CO2-utslipp fra varebiler: endringsbestemmelser om testprosedyrer

Tittel

(Utkast) Kommisjonsforordning om endring av direktiv 2007/46/EF, kommisjonsforordning (EF) nr. 692/2008 og kommisjonsforordning (EU) 2017/1151 for å forbedre typegodkjenningstestene og -prosedyrene for utslipp fra varebiler, inkludert overensstemmelse med kravene til kjøretøy i drift og faktisk kjøring, og om innføring av innretninger for overvåking av forbruket av drivstoff og elektrisk energi

(Draft) Commission Regulation amending Directive 2007/46/EC, Commission Regulation (EC) No 692/2008 and Commission Regulation (EU) 2017/1151 for the purpose of improving the emission type approval tests and procedures for light passenger and commercial vehicles, including those for in-service conformity and real-driving emissions and introducing devices for monitoring the consumption of fuel and electric energy

Siste nytt

Utkast til kommisjonsforordning sendt til Europaparlamentet og Rådet for klarering og publisert i EUs komitologiregister 7.7.2018

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Forordning (EF) nr. 715/2007 er en særskilt retsakt inden for rammerne af den typegodkendelsesprocedure, som er fastlagt ved direktiv 2007/46/EF. Den indeholder bestemmelser om, at nye lette personkøretøjer og erhvervskøretøjer skal overholde visse emissionsgrænser, og yderligere krav om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer. De specifikke tekniske bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af nævnte forordning, er fastsat i Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 , der erstatter og ophæver Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 .

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 har fortsat virkning på visse områder, indtil den ophæves fra 1. januar 2022. Det er imidlertid nødvendigt at præcisere, at dette omfatter muligheden for at anmode om udvidelse af eksisterende typegodkendelser meddelt i henhold til denne forordning.

(3) Ved forordning (EU) 2017/1151 indførtes en ny prøvningsprocedure i EU-lovgivningen, hvorved WLTP-prøvningsproceduren (Worldwide Harmonised Light Vehicles Test Procedure) blev gennemført. WLTP indeholder strengere og mere detaljerede betingelser for udførelse af emissionsprøvninger i forbindelse med typegodkendelsen.

(4) Desuden gennemførtes ved Kommissionens forordning (EU) 2016/427 , (EU) 2016/646 og (EU) 2017/1154 en ny metode til prøvning af køretøjsemissioner ved faktiske kørselsforhold (real driving conditions), RDE-prøvningsproceduren.

(5) For at WLTP-prøvningscyklussen skal være mulig, er en vis tolerancemargen nødvendig. Prøvningstolerancen bør dog ikke udnyttes til at opnå resultater, der afviger fra dem, der er forbundet med gennemførelsen af prøvningen ved de gældende indstillingsbetingelser. For at sikre lige konkurrencevilkår mellem de forskellige bilfabrikanter og for at sikre, at de målte værdier for CO2 og brændstofforbrug er i overensstemmelse med realistiske vilkår, bør der indføres en metode til at normalisere virkningen af specifikke testtolerancer for CO2- og brændstofforbrugsprøvningsresultater.

(6) Værdierne for brændstofforbrug og/eller forbrug af elektrisk energi som følge af de foreskrevne laboratorietestprocedurer bør suppleres af oplysninger om køretøjernes gennemsnitlige faktiske forbrug, når de anvendes på vej. Sådanne oplysninger er, når de er anonymiserede, indsamlede og aggregerede, afgørende for vurderingen af, om de foreskrevne prøvningsprocedurer på passende vis afspejler de faktiske gennemsnitlige CO2-emissioner og brændstofforbruget og/eller det elektriske energiforbrug. Desuden bør adgangen i køretøjet til oplysninger om det øjeblikkelige brændstofforbrug lette prøvningen på vej.

(7) For at sikre en rettidig vurdering af repræsentativiteten af de nye foreskrevne prøvningsprocedurer, navnlig for køretøjer med store markedsandele, bør anvendelsesområdet for de nye forskrifter for ombordovervågning af brændstof- og/eller energiforbrug i første omgang begrænses til konventionelle køretøjer og hybride køretøjer, der kører på flydende brændstoffer, og til plug-in hybridkøretøjer, da disse indtil videre er de eneste drivlinjer, der er omfattet af tilsvarende tekniske standarder.

(8) Mængden af forbrugt brændstof og/eller elektrisk energi registreres og lagres allerede i de fleste nye køretøjer; men de anordninger, der for øjeblikket anvendes til at overvåge disse oplysninger, er ikke omfattet af standardiserede krav. For at sikre, at de data, som disse anordninger leverer, er tilgængelige og kan fungere som et harmoniseret grundlag for en sammenligning mellem forskellige kategorier af køretøjer og fabrikanter, bør der fastsættes grundlæggende typegodkendelseskrav for disse anordninger.

(9) Kommissionens forordning (EU) 2016/646 indførte krav til fabrikanterne om deklarering af anvendelsen af understøttende emissionsbegrænsningsstrategier. Desuden øgede Kommissionens forordning (EU) 2016/11546 de typegodkendende myndigheders tilsyn med emissionsbegrænsningsstrategier. Anvendelsen af disse krav har understreget behovet for at harmonisere de forskellige typegodkendende myndigheders anvendelse af reglerne om understøttende emissionsbegrænsningsstrategier. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge et fælles format for den udvidede dokumentationspakke og en fælles metode til evaluering af understøttende emissionsbegrænsningsstrategier.

(10) Beslutningen om at tillade adgang, hvis der anmodes herom, til fabrikantens udvidede dokumentationspakke bør overlades til de nationale myndigheder, og derfor bør fortrolighedsklausulen i tilknytning til dette dokument udgå af forordning (EU) 2017/11513. Dette bør ikke være til hinder for en ensartet anvendelse af lovgivningen i hele Unionen og for, at alle parter får mulighed for at få adgang til alle relevante oplysninger med henblik på RDE-prøvning.

(11) Efter indførelsen af RDE-prøvninger ved typegodkendelse er det nu nødvendigt at opdatere bestemmelserne om overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning for at sikre, at emissioner under faktisk kørsel reelt også begrænses i hele køretøjets normale levetid under normale driftsforhold.

(12) Anvendelsen af de nye RDE-prøvninger ved overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning vil kræve flere ressourcer til udførelsen af overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning af et køretøj og evalueringen af resultaterne heraf. For at finde en balance mellem nødvendigheden af at udføre effektiv overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning og den øgede prøvningsbyrde bør det maksimale antal køretøjer i en statistisk stikprøve og stikprøvens pass/fail-kriterier for alle overensstemmelsesprøvninger efter ibrugtagning tilpasses.

(13) Overensstemmelseskontrollen efter ibrugtagning dækker på nuværende tidspunkt kun forurenende emissioner, der måles ved type 1-prøvning. For at sikre, at kravene i forordning (EF) nr. 715/2007 opfyldes, bør de imidlertid udvides til at omfatte udstødnings- og fordampningsemissioner. Derfor bør der indføres type 4- og type 6-prøvninger med henblik på overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning. På grund af omkostningerne og kompleksiteten ved sådanne prøvninger, bør de være valgfrie.

(14) En gennemgang af de nuværende overensstemmelsesprøvninger efter ibrugtagning, der udføres af fabrikanterne, viste, at meget få ikke beståede prøver blev indberettet til de typegodkendende myndigheder, selv om tilbagekaldelser og andre frivillige emissionsrelaterede foranstaltninger blev gennemført af fabrikanterne. Det er derfor nødvendigt at indføre mere gennemsigtighed og kontrol i overensstemmelseskontrollen efter ibrugtagning.

(15) Med henblik på at føre et mere effektivt tilsyn med proceduren for overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning, bør de typegodkendende myndigheder være ansvarlige for at udføre prøvninger og kontroller på en procentdel af de godkendte køretøjstyper hvert år.

(16) Med henblik på at lette de informationsstrømme, der genereres af overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning, samt til at bistå de typegodkendende myndigheder i beslutningsprocessen bør en elektronisk platform udvikles af Kommissionen.

(17) For at forbedre processen for udvælgelse af køretøjer til prøvning hos de typegodkendende myndigheder er der behov for oplysninger, der vil kunne anvendes til at identificere potentielle problemer og køretøjstyper med høje emissioner. Telemåling, forenklede ombordovervågningssystemer for emissioner (on-board emissions monitoring systems — SEMS) og prøvning med bærbare emissionsmålingssystemer (portable emission measurement systems — PEMS) bør anerkendes som gyldige værktøjer, når det gælder om at levere oplysninger til de typegodkendende myndigheder, der kan støtte udvælgelsen af køretøjer til prøvning.

(18) At sikre kvaliteten af overensstemmelsesprøvningen efter ibrugtagning er af afgørende betydning. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler for akkreditering af prøvningslaboratorier.

(19) Med henblik på at muliggøre prøvning bør alle relevante oplysninger være offentligt tilgængelige. Hertil kommer, at nogle af de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning, bør være let tilgængelige og derfor være angivet i typeattesten.

(20) Med henblik på at øge gennemsigtigheden af proceduren for overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning bør de typegodkendende myndigheder være forpligtede til at offentliggøre en årlig rapport om resultaterne af deres overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning.

(21) De metoder, der er foreskrevet med henblik på at sikre, at kun kørsler, der foretages under normale kørselsbetingelser, anses for gyldige RDE-prøvninger, har ført til alt for mange ugyldige resultater og bør derfor revideres og forenkles.

(22) En gennemgang af metoderne til evaluering af emissionen af forurenende stoffer fra en gyldig kørsel viste, at resultaterne af de to metoder, der for øjeblikket er tilladt, ikke er konsistente. En ny enkel og gennemsigtig metode bør derfor fastsættes. Evalueringsfaktorerne i den nye metode bør løbende tages op til vurdering af Kommissionen for at afspejle den aktuelle teknologi.

(23) Brugen af plugin-hybridbiler, som dels anvendes i elektrisk funktionsmåde, dels med forbrændingsmotor, bør tages i betragtning i forbindelse med RDE-prøvning, og de beregnede RDE-emissioner bør derfor afspejle denne fordel.

(24) En ny prøvningsprocedure for fordampningsemission udarbejdet af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE), der tager højde for de teknologiske fremskridt i begrænsningen af fordampningsemissioner fra benzinkøretøjer, tilpasser denne procedure til WLTP-prøvningsproceduren og indfører nye bestemmelser for lukkede tanke. Det er derfor hensigtsmæssigt at ajourføre de nuværende EU-regler om fordampningsemissionsprøvninger for at afspejle ændringerne på FN/ECE-niveau.

(25) Inden for rammerne af FN/ECE er WLTP-prøvningsproceduren også blevet yderligere forbedret og suppleret med en række nye elementer, herunder alternative metoder til måling af et køretøjs køremodstandsparametre, mere klare bestemmelser for bi-brændstofkøretøjer, forbedringer af CO2-interpolationsmetoden, opdateringer vedrørende dual-axis-dynamometerkrav og rullestøjsmodstand. Disse nye tiltag skal nu indarbejdes i EU-lovgivningen.

(26) De praktiske erfaringer med anvendelsen af WLTP siden den obligatoriske indførelse for nye køretøjstyper i Unionen den 1. september 2017 har vist, at denne procedure bør tilpasses yderligere til EU-typegodkendelsessystemet, navnlig for så vidt angår de oplysninger, der skal indgå i de relevante dokumenter.

(27) Ændringerne i typegodkendelsesdokumentationen som følge af ændringerne i denne forordning bør også afspejles i typeattesten og hele køretøjets typegodkendelsesdokumentation i direktiv 2007/46.

(28) Det er derfor hensigtsmæssigt at ændre forordning (EU) 2017/1151, forordning (EF) nr. 692/2008 og direktiv 2007/46 i overensstemmelse hermed.

(29) Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer —

Nøkkelinformasjon
eu-flagg

EU

Dokument (forberedende)
Kommisjonens framlegg
Dato
03.05.2018
Annen informasjon
norge-flagg

Norge

Ansvarlig departement
Samferdselsdepartementet