CO2-utslippsstandarder for personbiler: gjennomføringsbestemmelser
Kommissjonens gjennomføringsbeslutning 2014/770/EU av 11. desember 2012 om bekreftelse av de gjennomsnittlige spesifikke CO2-utslippsmål og spesifikke utslippsmål for fabrikanter av personbiler for kalenderåret 2011 i henhold til europaparlaments- og rådsforordning (EF) nr. 443/2009
Commission Implementing Decision 2012/770/EU of 11 December 2012 confirming the average specific emissions of CO2 and specific emissions targets for manufacturers of passenger cars for the calendar year 2011 pursuant to Regulation (EC) No 443/2009 of the European Parliament and of the Council
Kommisjonsbeslutning publisert i EU-tidende 12.12.2012
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsbeslutningen, dansk utgave)
(1) Kommissionen skal ifølge artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 443/2009 hvert år bekræfte de gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner og de specifikke emissionsmål for fabrikanter af personbiler i Unionen såvel som for hver pool af fabrikanter, der er dannet i henhold til forordningens artikel 7, stk. 7. På grundlag af denne bekræftelse skal Kommissionen afgøre, hvorvidt fabrikanter og pooler har opfyldt kravene i forordningens artikel 4. Hvis det er tydeligt, at en fabrikant eller en pool ikke har opfyldt det specifikke emissionsmål, skal Kommissionen i henhold til forordningens artikel 9, stk. 1, udstede emissionsoverskridelsesafgifter ved individuelle afgørelser rettet til de pågældende fabrikanter eller poolforvaltere fra og med 2013.
(2) I henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 443/2009 er målene bindende for fabrikanter og pooler med virkning fra 2012. Kommissionen skulle imidlertid for kalenderårene 2010 og 2011 beregne indikative mål og i henhold til forordningens artikel 8, stk. 6, underrette de fabrikanter og pooler, hvis gennemsnitlige specifikke emissioner af CO 2 overskred deres indikative mål. Da målene for 2010 og 2011 vil tjene som indikatorer for fabrikanterne med hensyn til den indsats, der kræves for at nå de bindende mål i 2012, er det hensigtsmæssigt at bestemme fabrikanternes gennemsnitlige specifikke emissioner for 2010 og 2011 i overensstemmelse med forordningens artikel 4, andet afsnit, og kun tage hensyn til 65 % af hver fabrikants mindst forurenende køretøjer.
(3) De data, der skal anvendes til beregningen af gennemsnitlige specifikke emissioner og de specifikke emissionsmål, er fastsat i bilag II, del C, til forordning (EF) nr. 433/2009 og er baseret på medlemsstaternes registreringer af nye personbiler i løbet af de foregående kalenderår. Dataene tages fra typeattester udstedt af fabrikanterne eller fra dokumenter, der giver tilsvarende oplysninger, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1014/2010 af 10. november 2010 om overvågning og rapportering af data om registrering af nye personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009.
(4) De fleste medlemsstater meddelte Kommissionen dataene for 2011 inden fristens udløb den 28. februar 2012, som fastsat i artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 443/2009. Som følge af tre medlemsstaters forsinkede levering af dataene blev det komplette datasæt først tilgængeligt for Kommissionen i slutningen af maj.
(5) Hvor Kommissionens verificering af dataene viste, at der manglede bestemte data, eller de tydeligvis var ukorrekte, kontaktede Kommissionen de pågældende medlemsstater, og med disse medlemsstaters godkendelse blev dataene rettet eller kompletteret. Hvor der ikke kunne opnås enighed, blev den pågældende medlemsstats data ikke korrigeret.
(6) I september 2012 underrettede Tyskland Kommissionen om, at ca. 200 000 registreringer for 2011 var udeladt fra det datasæt, der blev forelagt Kommissionen i februar 2012. På grund af den stramme tidsplan for at sende dataene kunne Kommissionen ikke give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at verificere de manglende registreringer. Derfor kan disse data ikke inddrages i det endelige datasæt, og de kan ikke tages med i beregningen af de pågældende fabrikanters gennemsnitlige specifikke emissioner og deres specifikke emissionsmål.
(7) Den 20. juni 2012 offentliggjorde Kommissionen i henhold til artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 443/2009 de foreløbige data og underrettede 84 fabrikanter om de foreløbige beregninger af deres gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner i 2011 og deres specifikke emissionsmål. Fabrikanterne blev bedt om at verificere dataene og underrette Kommissionen om eventuelle fejl inden tre måneder efter modtagelsen af underretningen i overensstemmelse med forordningens artikel 8, stk. 5, første afsnit.
(8) 38 fabrikanter indsendte fejlunderretninger inden tremånedersfristen. To fabrikanter underrettede Kommissionen om, at der var fejl i datasættene, men underrettede ikke om korrektionerne i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1014/2010.
(9) Hvad angår de 46 fabrikanter, der ikke indgav fejlunderretninger eller ikke underrettede i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1014/2010, bør de foreløbige data og foreløbige beregninger af de gennemsnitlige specifikke emissioner og specifikke emissionsmål bekræftes uden korrektioner.
(10) Kommissionen har verificeret de korrektioner, fabrikanterne har indgivet underretning om, og de respektive begrundelser, som er angivet via de i artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1014/2010 anførte fejlkoder, og datasættene er blevet korrigeret i overensstemmelse hermed.
(11) Med hensyn til data, hvor fabrikanterne har angivet fejlkode B, jf. artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1014/2010, bør det forhold tages med i betragtning, at fabrikanterne ikke kan foretage den nødvendige verificering eller ændring af sådanne data på grund af manglende eller forkerte identifikationsparametre. Der bør følgelig anvendes en fejlmargen i forbindelse med CO 2 - emissions- og masseværdierne i disse data.
(12) Fejlmargenen bør beregnes som forskellen mellem afstandene til de specifikke emissionsmål udtrykt som de gennemsnitlige emissioner fratrukket de specifikke emissionsmål beregnet med og uden de registreringer, der ikke kan verificeres af fabrikanterne. Uanset om forskellen er positiv eller negativ, bør fejlmargener altid forbedre afstanden til fabrikantens mål.
(13) De gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner fra nye personbiler registreret i 2011, de specifikke emissionsmål og forskellene mellem disse to værdier bør således bekræftes.
(1) Kommissionen skal ifølge artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 443/2009 hvert år bekræfte de gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner og de specifikke emissionsmål for fabrikanter af personbiler i Unionen såvel som for hver pool af fabrikanter, der er dannet i henhold til forordningens artikel 7, stk. 7. På grundlag af denne bekræftelse skal Kommissionen afgøre, hvorvidt fabrikanter og pooler har opfyldt kravene i forordningens artikel 4. Hvis det er tydeligt, at en fabrikant eller en pool ikke har opfyldt det specifikke emissionsmål, skal Kommissionen i henhold til forordningens artikel 9, stk. 1, udstede emissionsoverskridelsesafgifter ved individuelle afgørelser rettet til de pågældende fabrikanter eller poolforvaltere fra og med 2013.
(2) I henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 443/2009 er målene bindende for fabrikanter og pooler med virkning fra 2012. Kommissionen skulle imidlertid for kalenderårene 2010 og 2011 beregne indikative mål og i henhold til forordningens artikel 8, stk. 6, underrette de fabrikanter og pooler, hvis gennemsnitlige specifikke emissioner af CO 2 overskred deres indikative mål. Da målene for 2010 og 2011 vil tjene som indikatorer for fabrikanterne med hensyn til den indsats, der kræves for at nå de bindende mål i 2012, er det hensigtsmæssigt at bestemme fabrikanternes gennemsnitlige specifikke emissioner for 2010 og 2011 i overensstemmelse med forordningens artikel 4, andet afsnit, og kun tage hensyn til 65 % af hver fabrikants mindst forurenende køretøjer.
(3) De data, der skal anvendes til beregningen af gennemsnitlige specifikke emissioner og de specifikke emissionsmål, er fastsat i bilag II, del C, til forordning (EF) nr. 433/2009 og er baseret på medlemsstaternes registreringer af nye personbiler i løbet af de foregående kalenderår. Dataene tages fra typeattester udstedt af fabrikanterne eller fra dokumenter, der giver tilsvarende oplysninger, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1014/2010 af 10. november 2010 om overvågning og rapportering af data om registrering af nye personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009.
(4) De fleste medlemsstater meddelte Kommissionen dataene for 2011 inden fristens udløb den 28. februar 2012, som fastsat i artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 443/2009. Som følge af tre medlemsstaters forsinkede levering af dataene blev det komplette datasæt først tilgængeligt for Kommissionen i slutningen af maj.
(5) Hvor Kommissionens verificering af dataene viste, at der manglede bestemte data, eller de tydeligvis var ukorrekte, kontaktede Kommissionen de pågældende medlemsstater, og med disse medlemsstaters godkendelse blev dataene rettet eller kompletteret. Hvor der ikke kunne opnås enighed, blev den pågældende medlemsstats data ikke korrigeret.
(6) I september 2012 underrettede Tyskland Kommissionen om, at ca. 200 000 registreringer for 2011 var udeladt fra det datasæt, der blev forelagt Kommissionen i februar 2012. På grund af den stramme tidsplan for at sende dataene kunne Kommissionen ikke give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at verificere de manglende registreringer. Derfor kan disse data ikke inddrages i det endelige datasæt, og de kan ikke tages med i beregningen af de pågældende fabrikanters gennemsnitlige specifikke emissioner og deres specifikke emissionsmål.
(7) Den 20. juni 2012 offentliggjorde Kommissionen i henhold til artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 443/2009 de foreløbige data og underrettede 84 fabrikanter om de foreløbige beregninger af deres gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner i 2011 og deres specifikke emissionsmål. Fabrikanterne blev bedt om at verificere dataene og underrette Kommissionen om eventuelle fejl inden tre måneder efter modtagelsen af underretningen i overensstemmelse med forordningens artikel 8, stk. 5, første afsnit.
(8) 38 fabrikanter indsendte fejlunderretninger inden tremånedersfristen. To fabrikanter underrettede Kommissionen om, at der var fejl i datasættene, men underrettede ikke om korrektionerne i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1014/2010.
(9) Hvad angår de 46 fabrikanter, der ikke indgav fejlunderretninger eller ikke underrettede i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1014/2010, bør de foreløbige data og foreløbige beregninger af de gennemsnitlige specifikke emissioner og specifikke emissionsmål bekræftes uden korrektioner.
(10) Kommissionen har verificeret de korrektioner, fabrikanterne har indgivet underretning om, og de respektive begrundelser, som er angivet via de i artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1014/2010 anførte fejlkoder, og datasættene er blevet korrigeret i overensstemmelse hermed.
(11) Med hensyn til data, hvor fabrikanterne har angivet fejlkode B, jf. artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1014/2010, bør det forhold tages med i betragtning, at fabrikanterne ikke kan foretage den nødvendige verificering eller ændring af sådanne data på grund af manglende eller forkerte identifikationsparametre. Der bør følgelig anvendes en fejlmargen i forbindelse med CO 2 - emissions- og masseværdierne i disse data.
(12) Fejlmargenen bør beregnes som forskellen mellem afstandene til de specifikke emissionsmål udtrykt som de gennemsnitlige emissioner fratrukket de specifikke emissionsmål beregnet med og uden de registreringer, der ikke kan verificeres af fabrikanterne. Uanset om forskellen er positiv eller negativ, bør fejlmargener altid forbedre afstanden til fabrikantens mål.
(13) De gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner fra nye personbiler registreret i 2011, de specifikke emissionsmål og forskellene mellem disse to værdier bør således bekræftes.