Solidaritet på helseområdet – mindre ulikhet i EU
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Solidaritet om helse: reduksjon av helseulikheter innen EU
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 20.10.2009
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens sammendrag til allmennheten, dansk utgave)
• Europæere lever gennemsnitligt forholdsvis længe og sundt, men der er store forskelle på sundhedsområdet mellem og inden for EU-landene. For eksempel varierer den samlede forventede levealder med 14 år (mænd) og 8 år (kvinder) mellem EU-landene.
• Personer med lavere uddannelse, jobstatus eller indkomst har en tendens til at dø tidligere og blive syge oftere.
HVAD ER NYT?
• EU tager en stribe initiativer for at hjælpe de nationale myndigheder med at begrænse uligheden i sundhed.
• Der udarbejdes regelmæssige statistikker og rapporteres om, hvor store ulighederne er i EU, og der udveksles vellykkede metoder til at begrænse dem.
• EU evaluerer virkningen af sine politikker på området og sørger for, at de så vidt muligt bidrager til at begrænse ulighederne.
• De nationale myndigheder og andre organer får bedre information om mulighederne for at opnå EU-støtte til at begrænse ulighederne.
HVEM VIL DET GAVNE OG HVORDAN?
Os alle, men især de områder og socialgrupper, der har størst behov.
HVORFOR PÅ EU-PLAN?
De nationale myndigheder har ganske vist hovedansvaret for sundhedsområdet og er bedst stillet til at begrænse ulighederne, men EU kan hjælpe på følgende måde:
• At indsamle og overvåge data for hele EU er en billig metode til at opnå en bedre videnbase for de nationale beslutningstagere. Desuden kan landene lære af hinandens erfaringer.
• Mange EU-politikker har også betydning for sundheden – enten direkte (f.eks. arbejdsmiljø-, forbrugerbeskyttelses- og folkesundhedspolitikken) eller indirekte (f.eks. økonomi-, regional- og ligestillingspolitikken).
HVORNÅR TRÆDER FORSLAGET I KRAFT?
I efteråret 2009.
• Europæere lever gennemsnitligt forholdsvis længe og sundt, men der er store forskelle på sundhedsområdet mellem og inden for EU-landene. For eksempel varierer den samlede forventede levealder med 14 år (mænd) og 8 år (kvinder) mellem EU-landene.
• Personer med lavere uddannelse, jobstatus eller indkomst har en tendens til at dø tidligere og blive syge oftere.
HVAD ER NYT?
• EU tager en stribe initiativer for at hjælpe de nationale myndigheder med at begrænse uligheden i sundhed.
• Der udarbejdes regelmæssige statistikker og rapporteres om, hvor store ulighederne er i EU, og der udveksles vellykkede metoder til at begrænse dem.
• EU evaluerer virkningen af sine politikker på området og sørger for, at de så vidt muligt bidrager til at begrænse ulighederne.
• De nationale myndigheder og andre organer får bedre information om mulighederne for at opnå EU-støtte til at begrænse ulighederne.
HVEM VIL DET GAVNE OG HVORDAN?
Os alle, men især de områder og socialgrupper, der har størst behov.
HVORFOR PÅ EU-PLAN?
De nationale myndigheder har ganske vist hovedansvaret for sundhedsområdet og er bedst stillet til at begrænse ulighederne, men EU kan hjælpe på følgende måde:
• At indsamle og overvåge data for hele EU er en billig metode til at opnå en bedre videnbase for de nationale beslutningstagere. Desuden kan landene lære af hinandens erfaringer.
• Mange EU-politikker har også betydning for sundheden – enten direkte (f.eks. arbejdsmiljø-, forbrugerbeskyttelses- og folkesundhedspolitikken) eller indirekte (f.eks. økonomi-, regional- og ligestillingspolitikken).
HVORNÅR TRÆDER FORSLAGET I KRAFT?
I efteråret 2009.