Reduksjon av utslipp fra industrien
Meddelelse fra Kommisjonen til Rådet, Europaparlamentet, Den økonomiske og sosial komite og Regionkomiteen: Mot en forbedret politikk for industriutslipp
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
Industriens aktiviteter har stor betydning for Europas økonomiske velstand med de bidrag den yder til bæredygtig vækst og til at skaffe arbejdspladser af høj kvalitet. Men de belaster også miljøet hårdt. De største industrianlæg udsender en stor del af de centrale luftforurenende stoffer
(83 % af svovldioxiden (SO2), 34 % af kvælstofilterne (NOx), 43 % af støvet og
55 % af de flygtige organiske forbindelser (VOC'er)). Også på andre måder belaster de miljøet, herunder med emissioner til vand og jord, med affaldsproduktion og energiforbrug. Emissioner fra industrianlæg har derfor i nogen tid være underlagt EU-regler. Siden 1970'erne har man arbejdet med forskellige direktiver, som efterhånden har ført til vedtagelse af følgende hovedretsakter:
• Direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening [1] (IPPC) rummer hovedprincipperne for godkendelse af og kontrol med anlæg på grundlag af en integreret fremgangsmåde og med anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), dvs. den teknik, der mest effektivt giver et høj niveau af miljøbeskyttelse under hensyntagen til omkostninger og udbytte.
• De såkaldte sektordirektiver indeholder særlige bestemmelser, herunder minimumsregler om emissionsgrænseværdier, for visse industriaktiviteter (store fyringsanlæg, affaldsforbrænding, aktiviteter, hvor der benyttes organiske opløsningsmidler, og produktion af titandioxid).
Uanset hvilke minimumsregler sektordirektiverne indeholder i form af emissionsgrænseværdier, må godkendelsesordningerne for alle industrianlæg, der henhører under ovennævnte retsforskrifter, indrettes på anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.
Innovativ teknologi kan gøre det billigere at opfylde reglerne om industriemissioner. Den giver også erhvervslivet mulighed for at få udbytte af fremkomsten af nye markeder for miljøteknologi. Lissabonstrategien peger på bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse som bærende søjler i europæisk politik nu og i fremtiden og fremhæver miljøteknologiens "store potentiale for økonomien, miljøet og beskæf- tigelsen" [2]. Lovgivningen om industrielle emissioner bør udnyttes aktivt til at stimulere udviklingen og ibrugtagningen af denne type teknologi.
IPPC og regelværket om industriemissioner er også vigtigt, når det gælder om at imødekomme opfordringerne fra medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og andre med interesse i "bedre regulering". På den baggrund søsatte Kommissionen i 2005 [3] en undersøgelse af hele regelværket om industrielle emissioner for at sikre, at det var miljømæssigt og omkostningsmæssigt effektivt og for at tilskynde til teknologisk innovation.
Med udgangspunkt i en detaljeret analyse af den nuværende situation og i gennemgangen af lovkomplekset foreslår Kommissionen nu, at politikken for industrielle emissioner strømlines og forbedres. Alene for de store fyringsanlægs vedkommende skulle forslaget føre til miljø- og sundhedsmæssige nettoforbedringer for mindst 7-28 mia. EUR om året, heriblandt 13.000 færre dødsfald i utide eller
125.000 færre tabte leveår. Også inden for andre sektorer er der store sundheds- og miljømæssige gevinster at hente. Og i samarbejde med medlemsstaterne vil forslaget føre til nettoreduktioner i administrationsbyrden på mellem 105 og 255 mio. EUR om året.
Denne meddelelse indeholder også resultaterne af gennemgangen i henhold til IPPCdirektivets [4] artikel 16, stk. 3, (herunder en gennemgang af Kommissionens handlingsplan for IPPC udarbejdet i 2005, jf. bilag 1) og gennemgangen i henhold til affaldsforbrændingsdirektivets artikel 14 (direktiv 2000/76/EF om forbrænding af farligt affald [5]) (jf. bilag 2).
1 EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.
2 En fælles indsats for vækst og beskæftigelse: Fællesskabets Lissabon-program, KOM(2005) 330 endelig.
3 KOM(2005) 540 endelig.
4 Anden rapport fra hver af medlemsstaterne til Kommissionen om gennemførelsen af IPPC-direktivet dækker perioden 2003-2005. Disse rapporter analyseres i en ekstern undersøgelse: "Analysis of Member States’ second implementation reports on the IPPC Directive”, LDK-ECO.
5 Vurderingen af anvendelsen af affaldsforbrændingsdirektivet er indeholdt i en ekstern undersøgelse: "Assessment of the application and possible development of Community legislation for the control of waste incineration and co-incineration" (Ökopol, 2007).
Industriens aktiviteter har stor betydning for Europas økonomiske velstand med de bidrag den yder til bæredygtig vækst og til at skaffe arbejdspladser af høj kvalitet. Men de belaster også miljøet hårdt. De største industrianlæg udsender en stor del af de centrale luftforurenende stoffer
(83 % af svovldioxiden (SO2), 34 % af kvælstofilterne (NOx), 43 % af støvet og
55 % af de flygtige organiske forbindelser (VOC'er)). Også på andre måder belaster de miljøet, herunder med emissioner til vand og jord, med affaldsproduktion og energiforbrug. Emissioner fra industrianlæg har derfor i nogen tid være underlagt EU-regler. Siden 1970'erne har man arbejdet med forskellige direktiver, som efterhånden har ført til vedtagelse af følgende hovedretsakter:
• Direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening [1] (IPPC) rummer hovedprincipperne for godkendelse af og kontrol med anlæg på grundlag af en integreret fremgangsmåde og med anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), dvs. den teknik, der mest effektivt giver et høj niveau af miljøbeskyttelse under hensyntagen til omkostninger og udbytte.
• De såkaldte sektordirektiver indeholder særlige bestemmelser, herunder minimumsregler om emissionsgrænseværdier, for visse industriaktiviteter (store fyringsanlæg, affaldsforbrænding, aktiviteter, hvor der benyttes organiske opløsningsmidler, og produktion af titandioxid).
Uanset hvilke minimumsregler sektordirektiverne indeholder i form af emissionsgrænseværdier, må godkendelsesordningerne for alle industrianlæg, der henhører under ovennævnte retsforskrifter, indrettes på anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.
Innovativ teknologi kan gøre det billigere at opfylde reglerne om industriemissioner. Den giver også erhvervslivet mulighed for at få udbytte af fremkomsten af nye markeder for miljøteknologi. Lissabonstrategien peger på bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse som bærende søjler i europæisk politik nu og i fremtiden og fremhæver miljøteknologiens "store potentiale for økonomien, miljøet og beskæf- tigelsen" [2]. Lovgivningen om industrielle emissioner bør udnyttes aktivt til at stimulere udviklingen og ibrugtagningen af denne type teknologi.
IPPC og regelværket om industriemissioner er også vigtigt, når det gælder om at imødekomme opfordringerne fra medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og andre med interesse i "bedre regulering". På den baggrund søsatte Kommissionen i 2005 [3] en undersøgelse af hele regelværket om industrielle emissioner for at sikre, at det var miljømæssigt og omkostningsmæssigt effektivt og for at tilskynde til teknologisk innovation.
Med udgangspunkt i en detaljeret analyse af den nuværende situation og i gennemgangen af lovkomplekset foreslår Kommissionen nu, at politikken for industrielle emissioner strømlines og forbedres. Alene for de store fyringsanlægs vedkommende skulle forslaget føre til miljø- og sundhedsmæssige nettoforbedringer for mindst 7-28 mia. EUR om året, heriblandt 13.000 færre dødsfald i utide eller
125.000 færre tabte leveår. Også inden for andre sektorer er der store sundheds- og miljømæssige gevinster at hente. Og i samarbejde med medlemsstaterne vil forslaget føre til nettoreduktioner i administrationsbyrden på mellem 105 og 255 mio. EUR om året.
Denne meddelelse indeholder også resultaterne af gennemgangen i henhold til IPPCdirektivets [4] artikel 16, stk. 3, (herunder en gennemgang af Kommissionens handlingsplan for IPPC udarbejdet i 2005, jf. bilag 1) og gennemgangen i henhold til affaldsforbrændingsdirektivets artikel 14 (direktiv 2000/76/EF om forbrænding af farligt affald [5]) (jf. bilag 2).
1 EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.
2 En fælles indsats for vækst og beskæftigelse: Fællesskabets Lissabon-program, KOM(2005) 330 endelig.
3 KOM(2005) 540 endelig.
4 Anden rapport fra hver af medlemsstaterne til Kommissionen om gennemførelsen af IPPC-direktivet dækker perioden 2003-2005. Disse rapporter analyseres i en ekstern undersøgelse: "Analysis of Member States’ second implementation reports on the IPPC Directive”, LDK-ECO.
5 Vurderingen af anvendelsen af affaldsforbrændingsdirektivet er indeholdt i en ekstern undersøgelse: "Assessment of the application and possible development of Community legislation for the control of waste incineration and co-incineration" (Ökopol, 2007).