EU-rammeverk for fremme av grønne investeringer: bestemmelser om klassifiseringssystemet på energiområdet

Tittel

(Utkast) Delegert kommisjonsforordning (EU) .../... om endring av delegert forordning (EU) 2021/2139 med hensyn til økonomiske aktiviteter på visse energiområder og delegert forordning (EU) 2021/2178 med hensyn til særlige opplysninger som skal offentliggjøres for disse økonomiske aktivitetene

(Draft) Commission Delegated Regulation (EU) .../... amending Delegated Regulation (EU) 2021/2139 as regards economic activities in certain energy sectors and Delegated Regulation (EU) 2021/2178 as regards specific public disclosures for those economic activities

Siste nytt

Omtale publisert i Stortingets EU/EØS-nytt 22.3.2022

Foto av Markus Distelrath - Pixabay

Europakommisjonen ble 2. februar 2022 enig om hvilke energiinvesteringer EU-landene skal kunne klassifisere som grønne. Til tross for motstand fra flere land og miljø­organisasjoner, åpnes det for at investeringer til gass- og atomkraftverk på visse betingelser kan merkes som grønne. EUs klassifiseringssystem for investeringer er knyttet EUs mål om klimanøytralitet i 2050. Den delegerte forordningen må klareres av Europaparlamentet og Rådet, som ikke kan endre den, men de kan nedlegge veto.

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 2.2.2022)

EU-klassificeringssystemet: Kommissionen fremlægger en supplerende delegeret retsakt om klima for at fremskynde dekarboniseringen

Europa-Kommissionen har i dag fremlagt en delegeret klimaretsakt, som supplerer klassificeringsforordningen om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og omfatter visse gas- og atomaktiviteter. Kommissærkollegiet nåede til politisk enighed om teksten, som vil blive formelt vedtaget, så snart oversættelserne foreligger på alle EU-sprog.

Der er brug for en hel del private investeringer, for at EU kan blive klimaneutralt senest i 2050. EU-klassificeringssystemet har til formål at lede private investeringer i retning af aktiviteter, der er nødvendige for at opnå klimaneutralitet. Klassificeringssystemet fastlægger ikke, hvorvidt en bestemt teknologi eventuelt vil indgå i medlemsstaternes energimiks. Målet er at fremskynde omstillingen ved at trække på alle de mulige løsninger, som kan hjælpe os med at nå vores klimamål. Kommissionen tager hensyn til den videnskabelige rådgivning og de nuværende teknologiske fremskridt og mener, at private investeringer i gas- og atomaktiviteter spiller en rolle i omstillingen. De udvalgte gas- og atomaktiviteter er i tråd med EU's klima- og miljømål og vil gøre det muligt at fremskynde omstillingen fra mere forurenende aktiviteter, f.eks. kulbaseret elproduktion, til en klimaneutral fremtid, som først og fremmest er baseret på vedvarende energikilder.

Dagens supplerende delegerede retsakt om klima bevirker især følgende:

– Der tilføjes yderligere økonomiske aktiviteter fra energisektoren til EU-klassificeringssystemet: Teksten fastsætter klare og strenge betingelser i henhold til klassificeringsforordningens artikel 10, stk. 2, efter hvilke visse gas- og atomaktiviteter kan tilføjes som omstillingsaktiviteter til de aktiviteter, der allerede er omfattet af den første delegerede klimaretsakt om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, som er blevet anvendt siden den 1. januar 2022. Disse strenge betingelser er: for både gas- og atomaktiviteter, at de bidrager til omstillingen til klimaneutralitet, for atomaktiviteter, at de opfylder atom- og miljøsikkerhedskrav, og for gasaktiviteter, at de bidrager til overgangen fra kul til vedvarende energi. Mere specifikke supplerende betingelser gælder for alle ovennævnte aktiviteter, og de er beskrevet i dagens supplerende delegerede retsakt.

– Der indføres specifikke oplysningskrav for virksomheder i relation til deres aktiviteter i gas- og atomenergisektoren. For at sikre gennemsigtighed har Kommissionen i dag ændret den delegerede retsakt om oplysningsforpligtelser i henhold til klassificeringsforordningen, så investorerne kan identificere, hvilke investeringsmuligheder der omfatter gas- eller atomaktiviteter og foretage informerede valg.

Teksten til den supplerende delegerede retsakt bygger på eksperthøringer med Medlemsstatsekspertgruppen for Bæredygtig Finansiering og Platformen for Bæredygtig Finansiering. Kommissionen har også taget hensyn til feedback fra Europa-Parlamentet om emnet. Kommissionen har nøje gennemgået bidragene fra disse grupper og taget hensyn hertil i den tekst, den har fremlagt i dag. F.eks. blev der som resultat af denne feedback indført målrettede justeringer af de tekniske screeningskriterier samt oplysnings- og kontrolkravene for at øge deres klarhed og anvendelighed.

Medlemmer af kollegiet udtaler:

Valdis Dombrovskis, ledende næstformand med ansvar for en økonomi, der tjener alle, udtaler: "Vores mission og pligt er klimaneutralitet. Vi skal reagere nu, hvis vi skal nå vores mål for 2030 og 2050. Dagens delegerede retsakt handler om at støtte EU's økonomi i energiomstillingen, en retfærdig omstilling, som en bro til et grønt energisystem baseret på vedvarende energikilder. Den vil fremskynde de private investeringer, vi har brug for, især i dette årti. De nye regler, der præsenteres i dag, øger også gennemsigtigheden og styrker fremlæggelsen af oplysninger, så investorerne kan træffe informerede beslutninger og dermed undgå grønvaskning."

Mairead McGuinness, kommissær med ansvar for finansielle tjenesteydelser, finansiel stabilitet og kapitalmarkedsunionen, udtaler: "EU er fast besluttet på at opnå klimaneutralitet senest i 2050, og vi skal benytte alle de værktøjer, vi har til rådighed, for at nå dertil. For at nå vores klimamål er det vigtigt at fremme private investeringer i omstillingen. I dag fastsætter vi strenge betingelser for at bidrage til at mobilisere finansiering, som skal støtte denne omstilling, således at vi kan bevæge os væk fra mere skadelige energikilder som kul. Og vi booster gennemsigtigheden på markedet, så investorerne let kan identificere gas- og atomaktiviteter, når de træffer investeringsbeslutninger."

Næste skridt

Så snart den er oversat til alle officielle EU-sprog, sendes den supplerende delegerede retsakt til medlovgiverne med henblik på gennemgang.

I lighed med andre delegerede retsakter under klassificeringsforordningen vil Europa-Parlamentet og Rådet (som har delegeret beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter under klassificeringsforordningen til Kommissionen) have fire måneder til at gennemgå dokumentet og, hvis de finder det nødvendigt, gøre indsigelse mod det. Begge institutioner kan anmode om yderligere to måneders kontroltid. Rådet har ret til at gøre indsigelse mod teksten ved udvidet kvalificeret flertal, hvilket betyder, at mindst 72 % af medlemsstaterne (dvs. mindst 20 medlemsstater), som repræsenterer mindst 65 % af EU's befolkning, skal gøre indsigelse mod den delegerede retsakt. Europa-Parlamentet kan gøre indsigelse, hvis et flertal af dets medlemmer (dvs. mindst 353 MEP'er) stemmer imod det på plenarmødet.

Når kontrolperioden er udløbet, og hvis ingen af medlovgiverne gør indsigelse, træder den supplerende delegerede retsakt i kraft og finder anvendelse fra den 1. januar 2023.

Baggrund

Den europæiske grønne pagt er Europas vækststrategi, der skal forbedre borgernes trivsel og sundhed, gøre Europa klimaneutralt senest i 2050 og beskytte, bevare og forbedre EU's naturkapital og biodiversitet.

Formålet med EU-klassificeringssystemet er at bidrage til at øge pengestrømmen til bæredygtige aktiviteter i hele Den Europæiske Union. For at gøre Europa klimaneutralt senest i 2050 er det vigtigt, at investorerne sættes i stand til at omdirigere investeringer i retning af mere bæredygtige teknologier og virksomheder. EU-klassificeringssystemet er et videnskabeligt baseret gennemsigtighedsværktøj for virksomheder og investorer. Det skaber et fælles sprog, som investorerne kan bruge, når de investerer i projekter og økonomiske aktiviteter, som har en betydelig positiv indvirkning på klimaet og miljøet. Det indfører også oplysningsforpligtelser for virksomheder og deltagere på det finansielle marked.

EU har fælles klima- og miljømål, men det nationale energimiks hører under EU-landenes kompetence og varierer fra det ene land til det andet, og nogle er stadig stærkt afhængige af kul, som har høje kulstofemissioner. Klassificeringssystemet bidrager til at mobilisere private investorer i retning af klimamålene og omfatter energiaktiviteter, der afspejler de forskellige nationale situationer og udgangspunkter.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål og svar vedrørende EU's supplerende delegerede klimaretsakt, som omfatter bestemte gas- og atomaktiviteter

Faktablad

delegeret retsakt om klima, som supplerer klassificeringsforordningen

EU-klassificeringssystemet for bæredygtige aktiviteter

FAQ: Hvad er EU-klassificeringssystemet, og hvordan vil det fungere det i praksis?

FAQ: Hvad er den delegerede retsakt om EU-klassificeringsforordningens artikel 8, og hvordan vil den fungere i praksis?

FAQ: Fortolkning af visse retlige bestemmelser i den delegerede retsakt om oplysningsforpligtelser i henhold til EU-klassificeringsforordningens artikel 8 om økonomiske aktiviteter eller aktiver, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet

GD FISMA's websted om bæredygtig finansiering

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
02.02.2022
Annen informasjon

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Finansdepartementet
Annen informasjon