BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 29.6.2022)

Strategisk fremsynsrapport 2022: Sammenkobling af den grønne og den digitale omstilling i den nye geopolitiske kontekst

Kommissionen har i dag vedtaget den strategiske fremsynsrapport 2022, hvis fokus er på sammenkobling af den grønne og den digitale omstilling i den nye geopolitiske kontekst. Idet vi bereder os på at fremskynde begge omstillinger, indkredses der i rapporten to centrale indsatsområder med det formål at maksimere synergierne og sammenhængen mellem vores ambitioner inden for klima og det digitale område. På den måde vil EU styrke sin tværsektorielle modstandsdygtighed og åbne strategiske autonomi og være bedre forberedt på at tackle de nye globale udfordringer mellem nu og 2050.

Maroš Šefčovič, næstformand med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og fremsyn, udtaler: "Hvis vi skal nå klimaneutralitet inden 2050, er vi nødt til at udnytte digitaliseringen. Samtidig skal bæredygtighed være omdrejningspunkt for den digitale omstilling. Det er derfor, at der i den strategiske fremsynsrapport ses nærmere på, hvordan vi bedst kobler vores dobbelte målsætninger sammen, navnlig fordi de nu har fået en vigtig sikkerhedsdimension grundet den geopolitiske udvikling. Fra 2040 kan genanvendelse blive en enorm kilde til metal og mineraler, som er uundværligt i nye teknologier, forudsat at Europa udbedrer sine mangler på råmaterialeområdet. Forståelse for samspillet mellem de to omstillinger og en stræben efter åben strategisk autonomi er den rette vej frem."

Den grønne og den digitale omstilling står øverst på Kommissionens politiske dagsoden som fastsat af dens formand, Ursula von der Leyen, i 2019. I lyset af Ruslands angreb på Ukraine sætter Europa skub i sit globale lederskab inden for klima og det digitale område med skarpt fokus på de vigtigste udfordringer — fra energi og fødevarer til forsvar og banebrydende teknologier. Set fra det perspektiv fremlægges der i den strategiske fremsynsrapport 2022 en fremtidsorienteret og holistisk analyse i interaktionerne mellem de to omstillinger, idet der tages højde for den rolle, som nye og fremspirende teknologier spiller, og for de vigtige geopolitiske, sociale, økonomiske og reguleringsmæssige faktorer, der præger sammenkoblingen mellem de to omstillinger, dvs. deres kapacitet til at forstærke hinanden.

Teknologier, som er vigtige for sammenkoblingen frem mod 2050

På den ene side hjælper digitale teknologier EU med at nå klimaneutralitet, reducere forureningen og genoprette biodiversiteten. På den anden side øger deres udbredte anvendelse energiforbruget, hvilket fører til mere elektronikaffald og et større miljøaftryk.

Energi, transport, industri, byggeri og landbrug — de fem største drivhusgasudledere i EU — er vigtige for en succesfuld sammenkobling af den grønne og den digitale omstilling. Teknologier vil spille en væsentlig rolle, når det handler om at reducere sektorens kulstofaftryk. I 2030 vil de fleste reduktioner af CO2-emissioner komme fra teknologier, som er tilgængelige i dag. Opnåelse af klimaneutralitet og cirkularitet inden 2050 vil imidlertid blive gjort mulig af nye teknologier, som p.t. er i eksperiment-, demonstrations- eller prototypefasen.

Eksempler:

• I energisektoren kan nye sensorer, satellitdata og blockchain hjælpe med at styrke EU's energisikkerhed ved at forbedre prognoserne for energiproduktion og -efterspørgsel og forebygge vejrrelaterede forstyrrelser eller ved at fremme grænseoverskridende udveksling.


• I transportsektoren vil en ny generation af batterier og digitale teknologier såsom kunstig intelligens og tingenes internet muliggøre et markant skifte til bæredygtighed og multimodal mobilitet for alle transportformer, selv kortdistanceluftfart.


• I industrisektoren kan digitale tvillinger — et virtuelt modstykke til en fysisk genstand eller en proces, som bruger realtids-data og maskinindlæring — hjælpe med at forbedre udformning, produktion og vedligeholdelse.


• I byggesektoren kan bygningsinformationsmodellering øge energi- og vandeffektiviteten, hvilket påvirker de udformningsmæssige valg og brugen af bygninger.


• Endelig kan kvantecomputing i kombination med bioinformatik øge forståelsen for de biologiske og kemiske processer, som er nødvendige for at reducere brugen af pesticider og gødning.

Geopolitiske, sociale, økonomiske og reguleringsmæssige faktorer, som påvirker sammenkoblingen

Den nuværende geopolitiske ustabilitet bekræfter behovet for ikke blot at sætte skub i den dobbelte omstilling, men også at reducere vores strategiske afhængighed. Dette vil på kort sigt fortsat påvirke energi- og fødevarepriserne — med alvorlige sociale konsekvenser til følge. På mellemlang og lang sigt vil bæredygtig adgang til råmaterialer, som er afgørende for den dobbelte omstilling, fortsat have enorm betydning, hvormed der presses på for en bevægelse hen mod kortere og mindre sårbare forsyningskæder og "friend-shoring", hvor det er muligt.

Sammenkoblingen vil også kræve en forankring af EU's økonomiske model for velfærd, bæredygtighed og cirkularitet. EU vil spille en vigtig rolle i udformningen af globale standarder, alt imens social retfærdighed og dagsordenen for færdigheder er blandt forudsætningerne for succes sammen med mobilisering af offentlige og private investeringer. Det forventes, at der vil blive brug for næsten 650 mia. EUR i supplerende fremtidssikrede investeringer hvert år frem til 2030.

Ti indsatsområder

I rapporten indkredses områder, hvor der er brug for en politisk reaktion for at maksimere mulighederne og minimere de potentielle risici ved den dobbelte omstilling:

1. Styrkelse af modstandsdygtighed og åben strategisk autonomi i sektorer, som er kritiske for den dobbelte omstilling, f.eks. via det arbejde, der udføres af EU-Observatoriet for Kritiske Teknologier, eller den fælles landbrugspolitik for så vidt angår fødevaresikring.


2. Styrkelse af det grønne og det digitale diplomati ved at udnytte EU's regulerings- og standardiseringsbeføjelser, fremme EU's værdier og opbygge partnerskaber.


3. Strategisk forvaltning af kritiske forsyninger af materialer og råvarer gennem vedtagelse af en langsigtet systemisk tilgang med henblik på at undgå en ny afhængighedsfælde.


4. Styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed ved eksempelvis at styrke den sociale beskyttelse og velfærdsstaten, idet regionale udviklingsstrategier og investeringer også spiller en vigtig rolle.


5. Tilpasning af uddannelsessystemerne, så de svarer til den hurtigt skiftende teknologiske og socioøkonomiske virkelighed og støtter arbejdskraftens bevægelighed på tværs af sektorer.


6. Mobilisering af supplerende fremtidssikrede investeringer i nye teknologier og infrastrukturer — navnlig i FoI og synergier mellem menneskelig kapital og teknologi — med tværnationale projekter om samling af EU-ressourcer og nationale og private ressourcer.


7. Udvikling af overvågningsrammer til måling af velfærd ud over BNP og vurdering af digitaliseringens gunstige virkninger og dens overordnede kulstof-, energi- og miljøaftryk.


8. Sikring af en fremtidssikret lovramme for det indre marked, som er befordrende for bæredygtige forretningsmodeller og forbrugsmønstre, ved f.eks. konstant at reducere regelbyrden, ajourføre vores statsstøttepolitiske værktøjskasse eller anvende kunstig intelligens for at støtte den politiske beslutningstagning og borgernes engagement.


9. Skærpelse af den globale indsats for fastsættelse af standarder og udnyttelse af EU's pionerfordel inden for bæredygtighedskonkurrenceevne centreret omkring et "reducer, reparer, genbrug og genanvend"-princip.


10. Fremme af en robust ramme for cybersikkerhed og sikker datadeling for bl.a. at sikre, at kritiske enheder kan forebygge, modstå og komme sig oven på forstyrrelser, og i sidste ende opbygge tillid til de teknologier, som er knyttet til den dobbelte omstilling.

Næste skridt

Kommissionen vil fortsat fremme sin dagsorden for strategisk fremsynethed og præge initiativerne for næste års arbejdsprogram.

Den 17.-18. november 2022 vil Kommissionen være med til at afholde den årlige konference om det europæiske strategi- og politikanalysesystem (ESPAS), hvor konklusionerne i den strategiske fremsynsrapport 2022 vil blive drøftet med henblik på forberedelse af 2023-udgaven.

Baggrund

Strategisk fremsynethed støtter Kommissionen på dens fremadrettede og ambitiøse vej mod opfyldelsen af kommissionsformand Ursula von der Leyens seks overordnede ambitioner. Fra og med 2020 udarbejdes der årlige strategiske fremsynsrapporter baseret på komplette fremsynscyklusser, som skal danne grundlag for Kommissionens prioriteter som fastsat i den årlige tale om Unionens tilstand og i Kommissionens arbejdsprogram og flerårige planlægning.

Dette års rapport bygger på de strategiske fremsynsrapporter fra 2020 og 2021, der fokuserede på modstandsdygtighed som et nyt kompas for henholdsvis EU's politiske beslutningsproces og EU's åbne strategiske autonomi.

Analysen i den strategiske fremsynsrapport 2022 er baseret på en ekspertstyret, tværsektoriel fremsynsanalyse udført af Det Fælles Forskningscenter og suppleret af brede høringer af medlemsstaterne og andre EU-institutioner inden for rammerne af det europæiske strategi- og politikanalysesystem (ESPAS) og af borgerne via en indkaldelse af feedback offentliggjort på portalen "Deltag i debatten".