Rapport lagt fram av Kommisjonen 04.03.2014
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 04.03.2014, dansk utgave)
Et mere innovativt Europa med fortsat store regionale forskelle
Europa er ved at lukke innovationskløften til USA og Japan, men der er stadig store forskelle mellem medlemslandenes resultater, og de mindskes kun langsomt. På regionalt plan bliver innovationskløften større, og innovationsresultaterne er blevet ringere i næsten en femtedel af EU's regioner. Det er hovedresultaterne af Europa-Kommissionens resultattavle for innovation i EU i 2014 og den regionale resultattavle for innovation 2014. Den overordnede rangliste inden for EU er forblevet forholdsvis stabil, med Sverige i førerpositionen, fulgt af Danmark, Tyskland og Finland – de fire lande, som investerer mest i forskning og innovation. Portugal, Estland og Letland har forbedret deres position mest. Det overordnede fremskridt er blevet drevet af åbenheden og tiltrækningskraften i EU's forskningssystem samt erhvervsinnovationssamarbejde og kommercialisering af viden, målt efter licens- og patentindtægter fra udlandet. Væksten i offentlige udgifter til forskning og udvikling er dog blevet udlignet af et fald i virksomhedernes venturekapitalinvesteringer og investeringer i andre områder end forskning og udvikling.
Kommissionens næstformand og kommissær med ansvar for erhvervsliv og iværksætteri, Antonio Tajani, udtaler: "Vi må fortsat prioritere innovation i hele Europa, hvis vi vil nå vores industripolitiske målsætning: at mindst 20 % af EU's BNP skal komme fra fremstillingsindustrien senest i 2020. Mere erhvervsinvestering, større efterspørgsel efter innovative europæiske løsninger og færre hindringer for anvendelse af nyskabelser er afgørende faktorer for vækst. Vi har brug for flere innovative virksomheder og en vækstvenlig ramme for at sikre en vellykket markedsføring af innovative løsninger".
Máire Geoghegan-Quinn, som er kommissær for forskning, innovation og videnskab, udtaler: "Resultattavlen bekræfter endnu en gang, at investering i forskning og innovation giver afkast i form af økonomiske resultater. Med et budget på næsten 80 mia. EUR over de næste syv år vil vores nye program for forskning og innovation, Horisont 2020, hjælpe os med at fastholde dette momentum. Vi må øge investeringerne i innovation i hele EU nu, hvis vi vil nå vores mål om 3 % af BNP inden 2020."
Kommissær med ansvar for regional- og byudviklingspolitik, Johannes Hahn, udtaler: "Vi må sørge for at omdanne Europas gode idéer til rentable virksomheder, som skaber beskæftigelse og bæredygtig vækst. Det nye EU-budget og den reviderede regionalpolitik giver en enestående mulighed for at fremme innovation. Der investeres over 100 mia. EUR fra de europæiske struktur- og investeringsfonde i forskning og innovation samt digital vækst, små og mellemstore virksomheder og udvikling af grøn og effektiv energi. Dagens resultattavler viser, at visse regioner skubber på, men at der stadig findes forskelle. Den nye regionalpolitik vil tage stærk hånd om dette: hver eneste af Europas 274 regioner skal udarbejde en strategi for intelligent specialisering, hvilket omfatter innovation. Regionerne skal bygge videre på deres økonomiske styrker og udvikle innovative måder at klare sig på i den globale konkurrence".
Individuelle resuméer af innovationsresultaterne i alle 28 medlemsstater og i andre europæiske lande findes i: MEMO/14/140
Fire resultatgrupper for medlemslandene
I resultattavlen for innovation i EU 2014 er medlemslandene inddelt i fire resultatgrupper:
• Danmark (DK), Finland (FI), Sverige (SE) og Tyskland (DE) er "førende innovationslande" med innovationsresultater, som ligger godt over EU's gennemsnit.
• Belgien (BE), Cypern (CY), Estland (EE), Frankrig (FR), Holland (NL), Irland (IE), Luxembourg (LU), Slovenien (SI), Storbritannien (UK) og Østrig (AT) er "innovationsfølgende lande" med innovationsresultater over eller tæt på EU's gennemsnit.
• Resultaterne i Grækenland (EL), Italien (IT), Kroatien (HR), Litauen (LT), Malta (MT), Polen (PL), Portugal (PT), Slovakiet (SK), Spanien (ES), Tjekkiet (CZ) og Ungarn (HU) ligger under EU's gennemsnit. Disse lande betegnes som "innovationsmoderate lande".
• Bulgarien (BG), Letland (LV) og Rumænien (RO) er "innovationssvage lande" med innovationsresultater godt under EU's gennemsnit.
Figur: Medlemsstaternes innovationsresultater [se lenken over til Kommisjonens pressemelding]
Hvad skyldes de førende innovationslandes succes?
De mest innovative lande har gode resultater, som ligger godt over EU's gennemsnit på alle områder: fra forskning og videregående uddannelsessystemer, erhvervsinnovationsaktiviteter og intellektuelle aktiver til innovation i SMV'er og de økonomiske virkninger deraf, hvilket afspejler et afbalanceret nationalt forsknings- og innovationssystem.
Internationale sammenligninger med EU
Hvad angår Europa i bredere forstand fastholder Schweiz sin position som overordnet førende innovationsland ved fortsat at klare sig bedre end alle EU-landene. I en global sammenhæng tager Sydkorea, USA og Japan innovationsføringen over EU. Forskellen mellem USA og Japan er blevet mindsket til det halve i løbet af de seneste år, men bliver til gengæld større mellem USA og Sydkorea.
EU viser fortsat bedre resultater end Australien, Canada og alle BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika). Denne føring er stabil eller endda voksende med undtagelse af Kina, som haler hurtigt ind.
Den regionale resultattavle for innovation 2014
I år suppleres resultattavlen for innovation i EU af den regionale resultattavle for innovation 2014, som giver en sammenlignende vurdering af innovationsresultaterne i 190 regioner i EU, Norge og Schweiz ved hjælp af et begrænset antal forsknings- og innovationsindikatorer.
Baggrund for resultattavlen for innovation
Resultattavlen for innovation i EU 2014 bygger på 25 forskelige indikatorer, som er inddelt i tre overordnende området:
Forudsætninger: de byggesten, som muliggør innovation - menneskelige ressourcer, åbne og attraktive forskningsordninger af topkvalitet samt finansiering og støtte.
Virksomhedernes aktiviteter: innovationsbestræbelserne i europæiske virksomheder - virksomheders investeringer, markedssammenfletning og iværksætterkultur samt intellektuelle aktiver.
Output: viser, hvorledes dette kommer hele økonomien til gode - innovatorer og økonomiske virkninger.
Et mere innovativt Europa med fortsat store regionale forskelle
Europa er ved at lukke innovationskløften til USA og Japan, men der er stadig store forskelle mellem medlemslandenes resultater, og de mindskes kun langsomt. På regionalt plan bliver innovationskløften større, og innovationsresultaterne er blevet ringere i næsten en femtedel af EU's regioner. Det er hovedresultaterne af Europa-Kommissionens resultattavle for innovation i EU i 2014 og den regionale resultattavle for innovation 2014. Den overordnede rangliste inden for EU er forblevet forholdsvis stabil, med Sverige i førerpositionen, fulgt af Danmark, Tyskland og Finland – de fire lande, som investerer mest i forskning og innovation. Portugal, Estland og Letland har forbedret deres position mest. Det overordnede fremskridt er blevet drevet af åbenheden og tiltrækningskraften i EU's forskningssystem samt erhvervsinnovationssamarbejde og kommercialisering af viden, målt efter licens- og patentindtægter fra udlandet. Væksten i offentlige udgifter til forskning og udvikling er dog blevet udlignet af et fald i virksomhedernes venturekapitalinvesteringer og investeringer i andre områder end forskning og udvikling.
Kommissionens næstformand og kommissær med ansvar for erhvervsliv og iværksætteri, Antonio Tajani, udtaler: "Vi må fortsat prioritere innovation i hele Europa, hvis vi vil nå vores industripolitiske målsætning: at mindst 20 % af EU's BNP skal komme fra fremstillingsindustrien senest i 2020. Mere erhvervsinvestering, større efterspørgsel efter innovative europæiske løsninger og færre hindringer for anvendelse af nyskabelser er afgørende faktorer for vækst. Vi har brug for flere innovative virksomheder og en vækstvenlig ramme for at sikre en vellykket markedsføring af innovative løsninger".
Máire Geoghegan-Quinn, som er kommissær for forskning, innovation og videnskab, udtaler: "Resultattavlen bekræfter endnu en gang, at investering i forskning og innovation giver afkast i form af økonomiske resultater. Med et budget på næsten 80 mia. EUR over de næste syv år vil vores nye program for forskning og innovation, Horisont 2020, hjælpe os med at fastholde dette momentum. Vi må øge investeringerne i innovation i hele EU nu, hvis vi vil nå vores mål om 3 % af BNP inden 2020."
Kommissær med ansvar for regional- og byudviklingspolitik, Johannes Hahn, udtaler: "Vi må sørge for at omdanne Europas gode idéer til rentable virksomheder, som skaber beskæftigelse og bæredygtig vækst. Det nye EU-budget og den reviderede regionalpolitik giver en enestående mulighed for at fremme innovation. Der investeres over 100 mia. EUR fra de europæiske struktur- og investeringsfonde i forskning og innovation samt digital vækst, små og mellemstore virksomheder og udvikling af grøn og effektiv energi. Dagens resultattavler viser, at visse regioner skubber på, men at der stadig findes forskelle. Den nye regionalpolitik vil tage stærk hånd om dette: hver eneste af Europas 274 regioner skal udarbejde en strategi for intelligent specialisering, hvilket omfatter innovation. Regionerne skal bygge videre på deres økonomiske styrker og udvikle innovative måder at klare sig på i den globale konkurrence".
Individuelle resuméer af innovationsresultaterne i alle 28 medlemsstater og i andre europæiske lande findes i: MEMO/14/140
Fire resultatgrupper for medlemslandene
I resultattavlen for innovation i EU 2014 er medlemslandene inddelt i fire resultatgrupper:
• Danmark (DK), Finland (FI), Sverige (SE) og Tyskland (DE) er "førende innovationslande" med innovationsresultater, som ligger godt over EU's gennemsnit.
• Belgien (BE), Cypern (CY), Estland (EE), Frankrig (FR), Holland (NL), Irland (IE), Luxembourg (LU), Slovenien (SI), Storbritannien (UK) og Østrig (AT) er "innovationsfølgende lande" med innovationsresultater over eller tæt på EU's gennemsnit.
• Resultaterne i Grækenland (EL), Italien (IT), Kroatien (HR), Litauen (LT), Malta (MT), Polen (PL), Portugal (PT), Slovakiet (SK), Spanien (ES), Tjekkiet (CZ) og Ungarn (HU) ligger under EU's gennemsnit. Disse lande betegnes som "innovationsmoderate lande".
• Bulgarien (BG), Letland (LV) og Rumænien (RO) er "innovationssvage lande" med innovationsresultater godt under EU's gennemsnit.
Figur: Medlemsstaternes innovationsresultater [se lenken over til Kommisjonens pressemelding]
Hvad skyldes de førende innovationslandes succes?
De mest innovative lande har gode resultater, som ligger godt over EU's gennemsnit på alle områder: fra forskning og videregående uddannelsessystemer, erhvervsinnovationsaktiviteter og intellektuelle aktiver til innovation i SMV'er og de økonomiske virkninger deraf, hvilket afspejler et afbalanceret nationalt forsknings- og innovationssystem.
Internationale sammenligninger med EU
Hvad angår Europa i bredere forstand fastholder Schweiz sin position som overordnet førende innovationsland ved fortsat at klare sig bedre end alle EU-landene. I en global sammenhæng tager Sydkorea, USA og Japan innovationsføringen over EU. Forskellen mellem USA og Japan er blevet mindsket til det halve i løbet af de seneste år, men bliver til gengæld større mellem USA og Sydkorea.
EU viser fortsat bedre resultater end Australien, Canada og alle BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika). Denne føring er stabil eller endda voksende med undtagelse af Kina, som haler hurtigt ind.
Den regionale resultattavle for innovation 2014
I år suppleres resultattavlen for innovation i EU af den regionale resultattavle for innovation 2014, som giver en sammenlignende vurdering af innovationsresultaterne i 190 regioner i EU, Norge og Schweiz ved hjælp af et begrænset antal forsknings- og innovationsindikatorer.
Baggrund for resultattavlen for innovation
Resultattavlen for innovation i EU 2014 bygger på 25 forskelige indikatorer, som er inddelt i tre overordnende området:
Forudsætninger: de byggesten, som muliggør innovation - menneskelige ressourcer, åbne og attraktive forskningsordninger af topkvalitet samt finansiering og støtte.
Virksomhedernes aktiviteter: innovationsbestræbelserne i europæiske virksomheder - virksomheders investeringer, markedssammenfletning og iværksætterkultur samt intellektuelle aktiver.
Output: viser, hvorledes dette kommer hele økonomien til gode - innovatorer og økonomiske virkninger.