Konsultasjon om fremtiden til europeisk digital film
Konsultasjon om muligheter og utfordringer for europeisk film i en digital tidsalder
Konsultasjon igangsatt av Europakommisjonen 16.10.2009
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)
Europa-Kommissionen indhenter synspunkter om digitale film med hensyn til muligheder og udfordringer
Europa-Kommissionen lancerede i dag en offentlig høring med deltagelse af fagfolk fra EU's audiovisuelle sektor om, hvordan EU's filmsektor bedst kan gribe de muligheder, som den digitale revolution bringer med sig, og hvordan udfordringerne kan tackles. Digitale film gør distribueringen af kopierne billigere og mere fleksibel, og samtidig kan flere europæiske film distribueres i verden. Den digitale udvikling af filmsektoren kræver dog store investeringer. En tredjedel af de europæiske biografer kan risikere at måtte lukke på grund af omkostningerne forbundet med den digitale teknologi, medmindre udviklingen af nye forretningsmodeller og bæredygtige offentlige støtteordninger påbegyndes nu. Den offentlige høring, som Kommissionen lancerer i dag, varer to måneder, hvor biograferne, fagfolk, nationale filmagenturer og andre interesserede parter kan give deres synspunkter til kende. Disse vil blive taget i betragtning, når Kommissionen tidligt næste år med en meddelelse skitserer sin politik vedrørende ordninger om digitale film.
"Der foregår lige nu en digital revolution, og de europæiske biografer bør være velforberedte", sagde Viviane Reding, der er EU's kommissær for informationssamfundet og medier. "Konvergensen mellem traditionelt filmindhold og den digitale teknologi ændrer radikalt den måde, hvorpå film produceres, distribueres og fremvises. Den teknologiske udvikling kan skabe nye muligheder for erhvervslivet, nye arbejdspladser og tjenesteydelser til forbrugerne, men det vil kun ske, hvis vi skaber de rette rammer, der kan fremskynde udviklingen. Kommissionen ønsker derfor at konsultere alle involverede parter for at høre om deres behov, erfaringer og forventninger med hensyn til indførelsen af den digitale teknologi, der er af afgørende betydning for den europæiske filmindustri."
Konkurrencekommissær Neelie Kroes tilføjede: "Det er på høje tid, vi får en offentlig debat om konsekvenserne af indførelsen af digitale film i Europa. Der bliver brug for store investeringer, og statsstøtte kan spille en rolle i digitaliseringsprocessen. Derfor må vi have nøje indsigt i dynamikken i sektoren, så vi kan sikre, at overgangen til digitale film kommer biograferne og i sidste ende forbrugerne til gode."
De digitale teknologier anvendes i højere og højere grad i produktionen af film. Nye kameraer og formater gør det nemmere at producere film. Andre digitale redskaber anvendes til spændende specialeffekter og 3D-film. Det kan være op til ti gange billigere at distribuere en digital filmkopi end en traditionel 35 mm-film, og derfor kan den digitale teknologi gøre det lettere for europæiske film at blive vist i hele verden. Men den digitale teknik og tilhørende udstyr er en dyr fornøjelse for mange europæiske biografer. Omkring 31 % af de europæiske biografer har kun ét lærred, og kun 10 % er multiplexbiografer.
Med høringen, der lancere s i dag , ønsker Europa-Kommissionen at finde ud af, hvilke virkninger den digitale teknologi vil have på den europæiske filmindustri og især på de 30 000 biografer i Europa. Europa-Kommissionen opfordrer filmfremvisere, distributører, nationale filmagenturer, offentligheden og private filmsammenslutninger til at give deres meninger til kende.
For tiden indtager USA førerstillingen inden for digitale film. Der findes allerede en digital masterkopi af 90 % af alle nye amerikanske film, mens det i Frankrig (der er det største filmproducerende land i EU) kun er halvdelen af alle nye film, der kan fås digitalt. Derudover har amerikanerne udviklet en forretningsmodel, hvor tredjeparter indsamler nogle af de penge, som filmdistributørerne sparer, hvorefter disse penge anvendes til at finansiere digitalt udstyr. Indtil nu kan kun 2428 biograflærreder i Europa vise digitale film. På verdensplan er der omkring 110 000 biograflærreder, hvoraf ca. 12 000 er blevet udstyret med den digitale teknologi. Det skønnes, at omkring 20 % af alle biografer vil være digitale inden 2012.
Regeringerne i medlemsstaterne overvejer at støtte overgangen til digitale film. Italien har allerede anmeldt en statsstøtteordning, der i øjeblikket er til offentlig høring ( IP/09/1181 ). Andre lande, herunder Frankrig, Tyskland og Norge, udarbejder eller er ved at lægge sidste hånd på nationale støtteordninger, men mange kunstbiografer (der viser uafhængige europæiske film som f.eks. medlemmerne af netværket Europa Cinemas , der støttes af MEDIA-programmet) får i dag hverken offentlig eller privat finansiering til erhvervelse af digitalt udstyr.
Ud over spørgsmålene til fagfolkene inden for den europæiske filmindustri offentliggjorde Kommissionen i dag også en analyse vedrørende digitale film og gjorde i hovedtræk rede for sin politik på dette område, herunder vedrørende statsstøtte. Analyserne og svarene fra den offentlige høring, der løber til 16. december 2009 , vil gøre Kommissionen i stand til i 2010 at udarbejde en meddelelse om "mulighederne og udfordringerne for den europæiske filmindustri i digitaliseringens tidsalder".
Baggrund
Lanceringen af d en offentlige høring er et resultat af arbejdet i den ekspertgruppe, som Kommissionen oprettede i foråret 2008. Den fik til opgave at undersøge de mulige trusler mod de europæiske biografers mangfoldighed og behovet for alternative forretningsmodeller.
På europæisk plan vil det eksisterende MEDIA 2007-program yde 755 mio. EUR til den europæiske audiovisuelle industri i tidsrummet 200 7-2013 og hjælpe europæiske professionelle filmfolk med at blive uddannet og med at udvikle, distribuere og fremme deres værker i Europa ( IP/07/169 ).
MEDIA-programmet har siden 1991 undergået en løbende tilpasning for at yde støtte til den europæiske audiovisuelle industri. Nye teknologier indgår nu i programmet både med hensyn til uddannelse og fremvisninger. Digitale teknologier - produktion, distribution og fremvisning - er en af de uddannelseslinjer, som MEDIA støtter. Der er også blevet lanceret flere pilotprojekter, omkostningerne til digital distribution af europæiske film har været støtteberettiget i flere år, og sammen med netværket Europa Cinemas er der blevet skabt en særlig ordning, der støtter digital fremvisning af europæiske film.
Link til den offentlige høring og baggrundsinformationer:http://ec.europa.eu/information_society/media/overview/consultations/index_en.htm
MEDIA 2007 Decision:http://ec.europa.eu/information_society/media/overview/2007/index_en.htm
Europa-Kommissionen indhenter synspunkter om digitale film med hensyn til muligheder og udfordringer
Europa-Kommissionen lancerede i dag en offentlig høring med deltagelse af fagfolk fra EU's audiovisuelle sektor om, hvordan EU's filmsektor bedst kan gribe de muligheder, som den digitale revolution bringer med sig, og hvordan udfordringerne kan tackles. Digitale film gør distribueringen af kopierne billigere og mere fleksibel, og samtidig kan flere europæiske film distribueres i verden. Den digitale udvikling af filmsektoren kræver dog store investeringer. En tredjedel af de europæiske biografer kan risikere at måtte lukke på grund af omkostningerne forbundet med den digitale teknologi, medmindre udviklingen af nye forretningsmodeller og bæredygtige offentlige støtteordninger påbegyndes nu. Den offentlige høring, som Kommissionen lancerer i dag, varer to måneder, hvor biograferne, fagfolk, nationale filmagenturer og andre interesserede parter kan give deres synspunkter til kende. Disse vil blive taget i betragtning, når Kommissionen tidligt næste år med en meddelelse skitserer sin politik vedrørende ordninger om digitale film.
"Der foregår lige nu en digital revolution, og de europæiske biografer bør være velforberedte", sagde Viviane Reding, der er EU's kommissær for informationssamfundet og medier. "Konvergensen mellem traditionelt filmindhold og den digitale teknologi ændrer radikalt den måde, hvorpå film produceres, distribueres og fremvises. Den teknologiske udvikling kan skabe nye muligheder for erhvervslivet, nye arbejdspladser og tjenesteydelser til forbrugerne, men det vil kun ske, hvis vi skaber de rette rammer, der kan fremskynde udviklingen. Kommissionen ønsker derfor at konsultere alle involverede parter for at høre om deres behov, erfaringer og forventninger med hensyn til indførelsen af den digitale teknologi, der er af afgørende betydning for den europæiske filmindustri."
Konkurrencekommissær Neelie Kroes tilføjede: "Det er på høje tid, vi får en offentlig debat om konsekvenserne af indførelsen af digitale film i Europa. Der bliver brug for store investeringer, og statsstøtte kan spille en rolle i digitaliseringsprocessen. Derfor må vi have nøje indsigt i dynamikken i sektoren, så vi kan sikre, at overgangen til digitale film kommer biograferne og i sidste ende forbrugerne til gode."
De digitale teknologier anvendes i højere og højere grad i produktionen af film. Nye kameraer og formater gør det nemmere at producere film. Andre digitale redskaber anvendes til spændende specialeffekter og 3D-film. Det kan være op til ti gange billigere at distribuere en digital filmkopi end en traditionel 35 mm-film, og derfor kan den digitale teknologi gøre det lettere for europæiske film at blive vist i hele verden. Men den digitale teknik og tilhørende udstyr er en dyr fornøjelse for mange europæiske biografer. Omkring 31 % af de europæiske biografer har kun ét lærred, og kun 10 % er multiplexbiografer.
Med høringen, der lancere s i dag , ønsker Europa-Kommissionen at finde ud af, hvilke virkninger den digitale teknologi vil have på den europæiske filmindustri og især på de 30 000 biografer i Europa. Europa-Kommissionen opfordrer filmfremvisere, distributører, nationale filmagenturer, offentligheden og private filmsammenslutninger til at give deres meninger til kende.
For tiden indtager USA førerstillingen inden for digitale film. Der findes allerede en digital masterkopi af 90 % af alle nye amerikanske film, mens det i Frankrig (der er det største filmproducerende land i EU) kun er halvdelen af alle nye film, der kan fås digitalt. Derudover har amerikanerne udviklet en forretningsmodel, hvor tredjeparter indsamler nogle af de penge, som filmdistributørerne sparer, hvorefter disse penge anvendes til at finansiere digitalt udstyr. Indtil nu kan kun 2428 biograflærreder i Europa vise digitale film. På verdensplan er der omkring 110 000 biograflærreder, hvoraf ca. 12 000 er blevet udstyret med den digitale teknologi. Det skønnes, at omkring 20 % af alle biografer vil være digitale inden 2012.
Regeringerne i medlemsstaterne overvejer at støtte overgangen til digitale film. Italien har allerede anmeldt en statsstøtteordning, der i øjeblikket er til offentlig høring ( IP/09/1181 ). Andre lande, herunder Frankrig, Tyskland og Norge, udarbejder eller er ved at lægge sidste hånd på nationale støtteordninger, men mange kunstbiografer (der viser uafhængige europæiske film som f.eks. medlemmerne af netværket Europa Cinemas , der støttes af MEDIA-programmet) får i dag hverken offentlig eller privat finansiering til erhvervelse af digitalt udstyr.
Ud over spørgsmålene til fagfolkene inden for den europæiske filmindustri offentliggjorde Kommissionen i dag også en analyse vedrørende digitale film og gjorde i hovedtræk rede for sin politik på dette område, herunder vedrørende statsstøtte. Analyserne og svarene fra den offentlige høring, der løber til 16. december 2009 , vil gøre Kommissionen i stand til i 2010 at udarbejde en meddelelse om "mulighederne og udfordringerne for den europæiske filmindustri i digitaliseringens tidsalder".
Baggrund
Lanceringen af d en offentlige høring er et resultat af arbejdet i den ekspertgruppe, som Kommissionen oprettede i foråret 2008. Den fik til opgave at undersøge de mulige trusler mod de europæiske biografers mangfoldighed og behovet for alternative forretningsmodeller.
På europæisk plan vil det eksisterende MEDIA 2007-program yde 755 mio. EUR til den europæiske audiovisuelle industri i tidsrummet 200 7-2013 og hjælpe europæiske professionelle filmfolk med at blive uddannet og med at udvikle, distribuere og fremme deres værker i Europa ( IP/07/169 ).
MEDIA-programmet har siden 1991 undergået en løbende tilpasning for at yde støtte til den europæiske audiovisuelle industri. Nye teknologier indgår nu i programmet både med hensyn til uddannelse og fremvisninger. Digitale teknologier - produktion, distribution og fremvisning - er en af de uddannelseslinjer, som MEDIA støtter. Der er også blevet lanceret flere pilotprojekter, omkostningerne til digital distribution af europæiske film har været støtteberettiget i flere år, og sammen med netværket Europa Cinemas er der blevet skabt en særlig ordning, der støtter digital fremvisning af europæiske film.
Link til den offentlige høring og baggrundsinformationer:http://ec.europa.eu/information_society/media/overview/consultations/index_en.htm
MEDIA 2007 Decision:http://ec.europa.eu/information_society/media/overview/2007/index_en.htm