Bygninger står for omkring 40 % af EU's energiforbrug og 36 % af drivhusgasemissionerne, men hvert år er det kun 1 % af dem, som gennemgår en energieffektiv renovering. Derfor er der det afgørende at træffe virkningsfulde foranstaltninger på området for at gøre Europa klimaneutralt inden 2050. Da næsten 34 millioner europæere ikke har råd til at opvarme deres bolig, er offentlige politikker til fremme af energieffektiv renovering også et tiltag til bekæmpelse af energifattigdom; politikkerne forbedrer menneskers sundhed og trivsel og bidrager til at reducere deres energiregninger. Kommissionen har i dag også offentliggjort en henstilling til medlemsstaterne om bekæmpelse af energifattigdom.

Frans Timmermans, ledende næstformand med ansvar for den europæiske grønne pagt, udtaler: "Vi ønsker, at alle i Europa skal have et hjem, hvor de kan få lys, varme eller køling, uden at det vælter budgettet og ødelægger planeten. Renoveringsbølgen vil skabe forbedringer de steder, hvor vi arbejder, bor og studerer, og reducere vores påvirkning af miljøet og skabe job til tusindvis af europæere. Vi har brug for bedre bygninger, hvis vi ønsker en bedre genopbygning".

Kadri Simson, kommissær for energi, udtaler: "Den grønne genopretning starter i hjemmet. Med renoveringsbølgen vil vi forsøge at fjerne de mange hindringer, der i dag gør renovering kompleks, dyr og tidskrævende, og som bremser en helt nødvendig indsats. Vi vil foreslå bedre metoder til måling af fordele ved renovering, minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, mere EU-finansiering og teknisk bistand, og vi vil fremme grønne realkreditlån og støtte brugen af vedvarende energi i opvarmning og køling. Det vil være et afgørende nybrud til gavn for boligejere, lejere og offentlige myndigheder".

Strategien vil prioritere indsatsen på tre områder: dekarbonisering af opvarmning og køling, bekæmpelse af energifattigdom og renovering af de mindst energieffektive bygninger samt renovering af offentlige bygninger, f.eks. skoler, hospitaler og forvaltningsbygninger. Kommissionen foreslår at fjerne hindringer i hele renoveringskæden – fra udformningen af et projekt til dets finansiering og gennemførelse – ved hjælp af række politiske foranstaltninger, finansieringsværktøjer og instrumenter for teknisk bistand.

Strategien omfatter følgende centrale foranstaltninger:

• stærkere regler og standarder og bedre oplysning om bygningers energimæssige ydeevne for at skabe bedre incitamenter til renovering i den offentlige og private sektor. Dette omfatter en gradvis indførelse af obligatoriske mindstenormer for energimæssig ydeevne for eksisterende bygninger, opdaterede regler for energiattester og en mulig udvidelse af bygningsrenoveringskravene i den offentlige sektor
• sikring af tilgængelig og målrettet finansiering, herunder gennem flagskibene for renovering og opstart inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten under Next Generation EU, forenklede regler for kombinationen af forskellige finansieringskanaler og flere incitamenter til privat finansiering
• øget kapacitet til at forberede og gennemføre renoveringsprojekter, fra teknisk bistand til nationale og lokale myndigheder til uddannelse og kompetenceudvikling for arbejdstagere i nye grønne job
• udvidelse af markedet for bæredygtige byggevarer og -tjenester, herunder integration af nye materialer og naturbaserede løsninger, og revideret lovgivning om markedsføring af byggevarer og mål for genanvendelse og nyttiggørelse af materialer
• oprettelse af et nyt europæisk Bauhaus, et tværfagligt projekt, der styres i fællesskab med et rådgivende udvalg af eksterne eksperter – bl.a. videnskabsfolk, arkitekter, designere, kunstnere, planlæggere og repræsentanter for civilsamfundet. Fra nu af og frem til sommeren 2021 vil Kommissionen gennemføre en bred deltagelsesorienteret, fælles skabelsesproces, og den vil derefter oprette et netværk bestående af fem stiftende Bauhaus-enheder i forskellige EU-lande i 2022.
• udvikling af bydelsbaserede tilgange, der gør det muligt for lokalsamfund at integrere vedvarende og digitale løsninger og skabe energineutrale områder, hvor forbrugerne bliver producent-forbrugere, der sælger energi til nettet. Strategien omfatter også et initiativ for boliger til overkommelige priser i 100 bydele.

I forbindelse med revisionen af direktivet om vedvarende energi i juni 2021 vil det blive overvejet at øge målet for anvendelse af vedvarende energi inden for opvarmning og køling og indføre et minimumsniveau for anvendelse af vedvarende energi i bygninger. Kommissionen vil også undersøge, hvordan ressourcer fra EU-budgettet sammen med indtægterne fra EU's emissionshandelssystem kan anvendes til at finansiere nationale energieffektivitets- og energispareordninger rettet mod lavere indkomstgrupper. Reglerne for miljøvenligt design vil blive videreudviklet med henblik på at tilvejebringe effektive produkter til brug i bygninger og tilskynde til deres brug.

Renoveringsbølgen handler ikke kun om at gøre de eksisterende bygninger mere energieffektive og klimaneutrale. Den kan starte en gennemgribende transformation af vores byer og bebyggede områder. Renoveringsbølgen kan blive en mulighed for at starte en fremsynet proces, som har til formål at matche bæredygtighed med stil. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har i den forbindelse bebudet, at Kommissionen vil lancere det nye "europæiske Bauhaus" for at fremme en ny europæisk æstetik, der kombinerer ydeevne med opfindsomhed. Alle skal have adgang til miljøer, hvor det er godt og bo, og det kunstneriske skal igen forenes med overkommelige priser i en ny bæredygtig fremtid.

Baggrund

Covid-19-krisen har rettet fokus mod vores bygninger, deres betydning i vores dagligdag og deres skrøbelighed. Under pandemien har hjemmet været centrum for dagligdagen for millioner af europæiske borgere: et kontor for dem, der arbejder hjemmefra, en midlertidig børnehave eller et midlertidigt klasseværelse for børn og elever, og for mange et centrum for indkøb og underholdning online.

Investeringer i bygninger kan give en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til byggesektoren og makroøkonomien. Renoveringsarbejder er arbejdsintensive, og de skaber arbejdspladser og investeringer, der ofte er forankret i lokale forsyningskæder. Samtidig skaber de efterspørgsel efter meget energieffektivt udstyr, øger modstandsdygtigheden over for klimaforandringer og skaber langsigtet værdi for ejendomme.

For mindst at kunne nå emissionsreduktionsmålet på 55 % i 2030, som Kommissionen foreslog i september 2020, skal EU reducere bygningers drivhusgasemissioner med 60 %, deres energiforbrug med 14 % og energiforbruget til opvarmning og køling med 18 %.

EU's politik og finansiering har allerede haft en positiv indvirkning på energieffektiviteten i nye bygninger, som nu kun forbruger det halve i forhold til dem, der er bygget for over 20 år siden. 85 % af bygningerne i EU blev imidlertid bygget for mere end 20 år siden, og 85-95 % forventes fortsat at stå her i 2050. Renoveringsbølgen er nødvendig for at få dem op på et tilsvarende niveau.

Yderligere oplysninger

Renoveringsbølgestrategien

Memo (spørgsmål og svar) om renoveringsbølgestrategien

Faktablad om renoveringsbølgestrategien

Faktablad om det nye europæiske Bauhaus

Henstilling om energifattigdom

Websted om renoveringsbølgen

Websted om energifattigdom