Rapport om det europeiske gjenopprettingsprogrammet på energiområdet
Rapport fra Kommisjonen til Rådet og Europaparlamentet om gjennomføringen av det europeiske gjenopprettingsprogrammet for energiområdet
Rapport lagt fram av Kommisjonen 27.4.2010
Nærmere omtale
Red.anm.: EFTA/EØS-landene deltar ikke i EUs gjenopprettingsprogram på energiområdet.
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet (genopretningsprogrammet) har sit udspring i den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Kommissionen vedtog den
26. november 2008 som reaktion på den økonomiske og finansielle krise i Europa. Planen opfordrer til samordnede nationale indsatser suppleret med en direkte EU-indsats for at indskyde købekraft i økonomien og øge efterspørgslen ved en omgående budgetforøgelse på
200 mio. EUR. I denne forbindelse blev Europas infrastruktur og produktionsanlæg på energiområdet udvalgt som et af hovedindsatsområderne, og der blev stillet forslag om at mobilisere ekstra ressourcer fra EU-budgettet. Det Europæiske Råd tilsluttede sig planen i december 2008 og opfordrede Kommissionen til at forelægge en liste over konkrete energiprojekter. Endvidere var den anden strategiske energiredegørelse, som Kommissionen fremlagde i november 2008 og Det Europæiske Råd tilsluttede sig på sit forårsmøde i 2009, et politisk nøgledokument, som fastsatte EU's hovedindsatsområder på energiområdet for de kommende år.
Efterhånden som den finansielle og økonomiske krise tog fart, blev det nødvendigt at gribe ind ved hjælp af offentlige udgifter for at lette investeringerne i energinet og nye vedvarende energikilder og for at fremskynde udviklingen af CO2-opsamling og -lagring. Tilbageslaget gav fare for, at planlagte projekter ville blive forsinket eller skrinlagt, hvad der ville have undermineret EU's energiforsyningssikkerhed og kvaliteten af forsyningerne til slutbrugerne. EU skred ind ved at stille forslag om en serie nøje målrettede og afpassede foranstaltninger for at hjælpe med at sætte fart i investeringerne i energisektoren.
På denne baggrund vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EF) nr. 663/20091, hvorved genopretningsprogrammet for energiområdet blev sat i verden. Genopretningsprogrammet er et finansieringsinstrument, hvis overordnede formål er at stimulere genopretningen efter det økonomiske tilbageslag for EU's økonomi, samtidig med at EU bringes tættere på at opfylde sine energi- og klimapolitiske mål, som er at sikre og sprede energiforsyningerne, at få det indre energimarked til at fungere og at reducere udledningerne af drivhusgasser.
Genopretningsprogrammet er en ny måde for EU at finansiere infrastruktur og teknologiudvikling i energisektoren på. Ser man på finansieringsindsatsen, er det første gang, der er stillet så store finansieringsbeløb til rådighed gennem EU-budgettet. Det er en stor ændring i forhold til de ret små beløb, Kommissionen hidtil har bevilget inden for rammerne af TEN-Eprogrammet
(transeuropæiske energinet), forskningsrammeprogrammerne og IEE-programmet
(Intelligent Energi – Europa). I gennemsnit yder TEN-E, det syvende forskningsrammeprogram og IEE årlige rammebeløb på hhv. 20, 300 og 100 mio. EUR til energiprojekter. Det skal dog bemærkes, at EU også støtter energiprojekter med finansieringsinstrumenter som strukturfondene samt ved lån fra Den Europæiske Investeringsbank og med særlige finansieringsinstrumenter.
Genopretningsprogrammet er tilrettelagt ud fra de mål, der er sat for det. Hvis en stimulusplan skal fremme den økonomiske genopretning, skal den gerne sætte penge i omløb hurtigt. Det viser sig i forordningen om genopretningsprogrammet som en bestemmelse om, at de retlige forpligtelser til gennemførelse af programmet indgås senest den 31. december 2010. Desuden kræver forordningen, at kriterierne for støttetildeling omfatter modenheden af de foranstaltninger, der foreslås finansieret gennem genopretningsprogrammet, hvilket vil sige, at de skal kunne afholde kapitaludgifter allerede i 2010.
For at få størst mulig virkning både energipolitisk og hvad angår genopretning af økonomien, sigter programmet mod et forholdsvis lille antal højstrategiske projekter. Projekterne er udpeget på baggrund af EU's energipolitiske retningslinjer, som er fastsat i den anden strategiske energiredegørelse og i den strategiske energiteknologiplan, og under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af TEN-E-programmet, til en passende geografisk afbalancering og til interessenthøringer på de områder, programmet omfatter. I overensstemmelse med denne fremgangsmåde ydes der tilskud på basis af ansøgerne evne til at bidrage til moderniseringen og udbygningen af energinet over hele EU og til udviklingen
og ibrugtagningen af strategiske teknologier til CO2-fattig energiproduktion. Tildelingskriterierne omfatter også: i hvilken grad manglen på adgang til finansiering forsinker gennemførelsen af foranstaltningen, i hvilken grad genopretningsstøtte vil stimulere finansiering fra offentlige og private kilder, samt de bredere samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige virkninger.
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet (genopretningsprogrammet) har sit udspring i den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Kommissionen vedtog den
26. november 2008 som reaktion på den økonomiske og finansielle krise i Europa. Planen opfordrer til samordnede nationale indsatser suppleret med en direkte EU-indsats for at indskyde købekraft i økonomien og øge efterspørgslen ved en omgående budgetforøgelse på
200 mio. EUR. I denne forbindelse blev Europas infrastruktur og produktionsanlæg på energiområdet udvalgt som et af hovedindsatsområderne, og der blev stillet forslag om at mobilisere ekstra ressourcer fra EU-budgettet. Det Europæiske Råd tilsluttede sig planen i december 2008 og opfordrede Kommissionen til at forelægge en liste over konkrete energiprojekter. Endvidere var den anden strategiske energiredegørelse, som Kommissionen fremlagde i november 2008 og Det Europæiske Råd tilsluttede sig på sit forårsmøde i 2009, et politisk nøgledokument, som fastsatte EU's hovedindsatsområder på energiområdet for de kommende år.
Efterhånden som den finansielle og økonomiske krise tog fart, blev det nødvendigt at gribe ind ved hjælp af offentlige udgifter for at lette investeringerne i energinet og nye vedvarende energikilder og for at fremskynde udviklingen af CO2-opsamling og -lagring. Tilbageslaget gav fare for, at planlagte projekter ville blive forsinket eller skrinlagt, hvad der ville have undermineret EU's energiforsyningssikkerhed og kvaliteten af forsyningerne til slutbrugerne. EU skred ind ved at stille forslag om en serie nøje målrettede og afpassede foranstaltninger for at hjælpe med at sætte fart i investeringerne i energisektoren.
På denne baggrund vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EF) nr. 663/20091, hvorved genopretningsprogrammet for energiområdet blev sat i verden. Genopretningsprogrammet er et finansieringsinstrument, hvis overordnede formål er at stimulere genopretningen efter det økonomiske tilbageslag for EU's økonomi, samtidig med at EU bringes tættere på at opfylde sine energi- og klimapolitiske mål, som er at sikre og sprede energiforsyningerne, at få det indre energimarked til at fungere og at reducere udledningerne af drivhusgasser.
Genopretningsprogrammet er en ny måde for EU at finansiere infrastruktur og teknologiudvikling i energisektoren på. Ser man på finansieringsindsatsen, er det første gang, der er stillet så store finansieringsbeløb til rådighed gennem EU-budgettet. Det er en stor ændring i forhold til de ret små beløb, Kommissionen hidtil har bevilget inden for rammerne af TEN-Eprogrammet
(transeuropæiske energinet), forskningsrammeprogrammerne og IEE-programmet
(Intelligent Energi – Europa). I gennemsnit yder TEN-E, det syvende forskningsrammeprogram og IEE årlige rammebeløb på hhv. 20, 300 og 100 mio. EUR til energiprojekter. Det skal dog bemærkes, at EU også støtter energiprojekter med finansieringsinstrumenter som strukturfondene samt ved lån fra Den Europæiske Investeringsbank og med særlige finansieringsinstrumenter.
Genopretningsprogrammet er tilrettelagt ud fra de mål, der er sat for det. Hvis en stimulusplan skal fremme den økonomiske genopretning, skal den gerne sætte penge i omløb hurtigt. Det viser sig i forordningen om genopretningsprogrammet som en bestemmelse om, at de retlige forpligtelser til gennemførelse af programmet indgås senest den 31. december 2010. Desuden kræver forordningen, at kriterierne for støttetildeling omfatter modenheden af de foranstaltninger, der foreslås finansieret gennem genopretningsprogrammet, hvilket vil sige, at de skal kunne afholde kapitaludgifter allerede i 2010.
For at få størst mulig virkning både energipolitisk og hvad angår genopretning af økonomien, sigter programmet mod et forholdsvis lille antal højstrategiske projekter. Projekterne er udpeget på baggrund af EU's energipolitiske retningslinjer, som er fastsat i den anden strategiske energiredegørelse og i den strategiske energiteknologiplan, og under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af TEN-E-programmet, til en passende geografisk afbalancering og til interessenthøringer på de områder, programmet omfatter. I overensstemmelse med denne fremgangsmåde ydes der tilskud på basis af ansøgerne evne til at bidrage til moderniseringen og udbygningen af energinet over hele EU og til udviklingen
og ibrugtagningen af strategiske teknologier til CO2-fattig energiproduktion. Tildelingskriterierne omfatter også: i hvilken grad manglen på adgang til finansiering forsinker gennemførelsen af foranstaltningen, i hvilken grad genopretningsstøtte vil stimulere finansiering fra offentlige og private kilder, samt de bredere samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige virkninger.