BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)
(1) Ved forordning (EU) 2017/2226 blev der oprettet et ind- og udrejsesystem, der elektronisk registrerer og lagrer, hvornår og hvor tredjelandsstatsborgere, der er givet eller nægtet tilladelse til indrejse med henblik på et kortvarigt ophold på medlemsstaternes område, ind- og udrejser, og som beregner varigheden af deres tilladte ophold.

(2) Ved forordning (EF) nr. 767/2008 indførtes visuminformationssystemet til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger om visa til kortvarigt ophold, visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser og om afgørelsen om at annullere, inddrage eller forlænge visummet.

(3) Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 (eu-LISA), bør være ansvarligt for udviklingen og den driftsmæssige forvaltning af ind- og udrejsesystemet og visuminformationssystemet.

(4) Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1224 blev der fastsat specifikationer og betingelser for driften af den webtjeneste, der er omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) 2017/2226, herunder specifikke bestemmelser om databeskyttelse og -sikkerhed. Disse specifikationer og betingelser tager også hensyn til rejsende, der er fritaget for visumpligt, jf. artikel 45, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240. Disse specifikationer og betingelser bør tilpasses ved at tage hensyn til tredjelandsstatsborgere, der har brug for et visum til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse som omhandlet i artikel 45c i forordning (EF) nr. 767/2008. Forordningen bør af klarhedshensyn erstattes.

(5) I henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2226 skal transportvirksomheder bruge webtjenesten til at kontrollere, om tredjelandsstatsborgere, der er indehavere af et visum til kortvarigt ophold til én eller to indrejser, allerede har brugt det antal indrejser, der er tilladt ifølge visummet.

(6) I henhold til artikel 45c, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 767/2008 skal luft- og søtransportvirksomheder samt internationale transportvirksomheder, der befordrer grupper til lands i busser, anvende gatewayfaciliteten for transportvirksomheder til at kontrollere, om tredjelandsstatsborgere, der har brug for et visum til kortvarigt ophold, et lufthavnstransitvisum, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, er i besiddelse af et gyldigt visum til kortvarigt ophold, et lufthavnstransitvisum, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse.

(7) For at sætte transportvirksomhederne i stand til at kontrollere, om den tredjelandsstatsborger, der er visumpligtig, eller som skal være i besiddelse af et lufthavnstransitvisum, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, er i besiddelse af et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse, bør de have adgang til webtjenesten. Transportvirksomheder bør have adgang til webtjenesten gennem en autentifikationsordning og bør kunne sende og modtage meddelelser i et format, der fastsættes af eu-LISA.

(8) Der bør fastsættes tekniske regler for meddelelsesformatet og autentifikationsordningen for at gøre det muligt for transportvirksomheder at forbinde sig til og anvende webtjenesten, der skal specificeres i de tekniske retningslinjer, som er en del af de tekniske specifikationer, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2226, og som skal vedtages af eu-LISA.

(9) Transportvirksomhederne bør kunne angive, at passagererne falder uden for anvendelsesområderne for forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EF) nr. 767/2008, og i så fald bør transportvirksomheden modtage et automatisk »Ikke relevant« svar fra webtjenesten uden at søge i den skrivebeskyttede database og uden logføring.

(10) Kommissionen, eu-LISA og medlemsstaterne bør bestræbe sig på at informere alle kendte transportvirksomheder om, hvordan og hvornår de kan registrere sig. Efter vellykket afslutning af registreringsproceduren og, hvor det er relevant, en vellykket afprøvning bør eu-LISA tilslutte transportvirksomheden til grænsefladen for transportvirksomheder.

(11) Godkendte transportvirksomheder bør kun give behørigt autoriseret personale adgang til webtjenesten.

(12) Denne forordning bør indeholde bestemmelser om databeskyttelse og sikkerhed for autentifikationsordningen.

(13) For at sikre, at kontrolforespørgslen er baseret på så ajourførte oplysninger som muligt, bør forespørgsler tidligst indgives 48 timer før det planlagte afgangstidspunkt.

(14) Denne forordning bør gælde for luft- og søtransportvirksomheder samt internationale transportvirksomheder, der befordrer grupper til lands i busser, og som indrejser på medlemsstaternes område. Grænsekontrol med henblik på indrejse på medlemsstaternes område kan gå forud for ombordstigningen. I sådanne tilfælde bør transportvirksomheden fritages for forpligtelsen til at kontrollere de rejsendes rejsetilladelser.

(15) Transportvirksomheder bør have adgang til en webformular på et offentligt websted, der giver dem mulighed for at anmode om bistand. Når transportvirksomheder anmoder om bistand, bør de modtage en bekræftelse, der indeholder et sagsnummer. eu-LISA eller den centrale ETIAS-enhed kan kontakte transportvirksomheder, der har modtaget et sagsnummer, med alle nødvendige midler, herunder pr. telefon, for at give et passende svar. Det er nødvendigt at vedtage nærmere bestemmelser for denne bistand, der skal ydes af den centrale ETIAS-enhed, jf. artikel 13a i forordning (EU) 2017/2226.

(16) Da forordning (EU) 2017/2226 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 imidlertid bygger på Schengenreglerne, meddelte Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, sin beslutning om at gennemføre forordning (EU) 2021/1134 i sin nationale lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne forordning.

(17) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(18) For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.

(19) For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (10), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A og B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.

(20) For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.

(21) For så vidt angår Bulgarien og Rumænien er bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende Schengeninformationssystemet i forbindelse med bestemmelserne i denne retsakt vedrørende forordning (EU) 2017/2226 blevet bragt i anvendelse ved Rådets afgørelse (EU) 2018/934, og da bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende visuminformationssystemet er bragt i anvendelse ved Rådets afgørelse (EU) 2017/1908, er alle betingelserne for driften af ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 66, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2017/2226, opfyldt, og disse medlemsstater bør derfor anvende ind- og udrejsesystemet fra idriftsættelsen som besluttet i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2226. Denne retsakts bestemmelser vedrørende forordning (EF) nr. 767/2008, udgør en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005,

(22) For så vidt angår Cypern og Kroatien i forbindelse med bestemmelserne i denne retsakt vedrørende forordning (EU) 2017/2226 kræver driften af ind- og udrejsesystemet, at der er givet passiv adgang til visuminformationssystemet, og at alle Schengenreglernes bestemmelser om Schengeninformationssystemet er trådt i kraft i overensstemmelse med de relevante rådsafgørelser. Disse betingelser kan først opfyldes, når kontrollen i overensstemmelse med den gældende Schengenevalueringsprocedure er fuldført med et godt resultat. Ind- og udrejsesystemet bør derfor kun anvendes af de medlemsstater, der opfylder disse betingelser ved idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet. De medlemsstater, der ikke anvender ind- og udrejsesystemet fra idriftsættelsen, bør tilkobles det i overensstemmelse med proceduren i forordning (EU) 2017/2226, så snart alle de nævnte betingelser er opfyldt.

(23) For så vidt angår Cypern udgør denne forordnings bestemmelser vedrørende forordning (EF) nr. 767/2008 en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.

(24) For så vidt angår Kroatien udgør denne forordnings bestemmelser vedrørende forordning (EF) nr. 767/2008 en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011.

(25) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (16) og afgav udtalelse den 22. marts 2022.

(26) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Intelligente Grænser —