EU-rammeverk for fremme av grønne investeringer: bestemmelser om klassifiseringssystemet på energiområdet

Tittel

Delegert kommisjonsforordning (EU) 2022/1214 av 9. mars 2022 om endring av delegert forordning (EU) 2021/2139 med hensyn til økonomiske aktiviteter på visse energiområder og delegert forordning (EU) 2021/2178 med hensyn til særlige opplysninger som skal offentliggjøres for disse økonomiske aktivitetene

Commission Delegated Regulation (EU) (EU) 2022/1214 of 9 March 2022 amending Delegated Regulation (EU) 2021/2139 as regards economic activities in certain energy sectors and Delegated Regulation (EU) 2021/2178 as regards specific public disclosures for those economic activities

Siste nytt

Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 15.7.2022

Foto av Markus Distelrath - Pixabay

Det ble ikke flertall verken i Europaparlamentet eller i Rådet for å nedlegge veto mot Kommisjonens delegerte forordning om miljøklassifisering av energiinvesteringer. De nye bestemmelsene åpner for at investeringer til gass- og atomkraftverk på visse betingelser kan merkes som grønne. EUs klassifiseringssystem for investeringer er knyttet EUs mål om klimanøytralitet i 2050. Forordningen, som ble publisert i EU-tidende 15. juli 2022, trer i kraft 1. januar 2023.

Nærmere omtale

<strong>BAKGRUNN</strong> (fra kommisjonsforordningen, dansk versjon)

(1) De tekniske screeningskriterier, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139, dækker flere økonomiske sektorer og aktiviteter, som har potentiale til at bidrage til Unionens mål om modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. Disse økonomiske sektorer og aktiviteter blev valgt på grund af den andel, de udgør af de samlede drivhusgasemissioner og deres dokumenterede potentiale med henblik på at undgå produktion af drivhusgasemissioner, nedbringe sådanne emissioner eller optage sådanne emissioner. Derudover har disse økonomiske sektorer og aktiviteter et dokumenteret potentiale til at muliggøre en sådan undgåelse, nedbringelse og optag for andre økonomiske sektorer og aktiviteter eller til at sikre langsigtet lagring af sådanne emissioner for andre sektorer og aktiviteter.

(2) Det samlede energiforbrug tegner sig for omkring 75 % af de direkte drivhusgasemissioner i Unionen. Energisektoren spiller således en afgørende rolle for den fortsatte nedbringelse af drivhusgasemissionerne. De tekniske screeningskriterier, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2021/2139, dækker derfor en bred vifte af økonomiske sektorer og aktiviteter, der knytter sig til energiforsyningskæden, og spænder fra elektricitet eller varmeproduktion fra forskellige kilder over transmissions- og distributionsnet til lagring, samt varmepumper og fremstilling af biogas og biobrændstoffer. Derimod indeholder delegeret forordning (EU) 2021/2139 ikke tekniske screeningskriterier for økonomiske aktiviteter i sektoren for fossilgas og energisektoren, og det til trods for deres potentiale til at bidrage til dekarboniseringen af Unionens økonomi.

(3) Som fastsat i Kommissionens meddelelse af 21. april 2021 (»EU-klassificeringssystemet, virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, bæredygtighedspræferencer og tillidsforpligtelser: kanalisering af finansiering i retning af den europæiske grønne pagt«) og i Kommissionens meddelelse af 6. juli 2021 (»Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi«) blev fastlæggelsen af tekniske screeningskriterier for energiproduktion fra fossilgas udskudt på grund af behovet for yderligere teknisk vurdering, navnlig af den overgangsrolle, som fossilgas spiller i dekarboniseringen af økonomien. Fastlæggelsen af tekniske screeningskriterier for aktiviteter i tilknytning til produktion af atomenergi blev også udskudt, mens der afventes en tilbundsgående ekspertvurdering, som blev iværksat i 2020, af, hvorvidt den nukleare livscyklus, og navnlig atomaffalds livscyklus, kan betragtes som forenelig med kravet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 om, at en aktivitet ikke må gøre væsentlig skade på andre miljømål. I lyset af disse vurderinger er det nødvendigt at anerkende, at fossilgas og aktiviteter i tilknytning til produktion af atomenergi kan bidrage til dekarboniseringen af Unionens økonomi.

(4) I overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, som omfatter økonomiske omstillingsaktiviteter, er det nødvendigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for elproduktion, højeffektiv kraftvarmeproduktion af elektricitet og varme/køling og produktion af varme/køling fra fossilgas i effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer, hvor drivhusgasemissionerne fra fossilgas ligger under en passende tærskel. Derudover er det nødvendigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for anvendelsen af fossilgas i elproduktion, højeffektiv kraftvarmeproduktion af elektricitet og varme/køling og produktion af varme/køling i effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer, hvor en sådan elproduktion, højeffektiv kraftvarmeproduktion af elektricitet og varme/køling og produktion af varme/køling i effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer endnu ikke overholder denne relevante tærskel, da omstillingen, foruden anvendelsen af klimaneutral energi og flere investeringer i allerede kulstoffattige økonomiske aktiviteter og sektorer, kræver væsentlige nedbringelser af drivhusgasemissioner i tilknytning til andre økonomiske aktiviteter og sektorer, for hvilke der ikke findes teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer. Alle disse økonomiske aktiviteter bør kvalificeres som omstillingsaktiviteter i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, idet teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer muligvis endnu ikke er kommercielt tilgængelige i tilstrækkeligt omfang til at dække energiefterspørgslen på en kontinuerlig og pålidelig måde. Navnlig for elproduktion er det hensigtsmæssigt at indføre en alternativ tilgang for direkte at begrænse drivhusgasemissionerne. Efter denne alternative tilgang, som skal levere lignende resultater over en periode på 20 år, kan anlæggene nå sådanne resultater ved at begrænse antallet af driftstimer eller ved at fremskynde omstillingen til vedvarende eller kulstoffattige gasser til en tidligere dato. De tekniske screeningskriterier bør gøre det lettere at sikre en fremskyndet udfasning af mere emissionsintensive energikilder, herunder faste fossile brændstoffer. Derudover bør de tekniske screeningskriterier for anvendelsen af fossilgas, for at de opfylder kravene i artikel 10, stk. 2, første afsnit, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2020/852, også sikre, at der foreligger solid dokumentation, som viser, at den samme energikapacitet ikke kan produceres med vedvarende energikilder, og at der indføres effektive planer for hvert anlæg i overensstemmelse med de bedste præstationer i sektoren for at skifte fuldt ud til vedvarende energikilder eller kulstoffattige gasser inden en bestemt dato. Endelig bør de tekniske screeningskriterier fastsætte en tidsbegrænset anerkendelse af disse aktiviteters bidrag til dekarboniseringen.

(5) Vedvarende energikilder vil spille en afgørende rolle i opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål. På denne baggrund skal investeringerne i vedvarende energikilder øges for at opfylde behovene på Unionens energimarked for mere vedvarende og ren energi.

(6) Atomenergirelaterede aktiviteter er lavemissionsaktiviteter; de består ikke i energi fra vedvarende energikilder som defineret artikel 2, andet afsnit, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 og som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2020/852 og falder ikke ind under de andre kategorier af økonomiske aktiviteter, som er nævnt i denne bestemmelses litra b)-i). Sådanne atomenergirelaterede aktiviteter bør kvalificeres i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, hvis der ikke findes teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer i tilstrækkeligt omfang til at dække energiefterspørgslen på en kontinuerlig og pålidelig måde. I den endelige rapport fra den tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering fra marts 2020 fremføres det desuden, at »produktion af atomenergi udleder tæt på ingen drivhusgasemissioner i energiproduktionsfasen, og at dokumentationen for atomenergiens potentielle bidrag til målene om modvirkning af klimaændringer var omfattende og klar«. Derudover indgår atomenergi i en række medlemsstaters planer sammen med vedvarende energi blandt de energikilder, som skal anvendes til at opfylde klimamålene, herunder 2050-målet om dekarbonisering i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 . Endelig fremmer atomenergi ved at sikre en stabil grundlastforsyning af energi ibrugtagning af fluktuerende vedvarende energikilder og hæmmer ikke udviklingen heraf som påkrævet i artikel 10, stk. 2, første afsnit, litra b), i forordning (EU) 2020/852. Atomenergirelaterede aktiviteter bør derfor anses for at være i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852.

(7) Videnskabelige undersøgelser foretaget af eksperter konkluderede, at de tekniske screeningskriterier for atomenergirelaterede aktiviteter bør sikre, at der ikke gøres nogen væsentlig skade på andre miljømål på grund af potentielle risici, som opstår i forbindelse med langsigtet oplagring og endelig bortskaffelse af atomaffald. Disse tekniske screeningskriterier bør derfor afspejle de højeste standarder for atomsikkerhed, strålingsbeskyttelse og håndtering af radioaktivt affald, som bygger på kravene i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Euratomtraktaten«) og i den lovgivning, der er vedtaget i henhold til nævnte traktat, og navnlig i Rådets direktiv 2009/71/Euratom. Nævnte direktiv indeholder et højt mål for nuklear sikkerhed, som omfatter alle faser af hvert atomanlægs livscyklus, herunder placering, udformning, opførelse, ibrugtagning, drift og nedlukning af sådanne anlæg. Navnlig bør der i henhold til nævnte direktiv ske betydelige sikkerhedsforbedringer i udformningen af nye reaktorer, herunder de såkaldte Generation III+-reaktorer, for hvilke den nyeste viden og teknologi bør anvendes, idet der tages hensyn til de seneste internationale sikkerhedskrav. Disse krav sikrer en effektiv gennemførelse af målet for nuklear sikkerhed, herunder anvendelsen af princippet om dybdeforsvar og af en effektiv sikkerhedskultur. Disse krav sikrer, at virkningerne af ekstreme menneskeskabte og naturlige farer, heriblandt jordskælv og oversvømmelser, minimeres, og at ulykker, unormal drift og driftsvigt i eller tab af kontrolsystemer forebygges, bl.a. ved hjælp af beskyttelsesstrukturer eller reservekøle- eller elforsyningssystemer.

(8) Brændsel til atomkraftværker, som er modstandsdygtigt over for og giver yderligere beskyttelse mod ulykker, der skyldes strukturelle skader på brændsels- eller reaktorkomponenter, er blevet tilgængelige på markedet. For at tage hensyn til den seneste teknologiske udvikling bør anvendelsen af denne type brændsel fastsættes som et krav i de tekniske screeningskriterier, idet der tages højde for bestemmelserne om licens herfor i Unionen.

(9) På globalt plan ydes der en forsknings- og udviklingsindsat for at udvikle nye atomreaktorteknologier, som bl.a. gør brug af lukkede brændselskredsløb eller formeringsreaktorer, og som minimerer produktionen af højradioaktivt affald (»Generation IV-reaktorer«). Selv om nævnte Generation IV-reaktorer endnu ikke er kommercielt rentable, bør der fastsættes tekniske screeningskriterier for sådanne reaktorer i lyset af deres potentielle bidrag til målet om dekarbonisering og minimering af radioaktivt affald.

(10) Atomenergi indgår i de fremtidige energikilder i en række medlemsstater som led i deres dekarboniseringsindsats. De scenarier, som Kommissionen har vurderet, fører til et dekarboniseret energisystem, som i meget stor udstrækning er baseret på vedvarende energikilder og atomenergi med en stabil installeret kapacitet i forhold til de nuværende niveauer. Da de atomanlæg, som på nuværende tidspunkt benyttes, bliver ældre, har de brug for sikkerhedsopgraderinger for at forlænge driftslevetiden; der er også brug for nyopførte anlæg, som kan erstatte forældede anlæg. Dette er en løbende proces, som bør sikre, at den nødvendige kapacitet til dekarbonisering af energisystemet inden udgangen af 2050 og om nødvendigt efter denne dato er til rådighed. Derfor vil det være nødvendigt med betydelige investeringer i atomenergi i hele perioden frem til 2050 og derefter. Det er nødvendigt at sikre, at atomkraftværker gør brug af de mest avancerede løsninger som følge af de teknologiske fremskridt. De tekniske screeningskriterier for sådanne nye atomkraftværker bør derfor indeholde bestemmelser om regelmæssige gennemgange af hvert investeringsprojekt og om tekniske parametre, som svarer til den bedst tilgængelige teknologi i betragtning af resultaterne af den vedvarende forsknings- og udviklingsindsats og de løbende forbedringer af teknologier. Der bør fastlægges specifikke datoer for at sikre indfasning af nye teknologier, som er forenelige med bæredygtig dekarbonisering, så snart de bliver tilgængelige.

(11) I bilag II til Euratomtraktaten og Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999 er der fastsat tærskler og andre krav vedrørende rapportering til Kommissionen om investeringer i atomenergi. For med henblik på at opfylde målene i klassificeringssystemet at sikre det størst mulige hensyn til principperne og kravene i Euratomlovgivningen, herunder målet om nuklear sikkerhed, bør Kommissionen afgive udtalelse om sådanne investeringer, uanset hvorvidt der i henhold til bilag II til Euratomtraktaten og til forordning (Euratom) nr. 2587/1999 stilles krav om rapportering. Af samme grund bør der på tilfredsstillende vis tages højde for alle spørgsmål vedrørende anvendelsen artikel 10, stk. 2, og artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 og de tekniske screeningskriterier, som Kommissionen har udpeget i sin udtalelse.

(12) I betragtning af den lange gennemførelsestid for investeringer i ny atomproduktionskapacitet kan forlængelse af driftstiden for udvalgte eksisterende atomanlæg støtte dekarboniseringen af energisystemet på kort til mellemlang sigt. De tekniske screeningskriterier for sådanne forlængelser bør imidlertid kræve ændringer og sikkerhedsopgraderinger for at sikre, at disse atomanlæg overholder de højest mulige sikkerhedsstandarder og alle de sikkerhedsmæssige mål, der er fastsat i lovgivning, som er vedtaget i henhold Euratomtraktaten.

(13) På baggrund af den forventede teknologiske og videnskabelige udvikling bør investeringer i opførelse og sikker drift af nye atomanlæg, som gør brug af de bedste tilgængelige teknologier og er godkendt inden en passende dato af medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med gældende national ret, være underlagt tekniske screeningskriterier og tidsfrister, som tilskynder til udvikling og fremtidig brug af Generation IV-reaktorer med lukket brændselskredsløb eller formeringsreaktorer, når de bliver kommercielt tilgængelige. Disse frister bør revideres på passende vis i lyset af fremskridt med udviklingen af sådanne teknologier.

(14) De tekniske screeningskriterier, som vedrører modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, bør sikre, at økonomiske aktiviteter ikke gør væsentlig skade på nogen af de andre miljømål. Specifikt for atomenergirelaterede aktiviteter er det nødvendigt at sikre, at den langsigtede bortskaffelse af affald ikke gør væsentlig og langsigtet skade på miljøet som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra d), nr. iii), i forordning (EU) 2020/852. Det er derfor hensigtsmæssigt i de tekniske screeningskriterier at fastsætte specifikke krav vedrørende en fond for håndtering af radioaktivt affald og en fond for nedlukning af atomanlæg, som kan kombineres, i overensstemmelse med princippet om, at affaldsproducenter bør afholde omkostningerne ved håndtering heraf og at kræve, at der findes driftsklare anlæg for endelig bortskaffelse for al radioaktivt affald, som skal forhindre al eksport af radioaktivt affald med henblik på deponering i tredjelande. I flere medlemsstater bortskaffes lav- og mellemradioaktivt affald allerede i overfladenære slutdeponeringsanlæg, og i løbet flere årtier med drift af disse overfladenære slutdeponeringsanlæg er der opbygget betydelig erfaring og knowhow inden for affaldshåndtering. For højradioaktivt affald og brugt brændsel udgør dyb geologisk deponering den mest avancerede løsning, som vinder bred accept i ekspertsamfundet i hele verden som den sikreste og mest bæredygtige løsning på den afsluttende håndtering af højradioaktivt affald og brugt brændsel, der betragtes som affald. Medlemsstaterne bør, samtidig med at de bevarer ansvaret for deres politikker for håndtering af deres brugte brændsel og lav-, mellem- eller højradioaktivt affald, indarbejde planlægning og gennemførelse af bortskaffelsesmuligheder i deres nationale politikker, navnlig i henhold til de nationale programmer for håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, som dækker alle typer af brugt brændsel og radioaktivt affald og alle faser i håndteringen af brugt brændsel og radioaktivt affald, fra produktion til bortskaffelse. Indholdet af de nationale programmer er nærmere beskrevet i Rådets direktiv 2011/70/Euratom og omfatter nøgleresultatindikatorer med henblik på en gennemsigtig overvågning af fremskridt. Medlemsstaterne skal regelmæssigt aflægge rapport til Kommissionen om fremskridt med gennemførelsen af de nationale programmer. Af rapporteringen fra medlemsstaterne fra 2021 fremgår det, at der sker betydelige fremskridt med hensyn til realiseringen af de første dybtliggende geologiske deponeringsanlæg på Unionens område. Realistiske løsninger bliver tilgængelige for medlemsstaterne, så de kan udvikle og drive sådanne anlæg inden udgangen af 2050. Derfor sikrer indarbejdelsen af et dertil svarende krav i de tekniske screeningskriterier, at der ikke gøres væsentlig skade på miljøet.

(15) Det er nødvendigt, at ikkefinansielle og finansielle virksomheder sikrer investorerne en høj grad af gennemsigtighed, hvad angår disses investeringer i aktiviteter i tilknytning til produktion af fossilgas og atomenergi, for hvilke der bør fastsættes tekniske screeningskriterier. For at sikre denne gennemsigtighed bør der fastsættes specifikke oplysningskrav for ikkefinansielle og finansielle virksomheder. For at sikre, at de oplysninger, der offentliggøres for investorerne, kan sammenlignes, bør disse oplysninger fremlægges i form af et skema, der klart angiver den andel, som udgøres af fossilgas- og atomenergiaktiviteter i tælleren og, hvis det er relevant, i nævneren for disse virksomheders nøgleresultatindikatorer. For at sikre en høj grad af gennemsigtighed for investorer, der investerer i finansielle produkter, jf. artikel 5 og 6 i forordning (EU) 2020/852, med hensyn til eksponeringer mod fossilgas- og atomenergiaktiviteter, for hvilke der er fastsat tekniske screeningskriterier, vil Kommissionen ændre eller foreslå at ændre oplysningsrammen for disse finansielle produkter, alt efter hvad der er relevant, for at sikre fuld gennemsigtighed i hele disse finansielle produkters livscyklus. For at sikre, at slutinvestorerne let kan identificere sådanne oplysninger vil Kommissionen overveje at ændre kravene om finansiel og forsikringsmæssig rådgivning fra distributører.

(16) For at øge investorernes tillid bør overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i tilknytning til fossilgasaktiviteter kontrolleres af en uafhængig tredjepart. For at sikre en upartisk og omhyggelig overensstemmelseskontrol bør den uafhængige tredjepart råde over ressourcer og ekspertise til at udføre denne kontrol, være uafhængig, således at der undgås interessekonflikter med ejeren eller finansieringsyderen og bør ikke være involveret i udviklingen eller driften af sådanne fossilgasaktiviteter. Foruden kontrolmekanismen kan finansielle og ikkefinansielle virksomheder være underlagt specifikke kontrolkrav i anden EU-lovgivning om bæredygtig finansiering, som omfatter overholdelse af de tekniske screeningskriterier. I overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2020/852 bør Kommissionen revidere de bestemmelser, som er nødvendige med henblik på oprettelse af mekanismer for kontrol af overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i nævnte forordning.

(17) Sektorerne for fossilgas og atomenergi er karakteriseret ved en hurtig teknologisk udvikling. Det er derfor nødvendigt regelmæssigt at revidere de tekniske screeningskriterier, som omfatter aktiviteter i tilknytning til energiproduktion i nævnte sektorer, som påkrævet i artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) 2020/852. Derudover bør der i en sådan revision på grundlag af betingelserne i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852 tages højde for, om de tidsfrister, der er fastsat i de tekniske screeningskriterier, er hensigtsmæssige.

(18) Delegeret forordning (EU) 2021/2139 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 bør derfor ændres. Ændringerne af delegeret forordning (EU) 2021/2139 og delegeret forordning (EU) 2021/2178 giver ikke mandat til nogen investeringer, men har til formål at hjælpe de finansielle markeder og investorer med på grundlag af strenge betingelser at identificere relevante gas- og atomrelaterede aktiviteter, som er nødvendige for omstillingen af medlemsstaternes energisystemer i retning af klimaneutralitet i overensstemmelse med Unionens klimamål og -forpligtelser.

(19) Ændringerne af delegeret forordning (EU) 2021/2139 og delegeret forordning (EU) 2021/2178, som er fastsat i nærværende delegerede forordning, er tæt forbundne. For at sikre sammenhæng mellem nævnte bestemmelser, som bør træde i kraft på samme tid, for at fremme et samlet overblik over de retlige rammer for interessenter og for at lette anvendelsen af forordning (EU) 2020/852 er det nødvendigt at samle disse bestemmelser i én enkelt forordning.

(20) Det er nødvendigt at give ikkefinansielle og finansielle virksomheder tilstrækkelig tid til at vurdere, hvorvidt deres økonomiske aktiviteter i tilknytning til fossilgas og atomenergi er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i nærværende forordning, og til at rapportere på grundlag af denne vurdering i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2021/2178. Datoen for anvendelse af denne forordning bør derfor udskydes til den 1. januar 2023 —

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
02.02.2022
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også lenke til konsolidert versjon og om rettsakten er i kraft
Rettsakt på EU-språk
Dato
09.03.2022
Anvendelsesdato i EU
04.08.2022
Annen informasjon

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Finansdepartementet
Annen informasjon