Etablering av en kompetansegaranti
(Forslag) Rådsrekommandasjon (EU) .../... om etablering av en kompetansegaranti
(Proposal) Council Recommendation (EU) .../... on establishing a Skills Guarantee
Svensk departementsnotat offentliggjort 13.7.2016
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsforslaget, dansk utgave)
Forslagets begrundelse og formål
Færdigheder er vigtige
Høj produktivitet og holdbar konkurrenceevne og vækst afhænger af en velkvalificeret og tilpasningsdygtig arbejdsstyrke og af en fuld udnyttelse af de tilgængelige færdigheder. Beskæftigelsesegnethed er baseret på kvaliteten af vore færdigheder. Lande med en høj andel af voksne med utilstrækkelige grundlæggende færdigheder (læse-, skrive- og regnefærdigheder) og digitale færdigheder har lavere arbejdsproduktivitet og i sidste ende ringere udsigter til vækst og konkurrencedygtighed 1 . Der er spillerum til at udnytte Europas menneskelige kapital mere effektivt gennem hele livet og til at forbedre EU's menneskelige kapital ved at øge de generelle færdighedsniveauer. Ressourcer i medlemsstaterne og på EU-plan skal mobiliseres med henblik herpå. I den årlige vækstundersøgelse for 2016 2 understreges det, at innovationen og konkurrenceevnen styres af "intelligente investeringer i Europas humane kapital" og ved at udstyre folk med relevante færdigheder. Dette er grundlaget for høj produktivitet, hvilket er den bedste måde at forhindre ledighed og mindske risikoen for fattigdom og social udstødelse.
Grundlæggende færdigheder og uddannelsesniveau i Europa
Ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) undersøgelse af voksnes færdigheder (PIAAC) har en ud af fem voksne europæere (i alderen 16-65 år) kun elementære læse- og skrivefærdigheder, og en ud af fire har regnefærdigheder på det laveste niveau 3 og kan kun løse meget simple opgaver ved hjælp af IKT. OECD's PIAAC-undersøgelse viser også, at uddannelsesresultater hænger tæt sammen med niveauet af grundlæggende færdigheder, selv om færdighedsniveauet kan variere betydeligt blandt personer med ens kvalifikationer. Med hensyn til uddannelsesresultater har i gennemsnit omkring en fjerdedel af europæerne i aldersgruppen 25-64 år ingen sekundæruddannelse på andet trin. I nogle lande er andelen højere end 40 % og endda helt op til 57 %. Desuden er uddannelsesresultaterne ikke jævnt fordelt på befolkningsgrupperne. F.eks. har ca. 44 % af ikke-EU borgere ("tredjelandsstatsborgere" med ophold i EU ikke en sekundæruddannelse på andet trin (dvs. ca. 7 % af de voksne i EU har ingen sekundæruddannelse på andet trin) og har større sandsynlighed end EU-borgere for at have lave niveauer af grundlæggende færdigheder.
Ringe færdigheder kan påvirke enkeltpersoner på mange måder og have alvorlige konsekvenser. Personer med ringe færdigheder klarer sig generelt dårligere på arbejdsmarkedet (højere arbejdsløshed og langtidsledighed, langsommere overgang fra ledighed til arbejde, lavere løn osv.), og de er mere udsatte for fattigdom og social udstødelse. Under den økonomiske krise forringedes deres arbejdsmarkedsudsigter yderligere: Ledigheden for personer, der højst havde afsluttet en sekundæruddannelse på første trin, steg fra 9,7 % (i 2008) til 17,4 % (i 2014). Dette skal sammenlignes med en stigning på mindre end 3 procentpoint blandt personer med højere uddannelsesniveau. I de senere år er langt de fleste tab af arbejdspladser i befolkningen i den arbejdsdygtige alder sket blandt de lavtuddannede (over ni millioner tabte arbejdspladser).
Ringe færdigheder kan også have konsekvenser for børn af mennesker i denne situation. OECD's PIAAC-analyse viste, at børn af forældre med et lavt uddannelsesniveau i nogle lande har betydeligt ringere færdigheder på de testede områder end børn af forældre med et højere uddannelsesniveau.
Denne situation er forbundet med høje omkostninger ikke kun for den enkelte, men for økonomien og samfundet som helhed, herunder de offentlige udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og sociale ydelser.
Nye udfordringer
Nye måder at arbejde på, herunder modeller for kollaborativ økonomi, mere uafhængigt og kontraktbaseret arbejde, hyppigere jobskifte (af nødvendighed og mulighed) og ændringer i arbejdets tilrettelæggelse indvirker alle på de typer færdigheder, der er behov for. Ifølge prognoserne vil ufaglærte arbejdspladser ikke forsvinde, men de vil højst kunne beskæftige 15 % af arbejdsstyrken 4 . Tendensen hen imod mere færdighedsintensive job på alle niveauer vil fortsætte, og antallet af traditionelle manuelle eller rutineprægede job vil falde, eller de vil udvikle sig til job, der kræver mere avancerede færdigheder
Den demografiske udvikling betyder en stadig mindre arbejdsstyrke, idet befolkningen i den arbejdsdygtige alder (20-64 år) forventes at falde fra 306 millioner til 269 millioner. Disse tendenser kan forværre misforholdet mellem efterspurgte og udbudte færdigheder og manglen på færdigheder på arbejdsmarkedet, hvilket hæmmer investeringer, innovation og vækst. Misforhold mellem efterspurgte og udbudte færdigheder og mangel på færdigheder kan også hæmme produktivitetsvæksten og en omfordeling af ressourcer mellem sektorer inden for og på tværs af medlemsstaterne, hvilket igen kan skabe hindringer for at udnytte det indre marked fuldt ud og yderligere forringe modstandskraften over for påvirkninger i sårbare økonomier. Dette er en udfordring, men også en mulighed for at integrere uudnyttet human kapital i arbejdsmarkedet, især blandt voksne med ringe færdigheder. For at udligne den demografiske udvikling er der et klart behov for at øge beskæftigelsesgraden, øge arbejdsstyrkens produktivitet og fastholde de ældre generationer på arbejdsmarkedet i længere tid. Migranter kan også bidrage til at udfylde denne kløft, forudsat at deres færdigheder opfylder arbejdsmarkedets behov og anvendes efter hensigten.
Størsteparten af Europas arbejdsstyrke i de næste to årtier er allerede voksne i dag. Investeringer i løbende forbedring af deres færdigheder vil være afgørende for, om EU kan høste fordelene ved teknologiske fremskridt og sikre sin konkurrenceevne. Der skal gøres mere for at støtte den fortsatte udvikling af arbejdsstyrkens færdigheder.
Hindringer for opkvalificering
Alle disse udfordringer kan kun imødegås ved at sætte mennesker – uanset om de er i beskæftigelse eller ej – i stand til at tilegne sig de færdigheder, de skal bruge for at komme ind på arbejdsmarkedet eller for at holde trit med de stadig stigende krav til færdigheder, hvis de er i beskæftigelse.
En betydelig andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder mangler imidlertid de grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder og de digitale færdigheder, de skal have for at deltage i erhvervsuddannelse for fortsat holde trit med de skiftende krav, der stilles på deres arbejdsplads, og derved undgå tab af færdigheder. Arbejdstagere med ringe færdigheder, ældre arbejdstagere og arbejdstagere uden mulighed for at videreudvikle deres færdigheder i løbet af deres arbejdsliv er mest udsatte, når det gælder risikoen for forældelse af færdigheder.
Personer med ringe færdigheder, som har et job, er desuden ofte beskæftiget på arbejdspladser, der ikke tilbyder oplæring på jobbet, modtager sjældnere efteruddannelse tilrettelagt af arbejdsgiveren og går oftere glip af mulighederne for fortsat læring sammenlignet med personer med bedre færdigheder. Resultatet er, at de er fanget i en fælde med "lave færdigheder-ringe job", ufaglært arbejde og færre muligheder for at forbedre deres færdigheder.
Løsningen på disse udfordringer er indlysende (nemlig at opkvalificere de personer, som mangler de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for komme ind på eller holde trit med arbejdsmarkedet), men den væsentligste hindring for dette er den begrænsede deltagelse af voksne, især voksne med ringe færdigheder, i uddannelse. Ifølge den europæiske arbejdsstyrkeundersøgelse havde kun 10,8 % af alle voksne deltaget i en form for læring i de sidste fire uger inden undersøgelsen. Dette skal sammenlignes med det fastsatte europæiske mål på 15 % inden 2020. For lavtuddannede voksne er deltagelsen endnu lavere: I gennemsnit deltog kun 4,3 % af dem i læring 5 . Der er således et spørgsmål om lige adgang til læringsmuligheder, som skal tackles, hvilket også vedrører tredjelandsstatsborgere.
Den begrænsede deltagelse i videreuddannelse skyldes både strukturelle og situationsbetingede hindringer, som hænger uløseligt sammen.
Strukturelle hindringer hænger blandt andet sammen med, at de pågældende personer får begrænset vejledning om fordelene ved opkvalificering, læringsmuligheder og støtteforanstaltninger, men også med den begrænsede adgang til læringsmuligheder, der er tilpasset voksne.
I de fleste medlemsstater fokuser vejledningstjenesterne overvejende deres indsats på hurtigt at få arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet. I de fleste tilfælde findes der ingen specifikke støtteforanstaltninger, hvorigennem de kan få læringsmuligheder og forbedre deres færdigheder. Voksne, som er i beskæftigelse, eller som ikke er erhvervsaktive og desuden har ringe færdigheder, har også brug for videreuddannelse og ville opnå fordele, hvis de fik adgang til vejledningstjenester.
Voksne deltager desuden kun sjældent i videreuddannelse, hvis dette betyder, at de skal i skole og starte helt forfra igen. Deres deltagelse kan øges ved at give dem en chance for at få de færdigheder, de har opnået gennem ikkeformel og uformel læring valideret og anerkendt, og for at identificere deres behov for opkvalificering ved hjælp af en vurdering af deres færdigheder. I Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring blev medlemsstaterne opfordret til at indføre nationale ordninger til validering af ikkeformel og uformel læring inden udgangen af 2018. Den seneste opgørelse (2014) over ikkeformel og uformel læring viser, at der generelt er gjort gode fremskridt med at fastlægge valideringsordninger. Der skal dog gøres en større indsats for at gøre disse bredt tilgængelige. Kun i otte lande har dårligt stillede og lavtuddannede grupper særlige muligheder for at få valideret deres færdigheder, mens der i 15 medlemsstater ikke findes et system til kortlægning af færdigheder.
Da situationen varierer medlemsstaterne imellem, og da gruppen af voksne med ringe færdigheder omfatter flere meget forskellige delgrupper (f.eks. beskæftigede, arbejdsløse, ikke erhvervsaktive, folk i landområder, migranter, dårligt stillede minoritetsgrupper), findes der ingen "on-size-fits-all"-løsning. Inden for hver af delgrupperne har den enkelte person desuden specifikke behov, så der er brug for en skræddersyet tilgang. Tilgængeligheden af individualiseret støtte varierer dog landene imellem.
Fleksible læringsforløb (f.eks. fjernundervisning, blandet læring, modulopbygget undervisning osv.) har vist sig at fremme voksnes deltagelse i læring, men opfylder i mange tilfælde endnu ikke deres behov. Kun halvdelen af medlemsstaterne har gennemført særlige programmer eller rammer for at give voksne nogle grundlæggende færdigheder. Kun 3,6 % af europæerne har taget en sekundæruddannelse på andet trin, efter at de fyldte 25 år, og der er betydelige forskelle mellem landene. I medlemsstater, der tilbyder fleksible modulopbyggede programmer, er der tilsyneladende flere voksne, som tager en sekundæruddannelse på andet trin, efter at de er fyldt 25 år.
Situationsbetingede hindringer vedrører den specifikke kontekst for de berørte personer og kan omfatte ansvar for familien, uoverensstemmende tidsplaner, omkostninger, manglende arbejdsgiverstøtte, afstand osv. Blandt disse nævnes de to første oftest i voksenundervisningsundersøgelsen. Manglende motivation er endnu en hindring, der også kan skyldes en manglende bevidsthed om behovet for opkvalificering og fordelene ved at investere i færdigheder. Undersøgelser viser også, at personer med meget ringe grundlæggende færdigheder ofte ikke kan eller ikke vil erkende deres svagheder og derfor ikke ser et behov for at forbedre deres færdigheder.
Mål
Dette initiativ tager sigte på at forbedre folks chancer i livet og deres beskæftigelsesegnethed, hvilket således fører til en mere modstandsdygtig menneskelig kapitalmasse og større og mere inklusiv vækst i hele EU. For at opnå en reel virkning skal der gøres en betydelig politisk og økonomisk indsats. I overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten vil medlemsstaterne skulle mobilisere tilstrækkelige offentlige investeringer i menneskers færdigheder. Medlemsstaterne vil imidlertid drage nytte af disse investeringer, da de vil bidrage til at bringe flere mennesker i arbejde og øge arbejdsstyrkens produktivitet.
Hensigten med initiativet er at yde støtte til enkeltpersoner, der har forladt uddannelsessystemet uden en sekundæruddannelse på andet trin, så de kan få adgang til opkvalificering og forbedre deres læse-, skrive- og regnefærdigheder og digitale færdigheder eller erhverve kvalifikationer på EQF-niveau 4 eller tilsvarende. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) niveau 4 6 er i de fleste lande det kvalifikationsniveau, der svarer til en sekundæruddannelse på andet trin.
Færdighedsgarantien omfatter tre faser:
- vurdering af færdigheder, så lavtuddannede voksne kan identificere deres eksisterende færdigheder og deres behov for opkvalificering
- udformning og levering af et skræddersyet uddannelsestilbud, der er tilpasset den enkeltes specifikke situation og bygger videre på de eksisterende færdigheder
- validering og anerkendelse af færdigheder, som er erhvervet gennem individuelle opkvalificeringsforløb.
Henstillingen omhandler voksne, der har forladt uddannelsessystemet uden at have afsluttet en sekundæruddannelse på andet trin (EQF-niveau 4) og som ikke er omfattet af ungdomsgarantien.
I henstillingen fastsættes et "forløb" bestående af en forbundet serie af målrettede tiltag, der kan forstærke og styrke den personligt tilpassede støtte til denne gruppe, og som kan føre til udviklingen af de nødvendige færdigheder og kvalifikationer.
Disse foranstaltninger indgår i en mere omfattende serie af politikforanstaltninger, som skal tackle den bredere udfordring med hensyn til færdigheder, nemlig at hæve det overordnede færdighedsniveau i EU, at udnytte de eksisterende færdigheder bedre og at forudse, hvilke færdigheder der er behov for.
Når medlemsstaterne udformer deres tiltag, kan de tage udgangspunkt i flere års gensidig læring og erfaring fra uddannelses- og beskæftigelsespolitikkerne samt fra finansieringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde og navnlig Den Europæiske Socialfond.
Forslagets begrundelse og formål
Færdigheder er vigtige
Høj produktivitet og holdbar konkurrenceevne og vækst afhænger af en velkvalificeret og tilpasningsdygtig arbejdsstyrke og af en fuld udnyttelse af de tilgængelige færdigheder. Beskæftigelsesegnethed er baseret på kvaliteten af vore færdigheder. Lande med en høj andel af voksne med utilstrækkelige grundlæggende færdigheder (læse-, skrive- og regnefærdigheder) og digitale færdigheder har lavere arbejdsproduktivitet og i sidste ende ringere udsigter til vækst og konkurrencedygtighed 1 . Der er spillerum til at udnytte Europas menneskelige kapital mere effektivt gennem hele livet og til at forbedre EU's menneskelige kapital ved at øge de generelle færdighedsniveauer. Ressourcer i medlemsstaterne og på EU-plan skal mobiliseres med henblik herpå. I den årlige vækstundersøgelse for 2016 2 understreges det, at innovationen og konkurrenceevnen styres af "intelligente investeringer i Europas humane kapital" og ved at udstyre folk med relevante færdigheder. Dette er grundlaget for høj produktivitet, hvilket er den bedste måde at forhindre ledighed og mindske risikoen for fattigdom og social udstødelse.
Grundlæggende færdigheder og uddannelsesniveau i Europa
Ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) undersøgelse af voksnes færdigheder (PIAAC) har en ud af fem voksne europæere (i alderen 16-65 år) kun elementære læse- og skrivefærdigheder, og en ud af fire har regnefærdigheder på det laveste niveau 3 og kan kun løse meget simple opgaver ved hjælp af IKT. OECD's PIAAC-undersøgelse viser også, at uddannelsesresultater hænger tæt sammen med niveauet af grundlæggende færdigheder, selv om færdighedsniveauet kan variere betydeligt blandt personer med ens kvalifikationer. Med hensyn til uddannelsesresultater har i gennemsnit omkring en fjerdedel af europæerne i aldersgruppen 25-64 år ingen sekundæruddannelse på andet trin. I nogle lande er andelen højere end 40 % og endda helt op til 57 %. Desuden er uddannelsesresultaterne ikke jævnt fordelt på befolkningsgrupperne. F.eks. har ca. 44 % af ikke-EU borgere ("tredjelandsstatsborgere" med ophold i EU ikke en sekundæruddannelse på andet trin (dvs. ca. 7 % af de voksne i EU har ingen sekundæruddannelse på andet trin) og har større sandsynlighed end EU-borgere for at have lave niveauer af grundlæggende færdigheder.
Ringe færdigheder kan påvirke enkeltpersoner på mange måder og have alvorlige konsekvenser. Personer med ringe færdigheder klarer sig generelt dårligere på arbejdsmarkedet (højere arbejdsløshed og langtidsledighed, langsommere overgang fra ledighed til arbejde, lavere løn osv.), og de er mere udsatte for fattigdom og social udstødelse. Under den økonomiske krise forringedes deres arbejdsmarkedsudsigter yderligere: Ledigheden for personer, der højst havde afsluttet en sekundæruddannelse på første trin, steg fra 9,7 % (i 2008) til 17,4 % (i 2014). Dette skal sammenlignes med en stigning på mindre end 3 procentpoint blandt personer med højere uddannelsesniveau. I de senere år er langt de fleste tab af arbejdspladser i befolkningen i den arbejdsdygtige alder sket blandt de lavtuddannede (over ni millioner tabte arbejdspladser).
Ringe færdigheder kan også have konsekvenser for børn af mennesker i denne situation. OECD's PIAAC-analyse viste, at børn af forældre med et lavt uddannelsesniveau i nogle lande har betydeligt ringere færdigheder på de testede områder end børn af forældre med et højere uddannelsesniveau.
Denne situation er forbundet med høje omkostninger ikke kun for den enkelte, men for økonomien og samfundet som helhed, herunder de offentlige udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og sociale ydelser.
Nye udfordringer
Nye måder at arbejde på, herunder modeller for kollaborativ økonomi, mere uafhængigt og kontraktbaseret arbejde, hyppigere jobskifte (af nødvendighed og mulighed) og ændringer i arbejdets tilrettelæggelse indvirker alle på de typer færdigheder, der er behov for. Ifølge prognoserne vil ufaglærte arbejdspladser ikke forsvinde, men de vil højst kunne beskæftige 15 % af arbejdsstyrken 4 . Tendensen hen imod mere færdighedsintensive job på alle niveauer vil fortsætte, og antallet af traditionelle manuelle eller rutineprægede job vil falde, eller de vil udvikle sig til job, der kræver mere avancerede færdigheder
Den demografiske udvikling betyder en stadig mindre arbejdsstyrke, idet befolkningen i den arbejdsdygtige alder (20-64 år) forventes at falde fra 306 millioner til 269 millioner. Disse tendenser kan forværre misforholdet mellem efterspurgte og udbudte færdigheder og manglen på færdigheder på arbejdsmarkedet, hvilket hæmmer investeringer, innovation og vækst. Misforhold mellem efterspurgte og udbudte færdigheder og mangel på færdigheder kan også hæmme produktivitetsvæksten og en omfordeling af ressourcer mellem sektorer inden for og på tværs af medlemsstaterne, hvilket igen kan skabe hindringer for at udnytte det indre marked fuldt ud og yderligere forringe modstandskraften over for påvirkninger i sårbare økonomier. Dette er en udfordring, men også en mulighed for at integrere uudnyttet human kapital i arbejdsmarkedet, især blandt voksne med ringe færdigheder. For at udligne den demografiske udvikling er der et klart behov for at øge beskæftigelsesgraden, øge arbejdsstyrkens produktivitet og fastholde de ældre generationer på arbejdsmarkedet i længere tid. Migranter kan også bidrage til at udfylde denne kløft, forudsat at deres færdigheder opfylder arbejdsmarkedets behov og anvendes efter hensigten.
Størsteparten af Europas arbejdsstyrke i de næste to årtier er allerede voksne i dag. Investeringer i løbende forbedring af deres færdigheder vil være afgørende for, om EU kan høste fordelene ved teknologiske fremskridt og sikre sin konkurrenceevne. Der skal gøres mere for at støtte den fortsatte udvikling af arbejdsstyrkens færdigheder.
Hindringer for opkvalificering
Alle disse udfordringer kan kun imødegås ved at sætte mennesker – uanset om de er i beskæftigelse eller ej – i stand til at tilegne sig de færdigheder, de skal bruge for at komme ind på arbejdsmarkedet eller for at holde trit med de stadig stigende krav til færdigheder, hvis de er i beskæftigelse.
En betydelig andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder mangler imidlertid de grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder og de digitale færdigheder, de skal have for at deltage i erhvervsuddannelse for fortsat holde trit med de skiftende krav, der stilles på deres arbejdsplads, og derved undgå tab af færdigheder. Arbejdstagere med ringe færdigheder, ældre arbejdstagere og arbejdstagere uden mulighed for at videreudvikle deres færdigheder i løbet af deres arbejdsliv er mest udsatte, når det gælder risikoen for forældelse af færdigheder.
Personer med ringe færdigheder, som har et job, er desuden ofte beskæftiget på arbejdspladser, der ikke tilbyder oplæring på jobbet, modtager sjældnere efteruddannelse tilrettelagt af arbejdsgiveren og går oftere glip af mulighederne for fortsat læring sammenlignet med personer med bedre færdigheder. Resultatet er, at de er fanget i en fælde med "lave færdigheder-ringe job", ufaglært arbejde og færre muligheder for at forbedre deres færdigheder.
Løsningen på disse udfordringer er indlysende (nemlig at opkvalificere de personer, som mangler de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for komme ind på eller holde trit med arbejdsmarkedet), men den væsentligste hindring for dette er den begrænsede deltagelse af voksne, især voksne med ringe færdigheder, i uddannelse. Ifølge den europæiske arbejdsstyrkeundersøgelse havde kun 10,8 % af alle voksne deltaget i en form for læring i de sidste fire uger inden undersøgelsen. Dette skal sammenlignes med det fastsatte europæiske mål på 15 % inden 2020. For lavtuddannede voksne er deltagelsen endnu lavere: I gennemsnit deltog kun 4,3 % af dem i læring 5 . Der er således et spørgsmål om lige adgang til læringsmuligheder, som skal tackles, hvilket også vedrører tredjelandsstatsborgere.
Den begrænsede deltagelse i videreuddannelse skyldes både strukturelle og situationsbetingede hindringer, som hænger uløseligt sammen.
Strukturelle hindringer hænger blandt andet sammen med, at de pågældende personer får begrænset vejledning om fordelene ved opkvalificering, læringsmuligheder og støtteforanstaltninger, men også med den begrænsede adgang til læringsmuligheder, der er tilpasset voksne.
I de fleste medlemsstater fokuser vejledningstjenesterne overvejende deres indsats på hurtigt at få arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet. I de fleste tilfælde findes der ingen specifikke støtteforanstaltninger, hvorigennem de kan få læringsmuligheder og forbedre deres færdigheder. Voksne, som er i beskæftigelse, eller som ikke er erhvervsaktive og desuden har ringe færdigheder, har også brug for videreuddannelse og ville opnå fordele, hvis de fik adgang til vejledningstjenester.
Voksne deltager desuden kun sjældent i videreuddannelse, hvis dette betyder, at de skal i skole og starte helt forfra igen. Deres deltagelse kan øges ved at give dem en chance for at få de færdigheder, de har opnået gennem ikkeformel og uformel læring valideret og anerkendt, og for at identificere deres behov for opkvalificering ved hjælp af en vurdering af deres færdigheder. I Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring blev medlemsstaterne opfordret til at indføre nationale ordninger til validering af ikkeformel og uformel læring inden udgangen af 2018. Den seneste opgørelse (2014) over ikkeformel og uformel læring viser, at der generelt er gjort gode fremskridt med at fastlægge valideringsordninger. Der skal dog gøres en større indsats for at gøre disse bredt tilgængelige. Kun i otte lande har dårligt stillede og lavtuddannede grupper særlige muligheder for at få valideret deres færdigheder, mens der i 15 medlemsstater ikke findes et system til kortlægning af færdigheder.
Da situationen varierer medlemsstaterne imellem, og da gruppen af voksne med ringe færdigheder omfatter flere meget forskellige delgrupper (f.eks. beskæftigede, arbejdsløse, ikke erhvervsaktive, folk i landområder, migranter, dårligt stillede minoritetsgrupper), findes der ingen "on-size-fits-all"-løsning. Inden for hver af delgrupperne har den enkelte person desuden specifikke behov, så der er brug for en skræddersyet tilgang. Tilgængeligheden af individualiseret støtte varierer dog landene imellem.
Fleksible læringsforløb (f.eks. fjernundervisning, blandet læring, modulopbygget undervisning osv.) har vist sig at fremme voksnes deltagelse i læring, men opfylder i mange tilfælde endnu ikke deres behov. Kun halvdelen af medlemsstaterne har gennemført særlige programmer eller rammer for at give voksne nogle grundlæggende færdigheder. Kun 3,6 % af europæerne har taget en sekundæruddannelse på andet trin, efter at de fyldte 25 år, og der er betydelige forskelle mellem landene. I medlemsstater, der tilbyder fleksible modulopbyggede programmer, er der tilsyneladende flere voksne, som tager en sekundæruddannelse på andet trin, efter at de er fyldt 25 år.
Situationsbetingede hindringer vedrører den specifikke kontekst for de berørte personer og kan omfatte ansvar for familien, uoverensstemmende tidsplaner, omkostninger, manglende arbejdsgiverstøtte, afstand osv. Blandt disse nævnes de to første oftest i voksenundervisningsundersøgelsen. Manglende motivation er endnu en hindring, der også kan skyldes en manglende bevidsthed om behovet for opkvalificering og fordelene ved at investere i færdigheder. Undersøgelser viser også, at personer med meget ringe grundlæggende færdigheder ofte ikke kan eller ikke vil erkende deres svagheder og derfor ikke ser et behov for at forbedre deres færdigheder.
Mål
Dette initiativ tager sigte på at forbedre folks chancer i livet og deres beskæftigelsesegnethed, hvilket således fører til en mere modstandsdygtig menneskelig kapitalmasse og større og mere inklusiv vækst i hele EU. For at opnå en reel virkning skal der gøres en betydelig politisk og økonomisk indsats. I overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten vil medlemsstaterne skulle mobilisere tilstrækkelige offentlige investeringer i menneskers færdigheder. Medlemsstaterne vil imidlertid drage nytte af disse investeringer, da de vil bidrage til at bringe flere mennesker i arbejde og øge arbejdsstyrkens produktivitet.
Hensigten med initiativet er at yde støtte til enkeltpersoner, der har forladt uddannelsessystemet uden en sekundæruddannelse på andet trin, så de kan få adgang til opkvalificering og forbedre deres læse-, skrive- og regnefærdigheder og digitale færdigheder eller erhverve kvalifikationer på EQF-niveau 4 eller tilsvarende. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) niveau 4 6 er i de fleste lande det kvalifikationsniveau, der svarer til en sekundæruddannelse på andet trin.
Færdighedsgarantien omfatter tre faser:
- vurdering af færdigheder, så lavtuddannede voksne kan identificere deres eksisterende færdigheder og deres behov for opkvalificering
- udformning og levering af et skræddersyet uddannelsestilbud, der er tilpasset den enkeltes specifikke situation og bygger videre på de eksisterende færdigheder
- validering og anerkendelse af færdigheder, som er erhvervet gennem individuelle opkvalificeringsforløb.
Henstillingen omhandler voksne, der har forladt uddannelsessystemet uden at have afsluttet en sekundæruddannelse på andet trin (EQF-niveau 4) og som ikke er omfattet af ungdomsgarantien.
I henstillingen fastsættes et "forløb" bestående af en forbundet serie af målrettede tiltag, der kan forstærke og styrke den personligt tilpassede støtte til denne gruppe, og som kan føre til udviklingen af de nødvendige færdigheder og kvalifikationer.
Disse foranstaltninger indgår i en mere omfattende serie af politikforanstaltninger, som skal tackle den bredere udfordring med hensyn til færdigheder, nemlig at hæve det overordnede færdighedsniveau i EU, at udnytte de eksisterende færdigheder bedre og at forudse, hvilke færdigheder der er behov for.
Når medlemsstaterne udformer deres tiltag, kan de tage udgangspunkt i flere års gensidig læring og erfaring fra uddannelses- og beskæftigelsespolitikkerne samt fra finansieringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde og navnlig Den Europæiske Socialfond.