BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Ved forordning (EU) 2018/1240 oprettes et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (»ETIAS«), som er et system for udstedelse af rejsetilladelse til visumfritagne tredjelandsstatsborgere, der søger at komme ind på medlemsstaternes område.

(2) I forbindelse med det ETIAS-ansøgningsskema, som hver ansøger skal udfylde, vil ansøgerne skulle anføre personoplysninger vedrørende deres nuværende beskæftigelse. Til det formål skal ansøgerne vælge deres nuværende beskæftigelse fra en på forhånd fastsat liste over jobgrupper.

(3) Der bør derfor opstilles en på forhånd fastsat liste over jobgrupper. Listen bør udarbejdes på grundlag af den internationale fagklassifikation (ISCO), der er vedtaget af Den Internationale Arbejdsorganisation. For at sikre, at oplysningerne om ansøgernes beskæftigelse er tilstrækkeligt specifikke, bør ansøgerne som minimum skulle vælge jobgruppe på niveau 2 (overgruppe) i klassifikationen, men også på niveau 3 (mellemgruppe) eller 4 (undergruppe), hvis det er muligt.

(4) For at gøre ansøgningsskemaet så brugervenligt som muligt bør udformningen af det elektroniske skema sikre, at kun de relevante valgmuligheder vises, samt at ansøgeren aktivt ledes hen imod sin relevante jobgruppe gennem filtrering af de forskellige valgmuligheder på baggrund af de allerede foretagne valg.

(5) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af forordning (EU) 2018/1240, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordning (EU) 2018/1240 imidlertid bygger på Schengenreglerne, meddelte Danmark i henhold til artikel 4 i nævnte protokol den 21. december 2018 sin beslutning om at gennemføre forordning (EU) 2018/1240 i sin nationale lovgivning.

(6) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF; Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(7) For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.

(8) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.

(9) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.

(10) For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på eller på anden måde vedrører Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(11) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 4. september 2020 —