Ren luft til alle: tiltak for bedre luftkvalitet
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Et Europa som beskytter: ren luft for alle
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. A Europe that protects: Clean air for all
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 17.5.2018
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding)
Luftkvalitet: Kommissionen skrider til handling for at beskytte borgerne mod luftforurening
Kommissionens forsvarer europæernes ret til at trække frisk luft.
I dag giver Kommissionen nationale, regionale og lokale aktører praktisk hjælp til at forbedre luftkvaliteten i Europa, og den øger sin håndhævelse over for 7 medlemsstater, som har misligholdt EU's regler om grænseværdier for luftforurening og reglerne om typegodkendelse af biler.
Miljøkommissær Karmenu Vella udtaler: "Beslutningen om at indbringe medlemsstater for Domstolen er blevet truffet på europæernes vegne. Vi har tidligere sagt, at denne Kommission er en Kommission, der beskytter. Vores beslutning er en opfølgning på det løfte. De medlemsstater, som er blevet indbragt for Domstolen i dag, har i løbet af det seneste årti fået tilstrækkeligt med "sidste chancer" til at forbedre situationen. Jeg er af den opfattelse, at dagens beslutning vil føre til langt hurtigere forbedringer for borgerne. Men en traktatbrudssag løser ikke problemet alene. Det er derfor, vi skitserer, hvilken praktisk bistand Kommissionen kan yde til de nationale myndigheders indsats for at fremme renere luft i Europas byer".
Elżbieta Bieńkowska, kommissær med ansvar for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, tilføjer: "Vi vil kun få held til at bekæmpe luftforurening i byerne, hvis bilsektoren spiller sin rolle. Emissionsfri biler er fremtiden. I mellemtiden er det en nødvendighed, at reglerne om emissioner overholdes. Producenter, der til stadighed ser stort på lovgivningen, skal mærke konsekvenserne af deres forseelser."
I meddelelsen kaldet "Et Europa, der beskytter: Ren luft til alle", som vedtages i dag, skitserer Kommissionen, hvilke foranstaltninger der er til rådighed for medlemsstaterne til at bekæmpe luftforurening. Kommissionen understreger også behovet for at øge samarbejdet med medlemsstaterne ved at indgå i nye "dialoger om ren luft" med de relevante myndigheder og ved at anvende EU-finansieringen til at understøtte foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten.
Ydermere indbringer Kommissionen i dag Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Rumænien og Det Forenede Kongerige for Den Europæiske Unions Domstol for manglende overholdelse af de aftalte grænseværdier for luftkvalitet og for ikke at have truffet passende foranstaltninger til at minimere overskridelsesperioderne mest muligt. Kommissionen fremsender også i dag supplerende åbningsskrivelser til Tyskland, Italien, Luxembourg og Det Forenede Kongerige for at have tilsidesat EU-reglerne om typegodkendelse af køretøjer.
Foranstaltninger til bekæmpelse af luftforurening
De foranstaltninger, Kommissionen har foreslået i dag, hviler på tre hovedsøljer: luftkvalitetsstandarder, nationale mål for reduktion af emissioner og emissionsstandarder for vigtige kilder til forurening, som f.eks. emissioner fra køretøjer og skibe til energi og industri.
For at nedbringe emissionerne af luftforurenende stoffer fra trafikken vil Kommissionen styrke sit samarbejde med nationale, regionale og lokale myndigheder om en fælles, integreret tilgang til regulering af bilers adgangsforhold i byområder under EU's dagsorden for byerne.
Derudover har Kommissionen gennemført en omfattende reform, som skal sikre, at luftforurenende emissioner fra køretøjer måles under faktiske kørselsforhold (se ofte stillede spørgsmål).
Håndhævelsen skal styrkes
6 medlemsstater indbringes for Domstolen
Kommissionen tager skridt til at afhjælpe betydelige og vedvarende overskridelser af grænseværdierne for to forurenende stoffer med indflydelse på sundheden: nitrogendioxid, der mestendels skyldes vejtrafik og industrivirksomhed, og partikler, som primært er at findes i emissioner fra industrivirksomhed, boligopvarmning, trafik og landbrug.
Kommissionen har også besluttet at indbringe Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige for EU-Domstolen for manglende overholdelse af grænseværdierne for nitrogendioxid (NO2), og for ikke at have truffet passende foranstaltninger til at minimere overskridelsesperioderne mest muligt. Ungarn, Italien og Rumænien indbringes for Domstolen for konsekvent høje niveauer af partikler (PM10). Grænserne i EU's lovgivning om luftkvalitet (direktiv 2008/50/EF) skulle være overholdt i henholdsvis 2010 og 2005.
Dette skridt er opfølgningen på et ministertopmøde om luftkvalitet arrangeret af kommissær Karmenu Vella den 30. januar 2018 som en endelig indsats for at finde løsninger på alvorlige problemer med luftforurening i ni medlemsstater. De 6 pågældende medlemsstater har hurtigst muligt ikke fremlagt troværdige, effektive og rettidige foranstaltninger til at mindske forureningen inden for de aftalte grænser, som krævet af EU-retten. Kommissionen har derfor besluttet at anlægge sag.
For så vidt angår Tjekkiet, Slovakiet og Spanien ser de foranstaltninger, der er indført eller planlagt, og som er meddelt Kommissionen efter ministertopmødet om luftkvalitet, ud til at være i stand løse de konstaterede problemer, hvis de gennemføres korrekt. Kommissionen vil derfor fortsat nøje følge gennemførelsen af foranstaltningerne og deres effektivitet til at rette op på situationen hurtigst muligt.
Traktatbrudsprocedurer eskaleres for 4 medlemsstater
Kommissionen tager yderligere skridt i traktatbrudssagerne mod fire medlemsstater, som har tilsidesat EU's regler om typegodkendelse af køretøjer. I dag har Kommissionen besluttet at sende supplerende åbningsskrivelser til Tyskland, Italien, Luxembourg og Det Forenede Kongerige.
I henhold til EU's regler om typegodkendelse skal medlemsstaterne have indført effektive, forholdsmæssige og afskrækkende straffesystemer, som skal afholde bilproducenter fra at overtræde loven. Hvis sådanne overtrædelser finder sted, f.eks. ved hjælp af manipulationsanordninger, som nedbringer emissionsbegrænsningssystemernes effektivitet, skal der indføres afhjælpende foranstaltninger, som f.eks. tilbagekaldelser, og pålægges bøder (artikel 30 og 46 i direktiv 2007/46 og artikel 13 i forordning 715/2007).
Kommissionen indledte i december 2016 traktatbrudsprocedurer mod Tyskland, Luxembourg og Det Forenede Kongerige i forbindelse med Volkswagen-koncernen og sendte supplerende åbningsskrivelser i juli 2017 med anmodninger om yderligere præciseringer.
Kommissionen sender i dag supplerende åbningsskrivelser med anmodninger om yderligere oplysninger om de nationale undersøgelser og retssager, der vedrører overtrædelserne. Ydermere bad Kommissionen efter afsløring af nye sager om uregelmæssigheder med motorstyringen i adskillige dieselbiler (Porsche Cayenne, Volkswagen Touareg og flere Audi A6 og A7) Tyskland og Luxembourg i deres egenskab af kompetente typegodkendende myndigheder om oplysninger vedrørende planlagte afhjælpende foranstaltninger og sanktioner. Kommissionen har også bedt Det Forenede Kongerige om præcisering vedrørende planlagt national lovgivning.
I maj 2017 indledte Kommissionen en traktatbrudsprocedure mod Italien for tilsidesættelse af de forpligtelser, der påhviler landet i henhold til EU's lovgivning om typegodkendelse af køretøjer for så vidt angår Fiat Chrysler-biler. I mellemtiden har Italien truffet korrigerende foranstaltninger ved at pålægge Fiat Chrysler Automobiles-koncernen at gennemføre en obligatorisk tilbagekaldelse i EU. Som en del af den igangværende udveksling anmoder Kommissionen i dag om yderligere oplysninger om, hvilke konkrete afhjælpende foranstaltninger der er truffet, og hvilke sanktioner der er pålagt.
Endnu en åbningsskrivelse udgør en officiel anmodning om oplysninger. Disse medlemsstater har nu to måneder til at reagere på Kommissionens åbningsskrivelse, ellers vil Kommissionen kunne beslutte at fremsende en begrundet udtalelse.
Baggrund
Luftkvaliteten i Den Europæiske Union er generelt blevet bedre i de seneste årtier, hvilket ofte har været takket være en fælles indsats af EU og nationale, regionale og lokale myndigheder. Imidlertid er mange EU-borgeres livskvalitet fortsat generet i en grad, der ikke er acceptabel. Luftforurening er direkte årsag til både kroniske og alvorlige sygdomme som astma, hjertekarproblemer og lungekræft.
Dagens indbringelser for Domstolen vedrører overskridelser af standarderne for luftkvalitet:
Nitrogendioxid (NO2):
• Tyskland: i 26 luftkvalitetszoner, bl.a. Berlin, München, Hamburg og Köln; indrapporterede årlige koncentrationer i 2016 var helt oppe på 82 µg/m3, mens grænseværdien er 40 µg/m3 (i Stuttgart)
• Frankrig: i 12 luftkvalitetszoner, bl.a. Paris, Marseille og Lyon; indrapporterede årlige koncentrationer i 2016 var oppe på 96 µg/m3 (i Paris)
• Det Forenede Kongerige: i 16 luftkvalitetszoner, bl.a. London, Birmingham, Leeds og Glasgow; indrapporterede årlige koncentrationer i 2016 var oppe på 102 µg/m3 (i London).
I alt er der 13 verserende traktatbrudssager mod medlemsstaterne (Østrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Danmark, Frankrig, Spanien, Ungarn, Italien, Luxembourg, Polen, Portugal og Det Forenede Kongerige).
Dagens afgørelse vedrørende Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige er den første, der indbringes for Domstolen, og alle tre sager følger begrundede udtalelser meddelt i februar 2017.
Partikler (PM10):
• Italien: i 28 luftkvalitetszoner, herunder i regionerne Lombardiet, Piemonte, Lazio og Veneto, har de daglige grænseværdier konstant oversteget grænsen, i 2016 skete det i op til 89 dage
• Ungarn: i 3 luftkvalitetszoner, herunder i Budapest, Pecs og Sajó-dalen, har de daglige grænseværdier konstant oversteget grænsen, i 2016 skete det i op til 76 dage.
• Rumænien: i byområdet Bucharest har de daglige grænseværdier konstant oversteget grænsen siden EU-lovgivningen trådte i kraft i Rumænien, og i 2016 skete det 38 dage.
I alt er der 16 verserende traktatbrudssager mod medlemsstaterne (Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Ungarn, Italien, Letland, Portugal, Polen, Rumænien, Sverige, Slovakiet og Slovenien). Domstolen har den 5. april 2017 og den 22. februar 2018 fundet, at henholdsvis Bulgarien og Polen har overtrådt EU's lovgivning.
Dagens afgørelse er opfølgning på en begrundet udtalelse sendt til Italien i april 2017, en supplerende begrundet udtalelse sendt til Rumænien i september 2014 samt en supplerende begrundet udtalelse sendt til Ungarn i marts 2014.
I alle tilfælde af overskridelse af grænseværdierne i EU's lovgivning om luftkvalitet (direktiv 2008/50/EF) skal medlemsstaterne vedtage luftkvalitetsplaner og sikre, at planerne indeholder passende foranstaltninger, som kan sikre, at overskridelsesperioderne minimeres mest muligt. Med udgangspunkt i nærhedsprincippet giver EU's lovgivning medlemsstaterne mulighed for at vælge, hvilket foranstaltninger de ønsker at anvende til at overholde grænseværdierne.
Luftkvalitet: Kommissionen skrider til handling for at beskytte borgerne mod luftforurening
Kommissionens forsvarer europæernes ret til at trække frisk luft.
I dag giver Kommissionen nationale, regionale og lokale aktører praktisk hjælp til at forbedre luftkvaliteten i Europa, og den øger sin håndhævelse over for 7 medlemsstater, som har misligholdt EU's regler om grænseværdier for luftforurening og reglerne om typegodkendelse af biler.
Miljøkommissær Karmenu Vella udtaler: "Beslutningen om at indbringe medlemsstater for Domstolen er blevet truffet på europæernes vegne. Vi har tidligere sagt, at denne Kommission er en Kommission, der beskytter. Vores beslutning er en opfølgning på det løfte. De medlemsstater, som er blevet indbragt for Domstolen i dag, har i løbet af det seneste årti fået tilstrækkeligt med "sidste chancer" til at forbedre situationen. Jeg er af den opfattelse, at dagens beslutning vil føre til langt hurtigere forbedringer for borgerne. Men en traktatbrudssag løser ikke problemet alene. Det er derfor, vi skitserer, hvilken praktisk bistand Kommissionen kan yde til de nationale myndigheders indsats for at fremme renere luft i Europas byer".
Elżbieta Bieńkowska, kommissær med ansvar for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, tilføjer: "Vi vil kun få held til at bekæmpe luftforurening i byerne, hvis bilsektoren spiller sin rolle. Emissionsfri biler er fremtiden. I mellemtiden er det en nødvendighed, at reglerne om emissioner overholdes. Producenter, der til stadighed ser stort på lovgivningen, skal mærke konsekvenserne af deres forseelser."
I meddelelsen kaldet "Et Europa, der beskytter: Ren luft til alle", som vedtages i dag, skitserer Kommissionen, hvilke foranstaltninger der er til rådighed for medlemsstaterne til at bekæmpe luftforurening. Kommissionen understreger også behovet for at øge samarbejdet med medlemsstaterne ved at indgå i nye "dialoger om ren luft" med de relevante myndigheder og ved at anvende EU-finansieringen til at understøtte foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten.
Ydermere indbringer Kommissionen i dag Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Rumænien og Det Forenede Kongerige for Den Europæiske Unions Domstol for manglende overholdelse af de aftalte grænseværdier for luftkvalitet og for ikke at have truffet passende foranstaltninger til at minimere overskridelsesperioderne mest muligt. Kommissionen fremsender også i dag supplerende åbningsskrivelser til Tyskland, Italien, Luxembourg og Det Forenede Kongerige for at have tilsidesat EU-reglerne om typegodkendelse af køretøjer.
Foranstaltninger til bekæmpelse af luftforurening
De foranstaltninger, Kommissionen har foreslået i dag, hviler på tre hovedsøljer: luftkvalitetsstandarder, nationale mål for reduktion af emissioner og emissionsstandarder for vigtige kilder til forurening, som f.eks. emissioner fra køretøjer og skibe til energi og industri.
For at nedbringe emissionerne af luftforurenende stoffer fra trafikken vil Kommissionen styrke sit samarbejde med nationale, regionale og lokale myndigheder om en fælles, integreret tilgang til regulering af bilers adgangsforhold i byområder under EU's dagsorden for byerne.
Derudover har Kommissionen gennemført en omfattende reform, som skal sikre, at luftforurenende emissioner fra køretøjer måles under faktiske kørselsforhold (se ofte stillede spørgsmål).
Håndhævelsen skal styrkes
6 medlemsstater indbringes for Domstolen
Kommissionen tager skridt til at afhjælpe betydelige og vedvarende overskridelser af grænseværdierne for to forurenende stoffer med indflydelse på sundheden: nitrogendioxid, der mestendels skyldes vejtrafik og industrivirksomhed, og partikler, som primært er at findes i emissioner fra industrivirksomhed, boligopvarmning, trafik og landbrug.
Kommissionen har også besluttet at indbringe Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige for EU-Domstolen for manglende overholdelse af grænseværdierne for nitrogendioxid (NO2), og for ikke at have truffet passende foranstaltninger til at minimere overskridelsesperioderne mest muligt. Ungarn, Italien og Rumænien indbringes for Domstolen for konsekvent høje niveauer af partikler (PM10). Grænserne i EU's lovgivning om luftkvalitet (direktiv 2008/50/EF) skulle være overholdt i henholdsvis 2010 og 2005.
Dette skridt er opfølgningen på et ministertopmøde om luftkvalitet arrangeret af kommissær Karmenu Vella den 30. januar 2018 som en endelig indsats for at finde løsninger på alvorlige problemer med luftforurening i ni medlemsstater. De 6 pågældende medlemsstater har hurtigst muligt ikke fremlagt troværdige, effektive og rettidige foranstaltninger til at mindske forureningen inden for de aftalte grænser, som krævet af EU-retten. Kommissionen har derfor besluttet at anlægge sag.
For så vidt angår Tjekkiet, Slovakiet og Spanien ser de foranstaltninger, der er indført eller planlagt, og som er meddelt Kommissionen efter ministertopmødet om luftkvalitet, ud til at være i stand løse de konstaterede problemer, hvis de gennemføres korrekt. Kommissionen vil derfor fortsat nøje følge gennemførelsen af foranstaltningerne og deres effektivitet til at rette op på situationen hurtigst muligt.
Traktatbrudsprocedurer eskaleres for 4 medlemsstater
Kommissionen tager yderligere skridt i traktatbrudssagerne mod fire medlemsstater, som har tilsidesat EU's regler om typegodkendelse af køretøjer. I dag har Kommissionen besluttet at sende supplerende åbningsskrivelser til Tyskland, Italien, Luxembourg og Det Forenede Kongerige.
I henhold til EU's regler om typegodkendelse skal medlemsstaterne have indført effektive, forholdsmæssige og afskrækkende straffesystemer, som skal afholde bilproducenter fra at overtræde loven. Hvis sådanne overtrædelser finder sted, f.eks. ved hjælp af manipulationsanordninger, som nedbringer emissionsbegrænsningssystemernes effektivitet, skal der indføres afhjælpende foranstaltninger, som f.eks. tilbagekaldelser, og pålægges bøder (artikel 30 og 46 i direktiv 2007/46 og artikel 13 i forordning 715/2007).
Kommissionen indledte i december 2016 traktatbrudsprocedurer mod Tyskland, Luxembourg og Det Forenede Kongerige i forbindelse med Volkswagen-koncernen og sendte supplerende åbningsskrivelser i juli 2017 med anmodninger om yderligere præciseringer.
Kommissionen sender i dag supplerende åbningsskrivelser med anmodninger om yderligere oplysninger om de nationale undersøgelser og retssager, der vedrører overtrædelserne. Ydermere bad Kommissionen efter afsløring af nye sager om uregelmæssigheder med motorstyringen i adskillige dieselbiler (Porsche Cayenne, Volkswagen Touareg og flere Audi A6 og A7) Tyskland og Luxembourg i deres egenskab af kompetente typegodkendende myndigheder om oplysninger vedrørende planlagte afhjælpende foranstaltninger og sanktioner. Kommissionen har også bedt Det Forenede Kongerige om præcisering vedrørende planlagt national lovgivning.
I maj 2017 indledte Kommissionen en traktatbrudsprocedure mod Italien for tilsidesættelse af de forpligtelser, der påhviler landet i henhold til EU's lovgivning om typegodkendelse af køretøjer for så vidt angår Fiat Chrysler-biler. I mellemtiden har Italien truffet korrigerende foranstaltninger ved at pålægge Fiat Chrysler Automobiles-koncernen at gennemføre en obligatorisk tilbagekaldelse i EU. Som en del af den igangværende udveksling anmoder Kommissionen i dag om yderligere oplysninger om, hvilke konkrete afhjælpende foranstaltninger der er truffet, og hvilke sanktioner der er pålagt.
Endnu en åbningsskrivelse udgør en officiel anmodning om oplysninger. Disse medlemsstater har nu to måneder til at reagere på Kommissionens åbningsskrivelse, ellers vil Kommissionen kunne beslutte at fremsende en begrundet udtalelse.
Baggrund
Luftkvaliteten i Den Europæiske Union er generelt blevet bedre i de seneste årtier, hvilket ofte har været takket være en fælles indsats af EU og nationale, regionale og lokale myndigheder. Imidlertid er mange EU-borgeres livskvalitet fortsat generet i en grad, der ikke er acceptabel. Luftforurening er direkte årsag til både kroniske og alvorlige sygdomme som astma, hjertekarproblemer og lungekræft.
Dagens indbringelser for Domstolen vedrører overskridelser af standarderne for luftkvalitet:
Nitrogendioxid (NO2):
• Tyskland: i 26 luftkvalitetszoner, bl.a. Berlin, München, Hamburg og Köln; indrapporterede årlige koncentrationer i 2016 var helt oppe på 82 µg/m3, mens grænseværdien er 40 µg/m3 (i Stuttgart)
• Frankrig: i 12 luftkvalitetszoner, bl.a. Paris, Marseille og Lyon; indrapporterede årlige koncentrationer i 2016 var oppe på 96 µg/m3 (i Paris)
• Det Forenede Kongerige: i 16 luftkvalitetszoner, bl.a. London, Birmingham, Leeds og Glasgow; indrapporterede årlige koncentrationer i 2016 var oppe på 102 µg/m3 (i London).
I alt er der 13 verserende traktatbrudssager mod medlemsstaterne (Østrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Danmark, Frankrig, Spanien, Ungarn, Italien, Luxembourg, Polen, Portugal og Det Forenede Kongerige).
Dagens afgørelse vedrørende Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige er den første, der indbringes for Domstolen, og alle tre sager følger begrundede udtalelser meddelt i februar 2017.
Partikler (PM10):
• Italien: i 28 luftkvalitetszoner, herunder i regionerne Lombardiet, Piemonte, Lazio og Veneto, har de daglige grænseværdier konstant oversteget grænsen, i 2016 skete det i op til 89 dage
• Ungarn: i 3 luftkvalitetszoner, herunder i Budapest, Pecs og Sajó-dalen, har de daglige grænseværdier konstant oversteget grænsen, i 2016 skete det i op til 76 dage.
• Rumænien: i byområdet Bucharest har de daglige grænseværdier konstant oversteget grænsen siden EU-lovgivningen trådte i kraft i Rumænien, og i 2016 skete det 38 dage.
I alt er der 16 verserende traktatbrudssager mod medlemsstaterne (Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Ungarn, Italien, Letland, Portugal, Polen, Rumænien, Sverige, Slovakiet og Slovenien). Domstolen har den 5. april 2017 og den 22. februar 2018 fundet, at henholdsvis Bulgarien og Polen har overtrådt EU's lovgivning.
Dagens afgørelse er opfølgning på en begrundet udtalelse sendt til Italien i april 2017, en supplerende begrundet udtalelse sendt til Rumænien i september 2014 samt en supplerende begrundet udtalelse sendt til Ungarn i marts 2014.
I alle tilfælde af overskridelse af grænseværdierne i EU's lovgivning om luftkvalitet (direktiv 2008/50/EF) skal medlemsstaterne vedtage luftkvalitetsplaner og sikre, at planerne indeholder passende foranstaltninger, som kan sikre, at overskridelsesperioderne minimeres mest muligt. Med udgangspunkt i nærhedsprincippet giver EU's lovgivning medlemsstaterne mulighed for at vælge, hvilket foranstaltninger de ønsker at anvende til at overholde grænseværdierne.