Styrking av EUs ordning for sivil beredskap: rescEU
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Styrking av EUs katastrofehåndtering: rescEU. Solidaritet med ansvar.
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Strengthening EU Disaster Management: rescEU. Solidarity with Responsibility
Dansk departementsnotat offentliggjort 23.1.2018
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 23.11.2017)'
rescEU: en ny europæisk ordning til håndtering af naturkatastrofer
Europa-Kommissionen har i dag afsløret en ambitiøs ny plan til at styrke Europas evne til at sætte ind over for naturkatastrofer.
Forslaget er en central del af kommissionsformand Jean-Claude Junckers dagsorden for et Europa, der beskytter. Initiativet er opstået i skyggen af hyppigere og mere komplekse naturkatastrofer, som har haft en væsentlig påvirkning på mange europæiske lande i de seneste år. En vigtig del af forslaget er oprettelsen af rescEU, som er en reserve af civilbeskyttelsesenheder på europæisk niveau bestående af f.eks. planer for bekæmpelse af skovbrande fra luften, særlige vandpumper, udstyr til eftersøgning og redning i byområder samt felthospitaler og medicinske nødshjælpshold. Den skal komplementere de nationale aktiver på området og vil blive forvaltet af Europa-Kommissionen med henblik på at støtte de lande, der rammes af katastrofer som oversvømmelser, skovbrande, jordskælv og epidemier. Alene i 2017 mistede flere end 200 mennesker livet i naturkatastrofer i Europa, og mere end en million hektarer skov blev tilintetgjort.
Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, udtaler: "Europa kan ikke stå på sidelinjen, når vores medlemsstater lider under en naturkatastrofe og har behov for hjælp. Intet land i Europa er immun over for naturkatastrofer, som desværre forekommer stadig hyppigere. Når en katastrofe rammer, vil jeg have Den Europæiske Union til at tilbyde mere end blot sin sympati. Europa er et solidaritetens kontinent, og vi skal være bedre forberedt end tidligere og hurtigere til at hjælpe vores medlemsstater i forreste linje."
"Tragedierne sidste sommer og i de forgangne år har vist, at vores nuværende katastrofeberedskabssystem har nået grænsen for, hvad det kan opnå på den eksisterende frivillige basis. De udfordringer, vi står over for, har udviklet sig, og det må vi også. Det er et spørgsmål om solidaritet og delt ansvar på alle niveauer. Det er det, Europas borgere forventer af os, og nu ser jeg frem til, at de europæiske regeringer og Europa-Parlamentet tager vel imod forslaget," udtaler Christos Stylianides, kommissær med ansvar for humanitær bistand og krisestyring.
Kommissionens forslag fokuserer på to komplementære indsatsområder, der retter sig mod i) et bedre kollektivt beredskab på europæisk niveau og ii) bedre forebyggelses- og beredskabskapacitet:
Styrkelse af den europæiske beredskabskapacitet: rescEU
- en EU-civilbeskyttelsesreserve af civilbeskyttelsesaktiver skal oprettes til at bistå medlemsstaterne i deres katastrofeindsats, når de nationale beredskaber ikke slår til. RescEU vil omfatte aktiver som luftfartøjer til brandslukning og vandpumpeudstyr, der skal komplementere de nationale beredskaber. Alle rescEUs omkostninger og alt beredskabsudstyr vil blive dækket af EU-finansieringen, og Kommissionen vil bevare den operationelle kontrol med disse aktiver og tage stilling til deres indsættelse.
- Kommissionen vil parallelt hermed hjælpe medlemsstaterne med at opbygge deres egne beredskaber ved at finansiere tilpasnings-, reparations-, transport- og driftsomkostninger til deres eksisterende ressourcer - en finansiering, der i dag kun omfatter transportomkostninger. Aktiverne vil blive en del af en delt pulje af beredskabsressourcer under den europæiske civilbeskyttelsespulje, og de skal være klar til at blive sendt ud, når katastrofen rammer.
Styrkelse af katastrofeforebyggelse og -beredskab
- Med dagens forslag vil medlemsstaterne blive bedt om at dele deres nationale forebyggelses- og beredskabsstrategier med henblik på kollektivt at identificere og afhjælpe eventuelle mangler.
- Forslaget styrker samarbejdet og sammenhængen med eksisterende EU-politikker, som har indflydelse på forebyggelse og beredskab. Det omfatter for eksempel EU-strategien for tilpasning til klimaændringer, de europæiske struktur- og investeringsfonde, solidaritetsfonden, miljølovgivningen (f.eks. planer for oversvømmelsesstyring og økosystembaserede løsninger), forskning og innovation og politikker til bekæmpelse af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler m.m.
Endelig vil forslaget strømline og forenkle administrative procedurer med henblik på at nedbringe den tid, det tager at indsætte den livreddende bistand.
Baggrund
EU's civilbeskyttelsesmekanisme er i dag baseret på en frivillig ordning, hvorigennem EU koordinerer de frivillige bidrag fra deltagende medlemsstater til det land, der har anmodet om bistand. Tilbud om bistand koordineres af Det Europæiske Beredskabskoordineringscenter, som befinder sig i Bruxelles. I de senere år har ekstreme vejrforhold og andre fænomener trukket store veksler på medlemsstaternes evne til at hjælpe hinanden, særligt når adskillige medlemsstater har stået over for den samme type katastrofe på samme tid. Når der har været få eller ingen aktiver til rådighed, har EU i disse tilfælde ikke haft et reserveberedskab til at bistå overvældede medlemsstater.
Der har fundet en lang række katastrofer sted i 2017. Flere end 200 mennesker i alt har mistet livet som følge af naturkatastrofer i Europa i 2017. Naturkatastroferne har imidlertid også haft alvorlige økonomiske konsekvenser. Siden 1980 har EU-medlemsstaterne tillige med de menneskelige omkostninger mistet flere end 360 mia. EUR som følge af ekstreme vejr- og klimahændelser. Alene i Portugal vurderes de direkte økonomiske tab ved skovbrande mellem juni og september at have kostet omkring 600 mio. EUR, hvilket udgør 0,34 % af Portugals BNP.
Siden oprettelsen i 2001 har EU's civilbeskyttelsesmekanisme medvirket i flere end 400 katastrofer og modtaget flere end 250 anmodninger om bistand. Der kan trækkes på EU's civilbeskyttelsesmekanisme som reaktion på en menneskeskabt katastrofe eller en naturkatastrofe samt i forbindelse med katastrofeforebyggelse og -beredskab.
EU's civilbeskyttelsesmekanisme omfatter alle EU-medlemsstater samt flere andre deltagende stater uden for EU, nemlig Island, Norge, Serbien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro og Tyrkiet. RescEU vil blive udvidet til også at omfatte disse deltagende stater som tegn på europæisk solidaritet.
rescEU: en ny europæisk ordning til håndtering af naturkatastrofer
Europa-Kommissionen har i dag afsløret en ambitiøs ny plan til at styrke Europas evne til at sætte ind over for naturkatastrofer.
Forslaget er en central del af kommissionsformand Jean-Claude Junckers dagsorden for et Europa, der beskytter. Initiativet er opstået i skyggen af hyppigere og mere komplekse naturkatastrofer, som har haft en væsentlig påvirkning på mange europæiske lande i de seneste år. En vigtig del af forslaget er oprettelsen af rescEU, som er en reserve af civilbeskyttelsesenheder på europæisk niveau bestående af f.eks. planer for bekæmpelse af skovbrande fra luften, særlige vandpumper, udstyr til eftersøgning og redning i byområder samt felthospitaler og medicinske nødshjælpshold. Den skal komplementere de nationale aktiver på området og vil blive forvaltet af Europa-Kommissionen med henblik på at støtte de lande, der rammes af katastrofer som oversvømmelser, skovbrande, jordskælv og epidemier. Alene i 2017 mistede flere end 200 mennesker livet i naturkatastrofer i Europa, og mere end en million hektarer skov blev tilintetgjort.
Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, udtaler: "Europa kan ikke stå på sidelinjen, når vores medlemsstater lider under en naturkatastrofe og har behov for hjælp. Intet land i Europa er immun over for naturkatastrofer, som desværre forekommer stadig hyppigere. Når en katastrofe rammer, vil jeg have Den Europæiske Union til at tilbyde mere end blot sin sympati. Europa er et solidaritetens kontinent, og vi skal være bedre forberedt end tidligere og hurtigere til at hjælpe vores medlemsstater i forreste linje."
"Tragedierne sidste sommer og i de forgangne år har vist, at vores nuværende katastrofeberedskabssystem har nået grænsen for, hvad det kan opnå på den eksisterende frivillige basis. De udfordringer, vi står over for, har udviklet sig, og det må vi også. Det er et spørgsmål om solidaritet og delt ansvar på alle niveauer. Det er det, Europas borgere forventer af os, og nu ser jeg frem til, at de europæiske regeringer og Europa-Parlamentet tager vel imod forslaget," udtaler Christos Stylianides, kommissær med ansvar for humanitær bistand og krisestyring.
Kommissionens forslag fokuserer på to komplementære indsatsområder, der retter sig mod i) et bedre kollektivt beredskab på europæisk niveau og ii) bedre forebyggelses- og beredskabskapacitet:
Styrkelse af den europæiske beredskabskapacitet: rescEU
- en EU-civilbeskyttelsesreserve af civilbeskyttelsesaktiver skal oprettes til at bistå medlemsstaterne i deres katastrofeindsats, når de nationale beredskaber ikke slår til. RescEU vil omfatte aktiver som luftfartøjer til brandslukning og vandpumpeudstyr, der skal komplementere de nationale beredskaber. Alle rescEUs omkostninger og alt beredskabsudstyr vil blive dækket af EU-finansieringen, og Kommissionen vil bevare den operationelle kontrol med disse aktiver og tage stilling til deres indsættelse.
- Kommissionen vil parallelt hermed hjælpe medlemsstaterne med at opbygge deres egne beredskaber ved at finansiere tilpasnings-, reparations-, transport- og driftsomkostninger til deres eksisterende ressourcer - en finansiering, der i dag kun omfatter transportomkostninger. Aktiverne vil blive en del af en delt pulje af beredskabsressourcer under den europæiske civilbeskyttelsespulje, og de skal være klar til at blive sendt ud, når katastrofen rammer.
Styrkelse af katastrofeforebyggelse og -beredskab
- Med dagens forslag vil medlemsstaterne blive bedt om at dele deres nationale forebyggelses- og beredskabsstrategier med henblik på kollektivt at identificere og afhjælpe eventuelle mangler.
- Forslaget styrker samarbejdet og sammenhængen med eksisterende EU-politikker, som har indflydelse på forebyggelse og beredskab. Det omfatter for eksempel EU-strategien for tilpasning til klimaændringer, de europæiske struktur- og investeringsfonde, solidaritetsfonden, miljølovgivningen (f.eks. planer for oversvømmelsesstyring og økosystembaserede løsninger), forskning og innovation og politikker til bekæmpelse af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler m.m.
Endelig vil forslaget strømline og forenkle administrative procedurer med henblik på at nedbringe den tid, det tager at indsætte den livreddende bistand.
Baggrund
EU's civilbeskyttelsesmekanisme er i dag baseret på en frivillig ordning, hvorigennem EU koordinerer de frivillige bidrag fra deltagende medlemsstater til det land, der har anmodet om bistand. Tilbud om bistand koordineres af Det Europæiske Beredskabskoordineringscenter, som befinder sig i Bruxelles. I de senere år har ekstreme vejrforhold og andre fænomener trukket store veksler på medlemsstaternes evne til at hjælpe hinanden, særligt når adskillige medlemsstater har stået over for den samme type katastrofe på samme tid. Når der har været få eller ingen aktiver til rådighed, har EU i disse tilfælde ikke haft et reserveberedskab til at bistå overvældede medlemsstater.
Der har fundet en lang række katastrofer sted i 2017. Flere end 200 mennesker i alt har mistet livet som følge af naturkatastrofer i Europa i 2017. Naturkatastroferne har imidlertid også haft alvorlige økonomiske konsekvenser. Siden 1980 har EU-medlemsstaterne tillige med de menneskelige omkostninger mistet flere end 360 mia. EUR som følge af ekstreme vejr- og klimahændelser. Alene i Portugal vurderes de direkte økonomiske tab ved skovbrande mellem juni og september at have kostet omkring 600 mio. EUR, hvilket udgør 0,34 % af Portugals BNP.
Siden oprettelsen i 2001 har EU's civilbeskyttelsesmekanisme medvirket i flere end 400 katastrofer og modtaget flere end 250 anmodninger om bistand. Der kan trækkes på EU's civilbeskyttelsesmekanisme som reaktion på en menneskeskabt katastrofe eller en naturkatastrofe samt i forbindelse med katastrofeforebyggelse og -beredskab.
EU's civilbeskyttelsesmekanisme omfatter alle EU-medlemsstater samt flere andre deltagende stater uden for EU, nemlig Island, Norge, Serbien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro og Tyrkiet. RescEU vil blive udvidet til også at omfatte disse deltagende stater som tegn på europæisk solidaritet.