BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

Uledsagede mindreårige er et stigende problem: et stort antal tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer under 18 år ankommer til EU uden at være ledsaget af en ansvarlig voksen eller efterlades alene, efter at de er kommet ind på EU's område [1]. Selv om problemet er langt mere udbredt i nogle medlemsstater end i andre, er alle berørt.

Statistikker om uledsagede mindreårige er ikke særlig udbredte eller ensartede. De er mest omfattende og sammenlignelige for de uledsagede mindreårige, som søger om asyl. Ifølge oplysninger fra Det Europæiske Migrationsnetværk [2] blev der i 2008 indgivet i alt 11 292 ansøgninger om asyl af uledsagede mindreårige i de 22 medlemsstater [3], der deltog i undersøgelsen. I 2007 blev der indgivet i alt 8 030 asylansøgninger. Ansøgningerne i 2008 udgør således en stigning på +40,6 % for disse medlemsstater. De uledsagede mindreårige er af forskellig nationalitet, men der var flest, som var statsborgere i Afghanistan, Irak og nogle afrikanske stater.

Der er mange årsager til, at denne særlig sårbare gruppe af børn ankommer: de flygter fra krige og konflikter, fra fattigdom eller naturkatastrofer, fra diskrimination eller forfølgelse; de sendes af sted af deres familie i håbet om et bedre liv eller adgang til uddannelse og velstand, herunder lægebehandling; de kommer for at slutte sig til familiemedlemmer; de er ofre for menneskehandel dømt til udnyttelse osv.

Kommissionen redegjorde i sin meddelelse fra juni 2009 [4] for den videre udvikling af EU's strategi for børns rettigheder [5] og annoncerede en handlingsplan om uledsagede mindreårige. I Stockholmprogrammet, som fik Det Europæiske Råds opbakning den 10.-11. december 2009 [6], bifaldes Kommissionens hensigt om at udarbejde en handlingsplan, som skal vedtages af Rådet, og som kombinerer foranstaltninger til forebyggelse, beskyttelse og støttet tilbagesendelse [7]. Europa-Parlamentet insisterer i sin beslutning om Stockholmprogrammet på, at en EU-handlingsplan skal behandle spørgsmål som beskyttelse, varige løsninger, der varetager barnets tarv bedst muligt, og samarbejde med tredjelande [8].

I Stockholmprogrammet anmodes Kommissionen udtrykkeligt om at "undersøge praktiske foranstaltninger, der kan lette tilbagesendelsen af et stort antal uledsagede mindreårige, som ikke kræver international beskyttelse". Men undersøgelser viser, at tilbagesendelse ikke er hele løsningen - men kun én af mulighederne - fordi problemet er langt mere komplekst, og fordi der er klare grænser for medlemsstaternes handlefrihed, når det drejer sig om uledsagede mindreårige.

Kommissionen vil lade de krav, der er fastlagt i FN-konventionen om barnets rettigheder
(UNCRC), være udgangspunkt for enhver handling vedrørende uledsagede mindreårige. EU's
lovgivningsinstrumenter og finansielle instrumenter vedrørende asyl, indvandring og menneskehandel vedrører allerede direkte eller indirekte den særlige situation, uledsagede mindreårige befinder sig i, og giver øget beskyttelse af deres rettigheder. Men der er brug for større sammenhæng og samarbejde inden for EU og med hjem- og transitlande, således at EU og medlemsstaterne kan finde konkrete og mere effektive løsninger. Der er derfor brug for en fælles EU-tilgang.

Denne fælles tilgang bør bygge på respekt for barnets rettigheder, som anført i EU's charter om grundlæggende rettigheder og i UNCRC, navnlig princippet om barnets tarv, som skal komme i første række i enhver foranstaltning, som de offentlige myndigheder træffer i forhold til børn [9]. Det er afgørende at sikre, at ethvert barn, som har brug for beskyttelse, får den, og at alle børn uanset indvandrerstatus, statsborgerskab eller baggrund først og fremmest behandles som børn [10]. Tilgangen skal også bygge på solidaritet og fælles ansvar mellem medlemsstater og hjem- og transitlande, samt på et øget samarbejde mellem specialiserede civilsamfundsorganisationer og internationale organisationer.

Efter høring af medlemsstater [11] og civilsamfundsorganisationer og på grundlag af specifikke undersøgelser, primært rapporter fra Det Europæiske Migrationsnetværk [12] og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder [13], er der blevet peget på adskillige problemer og løsningsforslag. Disse præsenteres i handlingsplanen først med et punkt om utilstrækkelige data efterfulgt af tre hovedområder, hvor der bør sættes ind: forebyggelse, regionale beskyttelsesprogrammer, modtagelse og identifikation af holdbare løsninger. Beskyttelse og princippet om barnets tarv er integreret i alle foranstaltninger.

1 Definitionen af "uledsagede mindreårige" i dette dokument følger af artikel 2, litra f), i Rådets direktiv 2001/55/EF.
2 Sammendrag og nationale rapporter findes på webstedet for Det Europæiske Migrationsnetværk [broken link removed]
3 Undtaget var Bulgarien, Cypern, Danmark, Luxembourg og Rumænien.
4 KOM(2009) 262.
5 KOM(2006) 367.
6 17024/09, s. 68.
7 Jf. også "Handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet", KOM(2010) 171 endelig.
8 P7_TA(2009)0090.
9 Artikel 24 i EU's charter om grundlæggende rettigheder og artikel 3 i UNCRC.
10 Artikel 24 i chartret og art. 3 i UNCRC.
11 Herunder svarene fra spørgeskemaundersøgelsen, Rådsdokument 16869/09.
12 Jf. rapport fra Det Europæiske Migrationsnetværk
13 Offentliggjort den 30. april 2009, findes på www.fra.europa.eu.