I overensstemmelse med køreplanen i strategien for det indre marked indfrier de forslag, der fremlægges i dag, kommissionsformand Jean-Claude Junckers politiske hensigtserklæring om at frigøre det indre markeds fulde potentiale og gøre det til et springbræt for EU's virksomheder til at blomstre i den globale økonomi. Dette mål blev bekræftet af Det Europæiske Råd i dets konklusioner fra møderne i december 2015, juni 2016 og december 2016. De foreslåede initiativer skal gøre det lettere for tjenesteydere at håndtere de administrative formaliteter og for EU-landene at udskille overdrevent besværlige eller forældede krav til erhvervsudøvere, der opererer på hjemmemarkedet eller på tværs af grænserne. Frem for at ændre de eksisterende EU-regler for tjenesteydelser fokuserer Kommissionen på at sikre, at reglerne anvendes bedre. Det er nemlig dokumenteret, at det i høj grad ville sætte skub i EU's økonomi, hvis potentialet i reglerne udnyttes fuldt ud.

Næstformand for Europa-Kommissionen, Jyrki Katainen, som er ansvarlig for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, udtaler: "Hindringer for handelen med tjenesteydelser er også hindringer for konkurrenceevnen. En bedre udnyttelse af det indre marked for tjenesteydelser vil hjælpe EU's virksomheder til at skabe arbejdspladser og vækst på tværs af grænserne, og vi vil få et bredere udvalg af tjenesteydelser til mere fordelagtige priser, samtidig med at der opretholdes høje standarder for forbrugerne og arbejdstagerne. Det, vi foreslår i dag, er en forenkling af procedurerne for grænseoverskridende tjenesteydere og et nyt og mere moderne værktøj for EU-landene til at samarbejde om reguleringen af deres servicesektorer.

Elżbieta Bieńkowska, kommissær for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, udtaler: "Tjenesteydelser repræsenterer to tredjedele af EU's økonomi, og 90 % af alle nye arbejdspladser skabes i denne sektor. Det indre marked — denne perle, som vi alt for ofte tager for givet — fungerer imidlertid ikke ordentligt, når det drejer sig om tjenesteydelser. Som følge heraf går vi glip af store jobskabelses- og vækstmuligheder. Vi giver i dag servicesektoren en saltvandsindsprøjtning, som skal gøre EU til et globalt centrum for levering, køb og udvikling af nye tjenesteydelser."

Nærmere bestemt har Kommissionen i dag vedtaget følgende fire initiativer:

• Et nyt elektronisk EU-tjenesteydelseskort: En forenklet elektronisk procedure vil gøre det lettere for udbydere af erhvervstjenester (f.eks. ingeniørvirksomheder, IT-konsulenter eller arrangører af messer) og tjenesteydelser i bygge- og anlægssektoren at opfylde de administrative formaliteter, der kræves for at kunne levere tjenesteydelser i udlandet. Tjenesteyderne vil kunne nøjes med at kommunikere med ét fælles kontaktpunkt i deres eget land og på deres eget sprog. Kontaktpunktet i deres hjemland ville så kontrollere de nødvendige data og fremsende disse til værtslandet. Værtslandet vil stadig have ret til at anvende nationale lovkrav og vil stadig selv kunne afgøre, om en ansøger skal have lov til at levere tjenesteydelser på dets område. E-kortet ville ikke berøre hverken de forpligtelser, arbejdsgiveren har i dag, eller arbejdstagernes rettigheder.

• En proportionalitetsvurdering af nationale regler om erhvervstjenester: Ca. 50 millioner mennesker — eller 22 % af EU's arbejdsstyrke — arbejder i erhverv, hvor det er en betingelse, at man har bestemte kvalifikationer, eller hvor brugen af en bestemt stillingsbetegnelse er beskyttet, f.eks. apotekere eller arkitekter. Regulering er ofte berettiget for en række erhverv, f.eks. på sundheds- og sikkerhedsområdet. I mange andre tilfælde kan unødvendigt besværlige og forældede regler imidlertid gøre det urimelig vanskeligt for kvalificerede ansøgere at få adgang til de pågældende jobs. Dette er også til skade for forbrugerne. EU hverken regulerer eller liberaliserer erhverv — dette er fortsat et nationalt anliggende. I henhold til EU-retten skal et EU-land dog undersøge, hvorvidt nye nationale krav til faglige kvalifikationer er nødvendige og rimelige. For at sikre en sammenhængende og konsekvent tilgang foreslår Kommissionen at strømline og præcisere, hvordan EU-landene skal foretage en omfattende og gennemsigtig proportionalitetstest, inden de vedtager eller ændrer nationale regler om erhvervstjenester.

• Retningslinjer for nationale reformer inden for regulering af erhverv: Den gensidige evaluering, som EU-landene gennemførte mellem 2014 og 2016, viste, at de af landene, der har åbnet op for deres markeder for tjenesteydelser (f.eks. Italien, Polen, Portugal og Spanien), i dag nyder godt af et bredere udvalg af tjenesteydelser til mere fordelagtige priser, samtidig med at de har opretholdt høje standarder for forbrugere og arbejdstagere. Kommissionen har i dag fremlagt et tilbud om vejledning i nationale reformbehov inden for regulering af erhvervstjenester med stort vækst- og beskæftigelsespotentiale: arkitekter, ingeniører, advokater, revisorer, patentagenter, ejendomsmæglere og turistguider. EU-landene opfordres til at vurdere, hvorvidt man med kravene til faglige kvalifikationer opfylder de erklærede nationale målsætninger for den offentlige politik. Vejledningen supplerer det europæiske semester-evalueringerne, idet den specifikt vedrører de krav, der gælder for disse erhverv.

• Bedre anmeldelse af udkast til nationale love om tjenesteydelser: EU-retten foreskriver allerede i dag, at EU-landene skal anmelde udkast til nationale regler om tjenesteydelser til Kommissionen, så det er muligt for sidstnævnte — som EU's "udøvende organ" — og de øvrige EU-lande på et tidligt tidspunkt i processen at give udtryk for eventuelle betænkeligheder vedrørende potentielle uoverensstemmelser med EU-lovgivningen. Kommissionen foreslår i dag visse forbedringer af denne mekanisme, så vi får en mere rettidig, effektiv og gennemsigtig proces.

Baggrund

Til trods for at tjenesteydelser repræsenterer to tredjedele af EU's økonomi og tegner sig for ca. 90 % af de nye arbejdspladser, der skabes, underpræsterer servicesektoren. Væksten i produktiviteten i denne sektor er lav, og resten af verden er ved at hale ind på os. Hindringer afholder virksomhederne fra at etablere sig og udvide og fører til højere priser og færre valgmuligheder for forbrugerne. Desuden afhænger fremstillingsindustriens økonomiske resultater i stadig højere grad af servicesektorens konkurrenceevne. Hindringer for handelen med tjenesteydelser i det indre marked udgør derfor hindringer for konkurrenceevnen i EU's fremstillingsindustri. For at vende denne tendens og skabe yderligere arbejdspladser og vækst er EU-landene nødt til at stimulere udviklingen af servicesektoren og sikre en bedre udnyttelse af potentialet i det indre marked for tjenesteydelser.