Regelmessig gjennomgang av landenes gjennomføring av EUs miljølovgivning
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Hvordan dra fordeler av EUs miljøpolitikk gjennom en regelmessig Environmental Implementation Review
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Delivering the benefits of EU environmental policies through a regular Environmental Implementation Review
Ajourført meddelelse lagt fram av Kommisjonen 8.9.2022
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra den ajourførte kommisjonsmeddelelsen 8.9.2022)
1. I den nuværende situation er miljøpolitik vigtigere end nogensinde
I løbet af de seneste tre år har Den Europæiske Union stået over for sundhedsmæssige, økonomiske og geopolitiske udfordringer, som er uden fortilfælde i nyere tid. Forbedring af vores kollektive sikkerhed er blevet en altafgørende prioritet. Efterhånden som krigen i Ukraine har udviklet sig, er energipriserne steget dramatisk, og krigen vil tydeligvis have en indvirkning på tilgængeligheden af og prisen på basisfødevarer. Dette har givet anledning til bekymring for en tilbagegang for EU's mål om at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent. Den nuværende situation har imidlertid tydeligere end nogensinde understreget, hvor vigtigt det er at øge EU's fremtidige ressourceuafhængighed baseret på national vedvarende energi og større effektivitet. Miljøet, som er en af de søjler, vores socioøkonomiske model bygger på, kan ikke være upåvirket disse udfordringer, men kan bidrage til at forbedre vores modstandsdygtighed.
De øgede geopolitiske spændinger bør ikke få os til at glemme den nuværende miljøkrise. I sin REPowerEU-plan mindede Kommissionen om, at fremskyndelsen af Europas omstilling til ren energi og en hurtigere gennemførelse af "Fit for 55"-forslagene er kernen i vores europæiske strategi for at tackle den nuværende energikrise og opnå et mere modstandsdygtigt energisystem. Krigen i Ukraine ændrer ikke ved, at klimaændringer, forurening og tab af biodiversitet er tre af de største udfordringer, vi står over for i dag. Hvert år har ekstreme vejr- og klimahændelser resulteret i dødsfald og betydelige økonomiske tab. Virkningerne af klimaændringerne kan allerede ses i form af de brande, vi har være udsat for sommer efter sommer i Sydeuropa, de tørker, der i stigende grad rammer Central- og Nordeuropa, og forekomsten af flere og flere større oversvømmelser. Presset på vand- og fødevareproduktionen vil fortsætte med at vokse, og dele af EU er allerede udsat for mellemhøje til høje vandstressniveauer, som forventes at stige med tiden. Ét ud af otte dødsfald i Europa kan relateres til forurening. Forurening rammer først og fremmest de dårligst stillede og mest sårbare befolkningsgrupper, hvilket forværrer forskelsbehandlingen og risikoen for konflikter. Forurening er også en af de fem vigtigste årsager til tab af biodiversitet, og den udgør nu en trussel for mere end én million af planetens anslåede otte mio. plante- og dyrearter.
Den europæiske grønne pagt har vist sig at være korrekt i sine mål og tilstrækkeligt fleksibel til at tilpasse sig den nuværende udvikling. Anvendelsen og om nødvendigt videreudviklingen af EU's politikker og regler som svar på nye udfordringer vil blive rettet mod langsigtet bæredygtighed. Den grønne pagt støtter allerede dekarboniseringen af energisystemet og udviklingen af nye renere teknologier såsom elektromobilitet, grøn brint, biokemikalier og dekarboniserede materialer. EU er også i færd med at revurdere sin energipolitik for at bevæge sig i retning af et energisystem, der i vid udstrækning er baseret på vedvarende energi og større energieffektivitet til støtte for sine klima- og miljømål, suppleret med en handelsstrategi med fokus på åben strategisk autonomi, der er baseret på at øge modstandsdygtigheden og bæredygtigheden i EU's økonomi. På samme måde er den grønne pagt og EU-lovgivningen vedrørende en grønnere landbrugspolitik og beskyttelse af biodiversiteten samt fremme af økologisk landbrug nogle af de bæredygtige løsninger på spørgsmålet om global fødevaresikkerhed og forsyningssikkerhed.
Desuden er et sundt miljø uløseligt forbundet med vores demokratiske værdier. De kommende generationer har ret til at arve et rent miljø, og vi har pligt til at udforme en samfundsøkonomisk model, der respekterer klodens begrænsninger. I denne henseende bidrager vores arbejde til en forsvarlig gennemførelse af retsstatsprincippet på miljøområdet, en stærkere miljøforvaltning og bedre overholdelse i medlemsstaterne.
Den europæiske grønne pagt gav revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne et specifikt mandat i erkendelse af dens brede og nøjagtige analyse og konklusioner og påpegede, at Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre, at politikker og lovgivning håndhæves, samtidig med at det understreges, at "evalueringen af miljøreglernes gennemførelse vil spille en afgørende rolle for kortlægningen af situationen i de enkelte medlemsstater". Dette blev styrket af investeringsplanen for den europæiske grønne pagt, hvori det understreges, at revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR) — i lighed med andre instrumenter såsom det europæiske semester og de nationale energi- og klimaplaner under energiunionen — også vil tjene til at identificere de enkelte medlemsstaters investeringsbehov inden for de centrale miljøpolitiske områder.
2. Politiske mål og retlige forpligtelser vil blot forblive gode råd, hvis ikke de gennemføres — den rolle, som revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne spiller
Ud over at nå til enighed om ambitiøse mål på EU-plan er det afgørende at sikre, at EU's miljøpolitikker og -lovgivning anvendes. Mangelfuld eller svag gennemførelse af miljøreglerne kan have mange skadelige virkninger for planeten, befolkningen og økonomien. Det kan føre til politisk mistillid og frustration, især blandt unge, som ikke er interesseret i tomme ord og i stedet vurderer resultaterne.
Miljøpolitik gennemføres typisk over lange perioder, og det er en udfordring at fastholde et momentum. Det er imidlertid gennemførelsen, der giver resultater for borgerne. Kontinuitet og vedholdenhed som de væsentlige elementer i en effektiv gennemførelse er derfor nødvendig for at opfylde Unionens miljøambitioner. I 2016 forpligtede Kommissionen sig til regelmæssigt at aflægge rapport om gennemførelsen af EU's miljølovgivning. Denne tredje EIR-pakke gør status over medlemsstaternes resultater med hensyn til at gennemføre EU's miljøforpligtelser fem år efter den første EIR-proces.
Som nævnt i de tidligere udgaver supplerer EIR-processen snarere end erstatter andre værktøjer, der understøtter, overvåger og sikrer overholdelse gennem håndhævelse på EU-plan. EIR-processen berører ikke Kommissionens beføjelse til at indlede traktatbrudssøgsmål for overtrædelse af EU-retten. EIR-processen har til formål at støtte medlemsstaterne og sætte dem i stand til bedre at anvende miljøpolitikker og -regler ved at give dem den information og feedback, de har brug for, og ved at give et stærkt tiltrængt samlet billede af status for den korrekte gennemførelse af miljøreglerne i de enkelte EU-lande og på EU-plan. Den skaber også klarhed med hensyn til de problemer, som medlemsstaterne står over for med hensyn til at hjælpe beslutningstagerne under gennemførelsen, navnlig med hensyn til, hvordan ressourcerne bør prioriteres.
I den forbindelse har Kommissionen udpeget de vigtigste målsætninger og mål, der er fastsat i eksisterende aftalte politikker og regler, som udgør benchmarks for måling af gennemførelsens fremskridt. De svarer til dem, der blev anvendt i tidligere EIR-cyklusser, men hvor det er relevant, er de blevet revideret og forbedret. Dette gør det muligt at følge fremskridtene og foretage rimelige sammenligninger med hensyn til medlemsstaternes resultater for anvendelsen af EU-retten på miljøet (miljølovgivningen).
EIR-processen viser, at politiske mål, der er fælles for alle, kun kan nås, hvis de udfordringer, der er specifikke for hver enkelt medlemsstat, håndteres effektivt. De prioriterede foranstaltninger, som indeholder henstillinger til de enkelte medlemsstater, blev skræddersyet på grundlag af vurderingerne i landerapporterne for at finde ud af, hvordan mangler i forhold til overholdelsen af krav kan afhjælpes. De blev derefter harmoniseret, så de passer til de lande, der befinder sig i en lignende situation. Bilaget til denne meddelelse giver en oversigt over de prioriterede foranstaltninger.
På grundlag af landerapporterne søger denne meddelelse at drage tværgående konklusioner på EU-plan for hvert af de tematiske områder, der vurderes i landerapporterne, og for de forvaltningsrammer og -mekanismer, der skal gøre det muligt at gennemføre miljøreglerne. Den slutter med et afsnit om vejen frem.
1. I den nuværende situation er miljøpolitik vigtigere end nogensinde
I løbet af de seneste tre år har Den Europæiske Union stået over for sundhedsmæssige, økonomiske og geopolitiske udfordringer, som er uden fortilfælde i nyere tid. Forbedring af vores kollektive sikkerhed er blevet en altafgørende prioritet. Efterhånden som krigen i Ukraine har udviklet sig, er energipriserne steget dramatisk, og krigen vil tydeligvis have en indvirkning på tilgængeligheden af og prisen på basisfødevarer. Dette har givet anledning til bekymring for en tilbagegang for EU's mål om at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent. Den nuværende situation har imidlertid tydeligere end nogensinde understreget, hvor vigtigt det er at øge EU's fremtidige ressourceuafhængighed baseret på national vedvarende energi og større effektivitet. Miljøet, som er en af de søjler, vores socioøkonomiske model bygger på, kan ikke være upåvirket disse udfordringer, men kan bidrage til at forbedre vores modstandsdygtighed.
De øgede geopolitiske spændinger bør ikke få os til at glemme den nuværende miljøkrise. I sin REPowerEU-plan mindede Kommissionen om, at fremskyndelsen af Europas omstilling til ren energi og en hurtigere gennemførelse af "Fit for 55"-forslagene er kernen i vores europæiske strategi for at tackle den nuværende energikrise og opnå et mere modstandsdygtigt energisystem. Krigen i Ukraine ændrer ikke ved, at klimaændringer, forurening og tab af biodiversitet er tre af de største udfordringer, vi står over for i dag. Hvert år har ekstreme vejr- og klimahændelser resulteret i dødsfald og betydelige økonomiske tab. Virkningerne af klimaændringerne kan allerede ses i form af de brande, vi har være udsat for sommer efter sommer i Sydeuropa, de tørker, der i stigende grad rammer Central- og Nordeuropa, og forekomsten af flere og flere større oversvømmelser. Presset på vand- og fødevareproduktionen vil fortsætte med at vokse, og dele af EU er allerede udsat for mellemhøje til høje vandstressniveauer, som forventes at stige med tiden. Ét ud af otte dødsfald i Europa kan relateres til forurening. Forurening rammer først og fremmest de dårligst stillede og mest sårbare befolkningsgrupper, hvilket forværrer forskelsbehandlingen og risikoen for konflikter. Forurening er også en af de fem vigtigste årsager til tab af biodiversitet, og den udgør nu en trussel for mere end én million af planetens anslåede otte mio. plante- og dyrearter.
Den europæiske grønne pagt har vist sig at være korrekt i sine mål og tilstrækkeligt fleksibel til at tilpasse sig den nuværende udvikling. Anvendelsen og om nødvendigt videreudviklingen af EU's politikker og regler som svar på nye udfordringer vil blive rettet mod langsigtet bæredygtighed. Den grønne pagt støtter allerede dekarboniseringen af energisystemet og udviklingen af nye renere teknologier såsom elektromobilitet, grøn brint, biokemikalier og dekarboniserede materialer. EU er også i færd med at revurdere sin energipolitik for at bevæge sig i retning af et energisystem, der i vid udstrækning er baseret på vedvarende energi og større energieffektivitet til støtte for sine klima- og miljømål, suppleret med en handelsstrategi med fokus på åben strategisk autonomi, der er baseret på at øge modstandsdygtigheden og bæredygtigheden i EU's økonomi. På samme måde er den grønne pagt og EU-lovgivningen vedrørende en grønnere landbrugspolitik og beskyttelse af biodiversiteten samt fremme af økologisk landbrug nogle af de bæredygtige løsninger på spørgsmålet om global fødevaresikkerhed og forsyningssikkerhed.
Desuden er et sundt miljø uløseligt forbundet med vores demokratiske værdier. De kommende generationer har ret til at arve et rent miljø, og vi har pligt til at udforme en samfundsøkonomisk model, der respekterer klodens begrænsninger. I denne henseende bidrager vores arbejde til en forsvarlig gennemførelse af retsstatsprincippet på miljøområdet, en stærkere miljøforvaltning og bedre overholdelse i medlemsstaterne.
Den europæiske grønne pagt gav revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne et specifikt mandat i erkendelse af dens brede og nøjagtige analyse og konklusioner og påpegede, at Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre, at politikker og lovgivning håndhæves, samtidig med at det understreges, at "evalueringen af miljøreglernes gennemførelse vil spille en afgørende rolle for kortlægningen af situationen i de enkelte medlemsstater". Dette blev styrket af investeringsplanen for den europæiske grønne pagt, hvori det understreges, at revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR) — i lighed med andre instrumenter såsom det europæiske semester og de nationale energi- og klimaplaner under energiunionen — også vil tjene til at identificere de enkelte medlemsstaters investeringsbehov inden for de centrale miljøpolitiske områder.
2. Politiske mål og retlige forpligtelser vil blot forblive gode råd, hvis ikke de gennemføres — den rolle, som revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne spiller
Ud over at nå til enighed om ambitiøse mål på EU-plan er det afgørende at sikre, at EU's miljøpolitikker og -lovgivning anvendes. Mangelfuld eller svag gennemførelse af miljøreglerne kan have mange skadelige virkninger for planeten, befolkningen og økonomien. Det kan føre til politisk mistillid og frustration, især blandt unge, som ikke er interesseret i tomme ord og i stedet vurderer resultaterne.
Miljøpolitik gennemføres typisk over lange perioder, og det er en udfordring at fastholde et momentum. Det er imidlertid gennemførelsen, der giver resultater for borgerne. Kontinuitet og vedholdenhed som de væsentlige elementer i en effektiv gennemførelse er derfor nødvendig for at opfylde Unionens miljøambitioner. I 2016 forpligtede Kommissionen sig til regelmæssigt at aflægge rapport om gennemførelsen af EU's miljølovgivning. Denne tredje EIR-pakke gør status over medlemsstaternes resultater med hensyn til at gennemføre EU's miljøforpligtelser fem år efter den første EIR-proces.
Som nævnt i de tidligere udgaver supplerer EIR-processen snarere end erstatter andre værktøjer, der understøtter, overvåger og sikrer overholdelse gennem håndhævelse på EU-plan. EIR-processen berører ikke Kommissionens beføjelse til at indlede traktatbrudssøgsmål for overtrædelse af EU-retten. EIR-processen har til formål at støtte medlemsstaterne og sætte dem i stand til bedre at anvende miljøpolitikker og -regler ved at give dem den information og feedback, de har brug for, og ved at give et stærkt tiltrængt samlet billede af status for den korrekte gennemførelse af miljøreglerne i de enkelte EU-lande og på EU-plan. Den skaber også klarhed med hensyn til de problemer, som medlemsstaterne står over for med hensyn til at hjælpe beslutningstagerne under gennemførelsen, navnlig med hensyn til, hvordan ressourcerne bør prioriteres.
I den forbindelse har Kommissionen udpeget de vigtigste målsætninger og mål, der er fastsat i eksisterende aftalte politikker og regler, som udgør benchmarks for måling af gennemførelsens fremskridt. De svarer til dem, der blev anvendt i tidligere EIR-cyklusser, men hvor det er relevant, er de blevet revideret og forbedret. Dette gør det muligt at følge fremskridtene og foretage rimelige sammenligninger med hensyn til medlemsstaternes resultater for anvendelsen af EU-retten på miljøet (miljølovgivningen).
EIR-processen viser, at politiske mål, der er fælles for alle, kun kan nås, hvis de udfordringer, der er specifikke for hver enkelt medlemsstat, håndteres effektivt. De prioriterede foranstaltninger, som indeholder henstillinger til de enkelte medlemsstater, blev skræddersyet på grundlag af vurderingerne i landerapporterne for at finde ud af, hvordan mangler i forhold til overholdelsen af krav kan afhjælpes. De blev derefter harmoniseret, så de passer til de lande, der befinder sig i en lignende situation. Bilaget til denne meddelelse giver en oversigt over de prioriterede foranstaltninger.
På grundlag af landerapporterne søger denne meddelelse at drage tværgående konklusioner på EU-plan for hvert af de tematiske områder, der vurderes i landerapporterne, og for de forvaltningsrammer og -mekanismer, der skal gøre det muligt at gennemføre miljøreglerne. Den slutter med et afsnit om vejen frem.