Bekjempelse av prionsykdommer (TSE): endringsbestemmelser om forbud mot bruk av proteiner fra dyr i fôr

Tittel

(Utkast) Kommisjonsforordning om endring av vedlegg IV til europaparlaments- og rådsforordning (EF) nr. 999/2001 med hensyn til forbudet mot bruk av proteiner fra dyr i fôr til andre oppdrettede dyr enn drøvtyggere, bortsett fra pelsdyr

(Draft) Commission Regulation amending Annex IV to Regulation (EC) No 999/2001 of the European Parliament and of the Council as regards the prohibition to feed non-ruminant farmed animals, other than fur animals, with protein derived from animals

Siste nytt

Utkast til kommisjonsforordning sendt til Europaparlamentet og Rådet for klarering og publisert i EUs komitologiregister 5.5.2021

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Ved forordning (EF) nr. 999/2001 fastsættes der regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier ("TSE"). Forordningen gælder for produktion og markedsføring af levende dyr og animalske produkter og i visse særlige tilfælde for eksport heraf.

(2) I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 999/2001 er anvendelse af protein fra dyr i foder til drøvtyggere forbudt. Ved artikel 7, stk. 2, i nævnte forordning udvides forbuddet til at omfatte andre dyr end drøvtyggere, jf. bilag IV, kapitel I, mens kapitel II-V fastsætter og specificerer visse af undtagelserne fra forbuddene i kapitel I på særlige betingelser.

(3) Meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om et strategidokument om TSE i 2010-2015 ("TSE-køreplan 2") skitserer mulige ændringer af EU-lovgivningen for at tilpasse forebyggelsen af TSE samt bekæmpelses- og udryddelsesforanstaltninger til udviklingen af den epidemiologiske situation med hensyn til bovin spongiform encephalopati (BSE). Den understreger også, at enhver revision af TSE-bestemmelserne først og fremmest bør ske på grundlag af videnskabelig rådgivning. TSE-køreplan 2 omhandler revision af de nuværende foderforbudsregler for ikke-drøvtyggere i EU-lovgivningen.

(4) På grundlag af to videnskabelige udtalelser afgivet af Ekspertpanelet for Biologiske Farer (BIOHAZ-panelet) under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet ("autoriteten") henholdsvis den 24. januar 2007 og den 17. november 2007 anerkendes det i TSE-køreplan 2, at der ikke er påvist TSE i andre opdrættede dyr end drøvtyggere under naturlige forhold.

(5) Den 7. juni 2018 vedtog autoriteten en videnskabelig udtalelse om revisionen af den kvantitative risikovurdering af BSE-risikoen ved forarbejdede animalske proteiner . Den kvantitative risikovurdering anslog den samlede BSE-infektivitet fire gange lavere end samme vurdering i 2011 med mindre end ét nyt tilfælde af BSE hvert år.

(6) Den 22. september 2020 vedtog myndigheden en videnskabelig udtalelse om den mulige BSE-risiko for kvæg ved anvendelsen af kollagen og gelatine fra drøvtyggere i foder til andre opdrættede dyr end drøvtyggere . Autoriteten konkluderer, at sandsynligheden for, at der ikke genereres nye tilfælde af BSE i kvægbestanden gennem en af de tre risikokanaler, der er identificeret i nævnte udtalelse, er højere end 99 % (næsten sikker).

(7) Samtidig skønnes det, at 100 000 ton tidligere fødevarer, der indeholder kollagen og/eller gelatine fra drøvtyggere, bortskaffes årligt i Unionen, da de ikke kan anvendes i foder til opdrættede dyr under de nuværende foderforbudsregler.

(8) Forbuddet mod at fodre andre opdrættede dyr end drøvtyggere med kollagen og gelatine fremstillet af drøvtyggere bør derfor ophæves.

(9) I henhold til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 1069/2009 er det forbudt at fodre opdrættede landdyr, bortset fra pelsdyr, med forarbejdet animalsk protein afledt af kroppe eller dele af kroppe af dyr af samme art (genanvendelse inden for samme art).

(10) TSE-køreplan 2 anerkender også, at risikoen for overførsel af BSE fra ikke-drøvtyggere til ikke-drøvtyggere er ubetydelig, så længe genanvendelse inden for samme art undgås. Den konkluderer derfor, at det bør overvejes at ophæve forbuddet mod anvendelse af forarbejdet animalsk protein fra ikke-drøvtyggere i foder til ikke-drøvtyggere, samtidig med at det eksisterende forbud mod genanvendelse inden for samme art overholdes.

(11) Den 29. november 2010 vedtog Rådet sine konklusioner om TSE-køreplan 2 . I konklusionerne anføres det, at det er en forudsætning for enhver eventuel genindførelse af anvendelsen af forarbejdet animalsk protein fra ikke-drøvtyggere i foder til andre arter af ikke-drøvtyggere, at effektive og validerede analytiske teknikker er tilgængelige, så der kan sondres mellem forarbejdet animalsk protein, der hidrører fra forskellige arter, og også at der har været en omhyggelig analyse af risiciene ved en sådan genindførelse i forhold til dyre- og folkesundheden.

(12) EU-referencelaboratoriet for animalske proteiner i foderstoffer (EURL-AP) validerede i 2012 en ny diagnostisk, DNA-baseret metode (PCR), som gør det muligt at påvise drøvtyggermateriale, der måtte være til stede i foder. Valideringen af denne metode muliggjorde genindførelsen i 2013 af anvendelsen af forarbejdet animalsk protein fra andre dyr end drøvtyggere i foder til akvakulturdyr, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 56/2013 .

(13) Efterfølgende, i 2015 og 2018, validerede EURL-AP også PCR-metoder til påvisning af forekomst af svine- eller fjerkræmateriale i foder. De muliggør derfor kontrol af korrekt gennemførelse af forbuddet mod genanvendelse inden for samme art i svin og fjerkræ.

(14) Rapporten fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om udviklingen af planteproteiner i EU , offentliggjort den 22. november 2018, fremhæver behovet for at reducere Unionens afhængighed af tredjelande, når det gælder proteinforsyningen. Rent ernæringsmæssigt er forarbejdet animalsk protein et fremragende fodermiddel med høj koncentration af letfordøjelige næringsstoffer, som f.eks. aminosyrer og phosphor og et højt indhold af vitaminer. Fornyet tilladelse til forarbejdet animalsk protein fra andre dyr end drøvtyggere i foder til andre dyr end drøvtyggere ville reducere afhængigheden af protein fra tredjelande.

(15) Anvendelsen af forarbejdet animalsk protein fra svin i foder til fjerkræ og forarbejdet animalsk protein fra fjerkræ i foder til svin bør tillades på ny. Der bør gælde strenge krav under indsamling, transport og forarbejdning af disse produkter og regelmæssigt foretages prøveudtagning og analyse for at undgå alle former for risici og bidrage til verificeringen af, at der ikke foreligger krydskontaminering med forarbejdet drøvtyggerprotein og genanvendelse inden for samme art.

(16) Ved Kommissionens forordning (EU) 2017/893 tillades anvendelse af forarbejdet animalsk protein afledt af insekter og foderblandinger indeholdende sådant forarbejdet animalsk protein til fodring af akvakulturdyr. Fjerkræ er insektædende dyr, svin er altædende, og der er ingen betænkeligheder med dette fodermiddel. Som følge heraf bør forarbejdet animalsk protein fra insekter tillades som foder til fjerkræ og svin på samme betingelser som for foder til akvakulturdyr.

(17) Bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres.

(18) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
05.05.2021

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Landbruks- og matdepartementet
Nærings- og fiskeridepartementet