Statusrapport om informationssystemet for det indre marked (IMI)
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Det europeiske økonomiske og sosiale utvalg og Regionskomiteen: Fullt utbytte av det indre marked gjennom økt administrativt samarbeid
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 6.11.2008
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
Hver dag nyder borgere og virksomheder i EU godt af det indre markeds mange fordele. De kan sælge deres tjenester og produkter på tværs af grænserne og etablere sig lokalt på andre markeder. EU-borgere har adgang til tjenester i alle de andre medlemsstater. De kan også tage arbejde i en anden medlemsstat som farmaceut, tandlæge, lærer eller andet, fordi deres erhvervskvalifikationer anerkendes i hele EU. Det er lige præcis det, det indre marked handler om – et område uden grænser, hvor virksomheder kan trives, og borgerne kan få opfyldt deres ambitioner og blive belønnet for deres indsats og foretagsomhed. Det indre marked er en af hjørnestenene i EU's økonomi. Det har skabt fordele i form af vækst og beskæftigelse, givet forbrugerne flere valgmuligheder og øget konkurrenceevnen. Men det indre marked kan kun yde sit fulde bidrag, hvis lovgivningen fungerer efter hensigten.
Den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, mennesker og kapital bygger på et retsgrundlag, der omfatter direkte anvendelse af traktatregler, harmoniserede EUregler og nationale regler. Opgaven med at gennemføre og sikre overholdelse af disse regler ligger i praksis hos et stort antal offentlige og andre myndigheder i de 27 EUlande og 3 EFTA-lande, der udgør Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
Manglende tillid til lovgivning og tilsyn i andre medlemsstater har ført til en mangedobling af reglerne og overlapning af kontrollen med grænseoverskridende aktiviteter. Det har været en af de største udfordringer for et velfungerende indre marked.
Medlemsstaternes myndigheder er nødt til at arbejde tæt sammen for at skabe tillid til hinandens systemer. Dermed kan man sikre et effektivt tilsyn med tjenesteudbyderne og samtidig undgå det store antal kontrolforanstaltninger, som mange borgere, virksomheder og tjenesteudbydere må trækkes med. Effektivt samarbejde og gensidig tillid kan imidlertid kun skabes på grundlag af regelmæssig kontakt og nem adgang til information.
Det er en stor opgave at stable det netværk på benene, der er nødvendigt for at få det fulde udbytte af lovgivningen om det indre marked, fordi der er mange forskellige kompetente myndigheder på lokalt, regionalt og nationalt plan. Det øgede antal sprog og den større kompleksitet, der er fulgt i kølvandet på udvidelsen, har gjort denne udfordring endnu større og øget behovet for et informationssystem til at støtte samarbejdet mellem medlemsstaterne.
Det er op til medlemsstaterne at sikre, at lovgivningen om det indre marked fungerer effektivt på deres områder. Men de har brug for værktøjer til at arbejde sammen indbyrdes og med Kommissionen, for at borgere og virksomheder kan få det fulde udbytte af reglerne. Informationssystemet for det indre marked (IMI) er udviklet for at opfylde både det behov og den retlige forpligtelse i servicedirektivet om at oprette et elektronisk system til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne [1].
IMI vil sikre, at medlemsstaterne kan opfylde deres lovbestemte forpligtelser til at udveksle oplysninger. Systemet vil også åbne mulighed for nye former for administrativt samarbejde, der ikke ville være mulige uden støtte fra et elektronisk informationssystem. Det skal på en effektiv og virksom måde sænke enhedsprisen på den kommunikation, som medlemsstaterne skal have med hinanden for at sikre en korrekt gennemførelse af lovgivningen om det indre marked. IMI vil altså bidrage til at skabe den tillid, der er nødvendig for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende og give de forventede fordele.
[1] Se Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EUT L 376 af 27.12.2006, artikel 34, stk. 1.
Hver dag nyder borgere og virksomheder i EU godt af det indre markeds mange fordele. De kan sælge deres tjenester og produkter på tværs af grænserne og etablere sig lokalt på andre markeder. EU-borgere har adgang til tjenester i alle de andre medlemsstater. De kan også tage arbejde i en anden medlemsstat som farmaceut, tandlæge, lærer eller andet, fordi deres erhvervskvalifikationer anerkendes i hele EU. Det er lige præcis det, det indre marked handler om – et område uden grænser, hvor virksomheder kan trives, og borgerne kan få opfyldt deres ambitioner og blive belønnet for deres indsats og foretagsomhed. Det indre marked er en af hjørnestenene i EU's økonomi. Det har skabt fordele i form af vækst og beskæftigelse, givet forbrugerne flere valgmuligheder og øget konkurrenceevnen. Men det indre marked kan kun yde sit fulde bidrag, hvis lovgivningen fungerer efter hensigten.
Den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, mennesker og kapital bygger på et retsgrundlag, der omfatter direkte anvendelse af traktatregler, harmoniserede EUregler og nationale regler. Opgaven med at gennemføre og sikre overholdelse af disse regler ligger i praksis hos et stort antal offentlige og andre myndigheder i de 27 EUlande og 3 EFTA-lande, der udgør Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
Manglende tillid til lovgivning og tilsyn i andre medlemsstater har ført til en mangedobling af reglerne og overlapning af kontrollen med grænseoverskridende aktiviteter. Det har været en af de største udfordringer for et velfungerende indre marked.
Medlemsstaternes myndigheder er nødt til at arbejde tæt sammen for at skabe tillid til hinandens systemer. Dermed kan man sikre et effektivt tilsyn med tjenesteudbyderne og samtidig undgå det store antal kontrolforanstaltninger, som mange borgere, virksomheder og tjenesteudbydere må trækkes med. Effektivt samarbejde og gensidig tillid kan imidlertid kun skabes på grundlag af regelmæssig kontakt og nem adgang til information.
Det er en stor opgave at stable det netværk på benene, der er nødvendigt for at få det fulde udbytte af lovgivningen om det indre marked, fordi der er mange forskellige kompetente myndigheder på lokalt, regionalt og nationalt plan. Det øgede antal sprog og den større kompleksitet, der er fulgt i kølvandet på udvidelsen, har gjort denne udfordring endnu større og øget behovet for et informationssystem til at støtte samarbejdet mellem medlemsstaterne.
Det er op til medlemsstaterne at sikre, at lovgivningen om det indre marked fungerer effektivt på deres områder. Men de har brug for værktøjer til at arbejde sammen indbyrdes og med Kommissionen, for at borgere og virksomheder kan få det fulde udbytte af reglerne. Informationssystemet for det indre marked (IMI) er udviklet for at opfylde både det behov og den retlige forpligtelse i servicedirektivet om at oprette et elektronisk system til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne [1].
IMI vil sikre, at medlemsstaterne kan opfylde deres lovbestemte forpligtelser til at udveksle oplysninger. Systemet vil også åbne mulighed for nye former for administrativt samarbejde, der ikke ville være mulige uden støtte fra et elektronisk informationssystem. Det skal på en effektiv og virksom måde sænke enhedsprisen på den kommunikation, som medlemsstaterne skal have med hinanden for at sikre en korrekt gennemførelse af lovgivningen om det indre marked. IMI vil altså bidrage til at skabe den tillid, der er nødvendig for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende og give de forventede fordele.
[1] Se Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EUT L 376 af 27.12.2006, artikel 34, stk. 1.