Studieavgifter og støtte til studenter i Europa
National student fee and support systems 2011/2012
Rapport lagt fram av Kommisjonen 10.9.2012
En rapport publisert av Europakommisjonen 10. september 2012 viser store variasjoner i studieavgiftene mellom landene i Europa. Storbritannia topper listen med 11 500 euro per år, mens ni land, inkludert Norge, i de fleste tilfeller ikke tar noen avgifter. Kommisjonen fremhever i sin pressemelding at de nordiske land synes å være de mest generøse, selv om Finland og Sverige nylig har innført studieavgifter for internasjonale studenter, slik tilfellet er i Danmark. Alle land, unntatt Island og Norge, krever nå gebyrer for ikke-europeiske studenter.
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Europakommisjonens pressemelding, dansk utgave)
Rapport peger på store forskelle i udgifter til videregående uddannelse og uddannelsesstøtte
De studerendes udgifter til videregående uddannelse varierer voldsomt i Europa ifølge en ny rapport, som Europa-Kommissionen offentliggjorde i dag. Undervisningsgebyrerne er højest i England, hvor studerende betaler op til 9 000 GBP (ca. 11 500 EUR) pr. akademisk år, mens ni andre lande (Cypern, Danmark, Finland, Grækenland, Malta, Norge, Det Forenede Kongerige (Skotland), Sverige og Østrig) i de fleste tilfælde ikke tager nogen gebyrer. De nordiske lande lader til at være de mest generøse, selv om Finland og Sverige for nylig har indført gebyrer for internationale studerende, ligesom det er tilfældet i Danmark. Alle lande, undtagen Island og Norge, tager nu gebyrer for ikke-europæiske studerende.
Mange af landene uden gebyrer, f.eks. Det Forenede Kongerige (Skotland), Østrig og de nordiske lande, giver desuden omfattende uddannelsesstøtte i form af stipendier til underhold og lån (se MEMO: De vigtigste områder, som omhandles i rapporten). Disse oplysninger om undervisningsgebyrer og uddannelsesstøtte er nu tilgængelige online for studerende, som ønsker at sammenligne udgifterne til uddannelse i forskellige europæiske lande.
"Jeg håber, at det vil det føre til øget mobilitet for studerende, da det nu er blevet lettere at sammenligne udgifterne til uddannelse i forskellige lande, og at dette vil gøre det muligt for de studerende at vælge, hvilket studie som er bedst for dem," udtalte Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom. "Denne rapport kommer på det rette tidspunkt og er meget vigtig. Den minder os om, at modernisering af uddannelse udgør en hjørnesten i Europas velstand på lang sigt og er helt afgørende for at overvinde de økonomiske vanskeligheder."
Rapporten fremhæver, at der også er store forskelle med hensyn til uddannelsesstøtte, som er rundhåndet i Det Forenede Kongerige, Tyskland og de nordiske lande, mens studerende i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Tjekkiet og Ungarn kun modtager begrænset finansiel støtte. Der er desuden betydelige forskelle med hensyn til, hvem der er berettiget til at modtage støtte. Stipendier kan fordeles udelukkende efter behov eller være tilgængelige for alle. Familieydelser og skattefordele for de studerendes forældre udgør et vigtigt element i den samlede uddannelsesstøtte i omkring halvdelen af landene.
De vigtigste områder, som omhandles i rapporten
GEBYRER
De højeste gebyrer
De højeste gebyrer opkræves i Det Forenede Kongerige (England, Wales og Nordirland). Indtil 2012 var de fastsat til 3 375 GBP pr. år for kurser på bachelorniveau. Fra september 2012 steg dette beløb i England til et nyt grundgebyr på 6 000 GBP og et maksimalt gebyr på 9 000 GBP. Studerende i England kan optage et lån til at betale gebyrerne, som de ikke behøver at tilbagebetale, før de har et rimelig velbetalt job. I Wales dækker den walisiske regering imidlertid de supplerende undervisningsgebyrer for alle walisiske studerende, også selv om de studerer uden for Wales. I Nordirland stiger gebyrerne i takt med inflationen til 3 465 GBP i 2012/13.
Ingen gebyrer
I den anden ende af skalaen findes ni lande, hvor de studerende ikke betaler gebyrer (undtagen internationale studerende fra lande uden for EU/EØS). Det drejer sig om Cypern (bachelorniveau), Danmark (deltidsstuderende afkræves gebyrer), Finland, Grækenland og Malta (bachelorniveau), Norge, Det Forenede Kongerige (Skotland) (bachelorniveau), Sverige og Østrig.
I Tyskland opkræves der gebyrer for det akademiske år 2012/13 i to Länder (Bayern og Niedersachsen), men der er ingen gebyrer i de 14 øvrige Länder.
Antallet af studerende, som betaler af gebyrer
Antallet af studerende, som betaler gebyrer, varierer betydeligt fra land til land. I en række lande betaler alle studerende gebyrer. Dette er tilfældet i Belgien (det flamske fællesskab), Bulgarien, England, Island, Liechtenstein, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Tjekkiet og Tyrkiet. I syv lande (Belgiens franske fællesskab, Estland, Frankrig, Italien, Letland, Rumænien og Ungarn) betaler de fleste gebyrer. I fire lande (Kroatien, Litauen, Slovenien og Tyskland) betaler et mindretal gebyrer. Og endelig betaler de studerende i de ni ovennævnte lande ingen gebyrer, undtagen i de omtalte tilfælde.
Internationale undervisningsgebyrer
For studerende fra lande uden for EU er gebyrerne generelt højere. De højere læreanstalter fastsætter som regel selv niveauet for gebyrer, men i nogle lande (Belgien, Bulgarien, Grækenland, Portugal, Rumænien) fastlægges de centralt ved lov.
I seks lande (Island, Italien, Liechtenstein, Norge, Tjekkiet og Ungarn) behandles studerende fra lande uden for EU på samme måde som studerende fra EU for så vidt angår gebyrer.
Forskelle i gebyrer efter uddannelsesniveau
Niveauet for gebyrer er generelt højere på kandidatniveau (andet uddannelsestrin) end på bachelorniveau (første uddannelsestrin), og der opkræves desuden gebyrer for flere studerende på andet uddannelsestrin. I Cypern, Grækenland, Malta og Det Forenede Kongerige (Skotland) opkræves der gebyrer på andet uddannelsestrin, men ikke på første, mens der typisk opkræves højere gebyrer på kandidatniveau i Irland, Frankrig, Letland, Litauen, Slovenien, Ungarn og Det Forenede Kongerige (England, Wales og Nordirland).
UDDANNELSESSTØTTE
Uddannelsesstøtte findes i forskellige former og har til hensigt at opfylde forskellige behov, som varierer fra land til land. De mest almindelige former for uddannelsesstøtte er imidlertid stipendier og lån, nogle gange i kombination (studerende modtager både lån og stipendium) og nogle gange hver for sig (studerende modtager enten et lån eller et stipendium).
Stipendier
Alle lande, undtagen Island og Tyrkiet, tilbyder en eller anden form for stipendium til i hvert fald nogle studerende. I Tyrkiet nedsættes undervisningsgebyret for visse studerende, men der findes ingen stipendier.
At blive berettiget til et stipendium i de øvrige lande afhænger af en lang række forskellige forhold.
I Cypern, Danmark og Malta modtager alle studerende stipendier. I Finland, Nederlandene, Norge, Sverige og Det Forenede Kongerige (England, Wales og Nordirland) modtager de fleste studerende stipendier.
I de fleste lande (Belgien, Bulgarien, Estland, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Det Forenede Kongerige (Skotland), Slovakiet, Spanien, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn) er det kun en lille del af de studerende, som modtager stipendier. Andelen af de studerende, som modtager stipendier, varierer fra 1 % i Grækenland til omkring 40 % i Ungarn.
Lån
At studerende kan optage lån er teoretisk muligt i alle lande, men det betragtes som et centralt element i systemet for uddannelsesstøtte, hvis mere end 5 % af de studerende optager sådan et lån. Dette er tilfældet i 16 lande: Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Det Forenede Kongerige (alle lande), Grækenland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Sverige, Tyskland, Ungarn, Island, Norge og Tyrkiet.
Yderligere støtte: familieydelser og skattefordele for studerendes forældre
Den studerende kan i forhold til uddannelsesstøttesystemet betragtes enten som en enkeltperson eller som medlem af en familie med behov for støtte. Især i de nordiske lande betragtes den studerende som en enkeltperson, og det er den enkelte, som modtager støtte. I mange andre lande er støtten imidlertid afhængig af familieforhold, og nogle former for støtte er rettet mod andre familiemedlemmer end den studerende.
Familieydelser og skattefordele spiller en afgørende rolle for uddannelsesstøtte i en række lande: Belgien, Estland (udelukkende skattefordele), Grækenland, Frankrig, Irland (udelukkende skattefordele), Italien (udelukkende skattefordele), Letland (udelukkende skattefordele), Litauen, Malta (udelukkende skattefordele), Polen, Portugal, Slovenien (udelukkende skattefordele), Slovakiet, Tjekkiet, Tyskland, Østrig og Liechtenstein (udelukkende skattefordele).
Baggrund
Rapporten er udarbejdet for Kommissionen af Eurydice-netværket, som består af 38 nationale enheder med hjemsted i de 34 lande, som deltager i EU's program for livslang læring (EU's medlemsstater, Island, Kroatien, Liechtenstein, Norge, Schweiz, Serbien og Tyrkiet). Netværket koordineres og forvaltes af EU's Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur. Opgørelsen over undervisningsgebyrer og uddannelsesstøtte vil fra nu af blive gennemført hvert år, så man kan følge udviklingen over tid.
Yderligere oplysninger
Europa-Kommissionen: Uddannelse
Rapport peger på store forskelle i udgifter til videregående uddannelse og uddannelsesstøtte
De studerendes udgifter til videregående uddannelse varierer voldsomt i Europa ifølge en ny rapport, som Europa-Kommissionen offentliggjorde i dag. Undervisningsgebyrerne er højest i England, hvor studerende betaler op til 9 000 GBP (ca. 11 500 EUR) pr. akademisk år, mens ni andre lande (Cypern, Danmark, Finland, Grækenland, Malta, Norge, Det Forenede Kongerige (Skotland), Sverige og Østrig) i de fleste tilfælde ikke tager nogen gebyrer. De nordiske lande lader til at være de mest generøse, selv om Finland og Sverige for nylig har indført gebyrer for internationale studerende, ligesom det er tilfældet i Danmark. Alle lande, undtagen Island og Norge, tager nu gebyrer for ikke-europæiske studerende.
Mange af landene uden gebyrer, f.eks. Det Forenede Kongerige (Skotland), Østrig og de nordiske lande, giver desuden omfattende uddannelsesstøtte i form af stipendier til underhold og lån (se MEMO: De vigtigste områder, som omhandles i rapporten). Disse oplysninger om undervisningsgebyrer og uddannelsesstøtte er nu tilgængelige online for studerende, som ønsker at sammenligne udgifterne til uddannelse i forskellige europæiske lande.
"Jeg håber, at det vil det føre til øget mobilitet for studerende, da det nu er blevet lettere at sammenligne udgifterne til uddannelse i forskellige lande, og at dette vil gøre det muligt for de studerende at vælge, hvilket studie som er bedst for dem," udtalte Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom. "Denne rapport kommer på det rette tidspunkt og er meget vigtig. Den minder os om, at modernisering af uddannelse udgør en hjørnesten i Europas velstand på lang sigt og er helt afgørende for at overvinde de økonomiske vanskeligheder."
Rapporten fremhæver, at der også er store forskelle med hensyn til uddannelsesstøtte, som er rundhåndet i Det Forenede Kongerige, Tyskland og de nordiske lande, mens studerende i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Tjekkiet og Ungarn kun modtager begrænset finansiel støtte. Der er desuden betydelige forskelle med hensyn til, hvem der er berettiget til at modtage støtte. Stipendier kan fordeles udelukkende efter behov eller være tilgængelige for alle. Familieydelser og skattefordele for de studerendes forældre udgør et vigtigt element i den samlede uddannelsesstøtte i omkring halvdelen af landene.
De vigtigste områder, som omhandles i rapporten
GEBYRER
De højeste gebyrer
De højeste gebyrer opkræves i Det Forenede Kongerige (England, Wales og Nordirland). Indtil 2012 var de fastsat til 3 375 GBP pr. år for kurser på bachelorniveau. Fra september 2012 steg dette beløb i England til et nyt grundgebyr på 6 000 GBP og et maksimalt gebyr på 9 000 GBP. Studerende i England kan optage et lån til at betale gebyrerne, som de ikke behøver at tilbagebetale, før de har et rimelig velbetalt job. I Wales dækker den walisiske regering imidlertid de supplerende undervisningsgebyrer for alle walisiske studerende, også selv om de studerer uden for Wales. I Nordirland stiger gebyrerne i takt med inflationen til 3 465 GBP i 2012/13.
Ingen gebyrer
I den anden ende af skalaen findes ni lande, hvor de studerende ikke betaler gebyrer (undtagen internationale studerende fra lande uden for EU/EØS). Det drejer sig om Cypern (bachelorniveau), Danmark (deltidsstuderende afkræves gebyrer), Finland, Grækenland og Malta (bachelorniveau), Norge, Det Forenede Kongerige (Skotland) (bachelorniveau), Sverige og Østrig.
I Tyskland opkræves der gebyrer for det akademiske år 2012/13 i to Länder (Bayern og Niedersachsen), men der er ingen gebyrer i de 14 øvrige Länder.
Antallet af studerende, som betaler af gebyrer
Antallet af studerende, som betaler gebyrer, varierer betydeligt fra land til land. I en række lande betaler alle studerende gebyrer. Dette er tilfældet i Belgien (det flamske fællesskab), Bulgarien, England, Island, Liechtenstein, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Tjekkiet og Tyrkiet. I syv lande (Belgiens franske fællesskab, Estland, Frankrig, Italien, Letland, Rumænien og Ungarn) betaler de fleste gebyrer. I fire lande (Kroatien, Litauen, Slovenien og Tyskland) betaler et mindretal gebyrer. Og endelig betaler de studerende i de ni ovennævnte lande ingen gebyrer, undtagen i de omtalte tilfælde.
Internationale undervisningsgebyrer
For studerende fra lande uden for EU er gebyrerne generelt højere. De højere læreanstalter fastsætter som regel selv niveauet for gebyrer, men i nogle lande (Belgien, Bulgarien, Grækenland, Portugal, Rumænien) fastlægges de centralt ved lov.
I seks lande (Island, Italien, Liechtenstein, Norge, Tjekkiet og Ungarn) behandles studerende fra lande uden for EU på samme måde som studerende fra EU for så vidt angår gebyrer.
Forskelle i gebyrer efter uddannelsesniveau
Niveauet for gebyrer er generelt højere på kandidatniveau (andet uddannelsestrin) end på bachelorniveau (første uddannelsestrin), og der opkræves desuden gebyrer for flere studerende på andet uddannelsestrin. I Cypern, Grækenland, Malta og Det Forenede Kongerige (Skotland) opkræves der gebyrer på andet uddannelsestrin, men ikke på første, mens der typisk opkræves højere gebyrer på kandidatniveau i Irland, Frankrig, Letland, Litauen, Slovenien, Ungarn og Det Forenede Kongerige (England, Wales og Nordirland).
UDDANNELSESSTØTTE
Uddannelsesstøtte findes i forskellige former og har til hensigt at opfylde forskellige behov, som varierer fra land til land. De mest almindelige former for uddannelsesstøtte er imidlertid stipendier og lån, nogle gange i kombination (studerende modtager både lån og stipendium) og nogle gange hver for sig (studerende modtager enten et lån eller et stipendium).
Stipendier
Alle lande, undtagen Island og Tyrkiet, tilbyder en eller anden form for stipendium til i hvert fald nogle studerende. I Tyrkiet nedsættes undervisningsgebyret for visse studerende, men der findes ingen stipendier.
At blive berettiget til et stipendium i de øvrige lande afhænger af en lang række forskellige forhold.
I Cypern, Danmark og Malta modtager alle studerende stipendier. I Finland, Nederlandene, Norge, Sverige og Det Forenede Kongerige (England, Wales og Nordirland) modtager de fleste studerende stipendier.
I de fleste lande (Belgien, Bulgarien, Estland, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Det Forenede Kongerige (Skotland), Slovakiet, Spanien, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn) er det kun en lille del af de studerende, som modtager stipendier. Andelen af de studerende, som modtager stipendier, varierer fra 1 % i Grækenland til omkring 40 % i Ungarn.
Lån
At studerende kan optage lån er teoretisk muligt i alle lande, men det betragtes som et centralt element i systemet for uddannelsesstøtte, hvis mere end 5 % af de studerende optager sådan et lån. Dette er tilfældet i 16 lande: Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Det Forenede Kongerige (alle lande), Grækenland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Sverige, Tyskland, Ungarn, Island, Norge og Tyrkiet.
Yderligere støtte: familieydelser og skattefordele for studerendes forældre
Den studerende kan i forhold til uddannelsesstøttesystemet betragtes enten som en enkeltperson eller som medlem af en familie med behov for støtte. Især i de nordiske lande betragtes den studerende som en enkeltperson, og det er den enkelte, som modtager støtte. I mange andre lande er støtten imidlertid afhængig af familieforhold, og nogle former for støtte er rettet mod andre familiemedlemmer end den studerende.
Familieydelser og skattefordele spiller en afgørende rolle for uddannelsesstøtte i en række lande: Belgien, Estland (udelukkende skattefordele), Grækenland, Frankrig, Irland (udelukkende skattefordele), Italien (udelukkende skattefordele), Letland (udelukkende skattefordele), Litauen, Malta (udelukkende skattefordele), Polen, Portugal, Slovenien (udelukkende skattefordele), Slovakiet, Tjekkiet, Tyskland, Østrig og Liechtenstein (udelukkende skattefordele).
Baggrund
Rapporten er udarbejdet for Kommissionen af Eurydice-netværket, som består af 38 nationale enheder med hjemsted i de 34 lande, som deltager i EU's program for livslang læring (EU's medlemsstater, Island, Kroatien, Liechtenstein, Norge, Schweiz, Serbien og Tyrkiet). Netværket koordineres og forvaltes af EU's Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur. Opgørelsen over undervisningsgebyrer og uddannelsesstøtte vil fra nu af blive gennemført hvert år, så man kan følge udviklingen over tid.
Yderligere oplysninger
Europa-Kommissionen: Uddannelse