Der er bred enighed om, at det er nødvendigt med flere reformer for at tackle de svagheder ved regelsættet om kapital og ved finansieringsinstitutters risikostyring, som bidrog til turbulensen på de globale finansmarkeder. Som led i sit svar på den finansielle krise gav Kommissionen i november 2008 en højniveaugruppe med Jacques de Larosière som formand mandat til at foreslå anbefalinger til, hvordan europæisk tilsyn og regulering på det finansielle område kan ændres. Gruppens 31 anbefalinger er et omfattende sæt forslag til forbedring af regulering og tilsyn på det finansielle område. For så vidt angår aflønningsstrukturer, henstilles der i Larosière-rapporten til, at lønincitamenter afpasses bedre efter aktionærernes interesser og rentabiliteten på lang sigt ved at lade aflønningsordningerne i den finansielle sektor bygge på princippet om, at bonusser bør afspejle faktiske resultater, og at de ikke bør være garanteret, samt at vurderingen af bonusser bør foregå inden for en flerårig ramme, og at udbetalingen af bonusser bør spredes ud over denne periode.

Med udgangspunkt i gruppens anbefalinger præsenterede Kommissionen i sin meddelelse "Fremdrift i den europæiske genopretning" til Det Europæiske Råd på forårsmødet den 4. marts 2009 et ambitiøst program for reform af finansielle tjenesteydelser. Nærværende forslag er en af de adskillige foranstaltninger, som Kommissionen allerede har truffet med henblik på at gennemføre nævnte program.

I meddelelsen hedder det, at et forslag til revision af kapitalkravsdirektivet, som skal fremsættes af Kommissionen senest i juni 2009, vil:
• omfatte bestemmelser, der skal stramme kapitalkravene i forbindelse med aktiver, som bankerne har i deres handelsbeholdninger med henblik på kortfristet gensalg
• øge kapitalkravene i forbindelse med komplekse securitisationer, både i bank- og i handelsbeholdningerne, og
• give tilsynsmyndighederne mulighed til at indføre "kapitalsanktioner" over for finansielle institutioner, hvis aflønningspolitikker viser sig at skabe uacceptable risici.

G20-lederne blev også enige om lignende målsætninger på mødet i London den 2. april 2009. Ifølge erklæringen om styrkelse af det finansielle system er der enighed om, at der skal træffes foranstaltninger, når opsvinget er sikret, med henblik på opnå bedre og mere kapital i banksystemet og større sammenhæng på internationalt plan, samt om at tilslutte sig og gennemføre Financial Stability Forums ("FSF") principper om aflønning og godtgørelser og støtte bæredygtige aflønningsordninger.

Samme dag offentliggjorde FSF en rapport vedrørende behandling af konjunkturforstærkende forhold i det finansielle system (Addressing Procyclicality in the Financial System) og en rapport vedrørende principper om forsvarlig aflønningspraksis i den finansielle sektor (Principles on Sound Compensation Practices in the financial industry), som tager sigte på at afpasse medarbejderincitamenter af ansatte efter virksomhedens rentabilitet på lang sigt.

Rapporten fra FSF vedrørende behandling af konjunkturforstærkende forhold indeholder anbefalinger om begrænsning af konjunkturforstærkende forhold inden for tre områder: regelsættet om bankkapital, hensættelser til dækning af tab på bankudlån samt gearing og værdiansættelse. Baselkomitéen for Banktilsyn har udstedt anbefalinger, som har til formål at mindske risikoen for, at regelsættet om kapital fremmer forplantning af chok mellem den finansielle og den reale sektor. Det foreslås bl.a. at gøre mindre brug af konjunkturbestemte value-at-risk-baserede kapitalestimater og at forbedre risikodækningen for gensecuritisationsinstrumenter og for misligholdelses- og migrationsrisikoen i forbindelse med ikke-securitisationskreditprodukter. Til underbygning af anbefalingerne fra FSF og G20 er Baselkomitéen nu i færd med at udarbejde mere detaljerede ændringer af de gældende bestemmelser, og det sker efter en tidsplan, som G20 har fastsat.

FSF's principper om forsvarlig aflønningspraksis indebærer effektiv styring af aflønningen, og at aflønningen er afpasset efter alle former for risici, afspejler resultaterne af risici og er følsom over for de givne risicis tidshorisont. Det anbefales endvidere, at virksomhedernes gennemførelse styrkes ved hjælp af tilsyn.

Kommissionen tog det første skridt i retning af at løse de problemer, som skyldes dårligt udformede aflønningsstrukturer, den 30. april 2009, da den vedtog henstillinger om ordningen for aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber og om aflønningspolitik i finanssektoren. I henhold til den meddelelse, som ledsagede henstillingerne, vil kapitalkravsdirektivet blive ændret, således at aflønningsordningerne i banker og investeringsselskaber falder inden for rammerne af forsigtighedstilsyn.

Det Europæiske Banktilsynsudvalg ("CEBS") har også opstillet principper om aflønningspolitik, som blev offentliggjort den 20. april 2009. Principperne gælder for aflønningspolitik inden for hele organisationen og fokuserer på nøgleaspekter, bl.a. ensretning af selskabets og individuelle målsætninger, styring med hensyn til tilsyn og beslutningstagning, resultatmåling og aflønningsformer.

Nærværende forslag tager sigte på at opfylde de forpligtelser, som fremgår af Kommissionens meddelelse af 4. marts, og er i overensstemmelse med de internationale målsætninger på højt niveau, som G20-lederne har vedtaget.

Endelig vil Kommissionen i overensstemmelse med tilsagnene i meddelelsen af 4. marts fremsætte forslag til yderligere ændring af kapitalkravsdirektivet i oktober 2009 med det formål at gå ind i problematikken omkring likviditetsrisici og umådeholden gearing, indføre bestemmelser om dynamiske kapitalreserver samt fjerne muligheder for nationale løsninger og fortolkninger for at komme videre i retning af et fælles regelsæt.