Endringsbestemmelser for innehavere av Schengen-visum for langvarig opphold
Avtalegrunnlag
Fortolkningsdom avsagt av EU-domstolen 4.3.2021
Norge meddelte godkjennelse av rettsakten 1. februar 2010 i henhold til vedtak fattet i Utenriksdepartementet 1. november 2010. Rettsakten trådte i kraft 1. februar 2011. Teksten er innrykket i «Overenskomster med fremmede stater» 2010, s. 942
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsforslaget, dansk utgave)
Den nuværende retlige situation
Disse forslag har til formål at gøre det lettere for tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i en af medlemsstaterne på grundlag af et "D"-visum til længerevarende ophold, der er udstedt af den pågældende medlemsstat, at færdes inden for Schengenområdet uden indre grænser.
I overensstemmelse med de nuværende Schengenregler kan en tredjelandsstatsborger med et nationalt visum til længerevarende ophold ("D"-visum) ved ophold på over tre måneder, kun opholde sig på den medlemsstats område, som udstedte visummet, og må i henhold til artikel 18 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen (Schengenkonventionen), ændret ved forordning (EF) nr. 1091/2001, være i transit gennem andre medlemsstater udelukkende med henblik på at nå frem til den medlemsstat, der udstedte visummet. Ifølge den nuværende fællesskabsret må indehavere af et D-visum således ikke rejse til andre medlemsstater under deres ophold og heller ikke være i transit gennem andre stater, når de vender tilbage til deres oprindelsesland, da Schengenkonventionen ikke indeholder bestemmelser herom.
Ordlyden af ovennævnte bestemmelse i Schengenkonventionen stammer fra den procedure, som medlemsstaterne sædvanligvis anvendte på det tidspunkt, og hvorved et D-visum omdannes til en opholdstilladelse, når den pågældende tredjelandsstatsborger ankommer til medlemsstatens område. Med en sådan opholdstilladelse kan tredjelandsstatsborgere færdes inden for Schengenområdet. Ved indgåelsen af Schengenkonventionen fandt medlemsstaterne det derfor ikke nødvendigt at fastsætte bestemmelser for hverken bevægelsesfrihed og hjemrejse på grundlag af et D-visum eller en anden transitrejse til den medlemsstat, der havde udstedt D-visummet.
Schengenkonventionen indeholder derfor kun bestemmelser om principperne om ækvivalens mellem Schengenopholdstilladelser og visa, der finder anvendelse i Schengenområdet. En opholdstilladelse udstedt af en medlemsstat giver tredjelandsstatsborgere, der har en opholdstilladelse og et gyldigt rejsedokument, mulighed for at færdes frit i op til tre måneder inden for de andre medlemsstaters områder under den pågældendes ophold (konventionens artikel 21).
Artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 562/2006 (Schengengrænsekodeksen) indeholder også bestemmelser vedrørende den mulighed, tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse udstedt af en medlemsstat, har for at passere en anden medlemsstats grænse uden visum til ophold i op til tre måneder.
I dette forslag forstås ved "medlemsstater" de EU-medlemsstater, der fuldt ud har gennemført Schengenreglerne.
Problemer i praksis
Stadig flere medlemsstater erstatter ikke D-visa med opholdstilladelser, når først tredjelandsstatsborgere er indrejst på deres område, eller erstatter det med væsentlig forsinkelse. Denne retlige situation og situationen i praksis har store negative følger for de muligheder, tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i en medlemsstat på grundlag af et Dvisum har for færdes i Schengenområdet. Da disse personer fortsat har ophold på grundlag af et D-visum, kan de under deres ophold ikke lovligt hverken rejse til andre medlemsstater af forskellige legitime årsager (f.eks. forretninger, konferencer eller besøg) eller være i transit på andre staters område, når de vender tilbage til deres hjemland.