Meddelelsens hovedbudskap (KOM(2008) 42, dansk utgave)

- Den sociale og den økonomiske politik kan og bør støtte hinanden. Reformerne inden for
den sociale sikring og den aktive integrationspolitik har inden for de senere år bidraget til
højere vækst og flere job. Men der skal stadig gøres meget for at sikre, at de bedre
økonomiske rammer også giver sig udtryk i fordele for dem, der er på samfundets rand. Det er
derfor afgørende for en bæredygtig udvikling i Europa, at man forebygger og bekæmper
fattigdom og social udstødelse gennem en yderligere modernisering af den sociale sikring
inden for rammerne af en sund finanspolitik, der kombinerer et rimeligt niveau for den sociale
sikring og økonomisk bæredygtighed. Mere generelt skal de integrerede politikker – med
integration af ligestillingsaspektet - videreføres med en målsætning om, at de mest sårbare i
samfundet skal integreres fuldt ud. En vedvarende indsats vil være nødvendig i den næste
cyklus af Lissabonstrategien og i tiden herefter.

- Beskæftigelsesfrekvensen er steget for alle kategorier af ældre arbejdstagere.
Foranstaltninger til aktiv integration samt reformer af pensionsområdet og arbejdsmarkedet
har forbedret incitamenterne til at arbejde, men det er nødvendigt, at endnu flere arbejder.
Endvidere bør de forblive økonomisk aktive længere. Sammen med indsatsen for at forbedre
produktiviteten vil dette bidrage til et mere solidt grundlag for de sociale sikringssystemer og
pensionernes bæredygtighed og tilstrækkelighed. Især pensionsreformer kan fremme aktiv
aldring ved at øge evnen til beskæftigelse, ved at mindske omfanget af
førtidspensionsordninger, ved at øge fleksibiliteten i forbindelse med tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet og ved at styrke incitamenterne for at blive længere på arbejdsmarkedet,
forudsat at arbejdsmarkederne står åbne for ældre arbejdstagere.

- Arbejdet med pensionsreformerne skrider frem, men det er nødvendigt at overvåge
reformerne løbende med hensyn til deres virkning for fremtidige pensioners tilstrækkelighed,
risikoen for fattigdom samt pensionernes bæredygtighed. Man bør henlede opmærksomheden
på risiciene ved forskellige pensionsordninger, og man bør fremme velovervejede valg.

- 19 millioner af de 78 millioner europæere, som lever med risiko for fattigdom, er børn. Det
er nødvendigt at sikre lige muligheder for alle og at sikre, at alle børn afslutter deres
skolegang for at bryde mønstret med fattigdom og udstødelse, der går i arv fra generation til
generation. Her er det nødvendigt at styrke politikkerne for integration og mod
forskelsbehandling, ikke mindst i forbindelse med indvandrere og deres efterkommere og
etniske minoriteter.

- Når børn er fattige, skyldes det, at de bor i husstande uden arbejde med utilstrækkelige
indtægter, eller fordi deres forældres arbejde ikke giver nok til at forebygge eller bekæmpe
fattigdom. Derfor er gennemførelsen af afbalancerede, omfattende strategier for aktiv
integration et indirekte, men vigtigt element for at fremme børns og unges velfærd. Der skal
findes den rette balance mellem hjælp til familierne og en målrettet indsats over for børnene
selv. De bedste resultater fås ved en målrettet indsats over for de dårligst stillede børn inden
for rammerne af generelle, brede tiltag.

- Socialpolitikker har stor betydning for sundhed, og sundhed er en vigtig determinant for
chancen for et bedre liv. Det er nødvendigt med aktioner, hvis vedvarende og omfattende
uligheder med hensyn til sundhedsresultater skal mindskes. Det er nødvendigt, at der med
tiltagene gennemføres en strategi med inddragelse af sundhedsaspektet i alle politikker; social
sikring kan sikre lige adgang til sundhed og forebyggelse på grundlag af behov, herunder også
for de mennesker, som det er vanskeligst at nå.

- Der er et stigende behov for langtidspleje. Medlemsstaterne har forpligtet sig til at give øget
adgang til en service af høj kvalitet. Der skal findes den rette balance mellem offentlige og
private ansvarsområder og mellem formel og uformel pleje. Pleje i hjemlige omgivelser eller
lokalt foretrækkes frem for institutionel pleje, men for mange medlemsstater er en sådan
kvalitetstjeneste fortsat en udfordring. Det samme gælder for en bedre koordinering af plejen
og i spørgsmålet om sikring af støtte til uformelle plejere.

- Den første cyklus i den strømlinede åbne koordinationsmetode har vist, at de fælles sociale
mål, som blev vedtaget i 2006, har hjulpet medlemsstaterne til at udforme deres politikker.
Disse mål er langsigtede, men er også gyldige på indeværende tidspunkt, og en fortsat
gennemførelse heraf er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af
Lissabonstrategien.

- Fokus på vigtige emner i 2007 var en fornyelse i den åbne koordinationsmetode. Det har
øget forståelsen, fremmet den gensidige læring, bidraget til en bedre overvågning og givet
mere målrettede rapporter. Medlemsstaterne og Kommissionen vil gennemføre forbedrede
arbejdsmetoder for at opnå bedre resultater i europæiske og nationale strategier med henblik
på den åbne koordinationsmetodes cyklus for 2008-2011 og fremover.