Minimumsindkomst er kontantudbetalinger, der hjælper husstande, der har brug for det, ved at udligne forskellen op til et vist indkomstniveau, så de kan betale deres regninger og leve et værdigt liv. De er særlig vigtige i økonomiske nedgangstider og bidrager til at afbøde fald i husstandsindkomsten for de mennesker, der har størst behov, og bidrager dermed til bæredygtig og inklusiv vækst. De suppleres generelt med naturalydelser, der giver adgang til tjenesteydelser, og målrettede incitamenter til at komme ind på arbejdsmarkedet. På denne måde er minimumsindkomstordninger ikke et passivt redskab, men fungerer som springbræt for at forbedre inklusions- og beskæftigelsesmulighederne. Veludformede minimumsindkomstordninger sikrer en balance mellem bekæmpelse af fattigdom, tilskyndelse til arbejde og fastholdelse af bæredygtige budgetomkostninger.

Minimumsindkomst og sociale sikkerhedsnet skal omfatte tilstrækkelige incitamenter og støtte til, at arbejdsdygtige støttemodtagere kan vende tilbage på arbejdsmarkedet. De skal derfor udformes sådan, at de også bidrager til fuldt ud at realisere potentialet i den grønne og den digitale omstilling ved at støtte omstillinger på arbejdsmarkedet og en aktiv deltagelse af dårligt stillede personer.

De sociale og økonomiske fordele ved tilstrækkelige og målrettede sociale sikkerhedsnet blev endnu vigtigere under nedlukningerne i forbindelse med covid-19-pandemien. Tilstrækkelig minimumsindkomst er yderst relevant i den aktuelle situation med stigende energipriser og inflation som følge af Ruslands invasion af Ukraine, da indkomstordninger kan målrettes specifikt til fordel for sårbare grupper.

Forslaget vil bidrage til at nå EU's sociale mål for 2030 om at reducere antallet af personer, der er i risiko for fattigdom eller udstødelse, med mindst 15 mio. mennesker som fastsat i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det vil også hjælpe EU-landene med at nå målet om, at mindst 78 % af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse.

Valdis Dombrovskis, ledende næstformand med ansvar for en økonomi, der tjener alle, udtaler: "Sociale beskyttelsessystemer bidrager til at mindske sociale uligheder og forskelle. De sikrer et værdigt liv for dem, der ikke er arbejdsdygtige — og opfordrer de arbejdsdygtige til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I en tid hvor mange mennesker kæmper med at få pengene til at slå til, vil det i efteråret være vigtigt, at EU-landene moderniserer deres sociale sikkerhedsnet med en tilgang til aktiv inklusion for at hjælpe dem, der har størst behov. På den måde kan vi bekæmpe fattigdom og social udstødelse og hjælpe flere mennesker i arbejde i disse udfordrende tider."

Kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicolas Schmit, udtaler: "I dag er mere end en ud af fem personer i EU i risiko for fattigdom og social udstødelse. Der findes minimumsindkomstordninger i alle EU-lande, men analyser viser, at de ikke altid er tilstrækkelige og når ud til alle dem, der har behov for det, eller motiverer folk til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I en situation med kraftigt stigende leveomkostninger og usikkerhed må vi sørge for, at vores sikkerhedsnet kan løfte denne opgave. Vi bør være særligt opmærksomme på at få unge tilbage i arbejde, også gennem indkomststøtte, så de ikke bliver fanget i en ond cirkel af udstødelse."

Veludformede sociale sikkerhedsnet skal hjælpe nødlidende mennesker

Selv om der findes minimumsindkomster i alle EU-lande, er der stor forskel på deres tilstrækkelighed, rækkevidde og effektivitet med hensyn til at støtte mennesker.

Det forslag til Rådets henstilling, der fremlægges i dag, indeholder en klar vejledning til EU-landene i, hvordan de kan sikre, at deres minimumsindkomstordninger effektivt bekæmper fattigdom og fremmer aktiv integration i samfundet og på arbejdsmarkedet.

Det henstilles til EU-landene at:

• forbedre indkomststøttens tilstrækkelighed:

• Indkomststøttens niveau fastsættes ved hjælp af en gennemsigtig og robust metode.
• Det skal sikres, at indkomststøtten gradvist opfylder en række kriterier for tilstrækkelighed, samtidig med at incitamenterne til at arbejde bevares. EU-landene bør opnå et passende niveau af indkomststøtte senest ved udgangen af 2030 og samtidig sikre de offentlige finansers holdbarhed.
• Indkomststøttens niveaurevideres hvert år og justeres om nødvendigt.

• forbedre minimumsindkomstens dækning og udbredelse:

• Kriterierne for støtteberettigelse bør være gennemsigtige og ikke-diskriminerende. For at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og økonomisk uafhængighed, navnlig for kvinder og unge voksne, bør EU-landene f.eks. gøre det lettere at modtage indkomststøtte pr. person i stedet for pr. husstand, uden at dette nødvendigvis øger det samlede ydelsesniveau pr. husstand. Desuden er der behov for yderligere tiltag til at sikre udbredelsen af minimumsindkomst blandt husstande med enlige forsørgere, hovedsagelig kvinder.
• Ansøgningsprocedurerne bør være tilgængelige, enkle og ledsages af brugervenligt informationsmateriale.
• Der bør træffes afgørelse om en ansøgning om minimumsindkomst senest 30 dage efter indgivelsen, og det skal være muligt at tage denne afgørelse op til fornyet vurdering.
• Minimumsindkomstordninger bør tilpasses ved socioøkonomiske kriser, f.eks. ved at der indføres yderligere fleksibilitet med hensyn til støtteberettigelse.

• forbedre adgangen til rummelige arbejdsmarkeder:

• Aktiveringsforanstaltninger bør give tilstrækkelige incitamenter til at komme ind på (eller vende tilbage til) arbejdsmarkedet med særlig vægt på at hjælpe unge voksne.
• Minimumsindkomstordninger bør hjælpe folk med at finde et job og beholde det, f.eks. gennem inklusiv uddannelse samt støtte under og efter jobformidling og mentorordninger.  
• Det bør være muligt at kombinere indkomststøtte med arbejdsindkomst i kortere perioder, f.eks. under prøvetid eller praktikophold.

• forbedre adgangen til understøttende og væsentlige tjenester:

• Modtagerne bør have effektiv adgang til støttetjenester af høj kvalitet såsom (sundheds)pleje og uddannelse. Tjenester i forbindelse med social inklusion som f.eks. rådgivning og coaching bør være tilgængelige for dem, der har behov for det.
•  Desuden bør modtagerne løbende have effektiv adgang til basale tjenester såsom el- og gasforsyning.

• fremme individualiseret støtte:

• EU-landene bør foretage en individuel, flerdimensionel behovsvurdering for at identificere de hindringer, som modtagerne står over for i forbindelse med social inklusion og/eller beskæftigelse, og den støtte, der er nødvendig for at tackle dem.
• På dette grundlag bør modtagerne senest tre måneder efter at have fået adgang til minimumsindkomst modtage en inklusionsplan, der fastlægger fælles mål, en tidsplan og en skræddersyet støttepakke for at nå disse mål.

• øge effektiviteten i forvaltningen af sociale sikkerhedsnet på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan samt af overvågnings- og rapporteringsmekanismer.

Der findes EU-midler til rådighed for at støtte EU-landene i bestræbelserne på at forbedre deres minimumsindkomstordninger og sociale infrastruktur gennem reformer og investeringer.

Bedre konsekvensanalyser med henblik på retfærdige politikker

Kommissionen fremlægger i dag også en meddelelse om bedre vurdering af de fordelingsmæssige virkninger af EU-landenes reformer. Den indeholder vejledning i, hvordan politikkerne bedre kan målrettes på en gennemsigtig måde, idet det sikres, at de bidrager til at tackle de eksisterende uligheder, og under hensyntagen til indvirkningen på forskellige geografiske områder og befolkningsgrupper såsom kvinder, børn og lavindkomsthusstande. Meddelelsen indeholder vejledning om politikområder, værktøjer, indikatorer, tidsplan, data og formidling af vurderingen. Den vejledning, der fremlægges i dag, er også relevant for EU-landene, når de udformer deres minimumsindkomstordninger.

De næste skridt

Kommissionens forslag til Rådets henstilling om tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv integration, vil blive drøftet af EU-landene med henblik på vedtagelse i Rådet. Når den er vedtaget, bør EU-landene hvert tredje år aflægge rapport til Kommissionen om deres fremskridt med gennemførelsen. Kommissionen vil også overvåge fremskridt i forbindelse med gennemførelsen af denne henstilling i forbindelse med det europæiske semester. Den foreslåede retsakt — en henstilling fra Rådet — giver EU-landene tilstrækkeligt spillerum til at afgøre, hvordan målene for dette initiativ bedst kan nås under hensyntagen til deres særlige forhold.