BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 24.5.2022)

Status over Schengenområdet: Kommissionen fastsætter nye prioriteter og en ny forvaltningsmodel

Kommissionen fremlægger i dag Schengenstatusrapporten 2022. Det er første gang, Kommissionen fremlægger en sådan rapport efter sidste års Schengenstrategi. Denne rapport indgår i Kommissionens initiativ til at styrke forvaltningen af Schengensamarbejdet gennem en årlig rapportering, der redegør for Schengensituationen, kortlægger prioriteterne for det kommende år og overvåger de fremskridt, der gøres ved udgangen af et givet år. Schengenstatusrapporten danner grundlag for drøftelserne mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og indenrigsministrene i Schengenforummet den 2. juni og på det kommende møde i Schengenrådet den 10. juni.

Næstformand Margaritis Schinas udtaler: "Schengenområdet har forenet vores kontinent og er symbolsk for den europæiske levevis. I løbet af det seneste år har vi taget afgørende skridt til yderligere at styrke forvaltningen af Schengen og genopbygge tilliden til denne afgørende drivkraft for vores økonomier. De rapporter, der fremlægges i dag, viser, at det urokkelige tilsagn om at sikre Schengen kommer stærkere ud af de mange udfordringer, det har stået over for."

Kommissær med ansvar for indre anliggender, Ylva Johansson, udtaler: "Friheden til at flytte, bo og arbejde i forskellige medlemsstater er vigtig for europæerne. De seneste kriser og udfordringer har vist, at vi ikke kan tage denne frihed for givet. Vi vil fortsat arbejde sammen om at opfylde de prioriteter, der er fastsat i rapporten om Schengensituationen, og lede den europæiske grænse- og kystvagt, så den kan arbejde på en mere effektiv og integreret måde. Schengen er et fælles ansvar, der kræver engagement fra os alle."

Status over Schengenområdet og nye prioriteter

Schengenstatusrapporten 2022 er udgangspunktet for den nye årlige Schengencyklus. Cyklussen indeholder bestemmelser om et regelmæssigt "sundhedstjek" af Schengen, der gør det muligt at forudse problemer på et tidligt tidspunkt for at sikre fælles ansvar og fremme anvendelsen af passende foranstaltninger. Den interinstitutionelle drøftelse vil finde sted på Schengenforummet den 2. juni, og de politiske drøftelser vil finde sted i Schengenrådet i juni. Denne proces indgår i den nye forvaltning af Schengensamarbejdet, som øger alle de involverede aktørers deltagelse i overvågningen af Schengenområdets funktion og opfølgningen med de nødvendige foranstaltninger. Den nye Schengenevaluerings- og overvågningsmekanisme, som Kommissionen foreslog i juni 2021, og som Rådet for nylig har vedtaget, vil spille en afgørende rolle i denne nye Schengenforvaltningsmodel.

Rapporten indeholder en liste over prioriterede tiltag for 2022-2023, der skal iværksættes på både nationalt og europæisk plan, såsom:

• at gennemføre den nye IT-arkitektur og udvikle interoperabilitet inden for grænseforvaltning


• at udnytte værktøjerne for grænseoverskridende samarbejde fuldt ud


• at sikre systematisk kontrol ved de ydre grænser af alle rejsende


• at sikre, at Frontex kan løfte alle sine opgaver


• at ophæve al langvarig kontrol ved de indre grænser og


• at vedtage den reviderede Schengengrænsekodeks.

Rapporten minder også om betydningen af at fuldføre Schengenområdet og opfordrer Rådet til at vedtage afgørelser, der gør det muligt for Kroatien samt Rumænien og Bulgarien formelt at blive en del af området, da alle kriterier er opfyldt. Det samme gælder for Cypern, når landet har fuldført Schengenevalueringsprocessen med et positivt resultat.

Rapporten fremlægger også de prioriteter, der følger af Schengenevalueringerne. Schengenevalueringerne omfatter i øjeblikket forvaltning af de ydre grænser, politisamarbejde, tilbagesendelse, Schengeninformationssystemet, visumpolitikker og databeskyttelse.

Selv om Schengenevalueringer i de seneste år har vist, at medlemsstaterne generelt gennemfører Schengenreglerne på passende vis, er der nogle områder, hvor der kan foretages forbedringer. Dette viser, at evalueringsmekanismen er effektiv og fører til en fortsat styrkelse af Schengenområdet. Der er behov for en yderligere indsats, navnlig på områderne tilbagesendelse og Schengeninformationssystemet. I et område uden kontrol ved de indre grænser er et solidt politisamarbejde mellem medlemsstaterne samt en effektiv gennemførelse af de store informationssystemer, navnlig Schengeninformationssystemet, uundværligt. Det gælder også for effektive tilbagesendelses- og fælles visumpolitikker.

Sideløbende med Schengenstatusrapporten hører Kommissionen også institutionerne om den fremtidige flerårige strategiske politik for integreret europæisk grænseforvaltning og fremlægger en rapport om opfyldelsen af medlemsstaternes forpligtelse til at foretage systematisk kontrol ved EU's ydre grænser.

Fremtiden for den integrerede europæiske grænseforvaltning

Med dagens meddelelse indleder Kommissionen en høring af Europa-Parlamentet og Rådet om fremtiden for den integrerede grænseforvaltning.

• Dermed lanceres den flerårige strategiske politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning, som vil være retningsgivende for, hvordan alle aktører i den europæiske grænse- og kystvagt opererer i de næste fem år.


• Det udstikker vejen frem for overvejelserne om hovedelementerne i den integrerede grænseforvaltning. Dette omfatter: grænsekontrol, eftersøgnings- og redningstjeneste, risikoanalyse, samarbejde mellem agenturer, EU og internationalt samarbejde, tilbagesendelse, grundlæggende rettigheder, forskning og innovation og almen og faglig uddannelse.


• Det næste trin er en meddelelse om en flerårig strategisk politik for integreret europæisk grænseforvaltning, som skal vedtages inden udgangen af 2022.

Systematisk kontrol ved EU's ydre grænser

Kommissionen offentliggør også rapporten om gennemførelsen af artikel 8 i Schengengrænsekodeksen, ifølge hvilken medlemsstaterne er forpligtet til at foretage systematisk kontrol i relevante databaser af alle personer, der passerer EU's ydre grænser, herunder personer, der har ret til fri bevægelighed. Denne foranstaltning havde til formål at styrke EU's indre sikkerhed, efter det var blevet konstateret, at EU-borgere var blandt de fremmedkrigere, der vendte tilbage til EU.

Rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet omfatter en analyse af gennemførelsen og virkningen af denne systematiske kontrol. Den konkluderer, at anvendelsen af systematisk kontrol udfyldte et stort hul i lovgivningen på trods af de udfordringer, som medlemsstaterne stod over for i forbindelse med gennemførelsen af disse regler. Kommissionen vil tage disse udfordringer op og støtte medlemsstaterne i den kommende revision af den praktiske vejledning for grænsevagter, som medlemsstaternes kompetente myndigheder anvender, når de foretager ind- og udrejsekontrol af personer.

De næste skridt

De rapporter, der vedtages i dag, vil give input til det næste Schengenforum i juni. Det kommende Schengenråd vil give ministrene mulighed for at godkende de politiske prioriteter, der fastlægges i Schengenstatusrapporten. Øget politisk ejerskab baseret på dialog og regelmæssig overvågning vil sikre, at prioriteterne for Schengenområdet bliver gennemført. Derfor opfordrer Kommissionen medlemsstaterne og EU-agenturerne til at tage de nødvendige skridt til at opfylde disse prioriteter og træffe de nødvendige opfølgende foranstaltninger. Kommissionen opfordrer også Schengenrådet til i juni at godkende de centrale elementer i den nye Schengenforvaltningsmodel og prioriteterne for 2022-2023. Kommissionen vil nøje følge denne proces både på politisk og teknisk plan, og den vil aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort, og de opfølgende foranstaltninger, der er truffet, i slutningen af den årlige cyklus.

Baggrund

Dagens forslag supplerer EU's fortsatte bestræbelser på at forbedre Schengenområdets overordnede funktion og forvaltning. Schengenområdet uden kontrol ved de indre grænser er et historisk resultat af den europæiske integration. Siden fundamentet blev lagt i 1985, har det ændret den daglige virkelighed for millioner af mennesker. Næsten 1,7 millioner mennesker bor i én Schengenstat og arbejder i en anden. Borgerne har skabt deres liv omkring den bevægelsesfrihed, der tilbydes i Schengenområdet, og 3,5 millioner personer krydser hver dag mellem Schengenlandene. I juni 2021 fremlagde Kommissionen Schengenstrategien, hvori den gjorde status over de udfordringer, som området har stået over for i de seneste år, og udstikker en vej frem mod at gøre Schengenområdet stærkere og indføre en solid forvaltning af Schengensamarbejdet.

Yderligere oplysninger

MEMO

Schengenstatusrapporten

Meddelelse: Vejen til en flerårig strategisk politik for integreret europæisk grænseforvaltning

Rapport om systematisk grænsekontrol ved EU's ydre grænser