Begrensninger på omsetning og bruk av organiske tinnforbindelser
Kommisjonsvedtak 2009/425/EF av 28. mai 2009 om tilpasning til den tekniske utvikling av vedlegg I til rådsdirektiv 76/769/EØF med hensyn til begrensning av markedsføring og bruk av organiske tinnforbindelser
Commission Decision 2009/425/EC of 28 May 2009 amending Council Directive 76/769/EEC as regards restrictions on the marketing and use of organostannic compounds for the purpose of adapting its Annex I to technical progress
Kommisjonsvedtak publisert i EU-tidende 4.6.2009
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsvedtaket, dansk utgave)
(1) Trisubstituerede organiske tinforbindelser blev tidligere i vid udstrækning anvendt til begroningshindrende maling på skibe. Det blev imidlertid konstateret, at denne form for maling medførte risici for organismer, der lever i vand, i form af endokrint forstyrrende virkninger. Anvendelsen af organiske tinforbindelser, der også kendes under betegnelsen organotinforbindelser, blev derfor underlagt begrænsninger ved direktiv 76/769/EØF og ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe. Desuden må trisubstituerede organiske tinforbindelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter ikke længere anvendes som biocider. Artikler behandlet med sådanne biocider må dog stadig indføres i Fællesskabet.
(2) Disubstituerede organiske tinforbindelse, herunder navnlig dibutyltinforbindelser (DBT) og dioctyltinforbindelser (DOT) anvendes i vid udstrækning i forbrugerartikler, hvor de fungerer enten som stabilisator eller katalysator.
(3) Det er blevet konstateret, at anvendelse af organiske tinforbindelser i forbrugerartikler udgør en risiko for menneskets sundhed, især for børns sundhed. De særlige risici for børns og voksnes sundhed forårsaget af forskellige forbrugerartikler er blevet identificeret i en risikovurdering og er blevet bekræftet af Kommissionens Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (SCHER) i dens udtalelse af 30. november 2006.
(4) Selv om disubstituerede og trisubstituerede organiske tinforbindelser har samme skadelige helbredsvirkninger, nemlig immunotoksicitet via thymuskirtlen, og virker kumulativt, er styrken af de trisubstituerede forbindelser (som TBT og TPT) større end styrken af de disubstituereden forbindelser (DOT og DBT). Desuden kan de trisubstituerede organiske tinforbindelser, der afgives af artikler til privat eller erhvervsmæssig anvendelse, have skadelige miljøvirkninger — især for organismer, der lever i vand. Artikler, der indeholder trisubstituerede organiske tinforbindelser, bør derfor pålægges strengere begrænsninger.
(5) Visse DBT-forbindelser (dibutyltindichlorid, CAS-nr. 683- 18-1, og dibutyltinhydrogenborat, CAS-nr. 75113-37-0) vil snart blive klassificeret inden for rammerne af Rådets direktiv 67/548/EØF som reproduktionstoksiske i kategori 2, og herefter vil det være forbudt at sælge stoffer og blandinger indeholdende disse forbindelser til forbrugerne. Artikler indeholdende DBT-forbindelser bør derfor pålægges strengere begrænsninger, idet der kun gives mulighed for en yderligere anvendelsesperiode, når der ikke findes egnede alternativer som f.eks. katalysatorer i RTV 1 og RTV 2-fugemasser, -malinger og -overfladebehandlingsmidler eller PVC-stabilisatorer i visse produkter (f.eks. overfladebehandlet stof og PVCprofiler), for at give mulighed for udviklingen af egnede alternativer, eller når de pågældende artikler er reguleret af en mere specifik lovgivning.
(6) Eksponering for DOT-forbindelser er størst i forbindelse med bestemte forbrugerartikler som tekstiler med påtryk, handsker, fodtøj, væg- og gulvbeklædninger, hygiejneprodukter til kvinder, bleer og tokomponent silikoneforme.
(7) Til trods for at der findes alternativer til mange af de anvendelser, der skal begrænses, har nogle af producenterne af artikler, der indeholder DOT og DBT, brug for tid til at foretage tilpasninger, og der bør derfor fastsættes en passende overgangsperiode for disse tilpasninger.
(8) Direktiv 76/769/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(9) Denne beslutning berører ikke Fællesskabets minimumsforskrifter for beskyttelse af arbejdstagere, herunder Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet og særdirektiver baseret herpå, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. l, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (kodificeret udgave) og Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1).
(10) Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for tilpasning til den tekniske udvikling af direktiver om fjernelse af tekniske hindringer for handel med farlige stoffer og præparater.
(1) Trisubstituerede organiske tinforbindelser blev tidligere i vid udstrækning anvendt til begroningshindrende maling på skibe. Det blev imidlertid konstateret, at denne form for maling medførte risici for organismer, der lever i vand, i form af endokrint forstyrrende virkninger. Anvendelsen af organiske tinforbindelser, der også kendes under betegnelsen organotinforbindelser, blev derfor underlagt begrænsninger ved direktiv 76/769/EØF og ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe. Desuden må trisubstituerede organiske tinforbindelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter ikke længere anvendes som biocider. Artikler behandlet med sådanne biocider må dog stadig indføres i Fællesskabet.
(2) Disubstituerede organiske tinforbindelse, herunder navnlig dibutyltinforbindelser (DBT) og dioctyltinforbindelser (DOT) anvendes i vid udstrækning i forbrugerartikler, hvor de fungerer enten som stabilisator eller katalysator.
(3) Det er blevet konstateret, at anvendelse af organiske tinforbindelser i forbrugerartikler udgør en risiko for menneskets sundhed, især for børns sundhed. De særlige risici for børns og voksnes sundhed forårsaget af forskellige forbrugerartikler er blevet identificeret i en risikovurdering og er blevet bekræftet af Kommissionens Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (SCHER) i dens udtalelse af 30. november 2006.
(4) Selv om disubstituerede og trisubstituerede organiske tinforbindelser har samme skadelige helbredsvirkninger, nemlig immunotoksicitet via thymuskirtlen, og virker kumulativt, er styrken af de trisubstituerede forbindelser (som TBT og TPT) større end styrken af de disubstituereden forbindelser (DOT og DBT). Desuden kan de trisubstituerede organiske tinforbindelser, der afgives af artikler til privat eller erhvervsmæssig anvendelse, have skadelige miljøvirkninger — især for organismer, der lever i vand. Artikler, der indeholder trisubstituerede organiske tinforbindelser, bør derfor pålægges strengere begrænsninger.
(5) Visse DBT-forbindelser (dibutyltindichlorid, CAS-nr. 683- 18-1, og dibutyltinhydrogenborat, CAS-nr. 75113-37-0) vil snart blive klassificeret inden for rammerne af Rådets direktiv 67/548/EØF som reproduktionstoksiske i kategori 2, og herefter vil det være forbudt at sælge stoffer og blandinger indeholdende disse forbindelser til forbrugerne. Artikler indeholdende DBT-forbindelser bør derfor pålægges strengere begrænsninger, idet der kun gives mulighed for en yderligere anvendelsesperiode, når der ikke findes egnede alternativer som f.eks. katalysatorer i RTV 1 og RTV 2-fugemasser, -malinger og -overfladebehandlingsmidler eller PVC-stabilisatorer i visse produkter (f.eks. overfladebehandlet stof og PVCprofiler), for at give mulighed for udviklingen af egnede alternativer, eller når de pågældende artikler er reguleret af en mere specifik lovgivning.
(6) Eksponering for DOT-forbindelser er størst i forbindelse med bestemte forbrugerartikler som tekstiler med påtryk, handsker, fodtøj, væg- og gulvbeklædninger, hygiejneprodukter til kvinder, bleer og tokomponent silikoneforme.
(7) Til trods for at der findes alternativer til mange af de anvendelser, der skal begrænses, har nogle af producenterne af artikler, der indeholder DOT og DBT, brug for tid til at foretage tilpasninger, og der bør derfor fastsættes en passende overgangsperiode for disse tilpasninger.
(8) Direktiv 76/769/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(9) Denne beslutning berører ikke Fællesskabets minimumsforskrifter for beskyttelse af arbejdstagere, herunder Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet og særdirektiver baseret herpå, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. l, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (kodificeret udgave) og Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1).
(10) Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for tilpasning til den tekniske udvikling af direktiver om fjernelse af tekniske hindringer for handel med farlige stoffer og præparater.