Investering i Europas ungdom
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Investeringer i Europas unge
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Investing in Europe's Youth
Dansk departementsnotat offentliggjort 10.1.2017
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 7.12.2016, dansk utgave)
Investering i Europas ungdom: Kommissionen lancerer Det Europæiske Solidaritetskorps
Europa-Kommissionen lancerer i dag Det Europæiske Solidaritetskorps
[Red. anm.: video: bruk lenken til Kommisjonens pressemelding]
Europa-Kommissionen lancerer i dag Det Europæiske Solidaritetskorps, blot to måneder efter kommissionsformand Jean-Claude Juncker annoncerede det. Det er en af de første foranstaltninger på de prioriterede områder, der blev udpeget i Bratislavakøreplanen. Fra i dag vil unge på mellem 18 og 30 år kunne melde sig til korpset, som giver nye muligheder for at yde betydningsfulde samfundsbidrag i hele EU og opnå uvurderlig erfaring og vigtige færdigheder i starten på deres karriere. Kommissionen fremlægger også en række foranstaltninger, der skal øge ungdomsbeskæftigelsen, forbedre og modernisere uddannelsessystemet, øge investeringerne i unges færdigheder og give bedre muligheder for at lære og studere i udlandet.
Formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, udtalte: "Det Europæiske Solidaritetskorps vil skabe muligheder for unge, der er villige til at yde et betydningsfuldt bidrag til samfundet og udvise solidaritet – noget som verden og den Europæiske Union har brug for mere af. For mig har dette altid været essensen af, hvad EU handler om. Det er ikke traktaterne eller de kommercielle og økonomiske interesser, der binder os sammen, men vores værdier. Og de, der engagerer sig i frivilligt arbejde, udlever de europæiske værdier hver eneste dag."
Forslagene af dags dato samler for første gang på EU-plan forskellige typer af tiltag med ét fælles mål: at forbedre de unges muligheder.
Det Europæiske Solidaritetskorps
Med det nye europæiske solidaritetskorps får deltagerne mulighed for at blive tilknyttet et projekt som frivillig, praktikant, lærling eller ansat i en periode på 2 til 12 måneder.
Deltagerne vil kunne engagere sig i en bred vifte af aktiviteter såsom uddannelse, sundhed, social integration, bistand til levering af fødevarer, opførelse af indkvarteringssteder, modtagelse, støtte og integration af migranter og flygtninge, miljøbeskyttelse og forebyggelse af naturkatastrofer. De unge, der tilmelder sig Det Europæiske Solidaritetskorps, vil skulle skrive under på Det Europæiske Solidaritetskorps' missionsbeskrivelse og principper. Hver deltagende organisation skal overholde chartret for Det Europæiske Solidaritetskorps, hvori der fastlægges både rettigheder og ansvar i alle solidaritetsforløbets faser.
Fra i dag vil interesserede unge mellem 17 og 30 kunne registrere sig hos Det Europæiske Solidaritetskorps på http://europa.eu/solidarity-corps. Mindstealderen for at kunne deltage i projektet er 18 år. Målet er at få 100 000 unge til at tilmelde sig korpset inden udgangen af 2020.
Ungdomsgarantien
Bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed er en af EU's topprioriteter. Det er i alle medlemsstaternes fælles interesse at fremme beskæftigelsen, og Kommissionen støtter deres indsats gennem en række politikker og tiltag.
Med henblik herpå blev EU's ungdomsgaranti og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet lanceret for tre år siden. Der er nu 1,6 mio. færre unge arbejdsløse i EU end i 2013 og 900 000 færre unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Disse tendenser viser, at ungdomsgarantien, som bakkes op af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, virkelig har gjort en forskel. Cirka ni millioner unge har taget imod et tilbud, størstedelen i form af tilbud om beskæftigelse.
For at sikre en fuldstændig og bæredygtig gennemførelse af ungdomsgarantien, og at den indføres i de regioner, der har størst behov for den, foreslog Kommissionen for nylig at tilføre yderligere 2 mia. EUR til den videre udbredelse af ungdomsgarantien i hele Europa til støtte for 1 mio. flere unge frem til 2020.
Mobilitet for lærlingeuddannelser
Vi er også nødt til forbedre de unges beskæftigelsesegnethed. Læring og studier i udlandet har vist sig at have stor merværdi for unge med hensyn til at udvikle deres færdigheder, forbedre deres karrieremuligheder og fremme EU-borgerskabet. Flere unge fra alle samfundslag bør kunne udnytte disse muligheder.
Kommissionen vil derfor lancere "ErasmusPro", der er en ny særlig aktivitet inden for programmet Erasmus+ til støtte for langvarige lærlingeforløb i udlandet. Kommissionen vil også foreslå en kvalitetsramme for lærlingeuddannelser, hvori der fastsættes centrale principper for udformning og implementering af lærlingeuddannelser på alle niveauer. En efterspørgselsbaseret støttetjeneste for lærlingeuddannelser skal oprettes i 2017 for at støtte de lande, der indfører eller reformerer deres lærlingeordninger.
Sikring af uddannelse af høj kvalitet
Som led i de nye foranstaltninger fremlægger Kommissionen en række tiltag, der skal støtte medlemsstaterne i at levere uddannelse af høj kvalitet til alle unge, så de kan tillegne sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundet og håndtere de nye muligheder og udfordringer, som globaliseringen og det teknologiske fremskridt har skabt.
Baggrund
I sin tale om Unionens tilstand i 2016 meddelte Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, at han har til hensigt at optrappe indsatsen for at støtte unge. Navnlig annoncerede han oprettelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps som led i en større politisk dagsorden, der skal inddrage unge i samfundet. Formand Juncker udtalte: "Jeg kan ikke og vil ikke acceptere, at Europa fortsat er et kontinent med ungdomsarbejdsløshed. Og jeg hverken kan eller vil acceptere, at generation Y, de såkaldte "millennials", måske bliver den første generation i 70 år, som bliver fattigere end deres forældre.[…] Vi vil fortsat udbrede ungdomsgarantien i hele EU og dermed forbedre europæernes færdigheder og nå ud til de regioner og unge med størst behov."
På topmødet i Bratislava den 16. september 2016 bekræftede stats- og regeringscheferne fra 27 EU-medlemsstater desuden deres engagement i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed og i at skabe flere muligheder for unge. Med den såkaldte "Bratislavakøreplan" opstilles der delmål og frister med henblik på "at skabe en lovende økonomisk fremtid for alle, sikre vores levevis og skabe bedre muligheder for de unge". Som et af disse delmål har Rådet forpligtet sig til at træffe "afgørelser om EU-støtte til medlemsstater med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og om styrkede EU-programmer for unge" inden årets udgang.
Den 4. oktober 2016 offentliggjorde Kommissionen en rapport om den eksisterende ungdomsgarantis og ungdomsbeskæftigelsesinitiativets vigtigste resultater, siden de blev indført i 2013.
Investering i Europas ungdom: Kommissionen lancerer Det Europæiske Solidaritetskorps
Europa-Kommissionen lancerer i dag Det Europæiske Solidaritetskorps
[Red. anm.: video: bruk lenken til Kommisjonens pressemelding]
Europa-Kommissionen lancerer i dag Det Europæiske Solidaritetskorps, blot to måneder efter kommissionsformand Jean-Claude Juncker annoncerede det. Det er en af de første foranstaltninger på de prioriterede områder, der blev udpeget i Bratislavakøreplanen. Fra i dag vil unge på mellem 18 og 30 år kunne melde sig til korpset, som giver nye muligheder for at yde betydningsfulde samfundsbidrag i hele EU og opnå uvurderlig erfaring og vigtige færdigheder i starten på deres karriere. Kommissionen fremlægger også en række foranstaltninger, der skal øge ungdomsbeskæftigelsen, forbedre og modernisere uddannelsessystemet, øge investeringerne i unges færdigheder og give bedre muligheder for at lære og studere i udlandet.
Formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, udtalte: "Det Europæiske Solidaritetskorps vil skabe muligheder for unge, der er villige til at yde et betydningsfuldt bidrag til samfundet og udvise solidaritet – noget som verden og den Europæiske Union har brug for mere af. For mig har dette altid været essensen af, hvad EU handler om. Det er ikke traktaterne eller de kommercielle og økonomiske interesser, der binder os sammen, men vores værdier. Og de, der engagerer sig i frivilligt arbejde, udlever de europæiske værdier hver eneste dag."
Forslagene af dags dato samler for første gang på EU-plan forskellige typer af tiltag med ét fælles mål: at forbedre de unges muligheder.
Det Europæiske Solidaritetskorps
Med det nye europæiske solidaritetskorps får deltagerne mulighed for at blive tilknyttet et projekt som frivillig, praktikant, lærling eller ansat i en periode på 2 til 12 måneder.
Deltagerne vil kunne engagere sig i en bred vifte af aktiviteter såsom uddannelse, sundhed, social integration, bistand til levering af fødevarer, opførelse af indkvarteringssteder, modtagelse, støtte og integration af migranter og flygtninge, miljøbeskyttelse og forebyggelse af naturkatastrofer. De unge, der tilmelder sig Det Europæiske Solidaritetskorps, vil skulle skrive under på Det Europæiske Solidaritetskorps' missionsbeskrivelse og principper. Hver deltagende organisation skal overholde chartret for Det Europæiske Solidaritetskorps, hvori der fastlægges både rettigheder og ansvar i alle solidaritetsforløbets faser.
Fra i dag vil interesserede unge mellem 17 og 30 kunne registrere sig hos Det Europæiske Solidaritetskorps på http://europa.eu/solidarity-corps. Mindstealderen for at kunne deltage i projektet er 18 år. Målet er at få 100 000 unge til at tilmelde sig korpset inden udgangen af 2020.
Ungdomsgarantien
Bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed er en af EU's topprioriteter. Det er i alle medlemsstaternes fælles interesse at fremme beskæftigelsen, og Kommissionen støtter deres indsats gennem en række politikker og tiltag.
Med henblik herpå blev EU's ungdomsgaranti og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet lanceret for tre år siden. Der er nu 1,6 mio. færre unge arbejdsløse i EU end i 2013 og 900 000 færre unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Disse tendenser viser, at ungdomsgarantien, som bakkes op af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, virkelig har gjort en forskel. Cirka ni millioner unge har taget imod et tilbud, størstedelen i form af tilbud om beskæftigelse.
For at sikre en fuldstændig og bæredygtig gennemførelse af ungdomsgarantien, og at den indføres i de regioner, der har størst behov for den, foreslog Kommissionen for nylig at tilføre yderligere 2 mia. EUR til den videre udbredelse af ungdomsgarantien i hele Europa til støtte for 1 mio. flere unge frem til 2020.
Mobilitet for lærlingeuddannelser
Vi er også nødt til forbedre de unges beskæftigelsesegnethed. Læring og studier i udlandet har vist sig at have stor merværdi for unge med hensyn til at udvikle deres færdigheder, forbedre deres karrieremuligheder og fremme EU-borgerskabet. Flere unge fra alle samfundslag bør kunne udnytte disse muligheder.
Kommissionen vil derfor lancere "ErasmusPro", der er en ny særlig aktivitet inden for programmet Erasmus+ til støtte for langvarige lærlingeforløb i udlandet. Kommissionen vil også foreslå en kvalitetsramme for lærlingeuddannelser, hvori der fastsættes centrale principper for udformning og implementering af lærlingeuddannelser på alle niveauer. En efterspørgselsbaseret støttetjeneste for lærlingeuddannelser skal oprettes i 2017 for at støtte de lande, der indfører eller reformerer deres lærlingeordninger.
Sikring af uddannelse af høj kvalitet
Som led i de nye foranstaltninger fremlægger Kommissionen en række tiltag, der skal støtte medlemsstaterne i at levere uddannelse af høj kvalitet til alle unge, så de kan tillegne sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundet og håndtere de nye muligheder og udfordringer, som globaliseringen og det teknologiske fremskridt har skabt.
Baggrund
I sin tale om Unionens tilstand i 2016 meddelte Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, at han har til hensigt at optrappe indsatsen for at støtte unge. Navnlig annoncerede han oprettelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps som led i en større politisk dagsorden, der skal inddrage unge i samfundet. Formand Juncker udtalte: "Jeg kan ikke og vil ikke acceptere, at Europa fortsat er et kontinent med ungdomsarbejdsløshed. Og jeg hverken kan eller vil acceptere, at generation Y, de såkaldte "millennials", måske bliver den første generation i 70 år, som bliver fattigere end deres forældre.[…] Vi vil fortsat udbrede ungdomsgarantien i hele EU og dermed forbedre europæernes færdigheder og nå ud til de regioner og unge med størst behov."
På topmødet i Bratislava den 16. september 2016 bekræftede stats- og regeringscheferne fra 27 EU-medlemsstater desuden deres engagement i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed og i at skabe flere muligheder for unge. Med den såkaldte "Bratislavakøreplan" opstilles der delmål og frister med henblik på "at skabe en lovende økonomisk fremtid for alle, sikre vores levevis og skabe bedre muligheder for de unge". Som et af disse delmål har Rådet forpligtet sig til at træffe "afgørelser om EU-støtte til medlemsstater med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og om styrkede EU-programmer for unge" inden årets udgang.
Den 4. oktober 2016 offentliggjorde Kommissionen en rapport om den eksisterende ungdomsgarantis og ungdomsbeskæftigelsesinitiativets vigtigste resultater, siden de blev indført i 2013.