INNLEDNING (fra KOM(2007) 642, dansk utgave):

I 2005 vedtog Det Europæiske Råd principperne for, hvordan udviklingen i EU kan
holdes inden for bæredygtighedens rammer. Blandt principperne indgår det
vedvarende behov for økonomisk velstand baseret på en innovativ,
konkurrencedygtig og miljøeffektiv økonomi, som både beskytter og forbedrer
miljøkvaliteten og fremmer social retfærdighed og social samhørighed i solidaritet
med resten af verden. I 2006 blev der på Det Europæiske Råds møde vedtaget en ny
strategi for bæredygtig udvikling (SDS), som indeholder én enkelt sammenhængende
plan for, hvordan EU mere effektivt kan leve op til disse principper og traktatens
overordnede mål om en bæredygtig udvikling. Planen tager sigte på syv
nøgleområder, hvor problemerne skal ryddes ad vejen, hvis udviklingen i EU skal
holdes inden for bæredygtighedens rammer, og det skal være muligt at opretholde
den nuværende velstand og velfærd. Ifølge planen forudsætter SDS-målene, at der
arbejdes tæt sammen med medlemsstaterne, og der er derfor blevet iværksat en ny
analyse- og rapporteringsprocedure med deltagelse af Kommissionen og
medlemsstaterne.

Denne rapport er den første statusopgørelse udarbejdet efter den nye arbejdsmetode.
Heri vurderes det, hvordan arbejdet med at nå de syv hovedmål forløber, og der
redegøres for, hvilke politiske initiativer på EU- og medlemsstatsniveau der har
bidraget til at nå disse resultater. Eftersom et års data ikke ville have givet noget
retvisende billede af, hvordan tendensen er, er udviklingen på de forskellige områder
blevet målt i forhold til år 2000.

Rapporten indeholder et første øjebliksbillede af situationen. Det viser, at
fremskridtene i praksis er ret beskedne. Derimod er udviklingen inden for de
politiske initiativer på både EU- og medlemsstatsplan noget mere opmuntrende.
F.eks. er klimaændringerne og bæredygtig energi rykket helt op på EU's dagsorden i
både intern og ekstern sammenhæng. Det er et vidtrækkende fremskridt på det
politiske plan, som forventes at føre til praktiske resultater inden for de kommende
år. Der synes at være større og større enighed blandt de forskellige aktører, og EU,
medlemsstaterne, borgergrupper, ngo'er og erhvervslivet koncentrerer sig således i
stigende grad om de samme emner og arbejder på at nå de samme mål.

Statusopgørelsen er tænkt som debatoplæg for de forskellige politiske myndigheder,
når de i forlængelse af verdenstopmødet i 2002 om bæredygtig udvikling og i
forbindelse med SDS-koordineringsarbejdet skal vurdere, hvorvidt det er nødvendigt
at justere enten forløbet eller den hastighed, hvormed de politiske initiativer
gennemføres, og på længere sigt opstille fornyede og tilpassede målsætninger.