Muligheter for 30% reduksjon av drivhusgassutslipp
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Analyse av muligheter for å gå forbi 20% reduksjon av utslipp av drivhusgasser vurdering av risikoen for karbonlekkasje
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 26.5.2010
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 26.5.2010, dansk utgave)
Klimaforandringer: Kommissionen indbyder til en oplyst debat om virkningerne af at forhøje målet for nedskæring af EU's drivhusgasemissioner til 30 %, hvis og når betingelserne er til stede
Europa-Kommissionen fremlagde i dag en analyse af omkostningerne og fordelene ved og mulighederne for at øge EU's 2020-mål for nedskæring af drivhusgasemissionerne fra 20 % under 1990-niveauet til 30 %, når først de rette betingelser er til stede, hvilket de ikke er for øjeblikket. Denne meddelelse er en opfølgning på Kommissionens meddelelse om, hvordan der kan pustes nyt liv i de internationale klimaforhandlinger, og Rådets anmodning om at fremlægge en vurdering af virkningerne af en betinget forøgelse af nedskæringen af drivhusgasemissionerne til 30 %. De foranstaltninger, der er truffet for at støtte energiintensive virksomheder og forebygge risikoen for kulstofudflytning, undersøges også som krævet i henhold til ETS(emissionshandelssystem)-direktivet. Det fremgår af meddelelsen, at reduktionen i EU-emissionerne som følge af den økonomiske krise sideløbende med de faldende kulstofpriser har betydet, at beregningerne fra for to år siden, hvor den reviderede ETS blev fremlagt, ikke længere holder. I lyset af de nye data fremlægges der derfor en analyse af konsekvenserne af forskellige ambitionsniveauer som drivkraft for at modernisere EU's økonomi og skabe nye arbejdspladser ved at fremme innovation i kulstoffattige teknologier. Det analyseres, hvilken indsats der skal til i de vigtigste sektorer for at forhøje målet for nedskæring af drivhusgasemissionerne fra 20 % til 30 %, og hvilke virkninger det vil få, og de potentielle politiske muligheder for at nå målene. Der er også taget fuldt hensyn til de aktuelle begrænsede offentlige finanser og den økonomiske afmatning ved vurderingen af de mulige alternativer.
Connie Hedegaard, EU's klimakommissær, sagde følgende: "Om vi skal forhøje vores nedskæringsmål for 2020 fra 20 % til 30 % er en politisk afgørelse, som EU's ledere skal træffe, når tiden er inde, og de rette betingelser er til stede. Den umiddelbart vigtigste politiske opgave er naturligvis at overvinde eurokrisen. Når krisen er overstået, kan Kommissionens oplæg imidlertid danne grundlag for en realitetsbaseret diskussion. Afgørelsen skal ikke træffes allerede nu, men jeg håber, at vores analyse vil inspirere debatten i medlemsstaterne i tiden fremover."
Omkostningerne ved at nå målene
Siden 2008 er de absolutte omkostninger ved at nå målet på 20 % faldet fra 70 mia. EUR til 48 mia. EUR (0,32 % af BNP) om året frem til 2020. Dette skyldes flere faktorer: den lavere økonomiske vækst har reduceret emissionerne, højere energipriser har ansporet til energieffektivitet og mindsket energiefterspørgslen, og kulprisen er faldet til under det niveau, der blev anslået i 2008, da de EU-ETS-kvoter, der ikke er udnyttet under recessionen, overføres til senere. Samtidig er dette fald i de absolutte omkostninger indtruffet under en krise, der har gjort, at virksomhederne har langt sværere ved at finde midlerne til de investeringer, der kræves for at modernisere på kort sigt.
Siden 2007* har EU forpligtet sig til at øge nedskæringen af sine emissioner til 30 % frem til 2020, hvis andre større økonomier påtager sig deres andel af indsatsen som led i en global klimaaftale. Omkostningerne ved at nå målet på 30 % anslås nu til 81 mia. EUR om året frem til 2020, 11 mia. EUR mere end prisen for at nå målet på 20 % for to år siden. Målet på 30 % vil koste 33 mia. EUR (0,2 % af BNP) mere end målet på 20 % anslås at ville koste i dag.
Kulstoffattig vækst
Lande over hele verden anerkender det potentiale, der er forbundet med grøn, kulstoffattig vækst, når det gælder om at skabe bæredygtige arbejdspladser og øge energisikkerheden. EU's førerposition i denne revolution kan ikke tages for givet, efterhånden som den globale konkurrence bliver hårdere. Målet på 20 % blev betragtet som en afgørende drivkraft for at modernisere EU's økonomi, men nu hvor kulpriserne er lavere end forventet, er dets potentiale som incitament til forandring og innovation blevet mindre. EU bliver som part i gruppen af udviklede lande desuden nødt til at forberede sine langsigtede mål, som er at opnå en reduktion på 80-95 % frem til 2050 med færrest mulige omkostninger.
Muligheder for at indføre målet på 30 %
I meddelelsen gøres der rede for, hvilke muligheder der er for at nå målet på 30 % som led i EU-ETS og inden for andre sektorer. I den forbindelse kan nævnes reducering af antallet af auktionerede kvoter som led i EU-ETS, regulering for at fremme større energieffektivitet, intelligent udnyttelse af fiskale instrumenter, øremærkning af EU's samhørighedsmidler til grønne investeringer og forbedring af de EU-EUT-anerkendte internationale CO2-kreditters miljømæssige integritet.
En foranstaltning, der er attraktiv allerede før en eventuel indførelse af målet på 30 %, er at anvende nogle ikketildelte gratis EU-EUT-industrikvoter til at fremskynde innovation inden for kulstoffattige teknologier i tråd med det eksisterende demonstrationsprogram for innovativ vedvarende energi og teknologier til CO2-opsamling og -lagring, som finansieres ved hjælp af provenuet fra salg af 300 mio. kvoter.
Kulstofudflytning
Kommissionen har undersøgt risikoen for energiintensive virksomheders "kulstofudflytning" (flytning af produktionen fra EU til lande med lempeligere CO2-restriktioner).
Den vigtigste konklusion er, at de gældende foranstaltninger til forebyggelse af disse virksomheders kulstofudflytning - gratis kvoter og adgang til internationale kreditter - stadig er begrundede. Analysen viser også, at en forhøjelse af målet til 30 %, mens andre lande gennemfører deres aktuelle nedskæringsmål i henhold til Københavnsaftalen, kun vil få begrænset virkning i form af kulstofudflytning, forudsat at de gældende foranstaltninger fastholdes.
Kommissionen vil fortsat nøje overvåge risikoen for kulstofudflytning, især i forhold til tredjelande, der endnu ikke har truffet foranstaltninger til at begrænse emissionerne. Blandt de potentielle foranstaltninger, der fortjener fortsat at blive undersøgt, er indlemmelsen af import i EU's emissionshandelssystem.
Næste skridt
Meddelelsen videresendes til EU-institutionerne til overvejelse.
Yderligere oplysninger:
MEMO/10/215.
*Det Europæiske Råds konklusioner af 8./9. marts 2007.
Klimaforandringer: Kommissionen indbyder til en oplyst debat om virkningerne af at forhøje målet for nedskæring af EU's drivhusgasemissioner til 30 %, hvis og når betingelserne er til stede
Europa-Kommissionen fremlagde i dag en analyse af omkostningerne og fordelene ved og mulighederne for at øge EU's 2020-mål for nedskæring af drivhusgasemissionerne fra 20 % under 1990-niveauet til 30 %, når først de rette betingelser er til stede, hvilket de ikke er for øjeblikket. Denne meddelelse er en opfølgning på Kommissionens meddelelse om, hvordan der kan pustes nyt liv i de internationale klimaforhandlinger, og Rådets anmodning om at fremlægge en vurdering af virkningerne af en betinget forøgelse af nedskæringen af drivhusgasemissionerne til 30 %. De foranstaltninger, der er truffet for at støtte energiintensive virksomheder og forebygge risikoen for kulstofudflytning, undersøges også som krævet i henhold til ETS(emissionshandelssystem)-direktivet. Det fremgår af meddelelsen, at reduktionen i EU-emissionerne som følge af den økonomiske krise sideløbende med de faldende kulstofpriser har betydet, at beregningerne fra for to år siden, hvor den reviderede ETS blev fremlagt, ikke længere holder. I lyset af de nye data fremlægges der derfor en analyse af konsekvenserne af forskellige ambitionsniveauer som drivkraft for at modernisere EU's økonomi og skabe nye arbejdspladser ved at fremme innovation i kulstoffattige teknologier. Det analyseres, hvilken indsats der skal til i de vigtigste sektorer for at forhøje målet for nedskæring af drivhusgasemissionerne fra 20 % til 30 %, og hvilke virkninger det vil få, og de potentielle politiske muligheder for at nå målene. Der er også taget fuldt hensyn til de aktuelle begrænsede offentlige finanser og den økonomiske afmatning ved vurderingen af de mulige alternativer.
Connie Hedegaard, EU's klimakommissær, sagde følgende: "Om vi skal forhøje vores nedskæringsmål for 2020 fra 20 % til 30 % er en politisk afgørelse, som EU's ledere skal træffe, når tiden er inde, og de rette betingelser er til stede. Den umiddelbart vigtigste politiske opgave er naturligvis at overvinde eurokrisen. Når krisen er overstået, kan Kommissionens oplæg imidlertid danne grundlag for en realitetsbaseret diskussion. Afgørelsen skal ikke træffes allerede nu, men jeg håber, at vores analyse vil inspirere debatten i medlemsstaterne i tiden fremover."
Omkostningerne ved at nå målene
Siden 2008 er de absolutte omkostninger ved at nå målet på 20 % faldet fra 70 mia. EUR til 48 mia. EUR (0,32 % af BNP) om året frem til 2020. Dette skyldes flere faktorer: den lavere økonomiske vækst har reduceret emissionerne, højere energipriser har ansporet til energieffektivitet og mindsket energiefterspørgslen, og kulprisen er faldet til under det niveau, der blev anslået i 2008, da de EU-ETS-kvoter, der ikke er udnyttet under recessionen, overføres til senere. Samtidig er dette fald i de absolutte omkostninger indtruffet under en krise, der har gjort, at virksomhederne har langt sværere ved at finde midlerne til de investeringer, der kræves for at modernisere på kort sigt.
Siden 2007* har EU forpligtet sig til at øge nedskæringen af sine emissioner til 30 % frem til 2020, hvis andre større økonomier påtager sig deres andel af indsatsen som led i en global klimaaftale. Omkostningerne ved at nå målet på 30 % anslås nu til 81 mia. EUR om året frem til 2020, 11 mia. EUR mere end prisen for at nå målet på 20 % for to år siden. Målet på 30 % vil koste 33 mia. EUR (0,2 % af BNP) mere end målet på 20 % anslås at ville koste i dag.
Kulstoffattig vækst
Lande over hele verden anerkender det potentiale, der er forbundet med grøn, kulstoffattig vækst, når det gælder om at skabe bæredygtige arbejdspladser og øge energisikkerheden. EU's førerposition i denne revolution kan ikke tages for givet, efterhånden som den globale konkurrence bliver hårdere. Målet på 20 % blev betragtet som en afgørende drivkraft for at modernisere EU's økonomi, men nu hvor kulpriserne er lavere end forventet, er dets potentiale som incitament til forandring og innovation blevet mindre. EU bliver som part i gruppen af udviklede lande desuden nødt til at forberede sine langsigtede mål, som er at opnå en reduktion på 80-95 % frem til 2050 med færrest mulige omkostninger.
Muligheder for at indføre målet på 30 %
I meddelelsen gøres der rede for, hvilke muligheder der er for at nå målet på 30 % som led i EU-ETS og inden for andre sektorer. I den forbindelse kan nævnes reducering af antallet af auktionerede kvoter som led i EU-ETS, regulering for at fremme større energieffektivitet, intelligent udnyttelse af fiskale instrumenter, øremærkning af EU's samhørighedsmidler til grønne investeringer og forbedring af de EU-EUT-anerkendte internationale CO2-kreditters miljømæssige integritet.
En foranstaltning, der er attraktiv allerede før en eventuel indførelse af målet på 30 %, er at anvende nogle ikketildelte gratis EU-EUT-industrikvoter til at fremskynde innovation inden for kulstoffattige teknologier i tråd med det eksisterende demonstrationsprogram for innovativ vedvarende energi og teknologier til CO2-opsamling og -lagring, som finansieres ved hjælp af provenuet fra salg af 300 mio. kvoter.
Kulstofudflytning
Kommissionen har undersøgt risikoen for energiintensive virksomheders "kulstofudflytning" (flytning af produktionen fra EU til lande med lempeligere CO2-restriktioner).
Den vigtigste konklusion er, at de gældende foranstaltninger til forebyggelse af disse virksomheders kulstofudflytning - gratis kvoter og adgang til internationale kreditter - stadig er begrundede. Analysen viser også, at en forhøjelse af målet til 30 %, mens andre lande gennemfører deres aktuelle nedskæringsmål i henhold til Københavnsaftalen, kun vil få begrænset virkning i form af kulstofudflytning, forudsat at de gældende foranstaltninger fastholdes.
Kommissionen vil fortsat nøje overvåge risikoen for kulstofudflytning, især i forhold til tredjelande, der endnu ikke har truffet foranstaltninger til at begrænse emissionerne. Blandt de potentielle foranstaltninger, der fortjener fortsat at blive undersøgt, er indlemmelsen af import i EU's emissionshandelssystem.
Næste skridt
Meddelelsen videresendes til EU-institutionerne til overvejelse.
Yderligere oplysninger:
MEMO/10/215.
*Det Europæiske Råds konklusioner af 8./9. marts 2007.