Lettere adgang til vitenskapelig informasjon: meddelelse
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Bedre adgang til vitenskapelig informasjon: økt utnyttelse av offentlige forskningsinvesteringer
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee, the Committee of the Regions. Towards better access to scientific information: Boosting the benefits of public investments in research
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 17.7.2012
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)
Videnskabelig information: Fri adgang til forskningsresultater vil øge Europas innovationskapacitet
Europa-Kommissionen har i dag fremlagt foranstaltninger, der skal øge adgangen til videnskabelig information i Europa. Øget og hurtigere adgang til videnskabelige afhandlinger og data vil gøre det nemmere for forskere og virksomheder at bygge videre på resultaterne af offentligt finansieret forskning. Det vil fremme Europas innovationskapacitet, og borgerne vil hurtigere nyde godt af videnskabelige landvindinger. Europa får således et bedre afkast af de 87 mia. EUR, som årligt investeres i forskning og udvikling. Foranstaltningerne er et supplement til Kommissionens meddelelse om realiseringen af et europæisk forskningsrum (EFR), som ligeledes er blevet vedtaget i dag.
Kommissionen vil i første omgang gøre fri adgang til videnskabelige publikationer et overordnet princip for Horisont 2020, EU's støtteprogram for forskning og innovation for årene 2014-2020. Fra 2014 skal alle artikler, der udarbejdes med støtte fra Horisont 2020, gøres tilgængelige på en af følgende måder:
Udgiveren kan med det samme gøre dem tilgængelige online (den såkaldte "gylden fri adgang"). De indledende publikationsomkostninger kan være berettiget til tilskud fra Europa-Kommissionen.
Alternativt kan forskerne gøre deres artikler tilgængelige i et arkiv, hvortil der er fri adgang. Arkiveringen må ikke ske senere end seks måneder efter offentliggørelsen (tolv måneder for artikler inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber). Dette er den såkaldte "grøn fri adgang".
Kommissionen har endvidere anbefalet medlemsstaterne at håndtere resultater fra forskning, der er finansieret under deres egne nationale programmer, på samme vis. Målet er, at der i 2016 skal være fri adgang til 60 % af alle europæiske artikler, der stammer fra offentligt finansieret forskning.
Kommissionen vil også begynde at eksperimentere med fri adgang til data, som er indsamlet i forbindelse med offentligt finansieret forskning (f.eks. talmateriale som er fremkommet ved forsøg) under hensyntagen til støttemodtagerens legitime forretningsinteresser eller privatlivets fred.
Ifølge 84 % af deltagerne i en offentlig høring fra 2011, er adgangen til videnskabelig litteratur ikke optimal. Undersøgelser viser også, at det tager små og mellemstore virksomheder op til to år mere at bringe innovative produkter på markedet, når der ikke er hurtig adgang til aktuel forskningslitteratur. En EU-finansieret undersøgelse har desuden vist, at det p.t. kun er 25 % af forskerne, der åbent deler data.
Neelie Kroes, næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for den digitale dagsorden, udtaler: "Skatteyderne skal ikke betale dobbelt for videnskabelig forskning, og de har brug for ubesværet adgang til rådata. Det er vores mål at bringe formidling og udnyttelse af videnskabelige forskningsresultater et skridt videre. Data er nu, hvad olie har været tidligere."
Máire Geoghegan-Quinn, EU's kommissær for videnskab og forskning, siger: "Skatteyderne skal have mere valuta for pengene. Fri adgang til videnskabelige afhandlinger og data vil fremskynde vigtige gennembrud for vores forskere og virksomheder, øge vores viden og forbedre den europæiske konkurrencedygtighed."
Baggrund
Fri adgang giver læserne gratis adgang til forskningsresultater via internettet. Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse, som opstiller mål for fri adgang til forskning, som er finansieret af Kommissionen under Horisont 2020-programmet. Den medfølgende henstilling sætter de politiske rammer for en forbedret adgang til og bevaring af videnskabelig information. De to initiativer er et led i realiseringen af et europæisk forskningsrum (se IP/12/788 og MEMO/12/564, der også er blevet offentliggjort i dag), som bygger på Kommissionens meddelelse fra 2007 om videnskabelig information i den digitale tidsalder (se IP/07/190) og Rådets konklusioner fra samme år.
Kommissionen vil:
• gøre fri adgang til peer-evaluerede publikationer til det generelle princip for Horisont 2020, enten via udgivelse (gylden fri adgang) eller selvarkivering (grøn fri adgang)
• fremme fri adgang til forskningsdata (forsøgsresultater, observationer, computergenereret information m.m.) og forsøgsvis sætte nogle rammer i Horisont 2020, hvor der tages hensyn til legitime betænkeligheder om privatlivets fred, kommercielle interesser og spørgsmål vedrørende store datamængder
• udvikle og støtte e-infrastrukturer, der skal rumme og formidle videnskabelig information (publikationer og data), og som er interoperable på europæisk og globalt plan
• hjælpe forskere med at overholde deres forpligtelser med hensyn til fri adgang og fremme en kultur med udveksling af resultater.
Den digitale dagsorden for Europa definerer en ambitiøs politik for åbne data, som dækker hele spektret af informationer, som offentlige institutioner i EU selv frembringer, indsamler eller betaler for. EU's flagskib "Innovation i EU" fremhæver ligeledes fri adgang som et afgørende element for realiseringen af et europæisk forskningsrum (EFR). Meddelelsen og henstillingen om videnskabelig information supplerer meddelelsen "Det europæiske forskningsrum: et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst", som også bliver vedtaget i dag. Her opstilles de vigtigste prioriteter for at realisere det europæiske forskningsrum, herunder optimal cirkulation af, adgang til og overførsel af videnskabelig viden.
Europa-Kommissionen vil fortsat finansiere projekter relateret til fri adgang. I 2012-2013 vil Kommissionen bruge 45 mio. EUR på datainfrastrukturer og forskning i digital bevaring, og der vil fortsat blive stillet midler til rådighed under Horisont 2020-programmet. Kommissionen vil i samme periode støtte forsøg med nye metoder til håndtering af videnskabelig information (f.eks. nye metoder til peer-evaluering og måder, hvorpå en artikels effekt kan måles).
Se også MEMO/12/565.
Videnskabelig information: Fri adgang til forskningsresultater vil øge Europas innovationskapacitet
Europa-Kommissionen har i dag fremlagt foranstaltninger, der skal øge adgangen til videnskabelig information i Europa. Øget og hurtigere adgang til videnskabelige afhandlinger og data vil gøre det nemmere for forskere og virksomheder at bygge videre på resultaterne af offentligt finansieret forskning. Det vil fremme Europas innovationskapacitet, og borgerne vil hurtigere nyde godt af videnskabelige landvindinger. Europa får således et bedre afkast af de 87 mia. EUR, som årligt investeres i forskning og udvikling. Foranstaltningerne er et supplement til Kommissionens meddelelse om realiseringen af et europæisk forskningsrum (EFR), som ligeledes er blevet vedtaget i dag.
Kommissionen vil i første omgang gøre fri adgang til videnskabelige publikationer et overordnet princip for Horisont 2020, EU's støtteprogram for forskning og innovation for årene 2014-2020. Fra 2014 skal alle artikler, der udarbejdes med støtte fra Horisont 2020, gøres tilgængelige på en af følgende måder:
Udgiveren kan med det samme gøre dem tilgængelige online (den såkaldte "gylden fri adgang"). De indledende publikationsomkostninger kan være berettiget til tilskud fra Europa-Kommissionen.
Alternativt kan forskerne gøre deres artikler tilgængelige i et arkiv, hvortil der er fri adgang. Arkiveringen må ikke ske senere end seks måneder efter offentliggørelsen (tolv måneder for artikler inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber). Dette er den såkaldte "grøn fri adgang".
Kommissionen har endvidere anbefalet medlemsstaterne at håndtere resultater fra forskning, der er finansieret under deres egne nationale programmer, på samme vis. Målet er, at der i 2016 skal være fri adgang til 60 % af alle europæiske artikler, der stammer fra offentligt finansieret forskning.
Kommissionen vil også begynde at eksperimentere med fri adgang til data, som er indsamlet i forbindelse med offentligt finansieret forskning (f.eks. talmateriale som er fremkommet ved forsøg) under hensyntagen til støttemodtagerens legitime forretningsinteresser eller privatlivets fred.
Ifølge 84 % af deltagerne i en offentlig høring fra 2011, er adgangen til videnskabelig litteratur ikke optimal. Undersøgelser viser også, at det tager små og mellemstore virksomheder op til to år mere at bringe innovative produkter på markedet, når der ikke er hurtig adgang til aktuel forskningslitteratur. En EU-finansieret undersøgelse har desuden vist, at det p.t. kun er 25 % af forskerne, der åbent deler data.
Neelie Kroes, næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for den digitale dagsorden, udtaler: "Skatteyderne skal ikke betale dobbelt for videnskabelig forskning, og de har brug for ubesværet adgang til rådata. Det er vores mål at bringe formidling og udnyttelse af videnskabelige forskningsresultater et skridt videre. Data er nu, hvad olie har været tidligere."
Máire Geoghegan-Quinn, EU's kommissær for videnskab og forskning, siger: "Skatteyderne skal have mere valuta for pengene. Fri adgang til videnskabelige afhandlinger og data vil fremskynde vigtige gennembrud for vores forskere og virksomheder, øge vores viden og forbedre den europæiske konkurrencedygtighed."
Baggrund
Fri adgang giver læserne gratis adgang til forskningsresultater via internettet. Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse, som opstiller mål for fri adgang til forskning, som er finansieret af Kommissionen under Horisont 2020-programmet. Den medfølgende henstilling sætter de politiske rammer for en forbedret adgang til og bevaring af videnskabelig information. De to initiativer er et led i realiseringen af et europæisk forskningsrum (se IP/12/788 og MEMO/12/564, der også er blevet offentliggjort i dag), som bygger på Kommissionens meddelelse fra 2007 om videnskabelig information i den digitale tidsalder (se IP/07/190) og Rådets konklusioner fra samme år.
Kommissionen vil:
• gøre fri adgang til peer-evaluerede publikationer til det generelle princip for Horisont 2020, enten via udgivelse (gylden fri adgang) eller selvarkivering (grøn fri adgang)
• fremme fri adgang til forskningsdata (forsøgsresultater, observationer, computergenereret information m.m.) og forsøgsvis sætte nogle rammer i Horisont 2020, hvor der tages hensyn til legitime betænkeligheder om privatlivets fred, kommercielle interesser og spørgsmål vedrørende store datamængder
• udvikle og støtte e-infrastrukturer, der skal rumme og formidle videnskabelig information (publikationer og data), og som er interoperable på europæisk og globalt plan
• hjælpe forskere med at overholde deres forpligtelser med hensyn til fri adgang og fremme en kultur med udveksling af resultater.
Den digitale dagsorden for Europa definerer en ambitiøs politik for åbne data, som dækker hele spektret af informationer, som offentlige institutioner i EU selv frembringer, indsamler eller betaler for. EU's flagskib "Innovation i EU" fremhæver ligeledes fri adgang som et afgørende element for realiseringen af et europæisk forskningsrum (EFR). Meddelelsen og henstillingen om videnskabelig information supplerer meddelelsen "Det europæiske forskningsrum: et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst", som også bliver vedtaget i dag. Her opstilles de vigtigste prioriteter for at realisere det europæiske forskningsrum, herunder optimal cirkulation af, adgang til og overførsel af videnskabelig viden.
Europa-Kommissionen vil fortsat finansiere projekter relateret til fri adgang. I 2012-2013 vil Kommissionen bruge 45 mio. EUR på datainfrastrukturer og forskning i digital bevaring, og der vil fortsat blive stillet midler til rådighed under Horisont 2020-programmet. Kommissionen vil i samme periode støtte forsøg med nye metoder til håndtering af videnskabelig information (f.eks. nye metoder til peer-evaluering og måder, hvorpå en artikels effekt kan måles).
Se også MEMO/12/565.