Internationale sammenligninger av lærernes faglige utvikling
Teachers’ Professional Development: Europe in international comparison. A secondary analysis based on the TALIS dataset
Rapport lagt fram av EU og OECD 24.11.2009
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)
Bliver lærerne i Europa uddannet godt nok?
OECD og Europa-Kommissionen fremlægger i dag deres nye rapport om Europa i internationale sammenligninger af lærernes faglige udvikling ("Teachers' Professional Development: Europe in International Comparison"). Det konkluderes, at lærerne har brug for udførlig feedback om deres arbejde for i fuldt omfang at kunne udnytte efteruddannelsesmulighederne, men forskellige pædagogiske erfaringer og et bedre arbejdsklima i skolerne er også afgørende for vellykket faglig udvikling. Næsten ni ud af ti lærere bliver ifølge rapporten i et vist omfang efteruddannet på deres arbejdsplads, og over halvdelen siger, at de gerne vil deltage i flere kurser. Rapporten er baseret på dette års internationale undersøgelse af undervisning og læring (TALIS – Teaching and Learning International Survey), der har fundet sted i 23 deltagerlande, og indeholder for første gang internationalt sammenlignelige data om lærernes faglige udvikling.
Ved offent liggørelsen af rapporten sagde EU-kommissær for uddannelse, kultur og ungdom, Maroš Šef?ovi?: "Der er over seks millioner lærere i EU, og deres evne til at inspirere alle elever i undervisningen er vigtig for samfundets fremtid. Hvis vi vil have undervisning af høj kvalitet, er det afgørende, at vi giver vores lærere de bedste muligheder for at udvikle deres færdigheder, ikke kun i begyndelsen, men gennem hele deres karriere. Ved at stimulere dem til at deltage i efteruddannelse bidrager vi til at give faget højere status og gøre det mere tiltrækkende."
OECD 's generalsekretær, Angel Gurría, tilføjede: “Lærerne er livsnerven i undervisningen, og lærernes faglige udvikling er en væsentlig bestanddel af uddannelsessystemernes fortsat høje kvalitet. Resultaterne fra TALIS, som indgår i denne rapport, viser ikke blot, at lærerne har stor lyst til at lære mere og blive stadig bedre, men også at efteruddannelsen på deres arbejdsplads skal målrettes bedre til deres behov."
De vigtigste resultater
Hovedkonklusionen i rapporten er, at faglig udvikling er en fast del af en lærers liv. Faglig udvikling kan derfor være en betydelig katalysator for bedre undervisning. Lærerne anfører imidlertid, at den største hindring for at deltage i efteruddannelse er, at skoleskemaet kommer i vejen, hvilket kunne tyde på, at det ville være en fordel for alle at integrere lærernes faglige udvikling i hele deres arbejdsskema og i skolernes arbejdsplan.
Undersøgelsesr esultaterne viser overordnet, at hvis en skole praktiserer det at give sine lærere feedback om deres undervisning, får det stor betydning for deres faglige udvikling og for opfattelsen af den virkning, en sådan praksis har. Arbejdsklimaet spiller også en vigtig rolle. Lærere, der har det godt med deres arbejde og på deres arbejdsplads, ser positivt på deres faglige udvikling. For politiske beslutningstagere kan resultaterne tolkes således, at øget fokusering på evaluering, feedback og et godt arbejdsklima kan bidrage til, at skolerne udvikler sig til "læringsorganisationer" ved at fremme stadig faglig læring og dermed højne undervisningens kvalitet.
Den tematiske rapport om Europa i internationale sammenligninger af lærernes faglige udvikling er udarbejdet af et team af forskere fra Twente universitet i Nederlandene under ledelse af professor Jaap Scheerens, der også har været redaktør på rapporten.
Yderligere oplysninger om konklusionerne i rapporten findes i bilaget til denne pressemeddelelse.
TALIS - international undersøgelse af undervisning og læring
TALIS er forkortelsen for OECD's nye internationale undersøgelse af undervisning og læring (Teaching and Learning International Survey). Det er den første internationale undersøgelse, hvor der fokuseres på undervisningsmiljø og arbejdsvilkår for skolelærere. Undersøgelsen kommer ind på spørgsmål vedrørende lærerne og deres undervisning set med skoleinspektørernes og lærernes egne øjne. Formålet er at udfylde de store informationshuller i de internationale sammenligninger af uddannelsessystemerne.
Undersøgelsen blev gennemført med støtte fra Europa-Kommissionen og omfatter 23 deltagerlande : Australien, Belgien (det flamske fællesskab), Brasilien, Bulgarien, Danmark, Estland, Irland, Island, Italien, Korea, Litauen, Malaysia, Malta, Mexico, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tyrkiet, Ungarn og Østrig.
I hvert land blev ca. 200 skoler vilkårligt udvalgt, og på hver skole blev ét spørgeskema udfyldt af skoleinspektøren og et andet af 20 vilkårligt udvalgte lærere.
Yderligere oplysninger:
Europa-Kommissionens pressemeddelelse (IP/09/926 af 16. juni 2009): Lærere mindre effektive på grund af manglende incitamenter og dårlig opførsel i skolen
OECD: OECD Teaching and Learning International Survey (TALIS)
Europa-Kommissionen : Teacher education (om læreruddannelse)
Europa-Kommissionens pressemeddelelse (IP/09/1145 af 16. juli 2009): Key data on education in Europe: Longer schooling, fewer pupils and teachers
APPENDIX
Key messages from "Teachers’ Professional Development: Europe in international comparison":
• While 89% of teachers report that they had taken part in "structured professional development activity" over the last 18 months, it is a source of concern that more than 25% of teachers in Denmark, Iceland and the Slovak Republic report they have participated in no professional development at all during this period.
• When teachers participate in various professional learning activities and spend more days on professional development, they experience a greater impact of professional development on their work.
• Feedback as part of overall school policy is strongly linked to teachers' professional development and its perceived impact. Moreover, by promoting a positive school climate, school principals can create a supportive environment for teacher learning.
• More than half the teachers surveyed reported that they wanted more professional development than they received. Among EU teachers, the extent of unmet demand is highest in Portugal, Spain (Spanish teachers also have the highest participation rates) and Bulgaria. Female teachers and younger teachers are most likely to report unmet demand.
• Conflict with work schedule is the main reason for not engaging in more professional development. In Portugal, Estonia and Spain this is the case for more than 50% of teachers. However, the lack of suitable development activities is also a significant factor.
• Teachers report the greatest need for development in teaching students with special learning needs, which might be a reflection of the trend towards inclusive rather than segregated education and the growing emphasis on equity. Other areas of particular need are IT teaching skills and student discipline and behaviour.
• It is striking how positively teachers view the impact of all development activities. However, fewer teachers participate in those types of development (qualification programmes, collaborative research) which they deem to have the highest impact. These activities are the most time intensive and also those for which teachers are more likely to have to pay the full or partial cost.
Bliver lærerne i Europa uddannet godt nok?
OECD og Europa-Kommissionen fremlægger i dag deres nye rapport om Europa i internationale sammenligninger af lærernes faglige udvikling ("Teachers' Professional Development: Europe in International Comparison"). Det konkluderes, at lærerne har brug for udførlig feedback om deres arbejde for i fuldt omfang at kunne udnytte efteruddannelsesmulighederne, men forskellige pædagogiske erfaringer og et bedre arbejdsklima i skolerne er også afgørende for vellykket faglig udvikling. Næsten ni ud af ti lærere bliver ifølge rapporten i et vist omfang efteruddannet på deres arbejdsplads, og over halvdelen siger, at de gerne vil deltage i flere kurser. Rapporten er baseret på dette års internationale undersøgelse af undervisning og læring (TALIS – Teaching and Learning International Survey), der har fundet sted i 23 deltagerlande, og indeholder for første gang internationalt sammenlignelige data om lærernes faglige udvikling.
Ved offent liggørelsen af rapporten sagde EU-kommissær for uddannelse, kultur og ungdom, Maroš Šef?ovi?: "Der er over seks millioner lærere i EU, og deres evne til at inspirere alle elever i undervisningen er vigtig for samfundets fremtid. Hvis vi vil have undervisning af høj kvalitet, er det afgørende, at vi giver vores lærere de bedste muligheder for at udvikle deres færdigheder, ikke kun i begyndelsen, men gennem hele deres karriere. Ved at stimulere dem til at deltage i efteruddannelse bidrager vi til at give faget højere status og gøre det mere tiltrækkende."
OECD 's generalsekretær, Angel Gurría, tilføjede: “Lærerne er livsnerven i undervisningen, og lærernes faglige udvikling er en væsentlig bestanddel af uddannelsessystemernes fortsat høje kvalitet. Resultaterne fra TALIS, som indgår i denne rapport, viser ikke blot, at lærerne har stor lyst til at lære mere og blive stadig bedre, men også at efteruddannelsen på deres arbejdsplads skal målrettes bedre til deres behov."
De vigtigste resultater
Hovedkonklusionen i rapporten er, at faglig udvikling er en fast del af en lærers liv. Faglig udvikling kan derfor være en betydelig katalysator for bedre undervisning. Lærerne anfører imidlertid, at den største hindring for at deltage i efteruddannelse er, at skoleskemaet kommer i vejen, hvilket kunne tyde på, at det ville være en fordel for alle at integrere lærernes faglige udvikling i hele deres arbejdsskema og i skolernes arbejdsplan.
Undersøgelsesr esultaterne viser overordnet, at hvis en skole praktiserer det at give sine lærere feedback om deres undervisning, får det stor betydning for deres faglige udvikling og for opfattelsen af den virkning, en sådan praksis har. Arbejdsklimaet spiller også en vigtig rolle. Lærere, der har det godt med deres arbejde og på deres arbejdsplads, ser positivt på deres faglige udvikling. For politiske beslutningstagere kan resultaterne tolkes således, at øget fokusering på evaluering, feedback og et godt arbejdsklima kan bidrage til, at skolerne udvikler sig til "læringsorganisationer" ved at fremme stadig faglig læring og dermed højne undervisningens kvalitet.
Den tematiske rapport om Europa i internationale sammenligninger af lærernes faglige udvikling er udarbejdet af et team af forskere fra Twente universitet i Nederlandene under ledelse af professor Jaap Scheerens, der også har været redaktør på rapporten.
Yderligere oplysninger om konklusionerne i rapporten findes i bilaget til denne pressemeddelelse.
TALIS - international undersøgelse af undervisning og læring
TALIS er forkortelsen for OECD's nye internationale undersøgelse af undervisning og læring (Teaching and Learning International Survey). Det er den første internationale undersøgelse, hvor der fokuseres på undervisningsmiljø og arbejdsvilkår for skolelærere. Undersøgelsen kommer ind på spørgsmål vedrørende lærerne og deres undervisning set med skoleinspektørernes og lærernes egne øjne. Formålet er at udfylde de store informationshuller i de internationale sammenligninger af uddannelsessystemerne.
Undersøgelsen blev gennemført med støtte fra Europa-Kommissionen og omfatter 23 deltagerlande : Australien, Belgien (det flamske fællesskab), Brasilien, Bulgarien, Danmark, Estland, Irland, Island, Italien, Korea, Litauen, Malaysia, Malta, Mexico, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tyrkiet, Ungarn og Østrig.
I hvert land blev ca. 200 skoler vilkårligt udvalgt, og på hver skole blev ét spørgeskema udfyldt af skoleinspektøren og et andet af 20 vilkårligt udvalgte lærere.
Yderligere oplysninger:
Europa-Kommissionens pressemeddelelse (IP/09/926 af 16. juni 2009): Lærere mindre effektive på grund af manglende incitamenter og dårlig opførsel i skolen
OECD: OECD Teaching and Learning International Survey (TALIS)
Europa-Kommissionen : Teacher education (om læreruddannelse)
Europa-Kommissionens pressemeddelelse (IP/09/1145 af 16. juli 2009): Key data on education in Europe: Longer schooling, fewer pupils and teachers
APPENDIX
Key messages from "Teachers’ Professional Development: Europe in international comparison":
• While 89% of teachers report that they had taken part in "structured professional development activity" over the last 18 months, it is a source of concern that more than 25% of teachers in Denmark, Iceland and the Slovak Republic report they have participated in no professional development at all during this period.
• When teachers participate in various professional learning activities and spend more days on professional development, they experience a greater impact of professional development on their work.
• Feedback as part of overall school policy is strongly linked to teachers' professional development and its perceived impact. Moreover, by promoting a positive school climate, school principals can create a supportive environment for teacher learning.
• More than half the teachers surveyed reported that they wanted more professional development than they received. Among EU teachers, the extent of unmet demand is highest in Portugal, Spain (Spanish teachers also have the highest participation rates) and Bulgaria. Female teachers and younger teachers are most likely to report unmet demand.
• Conflict with work schedule is the main reason for not engaging in more professional development. In Portugal, Estonia and Spain this is the case for more than 50% of teachers. However, the lack of suitable development activities is also a significant factor.
• Teachers report the greatest need for development in teaching students with special learning needs, which might be a reflection of the trend towards inclusive rather than segregated education and the growing emphasis on equity. Other areas of particular need are IT teaching skills and student discipline and behaviour.
• It is striking how positively teachers view the impact of all development activities. However, fewer teachers participate in those types of development (qualification programmes, collaborative research) which they deem to have the highest impact. These activities are the most time intensive and also those for which teachers are more likely to have to pay the full or partial cost.