Om arbeidet i 2008 med gjennomføring av forordningenen om sikkerhet i sivil luftfart
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget: Fjerde rapport om gjennomføringen av forordning (EF) nr. 2320/2002 om fastsettelse av felles bestemmelser om sikkerhet i sivil luftfart
Rapport lagt fram av Kommisjonen 8.10.2009
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
2008 udgjorde en væsentlig etape i opbygningen af en effektiv luftfartssikkerhedsordning i Det Europæiske Fællesskab. Det var et år, hvor erfaringer blev indhøstet, og en lejlighed til at foretage en grundlæggende nyvurdering ud fra 5 års erfaringer med at gennemføre og inspicere den ordning, som blev vedtaget eller terrorhandlingerne den 11. september. Det var også et år, hvor det internationale samarbejde og den teknologiske udvikling blev styrket. Nyvurderingen afdækkede mange positive aspekter. Lovgivningens hovedkrav fremstår klart og er overordnet set korrekt gennemført i europæiske lufthavne. Overholdelsesniveauerne ændrede sig – omend langsomt – i positiv retning, og flere medlemsstater havde afsat yderligere ressourcer til kontrol med overholdelsen. Dog stod det også klart, at nogle bestemmelser måtte tilpasses med henblik på at nå frem til en fælles fortolkning, imødegå tilbagevendende mangler eller tage udviklingen på andre områder i betragtning. Der var også behov for en finpudsning af selve inspektionsordningerne.
Fællesskabets reaktion på nye og pludseligt opståede trusler blev ligeledes ændret efter den betydelige forstyrrelse, som fulgte af varslingen i 2006 for så vidt angår flydende eksplosive stoffer. Som følge heraf styrkedes indsatsen for at samarbejde med fabrikanter og internationale partnere om udviklingen af sikkerhedsrelaterede screeningprocedurer. Dette satte skub i bestræbelserne på at nå frem til en aftale med tredjelande om gensidig anerkendelse. EU viste i hele processen vilje og evne til at yde et nyttigt bidrag med hensyn til at lette passagerbevægelser og finde globale løsninger.
Endelig var en anerkendelse af behovet for større gennemskuelighed af stor betydning for hele processen. Begrænsningerne for adgangen til en stor del af gennemførelseslovgivningen blev efterhånden anset for at være uforholdsmæssig, og enkeltpersoner i befolkningen kunne ikke indhente de fakta, som er nødvendige for at træffe kvalificerede beslutninger. For at råde bod på dette blev de oprindelige bestemmelser øjeblikkeligt omstruktureret, og man forpligtede sig til at sikre en passende adgang fremover.
2008 var alt i alt et år, hvor der blev opnået betydelige fremskridt med hensyn til at oprette et modent luftfartssikkerhedsmiljø. Medlemsstaterne, luftfartsindustrien og fabrikanterne udviste et stort engagement i deres samarbejde om at finde sikkerhedsløsninger og minimere ulejligheden for passagerer. Men ved udgangen af tolvmånedersperioden var ingen i tvivl om, at der stadig skal gøres et stort arbejde.
2008 udgjorde en væsentlig etape i opbygningen af en effektiv luftfartssikkerhedsordning i Det Europæiske Fællesskab. Det var et år, hvor erfaringer blev indhøstet, og en lejlighed til at foretage en grundlæggende nyvurdering ud fra 5 års erfaringer med at gennemføre og inspicere den ordning, som blev vedtaget eller terrorhandlingerne den 11. september. Det var også et år, hvor det internationale samarbejde og den teknologiske udvikling blev styrket. Nyvurderingen afdækkede mange positive aspekter. Lovgivningens hovedkrav fremstår klart og er overordnet set korrekt gennemført i europæiske lufthavne. Overholdelsesniveauerne ændrede sig – omend langsomt – i positiv retning, og flere medlemsstater havde afsat yderligere ressourcer til kontrol med overholdelsen. Dog stod det også klart, at nogle bestemmelser måtte tilpasses med henblik på at nå frem til en fælles fortolkning, imødegå tilbagevendende mangler eller tage udviklingen på andre områder i betragtning. Der var også behov for en finpudsning af selve inspektionsordningerne.
Fællesskabets reaktion på nye og pludseligt opståede trusler blev ligeledes ændret efter den betydelige forstyrrelse, som fulgte af varslingen i 2006 for så vidt angår flydende eksplosive stoffer. Som følge heraf styrkedes indsatsen for at samarbejde med fabrikanter og internationale partnere om udviklingen af sikkerhedsrelaterede screeningprocedurer. Dette satte skub i bestræbelserne på at nå frem til en aftale med tredjelande om gensidig anerkendelse. EU viste i hele processen vilje og evne til at yde et nyttigt bidrag med hensyn til at lette passagerbevægelser og finde globale løsninger.
Endelig var en anerkendelse af behovet for større gennemskuelighed af stor betydning for hele processen. Begrænsningerne for adgangen til en stor del af gennemførelseslovgivningen blev efterhånden anset for at være uforholdsmæssig, og enkeltpersoner i befolkningen kunne ikke indhente de fakta, som er nødvendige for at træffe kvalificerede beslutninger. For at råde bod på dette blev de oprindelige bestemmelser øjeblikkeligt omstruktureret, og man forpligtede sig til at sikre en passende adgang fremover.
2008 var alt i alt et år, hvor der blev opnået betydelige fremskridt med hensyn til at oprette et modent luftfartssikkerhedsmiljø. Medlemsstaterne, luftfartsindustrien og fabrikanterne udviste et stort engagement i deres samarbejde om at finde sikkerhedsløsninger og minimere ulejligheden for passagerer. Men ved udgangen af tolvmånedersperioden var ingen i tvivl om, at der stadig skal gøres et stort arbejde.