Meddelelse om europeisk kjøpslov
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget: en felles europeisk kjøpslov for fremme av handel over landegrensene i det indre marked
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions: A Common European Sales Law to facilitate cross-border transactions in the single market
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 11.10.2011
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 11.10.2011, dansk utgave)
Europa-Kommissionen foreslår en fælles europæisk købelov på frivillig basis for at fremme handelen og give forbrugerne flere valgmuligheder
Bruxelles, den 11. oktober 2011 – På trods af EU's velfungerende indre marked er der stadig hindringer for handelen på tværs af landegrænserne. Dette skyldes i mange tilfælde forskellene i de 27 medlemsstaters købelovgivning, som gør det besværligt og dyrt at sælge i udlandet, især for små virksomheder. Virksomheder, der på grund af aftaleretlige forhindringer afholder sig fra at foretage grænseoverskridende transaktioner, mister mindst 26 mia. EUR i EU-samhandel om året. Samtidig går 500 millioner forbrugere i Europa glip af større valgmuligheder og lavere priser, fordi færre virksomheder udbyder deres produkter og tjenester på tværs af grænserne, især på mindre nationale markeder.
EU-kommissæren har i dag fremsat forslag til en fælles europæisk købelov på frivillig basis, som skal bidrage til at fjerne disse hindringer og give forbrugerne flere valgmuligheder og større beskyttelse. Den skal lette samhandelen ved at tilbyde et enkelt regelsæt for grænseoverskridende aftaler i alle 27 EU-lande. Hvis virksomhederne udbyder deres produkter på grundlag af den fælles europæiske købelov, vil det give forbrugerne mulighed for med et enkelt museklik at vælge en brugervenlig europæisk aftale, som sikrer dem stor beskyttelse. Kommissionens forslag skal nu godkendes af EU's medlemsstater og Europa-Parlamentet, som allerede har tilkendegivet sin overvældende tilslutning hertil ved en afstemning tidligere på året (IP/11/683).
"Den frivillige fælles europæiske købelov skal medvirke til at kickstarte det indre marked som Europas drivkraft for økonomisk vækst. Den vil gøre det let og billigt for virksomhederne at udvide deres aktiviteter til nye markeder i Europa og samtidig både give forbrugerne bedre muligheder for at gøre en god forretning og sikre dem stor beskyttelse," udtalte EU's retskommissær og næstformand i Kommissionen, Viviane Reding. "I stedet for at tilsidesætte medlemsstaternes nationale lovgivning tager Europa-Kommissionen i dag et innovativt skridt baseret på frit valg, subsidiaritet og konkurrence."
Den fælles europæiske købelov fjerner hindringerne og sikrer forbrugerne og virksomhederne de størst mulige fordele.
1. Fordele for virksomhederne:
• Indførelse af én fælles (om end frivillig) købelov, som er den samme for alle 27 medlemsstater, så virksomhederne ikke længere behøver at kæmpe med de usikkerhedsmomenter, som anvendelsen af mange forskellige nationale aftaleregler medfører: Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse, der offentliggøres i dag, har 71 % af de europæiske virksomheder tilkendgivet, at de, hvis de kunne vælge, ville benytte ét sæt fælles europæiske aftaleretlige regler i forbindelse med grænseoverskridende salg til forbrugere i andre EU-lande.
• Nedsættelse af transaktionsomkostningerne for virksomheder, der ønsker at drive handel på tværs af grænserne: På nuværende tidspunkt skal virksomheder, der ønsker at gennemføre grænseoverskridende transaktioner, rette sig efter op til 26 forskellige nationale regelsæt, oversætte reglerne og hyre advokater, hvilket medfører omkostninger på gennemsnitligt 10 000 EUR for hvert ekstra eksportmarked.
• Det bliver lettere for små og mellemstore virksomheder (SMV) at ekspandere til nye markeder: for øjeblikket er det kun 9,3 % af alle EU-virksomheder, der sælger på tværs af EU's grænser, og virksomhederne går derfor glip af mindst 26 mia. om året.
2. Fordele for forbrugerne:
• Indførelse af samme høje forbrugerbeskyttelsesniveau i alle medlemsstater: forbrugerne vil kunne forlade sig på den fælles europæiske købelov som et kvalitetsmærke. Forbrugerne får f.eks. mulighed for frit at vælge, hvilke retsmidler de vil bruge i tilfælde, hvor de har købt en defekt vare – selv flere måneder efter købet. Det betyder, at forbrugerne kan bringe aftalen til ophør, kræve varen byttet eller repareret eller forlange et prisnedslag. I dag findes et sådant frit valg kun i fire EU-lande (Frankrig, Grækenland, Litauen, Portugal).
• Større udvalg af varer til lavere priser: Når forbrugerne i dag proaktivt søger at gøre en god handel på tværs af EU, især online, oplever de ofte, at virksomhederne afslår at sælge eller levere varerne. Dette er sket for mindst 3 millioner forbrugere i en etårig periode.
• Indførelse af sikkerhed med hensyn til forbrugerrettigheder i grænseoverskridende transaktioner: 44 % af forbrugerne siger, at de afholder sig fra at købe varer i andre EU-lande, fordi de er usikre på, hvilke rettigheder de har.
• Større gennemsigtighed og forbrugertillid: forbrugerne skal altid have klar information, og de skal indvillige i, at der anvendes en aftale baseret på den fælles europæiske købelov. Desuden vil forbrugernes rettigheder blive klart fastsat i en vejledning udarbejdet på deres modersmål.
Den fælles europæiske købelov kan anvendes:
• udelukkende i det tilfælde, hvor begge parter frivilligt og udtrykkeligt indvilliger i det
• på grænseoverskridende aftaler, hvor de fleste problemer vedrørende ekstra transaktionsomkostninger og komplicerede juridiske forhold opstår. Medlemsstaterne kan vælge, om de også vil lade den fælles europæiske købelov gælde for indenlandske aftaler
• på aftaler om salg af varer – der udgør størstedelen af handlen inden for EU – og aftaler om digitalt indhold såsom musik, film, software eller smartphoneapplikationer,
• på både transaktioner mellem virksomheder og forbrugere og transaktioner mellem virksomheder indbyrdes
• hvis den ene part er etableret i en EU-medlemsstat. Virksomhederne kan anvende de samme aftalevilkår ved transaktioner med andre virksomheder i og uden for EU og dermed give den fælles europæiske købelov en international dimension.
Baggrund
Aftaler er et væsentligt led i det at drive virksomhed og sælge til forbrugerne. Aftaler formaliserer den enighed, der er opnået mellem parterne, og deres indhold kan være vidt forskelligt. De kan bl.a. vedrøre salg af varer og dertil knyttede tjenesteydelser såsom reparationer og vedligeholdelse.
Virksomhederne anvender en række vidt forskellige aftaler, der hører ind under forskellige nationale aftaleretlige regler, når de driver virksomhed inden for EU's indre marked. De 27 forskellige nationale regelsæt kan resultere i øgede transaktionsomkostninger og retlig usikkerhed for virksomhederne og manglende tillid hos forbrugerne. Dette kan få både forbrugerne og virksomhederne til at afholde sig fra at købe og handle på tværs af landegrænserne i EU. Særlig små og mellemstore virksomheder påvirkes af de højere transaktionsomkostninger.
Dette står i kontrast til USA's indre marked, hvor en virksomhed i Maryland let kan sælge sine varer til en forbruger i Alaska.
Kommissionen arbejder inden for rammerne af sin Europa 2020-strategi (IP/10/225) på at fjerne flaskehalsene inden for det indre marked for at få sat skub i den økonomiske genopretning. Som led i denne indsats arbejder den bl.a. på at fremme en europæisk aftaleret.
I juli 2010 udsendte Kommissionen en grønbog, der opererer med flere forskellige muligheder for at nå frem til større ensartethed i aftaleretten. Derefter afholdt Kommissionen en offentlig høring frem til den 31. januar 2011. Der indkom 320 svar (MEMO/11/55).
Den 3. maj 2011 fremlagde en ekspertgruppe, der var nedsat af Kommissionen, en gennemførlighedsundersøgelse af et kommende initiativ vedrørende en europæisk aftaleret (IP/11/523). Kommissionen konsulterede interessenter og borgere i forbindelse med gennemførlighedsundersøgelsen og modtog 120 svar.
Den 8. juni 2011 gav Europa-Parlamentet sin støtte til en frivillig europæisk aftaleret ved en plenarafstemning om en betænkning, som medlem af Europa-Parlamentet, Diana Wallis havde taget initiativ til (MEMO/11/236).
Yderligere oplysninger findes på:
• MEMO/11/680
Europa-Kommissionen foreslår en fælles europæisk købelov på frivillig basis for at fremme handelen og give forbrugerne flere valgmuligheder
Bruxelles, den 11. oktober 2011 – På trods af EU's velfungerende indre marked er der stadig hindringer for handelen på tværs af landegrænserne. Dette skyldes i mange tilfælde forskellene i de 27 medlemsstaters købelovgivning, som gør det besværligt og dyrt at sælge i udlandet, især for små virksomheder. Virksomheder, der på grund af aftaleretlige forhindringer afholder sig fra at foretage grænseoverskridende transaktioner, mister mindst 26 mia. EUR i EU-samhandel om året. Samtidig går 500 millioner forbrugere i Europa glip af større valgmuligheder og lavere priser, fordi færre virksomheder udbyder deres produkter og tjenester på tværs af grænserne, især på mindre nationale markeder.
EU-kommissæren har i dag fremsat forslag til en fælles europæisk købelov på frivillig basis, som skal bidrage til at fjerne disse hindringer og give forbrugerne flere valgmuligheder og større beskyttelse. Den skal lette samhandelen ved at tilbyde et enkelt regelsæt for grænseoverskridende aftaler i alle 27 EU-lande. Hvis virksomhederne udbyder deres produkter på grundlag af den fælles europæiske købelov, vil det give forbrugerne mulighed for med et enkelt museklik at vælge en brugervenlig europæisk aftale, som sikrer dem stor beskyttelse. Kommissionens forslag skal nu godkendes af EU's medlemsstater og Europa-Parlamentet, som allerede har tilkendegivet sin overvældende tilslutning hertil ved en afstemning tidligere på året (IP/11/683).
"Den frivillige fælles europæiske købelov skal medvirke til at kickstarte det indre marked som Europas drivkraft for økonomisk vækst. Den vil gøre det let og billigt for virksomhederne at udvide deres aktiviteter til nye markeder i Europa og samtidig både give forbrugerne bedre muligheder for at gøre en god forretning og sikre dem stor beskyttelse," udtalte EU's retskommissær og næstformand i Kommissionen, Viviane Reding. "I stedet for at tilsidesætte medlemsstaternes nationale lovgivning tager Europa-Kommissionen i dag et innovativt skridt baseret på frit valg, subsidiaritet og konkurrence."
Den fælles europæiske købelov fjerner hindringerne og sikrer forbrugerne og virksomhederne de størst mulige fordele.
1. Fordele for virksomhederne:
• Indførelse af én fælles (om end frivillig) købelov, som er den samme for alle 27 medlemsstater, så virksomhederne ikke længere behøver at kæmpe med de usikkerhedsmomenter, som anvendelsen af mange forskellige nationale aftaleregler medfører: Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse, der offentliggøres i dag, har 71 % af de europæiske virksomheder tilkendgivet, at de, hvis de kunne vælge, ville benytte ét sæt fælles europæiske aftaleretlige regler i forbindelse med grænseoverskridende salg til forbrugere i andre EU-lande.
• Nedsættelse af transaktionsomkostningerne for virksomheder, der ønsker at drive handel på tværs af grænserne: På nuværende tidspunkt skal virksomheder, der ønsker at gennemføre grænseoverskridende transaktioner, rette sig efter op til 26 forskellige nationale regelsæt, oversætte reglerne og hyre advokater, hvilket medfører omkostninger på gennemsnitligt 10 000 EUR for hvert ekstra eksportmarked.
• Det bliver lettere for små og mellemstore virksomheder (SMV) at ekspandere til nye markeder: for øjeblikket er det kun 9,3 % af alle EU-virksomheder, der sælger på tværs af EU's grænser, og virksomhederne går derfor glip af mindst 26 mia. om året.
2. Fordele for forbrugerne:
• Indførelse af samme høje forbrugerbeskyttelsesniveau i alle medlemsstater: forbrugerne vil kunne forlade sig på den fælles europæiske købelov som et kvalitetsmærke. Forbrugerne får f.eks. mulighed for frit at vælge, hvilke retsmidler de vil bruge i tilfælde, hvor de har købt en defekt vare – selv flere måneder efter købet. Det betyder, at forbrugerne kan bringe aftalen til ophør, kræve varen byttet eller repareret eller forlange et prisnedslag. I dag findes et sådant frit valg kun i fire EU-lande (Frankrig, Grækenland, Litauen, Portugal).
• Større udvalg af varer til lavere priser: Når forbrugerne i dag proaktivt søger at gøre en god handel på tværs af EU, især online, oplever de ofte, at virksomhederne afslår at sælge eller levere varerne. Dette er sket for mindst 3 millioner forbrugere i en etårig periode.
• Indførelse af sikkerhed med hensyn til forbrugerrettigheder i grænseoverskridende transaktioner: 44 % af forbrugerne siger, at de afholder sig fra at købe varer i andre EU-lande, fordi de er usikre på, hvilke rettigheder de har.
• Større gennemsigtighed og forbrugertillid: forbrugerne skal altid have klar information, og de skal indvillige i, at der anvendes en aftale baseret på den fælles europæiske købelov. Desuden vil forbrugernes rettigheder blive klart fastsat i en vejledning udarbejdet på deres modersmål.
Den fælles europæiske købelov kan anvendes:
• udelukkende i det tilfælde, hvor begge parter frivilligt og udtrykkeligt indvilliger i det
• på grænseoverskridende aftaler, hvor de fleste problemer vedrørende ekstra transaktionsomkostninger og komplicerede juridiske forhold opstår. Medlemsstaterne kan vælge, om de også vil lade den fælles europæiske købelov gælde for indenlandske aftaler
• på aftaler om salg af varer – der udgør størstedelen af handlen inden for EU – og aftaler om digitalt indhold såsom musik, film, software eller smartphoneapplikationer,
• på både transaktioner mellem virksomheder og forbrugere og transaktioner mellem virksomheder indbyrdes
• hvis den ene part er etableret i en EU-medlemsstat. Virksomhederne kan anvende de samme aftalevilkår ved transaktioner med andre virksomheder i og uden for EU og dermed give den fælles europæiske købelov en international dimension.
Baggrund
Aftaler er et væsentligt led i det at drive virksomhed og sælge til forbrugerne. Aftaler formaliserer den enighed, der er opnået mellem parterne, og deres indhold kan være vidt forskelligt. De kan bl.a. vedrøre salg af varer og dertil knyttede tjenesteydelser såsom reparationer og vedligeholdelse.
Virksomhederne anvender en række vidt forskellige aftaler, der hører ind under forskellige nationale aftaleretlige regler, når de driver virksomhed inden for EU's indre marked. De 27 forskellige nationale regelsæt kan resultere i øgede transaktionsomkostninger og retlig usikkerhed for virksomhederne og manglende tillid hos forbrugerne. Dette kan få både forbrugerne og virksomhederne til at afholde sig fra at købe og handle på tværs af landegrænserne i EU. Særlig små og mellemstore virksomheder påvirkes af de højere transaktionsomkostninger.
Dette står i kontrast til USA's indre marked, hvor en virksomhed i Maryland let kan sælge sine varer til en forbruger i Alaska.
Kommissionen arbejder inden for rammerne af sin Europa 2020-strategi (IP/10/225) på at fjerne flaskehalsene inden for det indre marked for at få sat skub i den økonomiske genopretning. Som led i denne indsats arbejder den bl.a. på at fremme en europæisk aftaleret.
I juli 2010 udsendte Kommissionen en grønbog, der opererer med flere forskellige muligheder for at nå frem til større ensartethed i aftaleretten. Derefter afholdt Kommissionen en offentlig høring frem til den 31. januar 2011. Der indkom 320 svar (MEMO/11/55).
Den 3. maj 2011 fremlagde en ekspertgruppe, der var nedsat af Kommissionen, en gennemførlighedsundersøgelse af et kommende initiativ vedrørende en europæisk aftaleret (IP/11/523). Kommissionen konsulterede interessenter og borgere i forbindelse med gennemførlighedsundersøgelsen og modtog 120 svar.
Den 8. juni 2011 gav Europa-Parlamentet sin støtte til en frivillig europæisk aftaleret ved en plenarafstemning om en betænkning, som medlem af Europa-Parlamentet, Diana Wallis havde taget initiativ til (MEMO/11/236).
Yderligere oplysninger findes på:
• MEMO/11/680