Strategi for europeisk samarbeid om utdanning fram til 2020: nye prioriteringer

Tittel

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Utkast til Rådets og Kommisjonens fellesrapport for 2015 om gjennomføring av det strategisk rammeverk for europeisk samarbeid innen utdanning og yrkesopplæring. Nye prioriteringer for europeisk samarbeid innen utdanning

Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Draft 2015 Joint Report of the Council and the Commission on the implementation of the Strategic framework for European cooperation in education and training (ET2020) New priorities for European cooperation in education and training

Siste nytt

Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 26.8.2015

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

BAGGRUND
Europa står over for en række presserende opgaver: genskabelse af beskæftigelsesvækst og økonomisk genopretning, så bæredygtig vækst opnås, udjævning af investeringskløften, øgning af den sociale samhørighed og højere grad af politisk opmærksomhed omkring radikalisering og vold. Samtidig skal Europa tackle langfristede udfordringer, såsom ældning, tilpasning til den digitale tidsalder og konkurrence i den globale vidensbaserede økonomi.

Europas politiske reaktion under den nye dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring er et tegn på en ny start. Der er gode økonomiske argumenter for, at uddannelse er en vækstfremmende sektor, der kan spille en afgørende rolle under denne nye dagsorden. Investeringer i menneskelig kapital er penge, der er godt givet ud. God uddannelse er med til at fremme vedvarende økonomisk vækst. Uddannelse er en drivkraft bag forskning og udvikling, innovation, produktivitet og konkurrenceevne. Som fremhævet i beskæftigelsesretningslinjerne for 2015 bør uddannelsessystemerne forbedre deres effektivitet for at forstærke arbejdsstyrkens færdigheder og tackle mismatch i færdigheder, for bedre at kunne forudsige og opfylde arbejdsmarkedernes hastigt skiftende behov. Dette er navnlig vigtigt i et samfund, der i stigende grad er digitaliseret, og for overgangen til en cirkulær økonomi.

De tragiske episoder med voldelig ekstremisme i begyndelsen af 2015 var en påmindelse om, at uddannelse har en vigtig rolle i at fremme inklusion og lighed, fremavle gensidig respekt og indlejre grundlæggende værdier i et åbent og demokratisk samfund. Uddannelse er ved at være inddragende — særlig over for de dårligst stillede — essentiel i forebyggelsen og håndteringen af fattigdom, social udstødelse og diskriminering og til at bygge et fundament for aktivt medborgerskab. Uddannelse bør derfor i højere grad inddrages i tiltag til at forbedre adgangen til læring for alle af høj kvalitet, hvorved konvergens mod opadgående social mobilitet fremmes.

Uddannelse giver derfor et væsentligt bidrag til adskillige EU-strategier og -initiativer, herunder Europa 2020-strategien, initiativet vedrørende det digitale indre marked, den europæiske dagsorden om sikkerhed og investeringsplanen for Europa, mens medlemsstaternes enekompetence vedrørende deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer respekteres. Samarbejdet om ET 2020 komplementerer nationale handlinger og støtter medlemsstaterne ved at reformere systemerne for yderligere at forbedre deres resultater gennem peerudvekslinger, gensidig læring og opbygning af dokumentation.

Af Kommissionens uddannelsesovervågningsrapport 2014 fremgår det, at der udestår alvorlige udfordringer:

- 20 % af de 15-årige i EU har dårlige resultater inden for læsning, videnskab og matematik, 20 % af de voksne har ringe læse-, skrive- og regnefærdigheder, og 25 % har ringe digitale færdigheder — og alligevel deltager kun 10,7 % i livslang læring og deriblandt er der meget få voksne med ringe færdigheder.

- Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, er nu på 11,1 %, og 19 medlemsstater har nået det overordnede Europa 2020-mål, men der er stadig mere end 5 mio. unge, der har forladt skolen tidligt, med høj arbejdsløshed (41 %).

- Andelen af personer med en højere uddannelse forbedres fortsat og er nu oppe på 37,9 %. 16 medlemsstater har opfyldt det overordnede Europa 2020-mål, men nyuddannedes beskæftigelsesegnethed er fortsat et alvorligt problem i de lande, der er hårdest ramt af krisen.

Den omfattende midtvejsevaluering af den strategiske ramme for ET 2020, der blev udført i 2014 og udgør grundlaget for denne rapport, involverede medlemsstater og vigtige interessenter og førte til tre vigtige strategiske konklusioner:

- Den store værdi af en integreret ramme, der omfatter almene uddannelser og erhvervsuddannelser på alle niveauer, blev bekræftet. Behovet i dag for fleksibilitet og muligheden for at skifte mellem forskellige læringserfaringer gør det nødvendigt, at der er strategisk sammenhæng fra førskoleundervisning og skolerne til videregående uddannelser, erhvervsuddannelser og voksenuddannelse.

- De fire strategiske mål i ET 2020 (og de nuværende EU-benchmarks) gælder stadig, da de blev formuleret på en omfattende og fremadskuende måde i Rådets konklusioner om ET 2020 i 2009, hvorved de udgør et solidt fundament for ET 2020-aktiviteter frem til 2020. Det politiske fokus skal dog justeres, så det omfatter både de presserende økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer og uddannelses rolle i at fremme lighed og ikke-forskelsbehandling og i forbindelse med at videregive grundlæggende værdier, interkulturelle kompetencer og aktivt medborgerskab.

- ET 2020's rolle som bidragsyder til den overordnede EU-dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer, herunder det europæiske semester, skal forstærkes yderligere. Det vil betyde forstærket opbygning af dokumentation og gensidig læring vedrørende udfordringerne ved reform, samt en styrkelse af rammens landespecifikke relevans.

I lyset af ovenstående udfordringer og strategiske konklusioner og for bedre at indordne ET 2020 under EU's politiske betingelser og prioriteter foreslås det i denne rapport, at det europæiske samarbejde frem til 2020 styres under denne ramme, hvorved arbejdscyklussen øges fra 3 til 5 år.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
26.08.2015

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Kunnskapsdepartementet