Støybegrensning for jernbanemateriell
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet: Støybegrensningstiltak for det eksisterende jernbanemateriell
Bakgrunn
Red. anm.: Klikk på lenken til "Pakke:" (over) for en samlet oversikt over faktaark på nettstedet Europalov knyttet til den lovgivende pakken som denne saken tilhører.
BAKGRUNN (fra Kommisjonens meddelelse, dansk utgave)
Støj fra jernbaner
Støj er en af de mest udbredte trusler mod folkesundheden i industrialiserede lande. Det er derfor nødvendigt at begrænse støjgener, ikke kun fordi det er behageligere, men også for at modvirke deres negative helbredsvirkninger, f.eks. hjerte-kar-problemer og kognitiv svækkelse.
Jernbanetransport anses normalt for at være en af de mest miljøvenlige transportmåder. Jernbanetransporten bidrager imidlertid væsentligt til støjgener, idet ca. 10 % af befolkningen udsættes for et støjniveau, der ligger over tærsklen for “alvorlig gene” (1).
I nogle europæiske regioner er der en betydelig folkelig modstand mod jernbanestøj, og der kræves politiske initiativer til at begrænse den. Hvis der ikke gribes ind, kan dette føre til begrænsninger af jernbanetrafikken i de vigtigste europæiske jernbanekorridorer, navnlig for godstog, og de heraf følgende flaskehalsproblemer ville sandsynligvis have en negativ virkning på de europæiske landes økonomier. Et eventuelt transportskifte fra jernbanen til vejene ville desuden have større miljøvirkninger, navnlig hvad angår drivhusgasemissioner, da de specifikke CO2-emissioner fra jernbanegodstrafikken er betydelig lavere end for vejtransport. Denne situation ville indtræde på et tidspunkt, hvor Kommissionen overvejer mulighederne for at udvikle et jernbanenet med fortrinsret for godstrafik (2).
Foranstaltninger, som allerede er iværksat
Det Europæiske Fællesskab har allerede reageret på problemet og vedtaget foranstaltninger inden for områderne miljø og jernbaneinteroperabilitet.
Direktiv 2002/49/EF (3) om støj fastsætter, at der skal udarbejdes strategiske støjkort (frem til juni 2007) og handlingsplaner (senest juni 2008) for store jernbaner og store byområder. I 2003 udpegede sagkyndige (4) rullestøjen fra godsvogne som den største kilde til jernbanestøj. Den nuværende bremseteknologi (støbejernsbremseklodser, som bremser på hjulets overflade) fører til ru hjuloverflader og dermed til store vibrationer i skinner og hjul. Da godstog ofte kører om natten, er deres støjemission endnu mere kritisk.
De sagkyndige anbefalede at give prioritet til foranstaltninger, som løser problemet ved kilden (togvogne og skinner), da det er det mest omkostningseffektive. Ifølge de seneste tal (5) anvendes der dog 150-200 mio. EUR på konstruktionen af støjskærme i Europa om året. Støjskærme kan bestemt være en effektiv del af støjbegrænsningsprogrammer, hvor det er nødvendigt, f.eks. i tætbebyggede byområder. Hvis skærmene kombineres med foranstaltninger, som løser problemet ved kilden, vil længden og/eller højden af skærme kunne reduceres med betydelige besparelser til følge.
For at løse problemet ved kilden og nå frem til interoperabilitet langs jernbanestrækningerne vedtog Kommissionen i december 2005 tekniske specifikationer for interoperabilitet vedrørende jernbanestøj (TSI Støj) (6), som indførte støjgrænser for rullende materiel, der anvendes i EU. Grænserne gælder for nyt og fornyet rullende materiel, herunder godsvogne, der skal udstyres med støjsvage bremseklodser, som nedbringer støjemissionerne med ca. 50 %.
Behov for en yderligere indsats på fællesskabsplan
Da rullende materiel har en lang levetid, vil det tage en årrække, før de samlede støjemissioner fra godstog kan nedbringes væsentligt med den nuværende lovgivning, og hvis der ikke træffes yderligere foranstaltninger for den bestående flåde.
I dag er ca. 50 % af jernbanegodstransporten international, og som følge heraf anvendes et stort antal godsvogne på en mangfoldighed af forskellige nationale jernbanenet. Blot et lille antal støjende godsvogne har en betydelig effekt og er afgørende for støjpåvirkningen, så nationale begrænsningsstrategier vil ikke være tilstrækkelige til at løse problemet. Herudover kan forskellige tilgange i landene have en negativ virkning for de grænsekrydsende korridorer og skabe en situation, hvor nogle aktører får en konkurrencefordel frem for andre. En effektiv begrænsning nås derfor bedst ved at supplere de foranstaltninger, som medlemsstaterne allerede har truffet, med fællesskabsforanstaltninger til begrænsning af jernbanestøj.
1 Det Europæiske Miljøagentur: TERM 2001. 30 % af befolkningen er ifølge denne publikation udsat for alvorlige støjgener fra vejtrafik.
2 Meddelelse fra Kommissionen, KOM(2007) 608 – “Et banenet med fortrinsret for godstrafik”.
3 Direktiv 2002/49/EF (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).
4 Europa-Kommissionens arbejdsgruppe for jernbanestøj: Positionspapir om EU-strategier og –prioriteter for begrænsning af jernbanestøj, Bruxelles 2003.
5 UIC: Noise Reduction in European Railway Infrastructure. Status Report 2007.
6 Kommissionens beslutning 2006/66/EF af 23. december 2005 (EUT L 37 af 8.2.2006, s. 1).
BAKGRUNN (fra Kommisjonens meddelelse, dansk utgave)
Støj fra jernbaner
Støj er en af de mest udbredte trusler mod folkesundheden i industrialiserede lande. Det er derfor nødvendigt at begrænse støjgener, ikke kun fordi det er behageligere, men også for at modvirke deres negative helbredsvirkninger, f.eks. hjerte-kar-problemer og kognitiv svækkelse.
Jernbanetransport anses normalt for at være en af de mest miljøvenlige transportmåder. Jernbanetransporten bidrager imidlertid væsentligt til støjgener, idet ca. 10 % af befolkningen udsættes for et støjniveau, der ligger over tærsklen for “alvorlig gene” (1).
I nogle europæiske regioner er der en betydelig folkelig modstand mod jernbanestøj, og der kræves politiske initiativer til at begrænse den. Hvis der ikke gribes ind, kan dette føre til begrænsninger af jernbanetrafikken i de vigtigste europæiske jernbanekorridorer, navnlig for godstog, og de heraf følgende flaskehalsproblemer ville sandsynligvis have en negativ virkning på de europæiske landes økonomier. Et eventuelt transportskifte fra jernbanen til vejene ville desuden have større miljøvirkninger, navnlig hvad angår drivhusgasemissioner, da de specifikke CO2-emissioner fra jernbanegodstrafikken er betydelig lavere end for vejtransport. Denne situation ville indtræde på et tidspunkt, hvor Kommissionen overvejer mulighederne for at udvikle et jernbanenet med fortrinsret for godstrafik (2).
Foranstaltninger, som allerede er iværksat
Det Europæiske Fællesskab har allerede reageret på problemet og vedtaget foranstaltninger inden for områderne miljø og jernbaneinteroperabilitet.
Direktiv 2002/49/EF (3) om støj fastsætter, at der skal udarbejdes strategiske støjkort (frem til juni 2007) og handlingsplaner (senest juni 2008) for store jernbaner og store byområder. I 2003 udpegede sagkyndige (4) rullestøjen fra godsvogne som den største kilde til jernbanestøj. Den nuværende bremseteknologi (støbejernsbremseklodser, som bremser på hjulets overflade) fører til ru hjuloverflader og dermed til store vibrationer i skinner og hjul. Da godstog ofte kører om natten, er deres støjemission endnu mere kritisk.
De sagkyndige anbefalede at give prioritet til foranstaltninger, som løser problemet ved kilden (togvogne og skinner), da det er det mest omkostningseffektive. Ifølge de seneste tal (5) anvendes der dog 150-200 mio. EUR på konstruktionen af støjskærme i Europa om året. Støjskærme kan bestemt være en effektiv del af støjbegrænsningsprogrammer, hvor det er nødvendigt, f.eks. i tætbebyggede byområder. Hvis skærmene kombineres med foranstaltninger, som løser problemet ved kilden, vil længden og/eller højden af skærme kunne reduceres med betydelige besparelser til følge.
For at løse problemet ved kilden og nå frem til interoperabilitet langs jernbanestrækningerne vedtog Kommissionen i december 2005 tekniske specifikationer for interoperabilitet vedrørende jernbanestøj (TSI Støj) (6), som indførte støjgrænser for rullende materiel, der anvendes i EU. Grænserne gælder for nyt og fornyet rullende materiel, herunder godsvogne, der skal udstyres med støjsvage bremseklodser, som nedbringer støjemissionerne med ca. 50 %.
Behov for en yderligere indsats på fællesskabsplan
Da rullende materiel har en lang levetid, vil det tage en årrække, før de samlede støjemissioner fra godstog kan nedbringes væsentligt med den nuværende lovgivning, og hvis der ikke træffes yderligere foranstaltninger for den bestående flåde.
I dag er ca. 50 % af jernbanegodstransporten international, og som følge heraf anvendes et stort antal godsvogne på en mangfoldighed af forskellige nationale jernbanenet. Blot et lille antal støjende godsvogne har en betydelig effekt og er afgørende for støjpåvirkningen, så nationale begrænsningsstrategier vil ikke være tilstrækkelige til at løse problemet. Herudover kan forskellige tilgange i landene have en negativ virkning for de grænsekrydsende korridorer og skabe en situation, hvor nogle aktører får en konkurrencefordel frem for andre. En effektiv begrænsning nås derfor bedst ved at supplere de foranstaltninger, som medlemsstaterne allerede har truffet, med fællesskabsforanstaltninger til begrænsning af jernbanestøj.
1 Det Europæiske Miljøagentur: TERM 2001. 30 % af befolkningen er ifølge denne publikation udsat for alvorlige støjgener fra vejtrafik.
2 Meddelelse fra Kommissionen, KOM(2007) 608 – “Et banenet med fortrinsret for godstrafik”.
3 Direktiv 2002/49/EF (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).
4 Europa-Kommissionens arbejdsgruppe for jernbanestøj: Positionspapir om EU-strategier og –prioriteter for begrænsning af jernbanestøj, Bruxelles 2003.
5 UIC: Noise Reduction in European Railway Infrastructure. Status Report 2007.
6 Kommissionens beslutning 2006/66/EF af 23. december 2005 (EUT L 37 af 8.2.2006, s. 1).