Industripolitikk: en styrket konkurranseevne
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Industripolitikk: en styrket konkurranseevne
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 14.10.2011
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 14.10.2011, dansk utgave)
Et konkurrencedygtigt erhvervsliv er nøglen til økonomisk genopretning
Kommissionen fremlagde i dag sin meddelelse "Industripolitik: En styrket konkurrenceevne", som ser nærmere på erhvervslivets konkurrenceevne i medlemsstaterne.
Den økonomiske genopretning i EU har været forholdsvis langsom og er fortsat sårbar. Det er afspejlet i en forværring af markedsklimaet i hele den europæiske økonomi. Der ses tydeligt forværrede risici, som skyldes de finansielle markeder, stigende energi- og råvarepriser og et behov for budgetkonsolidering. EU's erhvervsliv er dog i god form og har mulighed for igen at skabe vækst i den europæiske økonomi.
Der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Den gennemsnitlige arbejdskraftproduktivitet i fremstillingssektoren spænder fra næsten 125 % af bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget i Irland til under 20 % i Bulgarien. Andelen af innovative virksomheder svinger fra 80 % i Tyskland til 25 % i Letland. Når det gælder erhvervsvenlig regulering ligger Finland helt i top, mens Italien er sidst i feltet. På denne baggrund tilskynder dagens meddelelse medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre politikker, der gør det muligt at samles på et konkurrenceniveau, der er foreneligt med deltagelse i euroen og det indre marked.
Det kræver, at medlemsstaterne fører en robust og koordineret erhvervspolitik, også for små og mellemstore virksomheder. Kommissionen er rede til at fremme og føre tilsyn med strukturelle forbedringer, da der er et presserende behov for at få den europæiske økonomi tilbage på vækstsporet.
Næstformand i Kommissionen Antonio Tajani, der er ansvarlig for erhvervsliv og iværksætteri, udtalte: "Europæisk erhvervsliv er i god form og klar til at konkurrere. Opbremsningen i genopretningen bør dog tvinge os til at sætte konkurrenceevne og vækst endnu højere på den politiske dagsorden. Vi har brug for strukturreformer, der kan frigøre vores iværksætteres potentiale. De er afgørende for genopretningen."
Dagens meddelelse ledsages af rapporten om den europæiske konkurrenceevne 2011 og rapporten om medlemsstaternes konkurrenceevne og konkurrencepolitikker 2011.
Vigtige indsatsområder
Det er afgørende at forbedre europæisk erhvervslivs globale konkurrenceevne. Fremstillingsvirksomheder tegner sig for 75 % af EU's eksport og står samtidig for 80 % af den industrielle forskning og udvikling. I meddelelsen udpeges følgende områder, hvor EU's økonomi kunne styrkes yderligere, for at der kan ske afgørende fremskridt i bestræbelserne for at nå Europa 2020-målene:
1) Fremme af strukturelle ændringer i økonomien, for at bevæge sig i retning af mere innoverende, videnbaserede sektorer med en højere produktivitetsvækst, som er mindre hårdt ramt af global konkurrence (f.eks. økoindustrier og elektrisk og optisk udstyr).
2) Mulighed for innovation i virksomhederne, især ved at samle de sparsomme ressourcer, mindske fragmenteringen af innovationsfremmende systemer og øge markedets fokus på forskningsprojekter. Markederne for de vigtigste støtteteknologier (f.eks. nanoteknologi, avancerede materialer og industriel bioteknologi) ventes f.eks. at vokse med op til 50 % frem til 2015 og skabe tusindvis af nye job med høj værditilvækst.
3) Fremme af bæredygtighed og ressourceeffektivitet, især ved at styrke innovation og brug af renere teknologier, ved at sikre rimelig adgang og uforstyrret prisfastsættelse for råvarer og energi og ved at forbedre og sammenkoble energidistributionsnettene.
4) Forbedring af erhvervsklimaet, især ved at nedbringe virksomhedernes administrative byrde og styrke konkurrencen blandt leverandører af tjenesteydelser, der anvender infrastrukturer inden for områder som bredbånd, energi og transport.
5) Udnyttelse af det indre marked, ved at støtte innovative tjenesteydelser og gennemføre lovgivningen om det indre marked, især servicedirektivet, fuldt ud, kunne man få en økonomisk gevinst i hele EU på 140 mia. euro (1 041 mia. kroner). Det svarer til et vækstpotentiale på 1,5 % af BNP.
6) Støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er), især ved at lette adgangen til finansiering, fremme internationalisering og markedsadgang og sikre, at offentlige myndigheder nedbringer deres betalingstid.
Rapporternes vigtigste resultater
• Arbejdskraftproduktiviteten (pr. ansat i fremstillingsindustrien): Produktiviteten ligger over EU-gennemsnittet i Irland, Nederlandene, Østrig, Finland, Belgien, Luxembourg og Sverige, mens den er under gennemsnittet i Slovakiet, Polen, Slovenien, Cypern, Ungarn, Tjekkiet, Portugal, Estland, Litauen, Rumænien, Letland og Bulgarien.
• EU har færre innovative virksomheder: Europæiske virksomheder klarer sig dårligere med hensyn til anvendelse af markedsføring af forskning og innovation end USA og Japan. Innovative virksomheders andel af det samlede antal virksomheder er særligt høj i Luxembourg, Tyskland, Belgien og Portugal, men er lav i Ungarn, Polen, Letland og Litauen.
• Industrien er i stigende grad tæt forbundet med servicesektoren: Især videnbaserede erhvervstjenester bruges mere og mere som direkte og indirekte input af industrien. De udgør op til 9 % af eksporten for EU-12 og 18 % for EU-15.
• EU's fremstillingsindustri forbedrer effektiviteten i udnyttelsen af råstoffer: Der bruges flere og flere genbrugsmaterialer og innovative erstatningsmaterialer, men adgangen til billige råstoffer - andre end energi - er afgørende for konkurrenceevnen i en række råstofintensive fremstillingsindustrier i EU.
• Industriel effektivitet: EU går i mange tilfælde forrest og ligger generelt foran USA, mens afstanden op til Japan mindskes. Der er dog betydelige forskelle mellem resultaterne i forskellige medlemsstater og sektorer i EU.
• Erhvervsvenlig offentlig regulering: Den gruppe af lande, hvor virksomhederne er pålagt lettere byrder, består af Luxembourg, Finland, Estland, Cypern, Danmark og Sverige, mens virksomhederne især beklager sig i Belgien, Portugal, Grækenland, Ungarn og Italien. Se også MEMO/11/702.
Baggrund
Som led i Europa 2020-strategien lancerede Kommissionen i 2010 en ny erhvervspolitik1, som understregede, hvad der skal til for at gøre Europa til et mere attraktivt mål for investeringer og produktion, og afgav tilsagn om at føre regelmæssigt tilsyn med medlemsstaternes politik for konkurrenceevne.
Den årlige rapport om den europæiske konkurrenceevne og rapporten om medlemsstaternes konkurrenceevne og konkurrencepolitikker vil bidrage til den bredere evaluering af medlemsstaterne som led i det europæiske halvår og Europa 2020.
Flere oplysninger
Meddelelsen "Industripolitik: En styrket konkurrenceevne"
Rapport om den europæiske konkurrenceevne 2011
Rapport om medlemsstaternes konkurrenceevne og konkurrencepolitikker 2011
MEMO/11/701 "Industripolitik: En styrket konkurrenceevne"
MEMO/11/702 "Oversigt over konkurrenceevnen i 27 medlemsstater"
Industrial Competitiveness: "An Industrial Policy for the Globalisation Era"
Europa 2020 og det europæiske halvår
http://ec.europa.eu/europe2020/index_da.htm
Et konkurrencedygtigt erhvervsliv er nøglen til økonomisk genopretning
Kommissionen fremlagde i dag sin meddelelse "Industripolitik: En styrket konkurrenceevne", som ser nærmere på erhvervslivets konkurrenceevne i medlemsstaterne.
Den økonomiske genopretning i EU har været forholdsvis langsom og er fortsat sårbar. Det er afspejlet i en forværring af markedsklimaet i hele den europæiske økonomi. Der ses tydeligt forværrede risici, som skyldes de finansielle markeder, stigende energi- og råvarepriser og et behov for budgetkonsolidering. EU's erhvervsliv er dog i god form og har mulighed for igen at skabe vækst i den europæiske økonomi.
Der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Den gennemsnitlige arbejdskraftproduktivitet i fremstillingssektoren spænder fra næsten 125 % af bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget i Irland til under 20 % i Bulgarien. Andelen af innovative virksomheder svinger fra 80 % i Tyskland til 25 % i Letland. Når det gælder erhvervsvenlig regulering ligger Finland helt i top, mens Italien er sidst i feltet. På denne baggrund tilskynder dagens meddelelse medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre politikker, der gør det muligt at samles på et konkurrenceniveau, der er foreneligt med deltagelse i euroen og det indre marked.
Det kræver, at medlemsstaterne fører en robust og koordineret erhvervspolitik, også for små og mellemstore virksomheder. Kommissionen er rede til at fremme og føre tilsyn med strukturelle forbedringer, da der er et presserende behov for at få den europæiske økonomi tilbage på vækstsporet.
Næstformand i Kommissionen Antonio Tajani, der er ansvarlig for erhvervsliv og iværksætteri, udtalte: "Europæisk erhvervsliv er i god form og klar til at konkurrere. Opbremsningen i genopretningen bør dog tvinge os til at sætte konkurrenceevne og vækst endnu højere på den politiske dagsorden. Vi har brug for strukturreformer, der kan frigøre vores iværksætteres potentiale. De er afgørende for genopretningen."
Dagens meddelelse ledsages af rapporten om den europæiske konkurrenceevne 2011 og rapporten om medlemsstaternes konkurrenceevne og konkurrencepolitikker 2011.
Vigtige indsatsområder
Det er afgørende at forbedre europæisk erhvervslivs globale konkurrenceevne. Fremstillingsvirksomheder tegner sig for 75 % af EU's eksport og står samtidig for 80 % af den industrielle forskning og udvikling. I meddelelsen udpeges følgende områder, hvor EU's økonomi kunne styrkes yderligere, for at der kan ske afgørende fremskridt i bestræbelserne for at nå Europa 2020-målene:
1) Fremme af strukturelle ændringer i økonomien, for at bevæge sig i retning af mere innoverende, videnbaserede sektorer med en højere produktivitetsvækst, som er mindre hårdt ramt af global konkurrence (f.eks. økoindustrier og elektrisk og optisk udstyr).
2) Mulighed for innovation i virksomhederne, især ved at samle de sparsomme ressourcer, mindske fragmenteringen af innovationsfremmende systemer og øge markedets fokus på forskningsprojekter. Markederne for de vigtigste støtteteknologier (f.eks. nanoteknologi, avancerede materialer og industriel bioteknologi) ventes f.eks. at vokse med op til 50 % frem til 2015 og skabe tusindvis af nye job med høj værditilvækst.
3) Fremme af bæredygtighed og ressourceeffektivitet, især ved at styrke innovation og brug af renere teknologier, ved at sikre rimelig adgang og uforstyrret prisfastsættelse for råvarer og energi og ved at forbedre og sammenkoble energidistributionsnettene.
4) Forbedring af erhvervsklimaet, især ved at nedbringe virksomhedernes administrative byrde og styrke konkurrencen blandt leverandører af tjenesteydelser, der anvender infrastrukturer inden for områder som bredbånd, energi og transport.
5) Udnyttelse af det indre marked, ved at støtte innovative tjenesteydelser og gennemføre lovgivningen om det indre marked, især servicedirektivet, fuldt ud, kunne man få en økonomisk gevinst i hele EU på 140 mia. euro (1 041 mia. kroner). Det svarer til et vækstpotentiale på 1,5 % af BNP.
6) Støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er), især ved at lette adgangen til finansiering, fremme internationalisering og markedsadgang og sikre, at offentlige myndigheder nedbringer deres betalingstid.
Rapporternes vigtigste resultater
• Arbejdskraftproduktiviteten (pr. ansat i fremstillingsindustrien): Produktiviteten ligger over EU-gennemsnittet i Irland, Nederlandene, Østrig, Finland, Belgien, Luxembourg og Sverige, mens den er under gennemsnittet i Slovakiet, Polen, Slovenien, Cypern, Ungarn, Tjekkiet, Portugal, Estland, Litauen, Rumænien, Letland og Bulgarien.
• EU har færre innovative virksomheder: Europæiske virksomheder klarer sig dårligere med hensyn til anvendelse af markedsføring af forskning og innovation end USA og Japan. Innovative virksomheders andel af det samlede antal virksomheder er særligt høj i Luxembourg, Tyskland, Belgien og Portugal, men er lav i Ungarn, Polen, Letland og Litauen.
• Industrien er i stigende grad tæt forbundet med servicesektoren: Især videnbaserede erhvervstjenester bruges mere og mere som direkte og indirekte input af industrien. De udgør op til 9 % af eksporten for EU-12 og 18 % for EU-15.
• EU's fremstillingsindustri forbedrer effektiviteten i udnyttelsen af råstoffer: Der bruges flere og flere genbrugsmaterialer og innovative erstatningsmaterialer, men adgangen til billige råstoffer - andre end energi - er afgørende for konkurrenceevnen i en række råstofintensive fremstillingsindustrier i EU.
• Industriel effektivitet: EU går i mange tilfælde forrest og ligger generelt foran USA, mens afstanden op til Japan mindskes. Der er dog betydelige forskelle mellem resultaterne i forskellige medlemsstater og sektorer i EU.
• Erhvervsvenlig offentlig regulering: Den gruppe af lande, hvor virksomhederne er pålagt lettere byrder, består af Luxembourg, Finland, Estland, Cypern, Danmark og Sverige, mens virksomhederne især beklager sig i Belgien, Portugal, Grækenland, Ungarn og Italien. Se også MEMO/11/702.
Baggrund
Som led i Europa 2020-strategien lancerede Kommissionen i 2010 en ny erhvervspolitik1, som understregede, hvad der skal til for at gøre Europa til et mere attraktivt mål for investeringer og produktion, og afgav tilsagn om at føre regelmæssigt tilsyn med medlemsstaternes politik for konkurrenceevne.
Den årlige rapport om den europæiske konkurrenceevne og rapporten om medlemsstaternes konkurrenceevne og konkurrencepolitikker vil bidrage til den bredere evaluering af medlemsstaterne som led i det europæiske halvår og Europa 2020.
Flere oplysninger
Meddelelsen "Industripolitik: En styrket konkurrenceevne"
Rapport om den europæiske konkurrenceevne 2011
Rapport om medlemsstaternes konkurrenceevne og konkurrencepolitikker 2011
MEMO/11/701 "Industripolitik: En styrket konkurrenceevne"
MEMO/11/702 "Oversigt over konkurrenceevnen i 27 medlemsstater"
Industrial Competitiveness: "An Industrial Policy for the Globalisation Era"
Europa 2020 og det europæiske halvår
http://ec.europa.eu/europe2020/index_da.htm