Mot en omfattende avtale om klimaendring i København

Mot en omfattende avtale om klimaendring i København

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Det europeiske økonomiske og sosiale utvalg og Regionskomitee: Mot en omfattende avtale om klimaendring i København

Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 28.1.2009

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 28.1.2009)

Klimaændringer: Kommissionen fremsætter forslag til en global pagt om klimaændringer i København

Europa-Kommissionen fremlagde i dag sine forslag til en overordnet og ambitiøs ny global aftale om klimaændringer og til, hvordan den kan finansieres. Den nye pagt skal vedtages på FN-klimakonferencen i København i december. For at holde temperaturstigningen på under 2 °C får udviklingslandene brug for væsentlig større finansiering fra industrilande og multilaterale institutioner til at hjælpe dem med deres bidrag til at klare klimaændringsrelaterede problemer. Kommissionens forslag omfatter oprettelse af et OECD-dækkende CO2-marked inden 2015 og innovative internationale finansieringskilder baseret på landenes emissioner og betalingsevne.

Miljøkommissær Stavros Dimas udtalte: "Det vil kræve betydelige private og offentlige investeringer at takle klimaændringernes årsager og virkninger i de kommende årtier, omend disse investeringer vil koste langt mindre, end hvis vi bare lader klimaændringerne fortsætte deres destruktive kurs. De tiltag, der træffes rundt omkring i verden, såsom den europæiske økonomiske genopretningsplan og lignende, for at takle den økonomiske krise, er en mulighed for at fremme tiltrængte investeringer i lavere CO2-emissioner og samtidig tilskynde til vækst, innovation og jobskabelse. Der skal imidlertid yderligere finansieringsløsninger på bordet for at få en aftale på plads i København. Dagens meddelelse er et væsentligt bidrag til en overordnet pakke af forslag til at optrappe finansiering og investering."

Københavnkonferencens mål
EU's mål er at begrænse den globale opvarmning til mindre end 2 °C over den præindustrielle temperatur, da der er velbegrundet videnskabeligt bevis for, at klimaændringerne vil blive rigtig farlige, hvis denne grænse overskrides.

Aftalen, der skal nås i København, bør både sætte globale mål for emissionsreduktioner og lægge grundlaget for at styrke landenes muligheder for at tilpasse sig klimaændringer. Meddelelsen[1] indeholder konkrete forslag til, hvordan disse mål kan nås.

Mål og tiltag
Hvis de 2 °C skal holdes, skal de globale emissioner toppe inden 2020 og derefter reduceres til mindre en 50 % af 1990-niveauerne inden 2050. Det vil kræve en indsats fra både industrilande og udviklingslande.

Industrilandene må gå foran og mindske deres samlede emissioner med 30 % i forhold til 1990-niveauerne inden 2020. EU foregår med et godt eksempel ved at reducere emissionerne med 30 %, hvis andre industrilande forpligter sig til tilsvarende reduktioner og har allerede indført foranstaltninger med henblik på at reducere emissionerne med 20 % (IP/08/1998). I meddelelsen foreslås der specifikke parametre for at sikre, at de nationale mål fører til et tilsvarende niveau eller en lignende indsats. Alle OECD-lande og EU-medlemsstater, EU-ansøgerlande og potentielle kandidatlande burde fastsætte emissionsmål.

Udviklingslandene, undtagen de fattigste, bør begrænse væksten i deres samlede emissioner til 15-30 % under, hvad der ellers ville følge af en normal udvikling. Dette skulle omfatte et hurtigt fald i emissionerne fra tropisk skovrydning (IP/08/1543). Disse lande bør forpligte sig til at indføre CO2-lave udviklingsstrategier omfattende alle væsentlige emissionssektorer inden 2011. En ny international mekanisme vil vurdere disse strategier og sammenholde foreslåede foranstaltninger med hensigtsmæssig ekstern støtte.

Finansiering af en lav-CO2-udvikling
For at reducere emissionerne vil de globale yderligere nettoinvesteringer nok skulle stige til omkring 175 mia. EUR i 2020 i henhold til uafhængige ekspertskøn. Der vil blive brug for over halvdelen heraf i udviklingslandene. Indtil 2020 vil størstedelen af foranstaltningerne i disse lande være forbundet med lave omkostninger – eller måske endog fordele – og bør finansieres af landene selv. International finansiel støtte til foranstaltninger, der overstiger et lands egen betalingsevne, børe komme fra sådanne kilder som offentlige fonde og internationale kulstofskrediteringsordninger.

Københavnaftalen bør også indeholde bestemmelser om hjælp til lande, for at de kan tilpasse sig de uundgåelige klimaændringer. Det burde være et krav til alle industri- og udviklingslande, at de udarbejder nationale tilpasningsstrategier. Tilpasningsstøtte bør gives til de mest udsatte af de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater.

EU bør udforske potentielle innovative internationale finansieringskilder baseret på forureneren-betaler-princippet og betalingsevnen. EU-medlemsstaterne kunne også anvende en del af deres indtægter fra bortauktionering af kvoter under EU's emissionshandelsordning til at støtte udviklingslandene.

Globalt kulstofmarked
EU bør forsøge inden 2015 at opbygge et OECD-dækkende CO2-marked ved at tilknytte EU's emissionshandelsordning til andre tilsvarende kvotehandelsordninger for at afhjælpe klimaændringsfølger og bekæmpe klimaændringer. Markedet bør udvides til at omfatte de væsentligste vækstøkonomier inden 2020 med henblik på at opbygge et globalt CO2-marked.

Kyoto-protokollens mekanisme for bæredygtig udvikling ('CDM') bør revideres. For avancerede udviklingslande og yderst konkurrencedygtige økonomiske sektorer bør CDM gradvis erstattes af en sektorbestemt kreditordning og kvotehandelsordninger.

Næste skridt
Meddelelsen er stilet til Rådet, Parlamentet og EU's rådgivende organer. Det Europæiske Råd forventes at give sit svar i marts.