Kvalitetssikring innenfor videregående utdanning
Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget om utviklingen kvalitetssikring innenfor videregående utdanning
Rapport lagt fram av Kommisjonen 21.9.2009
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
Kvalitetssikring inden for videregående uddannelse er i centrum for bestræbelserne på at oprette et sammenhængende, kompatibelt og attraktivt europæisk område for videregående uddannelse (EHEA) i tråd med målsætningerne i den paneuropæiske Bolognaproces. I de seneste ti år har interessen i Europa og på verdensplan for kvalitetssikring inden for videregående uddannelse været stigende. Med globalisering, økonomisk integration og øget akademisk og professionel mobilitet er der et voksende behov for at anerkende kvalifikationer uden for det land, hvor de er opnået. Den "grænseløse" videregående uddannelse har øget betydningen af kvalitetssikring på tværs af grænserne. At der dukker "titelfabrikker" op
(falske universiteter, der sælger falske "titler" via internettet), betyder, at det er af afgørende betydning at kunne skelne mellem uddannelse, der på behørig vis er erhvervet i udlandet, og falske kvalifikationer. Kvalitetssikringen er med til at gøre videregående uddannelse transparent og troværdig for EU's borgere og arbejdsgivere såvel som for de studerende og videnskabsfolk fra andre verdensdele.
Inden for rammerne af Lissabonstrategien har Europa-Kommissionen opfordret til at sørge for moderniserede læseplaner og mere effektiv finansiering og forvaltning af videregående uddannelse. Strategien anerkender betydningen af Bolognareformerne, herunder også kvalitetssikring [1]. To henstillinger fra Europa-Parlamentet og Rådet har bidraget til at fremme kvalitetssikringskulturen inden for videregående uddannelse. Den første fra 1998 [2] opfordrede til støtte og, om nødvendigt, oprettelse af transparente kvalitetssikringssystemer. Den anden fra februar 2006 handlede om yderligere europæisk samarbejde om kvalitetssikring inden for videregående uddannelse [3].
Formålet med henstillingen fra 2006 var at opfordre de højere læreanstalter til at indføre eller udvikle interne kvalitetssikringssystemer og opfordre kvalitetssikrings- og akkrediteringsorganerne til at anvende de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring [4] på dette område.
Repræsentanter for de nationale myndigheder, den videregående uddannelsessektor, kvalitetssikrings- og akkrediteringsorganer samt arbejdsmarkedets parter blev også opfordret til at etablere et europæisk register over kvalitetssikringsorganer, som vil gøre det muligt for de højere læreanstalter at vælge et organ blandt organerne i registret, som passer til deres behov og profil. I henstillingen blev medlemsstaterne også opfordret til at gøre det muligt for de højere læreanstalter at opnå akkreditering hos registrerede organer uden for deres eget land, til at samarbejde kvalitetssikringsorganerne imellem for at opbygge gensidig tillid og til at sikre offentlig adgang til organernes evalueringer.
I henstillingen fra 2006 opfordredes Kommissionen til:
1. i tæt samarbejde med medlemsstaterne at fortsætte sin støtte til samarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner, kvalitetssikrings- eller akkrediteringsorganerne, de kompetente myndigheder og andre organisationer, der er aktive på dette område
2. at forelægge rapporter hvert tredje år om de fremskridt, der er sket inden for udviklingen af kvalitetssikringssystemer i de enkelte medlemsstater og om samarbejdsaktiviteter på europæisk plan.
Dette er den første af sådanne rapporter om det opnåede fremskridt. Rapporten analyserer situationen på nationalt, europæisk og internationalt niveau og indeholder forslag til områder, der yderligere skal forbedres.
1 KOM(2005) 152 endelig af 20.4.2005.
2 Henstilling 98/561/EF af 24. september 1998, EFT L 270 af 7.10.1998.
3 Henstilling 2006/143/EF af 15. februar 2006, EUT L 64 af 4.3.2006.
4 Vedtaget på ministerkonferencen i forbindelse med Bolognaprocessen, afholdt i Bergen i 2005
Kvalitetssikring inden for videregående uddannelse er i centrum for bestræbelserne på at oprette et sammenhængende, kompatibelt og attraktivt europæisk område for videregående uddannelse (EHEA) i tråd med målsætningerne i den paneuropæiske Bolognaproces. I de seneste ti år har interessen i Europa og på verdensplan for kvalitetssikring inden for videregående uddannelse været stigende. Med globalisering, økonomisk integration og øget akademisk og professionel mobilitet er der et voksende behov for at anerkende kvalifikationer uden for det land, hvor de er opnået. Den "grænseløse" videregående uddannelse har øget betydningen af kvalitetssikring på tværs af grænserne. At der dukker "titelfabrikker" op
(falske universiteter, der sælger falske "titler" via internettet), betyder, at det er af afgørende betydning at kunne skelne mellem uddannelse, der på behørig vis er erhvervet i udlandet, og falske kvalifikationer. Kvalitetssikringen er med til at gøre videregående uddannelse transparent og troværdig for EU's borgere og arbejdsgivere såvel som for de studerende og videnskabsfolk fra andre verdensdele.
Inden for rammerne af Lissabonstrategien har Europa-Kommissionen opfordret til at sørge for moderniserede læseplaner og mere effektiv finansiering og forvaltning af videregående uddannelse. Strategien anerkender betydningen af Bolognareformerne, herunder også kvalitetssikring [1]. To henstillinger fra Europa-Parlamentet og Rådet har bidraget til at fremme kvalitetssikringskulturen inden for videregående uddannelse. Den første fra 1998 [2] opfordrede til støtte og, om nødvendigt, oprettelse af transparente kvalitetssikringssystemer. Den anden fra februar 2006 handlede om yderligere europæisk samarbejde om kvalitetssikring inden for videregående uddannelse [3].
Formålet med henstillingen fra 2006 var at opfordre de højere læreanstalter til at indføre eller udvikle interne kvalitetssikringssystemer og opfordre kvalitetssikrings- og akkrediteringsorganerne til at anvende de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring [4] på dette område.
Repræsentanter for de nationale myndigheder, den videregående uddannelsessektor, kvalitetssikrings- og akkrediteringsorganer samt arbejdsmarkedets parter blev også opfordret til at etablere et europæisk register over kvalitetssikringsorganer, som vil gøre det muligt for de højere læreanstalter at vælge et organ blandt organerne i registret, som passer til deres behov og profil. I henstillingen blev medlemsstaterne også opfordret til at gøre det muligt for de højere læreanstalter at opnå akkreditering hos registrerede organer uden for deres eget land, til at samarbejde kvalitetssikringsorganerne imellem for at opbygge gensidig tillid og til at sikre offentlig adgang til organernes evalueringer.
I henstillingen fra 2006 opfordredes Kommissionen til:
1. i tæt samarbejde med medlemsstaterne at fortsætte sin støtte til samarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner, kvalitetssikrings- eller akkrediteringsorganerne, de kompetente myndigheder og andre organisationer, der er aktive på dette område
2. at forelægge rapporter hvert tredje år om de fremskridt, der er sket inden for udviklingen af kvalitetssikringssystemer i de enkelte medlemsstater og om samarbejdsaktiviteter på europæisk plan.
Dette er den første af sådanne rapporter om det opnåede fremskridt. Rapporten analyserer situationen på nationalt, europæisk og internationalt niveau og indeholder forslag til områder, der yderligere skal forbedres.
1 KOM(2005) 152 endelig af 20.4.2005.
2 Henstilling 98/561/EF af 24. september 1998, EFT L 270 af 7.10.1998.
3 Henstilling 2006/143/EF af 15. februar 2006, EUT L 64 af 4.3.2006.
4 Vedtaget på ministerkonferencen i forbindelse med Bolognaprocessen, afholdt i Bergen i 2005