Undervisning om medborgerskap i Europa
Rapport fra Europakommisjonen (Eurydice): Citizenship Education in Europe
Rapport lagt fram av Kommisjonen 31.5.2012
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)
Der undervises nu i medborgerskab i alle EU-lande, men lærerne har ingen specialuddannelse heri
Bruxelles, den 31. maj 2012 – Alle EU-lande har integreret faget "medborgerskab" i undervisningsplanerne for deres grundskoler og skoler på gymnasialt niveau, om end på forskellige måder, hedder det i en rapport, som Europa-Kommissionen offentliggør i dag. Der kræves dog stadig en indsats for at forbedre kendskabet til og kvalifikationerne for at undervise i faget – kun to lande (England og Slovakiet) tilbyder en grunduddannelse for lærere, der ønsker at specialisere sig i faget. Rapporten viser, at der er almindelig enighed om, at formålet med undervisningen i medborgerskab bør være at udvikle en kritisk tankegang, analytiske færdigheder og holdninger med henblik på at fremme aktiv deltagelse i skolen og samfundet.
Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom, siger: "Undervisningen i medborgerskab bibringer eleverne al den viden og alle de færdigheder og værdier, der er nødvendige for, at de kan engagere sig aktivt i vort samfund. Vi skal opmuntre dem til at gøre det, fordi et aktivt engagement er fundamentet for de demokratiske værdier i Europa. Vi bliver også nødt til at lægge større vægt på læreruddannelsen på dette område, så de unge inspireres til at blive aktive borgere."
Det nævnes i rapporten, at skolerne i alle europæiske lande har indført regler og fremsat anbefalinger, der skal fremme demokratiet og de unges deltagelse i f.eks. valg af klasserepræsentanter, elevråd og elevrepræsentanter i skolebestyrelserne. På denne måde er der større sandsynlighed for, at de unge senere deltager aktivt i samfundsliv og politik.
Alle lande har retningslinjer for, hvordan eleverne høres om, hvordan deres skole skal drives, og siden 2007 er der i over halvdelen af landene [1] gennemført mindst et offentligt finansieret program eller projekt, der har skullet fremme medborgerskabsrelaterede værdier og holdninger uden for skolen. Det drejer sig bl.a. om initiativer til at tilskynde elever fra forskellige etniske og socioøkonomiske grupper til at gå med i fælles aktiviteter (f.eks. er der i Letland iværksat et projekt på dette område) eller til at lade børnehavebørn mødes med ældre på plejehjem (Frankrig er et af de lande, der har indført sådanne projekter for møder på tværs af generationerne).
Aktiv deltagelse bruges også i stigende omfang i bedømmelsen af eleverne. Over en tredjedel af landene i Europa [2] tager nu deltagelse i skole- eller samfundsaktiviteter i betragtning ved bedømmelsen af eleverne.
Baggrund
Rapporten om uddannelse i medborgerskab i Europa er udarbejdet for Kommissionen af Eurydice-netværket og omhandler 31 lande i Europa, nemlig EU-landene, Kroatien, Island, Norge og Tyrkiet.
Rapporten giver et resumé af de seneste års politiske foranstaltninger og andre tiltag vedrørende uddannelse i medborgerskab. Der gives et overblik over fem hovedtemaer: 1) mål for og udformning af undervisningsplanerne, 2) elevernes og deres forældres deltagelse i skolerne, 3) kulturen i skolen og elevernes deltagelse i samfundet, 4) bedømmelser og 5) støtte til lærere og skoleledere. Det fremgår desuden af rapporten, på hvilke områder der er sket tydelige fremskridt siden den foregående Eurydice-undersøgelse af dette emne i 2005. Referenceåret er 2010/11.
Det er dog stadig nødvendigt at forbedre lærernes kendskab til og kvalifikationer for at undervise i medborgerskab. Selv om faget medborgerskab normalt indgår i grunduddannelsen af de lærere, der skal undervise på gymnasialt niveau i specialfag som historie og geografi, eksisterer der kun i to af de 31 undersøgte lande (England og Slovakiet) en uddannelse af kommende lærere med speciale i undervisning i medborgerskab. Desuden har en række lande reformeret deres undervisningsplaner vedrørende medborgerskab i de seneste år, men reformerne har kun sjældent haft indflydelse på grunduddannelsen og på programmerne for videreuddannelse af lærerne.
Ifølge rapporten er der også stadig en udbredt mangel på standardmetoder for vejledning af lærere, der skal bedømme deres elever.
Eurydice
Rapporten er udarbejdet af Eurydice-netværket, der foretager analyser af og giver information om uddannelsessystemer og undervisningspolitik i europæiske lande. Netværket består af 37 nationale enheder i de 33 lande, der deltager i EU's program for livslang læring (EU-landene, Kroatien, Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Tyrkiet). Netværket koordineres og ledes af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur.
[1] Belgien (det franske fællesskab), Bulgarien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Østrig, Polen, Rumænien, Sverige, Tjekkiet, Norge, Island og Kroatien.
[2] Bulgarien, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Nederlandene, Polen, Slovenien, Slovakiet og Tyrkiet.
Red.anm.: For vedlegg (kartillustrasjoner), se lenken til pressemeldingen over.
Der undervises nu i medborgerskab i alle EU-lande, men lærerne har ingen specialuddannelse heri
Bruxelles, den 31. maj 2012 – Alle EU-lande har integreret faget "medborgerskab" i undervisningsplanerne for deres grundskoler og skoler på gymnasialt niveau, om end på forskellige måder, hedder det i en rapport, som Europa-Kommissionen offentliggør i dag. Der kræves dog stadig en indsats for at forbedre kendskabet til og kvalifikationerne for at undervise i faget – kun to lande (England og Slovakiet) tilbyder en grunduddannelse for lærere, der ønsker at specialisere sig i faget. Rapporten viser, at der er almindelig enighed om, at formålet med undervisningen i medborgerskab bør være at udvikle en kritisk tankegang, analytiske færdigheder og holdninger med henblik på at fremme aktiv deltagelse i skolen og samfundet.
Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom, siger: "Undervisningen i medborgerskab bibringer eleverne al den viden og alle de færdigheder og værdier, der er nødvendige for, at de kan engagere sig aktivt i vort samfund. Vi skal opmuntre dem til at gøre det, fordi et aktivt engagement er fundamentet for de demokratiske værdier i Europa. Vi bliver også nødt til at lægge større vægt på læreruddannelsen på dette område, så de unge inspireres til at blive aktive borgere."
Det nævnes i rapporten, at skolerne i alle europæiske lande har indført regler og fremsat anbefalinger, der skal fremme demokratiet og de unges deltagelse i f.eks. valg af klasserepræsentanter, elevråd og elevrepræsentanter i skolebestyrelserne. På denne måde er der større sandsynlighed for, at de unge senere deltager aktivt i samfundsliv og politik.
Alle lande har retningslinjer for, hvordan eleverne høres om, hvordan deres skole skal drives, og siden 2007 er der i over halvdelen af landene [1] gennemført mindst et offentligt finansieret program eller projekt, der har skullet fremme medborgerskabsrelaterede værdier og holdninger uden for skolen. Det drejer sig bl.a. om initiativer til at tilskynde elever fra forskellige etniske og socioøkonomiske grupper til at gå med i fælles aktiviteter (f.eks. er der i Letland iværksat et projekt på dette område) eller til at lade børnehavebørn mødes med ældre på plejehjem (Frankrig er et af de lande, der har indført sådanne projekter for møder på tværs af generationerne).
Aktiv deltagelse bruges også i stigende omfang i bedømmelsen af eleverne. Over en tredjedel af landene i Europa [2] tager nu deltagelse i skole- eller samfundsaktiviteter i betragtning ved bedømmelsen af eleverne.
Baggrund
Rapporten om uddannelse i medborgerskab i Europa er udarbejdet for Kommissionen af Eurydice-netværket og omhandler 31 lande i Europa, nemlig EU-landene, Kroatien, Island, Norge og Tyrkiet.
Rapporten giver et resumé af de seneste års politiske foranstaltninger og andre tiltag vedrørende uddannelse i medborgerskab. Der gives et overblik over fem hovedtemaer: 1) mål for og udformning af undervisningsplanerne, 2) elevernes og deres forældres deltagelse i skolerne, 3) kulturen i skolen og elevernes deltagelse i samfundet, 4) bedømmelser og 5) støtte til lærere og skoleledere. Det fremgår desuden af rapporten, på hvilke områder der er sket tydelige fremskridt siden den foregående Eurydice-undersøgelse af dette emne i 2005. Referenceåret er 2010/11.
Det er dog stadig nødvendigt at forbedre lærernes kendskab til og kvalifikationer for at undervise i medborgerskab. Selv om faget medborgerskab normalt indgår i grunduddannelsen af de lærere, der skal undervise på gymnasialt niveau i specialfag som historie og geografi, eksisterer der kun i to af de 31 undersøgte lande (England og Slovakiet) en uddannelse af kommende lærere med speciale i undervisning i medborgerskab. Desuden har en række lande reformeret deres undervisningsplaner vedrørende medborgerskab i de seneste år, men reformerne har kun sjældent haft indflydelse på grunduddannelsen og på programmerne for videreuddannelse af lærerne.
Ifølge rapporten er der også stadig en udbredt mangel på standardmetoder for vejledning af lærere, der skal bedømme deres elever.
Eurydice
Rapporten er udarbejdet af Eurydice-netværket, der foretager analyser af og giver information om uddannelsessystemer og undervisningspolitik i europæiske lande. Netværket består af 37 nationale enheder i de 33 lande, der deltager i EU's program for livslang læring (EU-landene, Kroatien, Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Tyrkiet). Netværket koordineres og ledes af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur.
[1] Belgien (det franske fællesskab), Bulgarien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Østrig, Polen, Rumænien, Sverige, Tjekkiet, Norge, Island og Kroatien.
[2] Bulgarien, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Nederlandene, Polen, Slovenien, Slovakiet og Tyrkiet.
Red.anm.: For vedlegg (kartillustrasjoner), se lenken til pressemeldingen over.