Om utviklingen av et felles europeisk jernbaneområde
Meddelelse fra Kommisjonen om utviklingen av et felles europeiske jernbaneområde
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 17.9.2010
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)
Kommission tager initiativ til bedre togtrafik
Kommissionen fremlægger i dag et forslag, der skal forbedre jernbanernes betjening af både passagerer og godstransportører. Midlerne er at øge konkurrencen på jernbanemarkedet, at styrke de nationale tilsynsorganer og at forbedre rammerne for jernbaneinvesteringer. Forslaget til direktiv om et fælles jernbaneområde er et eksempel på regelforenkling, idet tre gældende direktiver og de ændringer, der er kommet til i tidens løb, samles i én sammenhængende lovtekst. Derudover sigtes der mod at løse centrale problemer, der hindrer jernbanemarkedet i at fungere effektivt.
Siim Kallas, der er næstformand i Kommissionen med ansvar for transportpolitikken, siger: "Europa er i front på det jernbaneteknologiske område. Vores jernbanenet er blandt de mest moderne. Men – og det er et stort men – europæerne har brug for og fortjener en bedre betjening fra jernbanernes side. Vi bliver nødt til at sikre både passagerer og brugere af godstransport bedre kvalitet og pålidelighed, flere valgmuligheder og mere innovation. Og det er sigtet med denne lovpakke. Mit mål er mere konkurrence i passager- og godstrafikken. Det vil være godt for passagererne, godt for godstrafikken, godt for producenterne af det bedste jernbaneudstyr og godt for miljøet."
De tre centrale problemområder, der tages op i direktivet, er følgende:
1. Konkurrencespørgsmål
Direktivforslaget sigter mod at øge konkurrencen på jernbanemarkedet ved at gøre adgangsvilkårene mere gennemskuelige og adgangen lettere, f.eks.:
• ved at kræve bedre adgang (og i visse tilfælde garanteret adgang) til jernbanerelaterede ydelser som f.eks. vedligeholdelsesanlæg, terminaler, passagerinformations- og billetteringsfaciliteter osv. for gods- og passagertog
• ved at fastsætte udtrykkelige regler om interessekonflikter og forskelsbehandling inden for jernbanesektoren
• ved at kræve mere detaljerede "netvejledninger" – dokumenter, der offentliggøres årligt, således at potentielle nye virksomheder kan få et klart indtryk af den bestående infrastruktur og vilkårene for at benytte den.
2. Styrket myndighedstilsyn
Forslaget styrker beføjelserne hos de nationale tilsynsorganer, bl.a. med forslag om:
• at udvide de nationale tilsynsorganers beføjelser til at omfatte jernbanerelaterede ydelser (hidtil har de nationale tilsynsorganer ikke i alle tilfælde haft beføjelser til at løse problemer vedrørende adgang til jernbanerelaterede ydelser)
• at kræve, at de nationale tilsynsorganer på jernbaneområdet er uafhængige af alle andre offentlige myndigheder
• at styrke de nationale tilsynsorganer på jernbaneområdet (med hensyn til sanktioner, revision, appelprocedurer og undersøgelser på eget initiativ) og pålægge disse organer at samarbejde med deres modparter om grænseoverskridende spørgsmål.
3. Stærkere rammer for offentlig og privat finansiering
De nye regler for finansiering af infrastruktur og opkrævning af afgifter sigter mod at tilrettelægge et harmoniseret finansieringssystem for at fremme investeringslysten. Forslaget omfatter bl.a. følgende foranstaltninger:
• Krav om nationale langtidsstrategier og flerårige aftaler mellem staten og infrastrukturforvalterne (hvor finansiering knyttes til præstationer og virksomhedsplaner). Sigtet er at gøre infrastrukturudviklingen mere forudsigelig for markedsaktørerne og give dem flere incitamenter til at forbedre deres præstationer.
• Krav om mere præcise og intelligente regler for opkrævning af infrastrukturafgifter. En bedre gennemførelse af afgiftsprincipperne i de eksisterende regler bør føre til lavere afgifter for sporadgang for banetransportselskaber i mange medlemsstater. De nye afgiftsregler (med differentiering efter støj som et element, der på jernbaneområdet svarer til opkrævningen af eksterne omkostninger ved vejtransport, og med rabat for interoperabilitet) bør også stimulere private investeringer i mere miljøvenlige og driftskompatible teknikker.
De næste skridt
Sammen med dette forslag fremlægger Kommissionen i dag også en meddelelse om strategien for færdigudvikling af det fælles europæiske jernbaneområde, hvor der skitseres yderligere initiativer, som Kommissionen muligvis vil iværksætte i de kommende fem år. På dette grundlag vil der blive afholdt en høring. Endelig offentliggøres en detaljeret undersøgelse af åbningen af markedet for indenlandsk passagertrafik.
Kommission tager initiativ til bedre togtrafik
Kommissionen fremlægger i dag et forslag, der skal forbedre jernbanernes betjening af både passagerer og godstransportører. Midlerne er at øge konkurrencen på jernbanemarkedet, at styrke de nationale tilsynsorganer og at forbedre rammerne for jernbaneinvesteringer. Forslaget til direktiv om et fælles jernbaneområde er et eksempel på regelforenkling, idet tre gældende direktiver og de ændringer, der er kommet til i tidens løb, samles i én sammenhængende lovtekst. Derudover sigtes der mod at løse centrale problemer, der hindrer jernbanemarkedet i at fungere effektivt.
Siim Kallas, der er næstformand i Kommissionen med ansvar for transportpolitikken, siger: "Europa er i front på det jernbaneteknologiske område. Vores jernbanenet er blandt de mest moderne. Men – og det er et stort men – europæerne har brug for og fortjener en bedre betjening fra jernbanernes side. Vi bliver nødt til at sikre både passagerer og brugere af godstransport bedre kvalitet og pålidelighed, flere valgmuligheder og mere innovation. Og det er sigtet med denne lovpakke. Mit mål er mere konkurrence i passager- og godstrafikken. Det vil være godt for passagererne, godt for godstrafikken, godt for producenterne af det bedste jernbaneudstyr og godt for miljøet."
De tre centrale problemområder, der tages op i direktivet, er følgende:
1. Konkurrencespørgsmål
Direktivforslaget sigter mod at øge konkurrencen på jernbanemarkedet ved at gøre adgangsvilkårene mere gennemskuelige og adgangen lettere, f.eks.:
• ved at kræve bedre adgang (og i visse tilfælde garanteret adgang) til jernbanerelaterede ydelser som f.eks. vedligeholdelsesanlæg, terminaler, passagerinformations- og billetteringsfaciliteter osv. for gods- og passagertog
• ved at fastsætte udtrykkelige regler om interessekonflikter og forskelsbehandling inden for jernbanesektoren
• ved at kræve mere detaljerede "netvejledninger" – dokumenter, der offentliggøres årligt, således at potentielle nye virksomheder kan få et klart indtryk af den bestående infrastruktur og vilkårene for at benytte den.
2. Styrket myndighedstilsyn
Forslaget styrker beføjelserne hos de nationale tilsynsorganer, bl.a. med forslag om:
• at udvide de nationale tilsynsorganers beføjelser til at omfatte jernbanerelaterede ydelser (hidtil har de nationale tilsynsorganer ikke i alle tilfælde haft beføjelser til at løse problemer vedrørende adgang til jernbanerelaterede ydelser)
• at kræve, at de nationale tilsynsorganer på jernbaneområdet er uafhængige af alle andre offentlige myndigheder
• at styrke de nationale tilsynsorganer på jernbaneområdet (med hensyn til sanktioner, revision, appelprocedurer og undersøgelser på eget initiativ) og pålægge disse organer at samarbejde med deres modparter om grænseoverskridende spørgsmål.
3. Stærkere rammer for offentlig og privat finansiering
De nye regler for finansiering af infrastruktur og opkrævning af afgifter sigter mod at tilrettelægge et harmoniseret finansieringssystem for at fremme investeringslysten. Forslaget omfatter bl.a. følgende foranstaltninger:
• Krav om nationale langtidsstrategier og flerårige aftaler mellem staten og infrastrukturforvalterne (hvor finansiering knyttes til præstationer og virksomhedsplaner). Sigtet er at gøre infrastrukturudviklingen mere forudsigelig for markedsaktørerne og give dem flere incitamenter til at forbedre deres præstationer.
• Krav om mere præcise og intelligente regler for opkrævning af infrastrukturafgifter. En bedre gennemførelse af afgiftsprincipperne i de eksisterende regler bør føre til lavere afgifter for sporadgang for banetransportselskaber i mange medlemsstater. De nye afgiftsregler (med differentiering efter støj som et element, der på jernbaneområdet svarer til opkrævningen af eksterne omkostninger ved vejtransport, og med rabat for interoperabilitet) bør også stimulere private investeringer i mere miljøvenlige og driftskompatible teknikker.
De næste skridt
Sammen med dette forslag fremlægger Kommissionen i dag også en meddelelse om strategien for færdigudvikling af det fælles europæiske jernbaneområde, hvor der skitseres yderligere initiativer, som Kommissionen muligvis vil iværksætte i de kommende fem år. På dette grundlag vil der blive afholdt en høring. Endelig offentliggøres en detaljeret undersøgelse af åbningen af markedet for indenlandsk passagertrafik.