, Irland, Frankrig, Slovenien, Cypern og Estland, hvis resultater alle ligger over EU-gennemsnittet.
- Innovationsmoderate lande: Italien, Spanien, Portugal, Tjekkiet, Grækenland, Slovakiet, Ungarn, Malta og Litauen, hvis resultater ligger under EU-gennemsnittet.
- Innovationssvage lande: Polen, Letland, Rumænien og Bulgarien, hvis resultater ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet.
Hvad skyldes de førende innovationslandes succes?
Fælles for de mest innovative lande i EU er, at de har en række stærke sider i deres nationale forsknings- og innovationssystemer, og at bl.a. erhvervslivets og de højere læreanstalters innovationsbestræbelser spiller en central rolle. Erhvervssektorerne i alle de førende innovationslande yder en fortrinlig indsats, når det gælder udgifterne til forskning og udvikling (FoU) og patentansøgninger. De har også en veludviklet sektor for videregående uddannelser og stærke forbindelser mellem erhvervsliv og videnskab.
Internationale sammenligninger med EU
En sammenligning med andre europæiske lande bekræfter Schweiz' stilling som det overordnede, førende innovationsland, der til stadighed klarer sig bedre end alle EU-landene. Dette års resultater viser desuden igen, at Sydkorea, USA og Japan klarer sig bedre end EU.
Sydkorea klarer sig i stigende grad bedre end EU, men EU har siden 2008 været i stand til at indhente næsten halvdelen af sit innovationsefterslæb i forhold til USA og Japan. EU halter stadig langt efter de førende i verden, især når det gælder virksomhedernes udgifter til FoU, offentlig-private sampublikationer og patenter samt inden for tertiær uddannelse. EU klarer sig fortsat bedre end Australien, Canada, Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.
Denne føring er skrumpet ind i forhold til Kina, er forblevet stabil i forhold til de andre BRIKS-lande og er blevet større i forhold til Australien og Canada.
Resultattavlen for innovation i EU i 2013 bygger i øjeblikket på 24 indikatorer, som er grupperet i tre hovedkategorier og 8 dimensioner:
"Nøglefaktorer", dvs. de byggesten, som muliggør innovation (menneskelige ressourcer, åbne og attraktive forskningsordninger af topkvalitet samt finansiering og støtte)
"Virksomhedernes aktiviteter", dvs. innovationsbestræbelserne i europæiske virksomheder (virksomheders investeringer, markedssammenfletning og iværksætterkultur samt intellektuelle aktiver) og
"Output", der viser, hvordan dette omsættes til fordele for økonomien som helhed (innovation og økonomiske virkninger, herunder beskæftigelse).