Utvikling på likestillingsområdet i 2011
Kommisjonens arbeidsdokument: Framskritt i likestilling mellom kvinner og menn i 2011
Commission Staff Working document: Progress on equality between women and men in 2011
Rapport lagt fram av Kommisjonen 16.4.2012
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)
Ny rapport fra Kommissionen: mere ligestilling giver økonomisk vækst
Bruxelles, den 16. april 2012 – Ifølge Europa-Kommissionens seneste årlige rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd er det afgørende for EU's svar på den nuværende økonomiske krise, at der gøres fremskridt på ligestillingsområdet. Rapporten undersøger det seneste års fremskridt i håndteringen af ulighederne mellem kvinder og mænd på beskæftigelsesområdet, i økonomiske spørgsmål og i samfundet som helhed. Selv om der kan konstateres nogle fremskridt med hensyn til beskæftigelsen af kvinder i erhvervslivets topstillinger og med hensyn til at indsnævre lønforskellen mellem kønnene, så udestår der stadig store udfordringer. EU-landene skal have flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, hvis de skal kunne opfylde EU's overordnede mål om en beskæftigelsesgrad på 75 % for alle voksne i 2020. En af måderne, hvorpå Europas konkurrenceevne kan forbedres, er ved at opnå en bedre balance mellem kvinder og mænd i de stillinger, hvor der tages beslutninger på det økonomiske område. Undersøgelser viser, at kønsdiversitet betaler sig, og at virksomheder med en højere andel af kvinder i bestyrelsen opnår bedre resultater end dem, hvis bestyrelser alene består af mænd.
"Det økonomiske incitament til at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet og til at ansætte flere kvinder i topstillinger i EU er overvældende", udtaler Viviane Reding, næstformand i Europa-Kommissionen med ansvar for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab. "Den eneste måde at nå vores økonomiske mål og vores beskæftigelsesmål på er fuldt ud at gøre brug af alle vores menneskelige ressourcer, både på arbejdsmarkedet som helhed og i lederstillingerne. Det er en afgørende del af vores økonomiske genopretningsplaner."
Dagens rapport om fremskridtene i håndteringen af ulighederne mellem kvinder og mænd i 2011 er en del af Kommissionens generelle rapport om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder i det forløbne år (IP/12/370). Rapporten fremhæver den væsentligste udvikling på både nationalt og europæisk plan på tværs af de fem nøgleområder i EU's generelle ligestillingsstrategi for 2010-2015, nemlig økonomi, ligeløn, beslutningstagning, kønsbaseret vold og ligestilling mellem kønnene ud over EU's grænser.
På arbejdsmarkedet er beskæftigelsesraten for kvinder på 62,1 % sammenlignet med 75,1 % for mænd, hvilket betyder, at EU for at nå det generelle Europa 2020-mål for beskæftigelse på 75 % skal satse stærkt på ligestilling. Kommissionen har som en del af sin Europa 2020-strategi fremhævet nødvendigheden af at fremme en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv, særligt ved at tilbyde passende børnepasningsmuligheder, udbrede fleksible arbejdsordninger og sikre, at skattesystemer og sociale ordninger ikke stiller ægtefæller ugunstigt (IP/11/685). Alt dette kan bidrage til, at flere kvinder træder ind og bliver på arbejdsmarkedet.
Lønforskellen mellem kønnene er snævret en smule ind i EU. I gennemsnit tjener kvinder 16,4 % mindre end mænd pr. arbejdstime. Lønforskellen har mange årsager, såsom opdelingen i kvinde- og mandefag og forskellene i uddannelsesvalg. På den anden europæiske ligelønsdag blev dette problem og dets mulige løsninger fremhævet (IP/12/211). Den langsomme udvikling i indsnævringen af lønforskellen mellem kønnene i virksomhedernes bestyrelser ansporede Kommissionen til at tage initiativ til en offentlig høring om de tiltag, der kan tages på EU-plan for at løse problemet, som risikerer at hæmme innovationen og væksten i Europa.
Endelig tog Kommissionen et vigtigt skridt mod målet om at gøre en ende på kønsbaseret vold ved at foreslå en pakke af tiltag, der styrker rettighederne for ofre for forbrydelser (IP/11/585). Pakken indeholdt en række tiltag, som er særligt rettet mod kvinder, der bliver ofre for vold i hjemmet.
Baggrund
Et af målene i kvindechartret (se IP/10/237), som kommissionsformand José Manuel Barroso og næstformand i Kommissionen Viviane Reding tog initiativ til i marts 2010, er at fremme ligestilling i beslutningstagningen. I september 2010 vedtog Kommissionen i overensstemmelse med disse forpligtelser en strategi for ligestilling mellem kønnene, der løber fem år frem (se IP/10/1149 og MEMO/10/430). Strategien definerer en række aktioner på fire områder ud over ligestilling i beslutningstagningen, nemlig samme grad af økonomisk uafhængighed for mænd og kvinder, lige løn for arbejde af samme værdi, værdighed, integritet og bekæmpelse af kønsbaseret vold og lighed mellem kønnene i udenrigspolitikken.
Der er mere og mere, der peger på, at der er betydelige økonomiske fordele forbundet med en bedre kønsbalance i den økonomiske beslutningstagning. Det kan bidrage til et mere produktivt og innovativt arbejdsmiljø og til generelt bedre resultater for virksomhederne at have flere kvinder i topstillinger. Det styrker konkurrenceevnen. Kvinder udgør 60 % af de nye universitetskandidater, men få af dem kommer til tops i virksomhederne. Ved at give kvinder mulighed for at få en ledende stilling får de incitament til at søge ud på arbejdsmarkedet og blive der, hvilket igen bidrager til at øge beskæftigelsesgraden blandt kvinder og til at udnytte deres potentiale som arbejdskraft.
Ny rapport fra Kommissionen: mere ligestilling giver økonomisk vækst
Bruxelles, den 16. april 2012 – Ifølge Europa-Kommissionens seneste årlige rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd er det afgørende for EU's svar på den nuværende økonomiske krise, at der gøres fremskridt på ligestillingsområdet. Rapporten undersøger det seneste års fremskridt i håndteringen af ulighederne mellem kvinder og mænd på beskæftigelsesområdet, i økonomiske spørgsmål og i samfundet som helhed. Selv om der kan konstateres nogle fremskridt med hensyn til beskæftigelsen af kvinder i erhvervslivets topstillinger og med hensyn til at indsnævre lønforskellen mellem kønnene, så udestår der stadig store udfordringer. EU-landene skal have flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, hvis de skal kunne opfylde EU's overordnede mål om en beskæftigelsesgrad på 75 % for alle voksne i 2020. En af måderne, hvorpå Europas konkurrenceevne kan forbedres, er ved at opnå en bedre balance mellem kvinder og mænd i de stillinger, hvor der tages beslutninger på det økonomiske område. Undersøgelser viser, at kønsdiversitet betaler sig, og at virksomheder med en højere andel af kvinder i bestyrelsen opnår bedre resultater end dem, hvis bestyrelser alene består af mænd.
"Det økonomiske incitament til at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet og til at ansætte flere kvinder i topstillinger i EU er overvældende", udtaler Viviane Reding, næstformand i Europa-Kommissionen med ansvar for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab. "Den eneste måde at nå vores økonomiske mål og vores beskæftigelsesmål på er fuldt ud at gøre brug af alle vores menneskelige ressourcer, både på arbejdsmarkedet som helhed og i lederstillingerne. Det er en afgørende del af vores økonomiske genopretningsplaner."
Dagens rapport om fremskridtene i håndteringen af ulighederne mellem kvinder og mænd i 2011 er en del af Kommissionens generelle rapport om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder i det forløbne år (IP/12/370). Rapporten fremhæver den væsentligste udvikling på både nationalt og europæisk plan på tværs af de fem nøgleområder i EU's generelle ligestillingsstrategi for 2010-2015, nemlig økonomi, ligeløn, beslutningstagning, kønsbaseret vold og ligestilling mellem kønnene ud over EU's grænser.
På arbejdsmarkedet er beskæftigelsesraten for kvinder på 62,1 % sammenlignet med 75,1 % for mænd, hvilket betyder, at EU for at nå det generelle Europa 2020-mål for beskæftigelse på 75 % skal satse stærkt på ligestilling. Kommissionen har som en del af sin Europa 2020-strategi fremhævet nødvendigheden af at fremme en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv, særligt ved at tilbyde passende børnepasningsmuligheder, udbrede fleksible arbejdsordninger og sikre, at skattesystemer og sociale ordninger ikke stiller ægtefæller ugunstigt (IP/11/685). Alt dette kan bidrage til, at flere kvinder træder ind og bliver på arbejdsmarkedet.
Lønforskellen mellem kønnene er snævret en smule ind i EU. I gennemsnit tjener kvinder 16,4 % mindre end mænd pr. arbejdstime. Lønforskellen har mange årsager, såsom opdelingen i kvinde- og mandefag og forskellene i uddannelsesvalg. På den anden europæiske ligelønsdag blev dette problem og dets mulige løsninger fremhævet (IP/12/211). Den langsomme udvikling i indsnævringen af lønforskellen mellem kønnene i virksomhedernes bestyrelser ansporede Kommissionen til at tage initiativ til en offentlig høring om de tiltag, der kan tages på EU-plan for at løse problemet, som risikerer at hæmme innovationen og væksten i Europa.
Endelig tog Kommissionen et vigtigt skridt mod målet om at gøre en ende på kønsbaseret vold ved at foreslå en pakke af tiltag, der styrker rettighederne for ofre for forbrydelser (IP/11/585). Pakken indeholdt en række tiltag, som er særligt rettet mod kvinder, der bliver ofre for vold i hjemmet.
Baggrund
Et af målene i kvindechartret (se IP/10/237), som kommissionsformand José Manuel Barroso og næstformand i Kommissionen Viviane Reding tog initiativ til i marts 2010, er at fremme ligestilling i beslutningstagningen. I september 2010 vedtog Kommissionen i overensstemmelse med disse forpligtelser en strategi for ligestilling mellem kønnene, der løber fem år frem (se IP/10/1149 og MEMO/10/430). Strategien definerer en række aktioner på fire områder ud over ligestilling i beslutningstagningen, nemlig samme grad af økonomisk uafhængighed for mænd og kvinder, lige løn for arbejde af samme værdi, værdighed, integritet og bekæmpelse af kønsbaseret vold og lighed mellem kønnene i udenrigspolitikken.
Der er mere og mere, der peger på, at der er betydelige økonomiske fordele forbundet med en bedre kønsbalance i den økonomiske beslutningstagning. Det kan bidrage til et mere produktivt og innovativt arbejdsmiljø og til generelt bedre resultater for virksomhederne at have flere kvinder i topstillinger. Det styrker konkurrenceevnen. Kvinder udgør 60 % af de nye universitetskandidater, men få af dem kommer til tops i virksomhederne. Ved at give kvinder mulighed for at få en ledende stilling får de incitament til at søge ud på arbejdsmarkedet og blive der, hvilket igen bidrager til at øge beskæftigelsesgraden blandt kvinder og til at udnytte deres potentiale som arbejdskraft.