BAKGRUNN (fra kommisjonsforslaget, dansk utgave)

Forslagets begrundelse og formål

Efter drøftelserne på topmødet i Göteborg om fair job og vækst i november 2017 gav stats- og regeringscheferne udtryk for deres vilje til at gøre mere inden for uddannelse og kultur. Kommissionen leverede startskuddet til drøftelserne med en meddelelse om "Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur", som indeholder en vision om et europæisk uddannelsesområde, som skal oprettes inden 2025. Visionen beskriver et Europa, hvor inklusiv uddannelse og forskning af høj kvalitet ikke hæmmes af landegrænser; hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat for at studere, lære eller arbejde er blevet standarden; hvor det at tale to sprog ud over ens modersmål er blevet langt mere udbredt og hvor folk har en stærk identitetsfølelse som europæere og en fornemmelse af Europas kulturarv og dens mangfoldighed.

Bedre tilegnelse af europæiske sprog bidrager til en gensidig forståelse og mobilitet i EU og til at øge produktiviteten, konkurrenceevnen og den økonomiske modstandsdygtighed. Sprog er grundlaget for et barns kognitive og sociale udvikling, og fordelene ved flersprogede kompetencer har betydning for alle livets aspekter.

Sproglige kompetencer vil spille en central rolle i bestræbelserne på at skabe et europæisk uddannelsesområde. Derfor gentog stats- og regeringscheferne i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 14. december 2017 deres ambition om "at fremme sproglæring, således at flere unge kan tale mindst to europæiske sprog ud over deres modersmål".

Manglende sproglige kompetencer er en hindring for mobilitet i Unionen og på verdensplan, både hvad angår uddannelse og adgang til det europæiske arbejdsmarked. Årsrapporten for 2017 om arbejdskraftmobilitet inden for EU indikerer, at sproglige hindringer kan overskygge økonomiske muligheder på forskellige arbejdsmarkeder i grænseregioner. I oplægget om styring af globaliseringen hedder det med rette, at "(en) verden med flere indbyrdes forbindelser har givet nye muligheder. Borgerne rejser, arbejder, uddanner sig og bor i andre lande end hjemlandet. De interagerer med hinanden på nettet og udveksler idéer, kulturer og erfaringer. Studerende har online-adgang til kurser ved førende universiteter i hele verden." Sproglige kompetencer er afgørende elementer for at få adgang til disse nye muligheder. En forbedring af unges sproglige kompetencer i EU kræver en overvejelse af, hvordan vi kan forbedre sprogundervisning og -indlæring i alle dele af den obligatoriske skolegang.

Denne henstilling fokuserer på sprogundervisning og sprogindlæring i den obligatoriske skolegang (som omfatter både almene og erhvervsrettede skoler); flersprogede kompetencer kan senere udvikles i et livslangt læringsperspektiv.

I øjeblikket gør medlemsstaterne ikke tilstrækkelige fremskridt til at kunne overholde det mål, som blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002, om en forbedret indsats for "meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog". Selv om de fleste elever i EU begynder at lære det første fremmesprog tidligere end i de foregående årtier, er ambitionsniveauet stadig lavt, når det gælder det andet fremmedsprog. Andelen af elever, der begynder at lære deres første fremmedsprog i grundskolens laveste trin, er nu på 83,8 %, hvilket er en stigning på 16,5 % i forhold til 2005. I 11 lande er det imidlertid ikke obligatorisk at lære endnu et fremmedsprog på et gymnasium eller en handelsskole/teknisk skole, og i 16 landes uddannelsessystemer bruger eleverne på erhvervsuddannelser betydeligt færre år på at lære fremmedsprog end eleverne på et gymnasium eller en handelsskole/teknisk skole.

Når perspektivet ændres fra deltagelse i læring til den faktiske tilegnelse af sproglige kompetencer, viser en række undersøgelser et generelt lavt færdighedsniveau blandt eleverne ved afslutningen af den obligatoriske skolegang samt en række store forskelle medlemsstaterne imellem. I 2012 præsenterede Kommissionen en analyse af sproglige kompetencer i Europa. På baggrund af den første europæiske undersøgelse af sproglige kompetencer viste analysen, at uddannelsessystemerne på trods af en række investeringer i sprogindlæring og -undervisning stadig kæmper med at forbedre de sproglige kompetencer.

Selv om der er udbredt enighed om, at en vurdering af sproglige kompetencer kan bidrage til at fremme flersprogethed og understøtte en mere effektiv sprogundervisning og sprogindlæring i skolerne, foreligger der ingen sammenlignelige data om sproglige kompetencer i Unionen. En undersøgelse af sammenligneligheden af sprogprøver i medlemsstaterne viste, at de nuværende metoder til vurdering og overvågning af forbedringer heller ikke giver et fuldstændigt billede af den enkeltes sproglige kompetencer. Det vil kræve en regelmæssig indsamling af supplerende data, hvis vi skal opnå et mere nøjagtigt og sammenligneligt billede af de sproglige kompetencer i Unionen.

Dette forslag omhandler a) behovet for at investere i sprogindlæring ved at fokusere på læringsresultater og b) muligheder for at forbedre sprogindlæringen i det obligatoriske skolegang ved at øge den sproglige bevidsthed i skoleundervisningen.

Sprogligt bevidste skoler integrerer sprogindlæring af både fremmedsprog og det sprog, der anvendes i skolen, i en tværfaglig tilgang baseret på en vurdering af de lærendes sproglige kompetencer og ved at hjælpe dem med at forbedre deres sproglige kompetencer afhængigt af behov, omstændigheder, evner og interesser.

Skoler og uddannelsescentre, som er meget sprogligt bevidste, kan blive fundamentet for det europæiske uddannelsesområde; de kan skabe øget interesse for andre lande, kulturer og sprog og danne grundlaget for læringsmobilitet og samarbejde på tværs af grænserne. Dette forslag til en henstilling indeholder konkrete muligheder for at forbedre sprogindlæringen og gøre det muligt for unge mennesker at tale to sprog som kvalificerede brugere og tilegne sig et andet fremmedsprog som uafhængige brugere.

Forslaget rejser desuden spørgsmålet om indførelsen af et benchmark for sprogindlæring i EU, som kan fremme udformningen af effektive og virkningsfulde sprogstrategier og en generel forbedring af sproglige kompetencer i hele EU.