Internett og nettnøytralitet
Europakommisjonen: Åpen konsultasjon om internett og nettnøytralitet (30.6.-30.9.2010)
Åpen konsultasjon igangsatt av Kommisjonen 30.6.2010
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 30.6.2010, dansk utgave)
Den digitale dagsorden: Kommissionen indleder høring om netneutralitet
I dag har Europa-Kommissionen indledt en høring om centrale spørgsmål i forbindelse med netneutralitet. Blandt andet drejer høringen sig om, hvorvidt internetudbyderne skal have lov til at anvende visse trafikstyringsteknikker, der prioriterer nogle former for internettrafik højere end andre, og om sådanne trafikstyringsteknikker kan skabe problemer og føre til forskelsbehandling af brugerne. Den omhandler også, hvorvidt konkurrencen mellem de forskellige internetudbydere og kravene om gennemsigtighed i det nye regelsæt for teletjenester er nok til at forebygge potentielle problemer og give brugerne valgfrihed, og om EU er nødt til at tage flere skridt for at sikre et rimeligt internetmarked, eller om det er udbyderne, der skal gå i spidsen. Europa-Kommissionens næstformand, Neelie Kroes, der er ansvarlig for den digitale agenda, meddelte i april 2010, at hun havde til hensigt at indlede høringen for at sætte skub i debatten om Europas netneutralitet (se SPEECH/10/153). Resultaterne fra høringen vil blive brugt til at udarbejde en rapport fra Kommissionen om netneutralitet, som vil blive præsenteret ved udgangen af dette år. Alle berørte parter – internet- og indholdsudbydere, brugere, virksomheder og forskere - opfordres til at indsende bidrag til høringen senest den 30. september 2010. Et åbent og neutralt internet er fundamentalt for at opnå mange af de mål, der er opstillet i den digitale dagsorden for Europa (IP/10/581).
Næstformand Neelie Kroes udtalte: "Jeg er fast besluttet på at holde internettet åbent og neutralt. Brugerne skal have adgang til det indhold, de ønsker. Indholdsudbyderne og operatørerne skal have den rette motivation til at fortsætte med at forny sig, men trafikstyring og netneutralitet er meget komplicerede problemstillinger. Jeg antager ikke, at der er én fremgangsmåde, som skal være den fremherskende. Vi har brug for bidrag fra alle sider, så vi meget objektivt kan undersøge alle problemstillingerne nøje, finde den rette balance mellem de berørte parter og finde ud af, hvilke nye midler der eventuelt skal tages i brug".
Trafikstyring på det moderne internet
I de seneste år har internettet forandret sig drastisk. Flere og flere brugere nyder godt af højhastighedsbredbåndsforbindelser. Tjenester, der kræver et højt niveau af dataoverførsel, som f.eks. internetfjernsyn (IPTV) og videodeling, bliver mere udbredte. Samtidig er der også dukket nye teknologier op, som f.eks. internettelefoni (VoIP), der gør det muligt at foretage opkald via internettet.
I denne forbindelse har internetudbyderne udviklet værktøjer til at skelne mellem de forskellige websteder og applikationer, der benyttes via deres net, så dette ikke overbelastes, men anvendes effektivt. Dette kaldes "trafikstyring". Disse værktøjer kan bruges til at sikre, at nettene fungerer effektivt og til at levere overtakseringstjenester som f.eks. IPTV, så længe disse er i overensstemmelse med EU-reglerne, og kunderne oplyses om tjenestens forventede kvalitet. Imidlertid kan selvsamme værktøjer måske også medvirke til, at adgangen via en fast eller mobil forbindelse bliver langsommere til de tjenester eller applikationer, der ikke prioriteres, ligesom det måske kan forringe kvaliteten af andre tjenester. Nogle hævder, at det kan være til skade for brugerne og underminere internettets åbenhed at behandle én datastrøm anderledes end en anden.
Høringens fokus
I løbet af den offentlige høring, der indledes i dag, skal der indhentes synspunkter om de problemstillinger ved trafikstyring på internettet, der har at gøre med netneutralitet. Kommissionen ønsker at få mere at vide om mulige problemer i forbindelse med visse former for trafikstyring og om, hvorvidt de nye regler på teleområdet kan imødegå disse. Ligeledes er Kommissionen interesseret i de tekniske og økonomiske aspekter, i de faktorer, der vedrører kvaliteten af tjenesterne, og i, om netfriheden kan blive påvirket.
Næste skridt
Kommissionen vil analysere svarene på høringen samt synspunkter, der er tilkendegivet i andre fora. Derefter vil den fremlægge en meddelelse om netneutralitet ved udgangen af 2010. I meddelelsen vil Kommissionen gøre rede for, om den mener, det er nødvendigt med yderligere tiltag eller flere retningslinjer.
Baggrund
Selvom der ikke findes en egentlig definition af "netneutralitet", er der bred enighed om, at det står for idéen om, at alle data, der findes på internettet, bør behandles ens, uanset hvor de kommer fra, og hvor de er på vej hen. Dette betyder, at internetbrugere generelt bør have adgang til det indhold og de applikationer, som de ønsker.
For at få en vellykket afslutning på EU's telereformpakke (se MEMO/09/568), forpligtede Kommissionen sig til at gå internettets åbenhed og neutralitet efter i sømmene og aflægge rapport om dette til Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Høringen er en del af Kommissionens arbejde med at følge op på denne forpligtelse.
Ifølge EU's nye regelsæt for teletjenester har de nationale myndigheder beføjelse til at sætte minimumsgrænser for kvaliteten af nettransmissionstjenester. Derudover kræver nye regler for gennemsigtighed, at forbrugerne underrettes – før de underskriver en kontrakt – om arten af de tjenester, de tegner abonnement på, herunder også om trafikstyringsteknikkerne og deres indflydelse på tjenestekvaliteten samt eventuelle andre begrænsninger (f.eks. lofter over båndbredden eller forbindelsens hastighed).
Yderligere oplysninger
Høringen findes på
http://ec.europa.eu/information_society/policy/ecomm/library/public_consult/index_en.htm