Europeisk år for kreativitet og innovasjon i 2009
Europaparlaments- og rådsvedtak nr. 1350/2008/EF av 16. desember 2008 om det europeiske år for kreativitet og innovasjon (2009)
Decision No 1350/2008/EC of the European Parliament and of the Council of 16 December 2008 concerning the European Year of Creativity and Innovation (2009)
Europaparlaments- og rådsvedtak publisert i EU-tidende 24.12.2008
Nærmere omtale
Red.anm.: Det europeiske år for kreativitet og innavsjon 2009 finansieres av EU-programmet for livslang læring, som EFTA/EØS-landene deltar i. Rettsakten trenger derfor ikke eget EØS-komitevedtak.
Bakgrunn (fra Kommisjonens forslag, dansk utgave)
Europa er nødt til at udbygge sin kreativitets- og innovationsevne både af sociale og økonomiske grunde. Det Europæiske Råd har gang på gang erkendt, at innovation er afgørende for Europas evne til at reagere effektivt på de udfordringer og muligheder, som globaliseringen indebærer. I december 2006 bemærkede det f.eks. at "Europa har brug for en strategisk tilgang, der skal skabe et innovationsvenligt miljø, hvor viden omsættes i innovative produkter og tjenester" (1). Den moderne økonomi sætter fokus på merværdi i form af bedre anvendelse af viden og hurtig innovation og kræver en udbygning af kapaciteten af kreative færdigheder, der inddrager hele befolkningen. Der er især behov for færdigheder og kvalifikationer, som sætter folk i stand til at se forandring som en chance og være åbne over for nye ideer, der fremmer innovation og aktiv deltagelse i et kulturelt forskelligartet, videnbaseret samfund.
Innovationsevne er nært forbundet med kreativitet som en personlig egenskab, der bygger på kulturelle og menneskelige kvaliteter og værdier. For at få fuldt udbytte af den skal hele befolkningen inddrages. Det Europæiske Råd understregede igen på sit møde i marts 2007, at uddannelse og erhvervsuddannelse er faktorer, som spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme kreativitet, innovationsindsats og konkurrenceevne, og det lancerede også begrebet "vidensamfundets tre elementer": uddannelse, forskning og innovation (2).
Arbejdsprogrammet uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 (3) og Fællesskabets handlingsprogrammer inden for livslang læring, ungdomspolitik og beslægtede områder, som f.eks. kultur, skaber mulighed for på europæisk plan at udveksle erfaringer og god praksis og bibringe berørte parter større forståelse for, hvordan man fremmer kreativitet og innovationsevne. I særdeleshed Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (4) udgør en europæisk referenceramme, der dækker otte nøglekompetencer (defineret som "viden, færdigheder og holdninger"), som omfatter en bred dagsorden for uddannelse og erhvervsuddannelse på alle stadier i livet. Mange af disse kompetencer er relevante for kreativitet og innovation på personlige, sociale og tværkulturelle områder, f.eks. "matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence", "digitalkompetence", "læringskompetence", "sociale kompetencer og medborgerkompetencer", "initiativ og iværksætterånd" og "kulturel bevidsthed og udtryksevne".
At gøre et år til europæisk år er en effektiv måde at medvirke til at tage udfordringer op ved at øge borgernes bevidsthed, formidle oplysninger om god praksis, stimulere forskning, kreativitet og innovation og fremme politisk debat og forandring. Ved at kombinere foranstaltninger på fællesskabsplan, nationalt, regionalt og lokalt og åbne mulighed for, at berørte parter kan deltage, kan det skabe synergieffekter i forbindelse med informations- og bevidsthedsøgende aktiviteter og medvirke til at sætte fokus på et bestemt emne i den politiske debat.
Målet for 2009 er at fremme kreativitet og innovationsevne som nøglekompetencer for alle. Det er i tråd med Kommissionens meddelelse "Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU". Ifølge meddelelsen "vil der ikke være noget grundlag for innovation, hvis ikke uddannelse indtager en central politisk rolle. Gennem uddannelse skal talent og kreativitet fremmes fra et tidligt stadium" (5). Programmet for livslang læring er derfor et vigtigt redskab til at støtte dette initiativ. Andre politikker og programmer på relaterede områder, som f.eks. erhvervslivet, informationssamfundet, forskning, samhørighed eller udvikling i landdistrikterne, understøtter dette europæiske år på passende måde.
1 Formandskabets konklusioner – Bruxelles, den 14.-15. december 2006, punkt 28.
2 Formandskabets konklusioner – Bruxelles, den 8.-9. marts 2007.
3 Uddannelse 2010 – Lissabon-strategiens succes afhænger af gennemførelsen af hastende reformer: fælles rapport vedtaget af Rådet og Kommissionen den 26. februar 2004. Jf. også: Detaljeret arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål i Europa, EFT C 142 af 14.6.2002, s. 1.
4 Henstilling 2006/962/EF, EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.
5 KOM(2006) 502 endelig.
Europaparlamentets 1. gangsbehandling: saksordførers vurdering (fra komiteinstillingen)
Kommissionens forslag
Kommissionens forslag bør ses som et led i de forskellige europæiske emner, der er blevet taget op i flere på hinanden følgende år, som f.eks. det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet (2006), det europæiske år for lige muligheder for alle (2007) og det europæiske år for interkulturel dialog (2008).
Det overordnede mål med det europæiske år 2009 skal som anført af Kommissionen være at fremme kreativitet gennem livslang læring som drivkraft for innovation og som en nøglefaktor for udvikling af personlige, arbejds- og iværksætterrelaterede og sociale kompetencer. De foreslåede foranstaltninger til fremme af kreativitet og innovationsevne vil blive skræddersyet til alle stadier af livslang læring og strække sig fra tidlig indlæring gennem undervisningspligtig og ikke-undervisningspligtig uddannelse og erhvervsuddannelse og gennem arbejdslivet til efter pensioneringsfasen.
Som ved de andre europæiske år vil de foreslåede foranstaltninger omfatte oplysnings- og PRkampagner,
arrangementer og initiativer på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan for at udbrede nøglebudskaber og formidle information om eksempler på bedste praksis. Kommissionen har ikke planer om særlige midler til det løbende år. Der vil blive stillet midler til rådighed under de eksisterende fællesskabsprogrammer og de programmerede administrative udgifter.
Bemærkninger
Kommissionens forslag indeholder mange fornuftige ideer og initiativer. Ordføreren deler Kommissionens opfattelse af behovet for, at Europa fremhæver sine kreative og innovative evner både af sociale og økonomiske årsager, og at Europas potentiale øges, således at udfordringerne og mulighederne i forbindelse med globaliseringen kan tages op. Ordføreren bemærker, at fremgangsmåden med at proklamere et europæisk år, der er forbeholdt et særligt emne, er et middel til i øget grad at bevidstgøre befolkningen og sprede oplysninger om bedste praksis og fremme den politiske debat og bidrage til ændringer samt aktivere offentligheden. Hvis man imidlertid vil undgå, at de europæiske år kun begrænser sig til at være PR-instrumenter, bør der gøres en indsats for at styrke målsætningerne herfor og resultaterne heraf som et led i særlige politikker, programmer og andre horisontale foranstaltninger generelt og samtidig danne udgangspunkt for nye aktioner og politikker.
Derfor bør der hvert år sættes en proces i gang, som fortsætter ud over årets slutning, og som sammen med andre målsætninger, aktioner og politikker danner en helhed. Ordføreren er af den opfattelse, at Kommissionen ved udgangen af hvert år bør forelægge en beretning om de opnåede resultater i form af værdiforøgelsen på nationalt og europæisk plan og om de konkrete fordele for borgerne.
Aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om den fælles beslutningsprocedure
Ordføreren glæder sig over, at Kommissionen har vedtaget at forelægge sit forslag under den fælles beslutningsprocedure, hvilket sikrer, at de lovgivende myndigheder, Europa-Parlamentet og Rådet, inddrages fuldt ud i planlægningen af det europæiske år.
Ordføreren glæder sig også over det konstruktive og åbensindede interinstitutionelle samarbejde i forbindelse med det forslag fra Kommissionen, der er under behandling. Ordføreren bemærker, at udkastet til betænkning afspejler konklusionerne af drøftelserne med Rådet og Kommissionen under den fælles beslutningsprocedure, og anfører endvidere, at det er nødvendigt at afrunde proceduren, således at forberedelserne kan afsluttes og det europæiske år kan blive proklameret inden for den fastsatte tidsramme.
Bakgrunn (fra Kommisjonens forslag, dansk utgave)
Europa er nødt til at udbygge sin kreativitets- og innovationsevne både af sociale og økonomiske grunde. Det Europæiske Råd har gang på gang erkendt, at innovation er afgørende for Europas evne til at reagere effektivt på de udfordringer og muligheder, som globaliseringen indebærer. I december 2006 bemærkede det f.eks. at "Europa har brug for en strategisk tilgang, der skal skabe et innovationsvenligt miljø, hvor viden omsættes i innovative produkter og tjenester" (1). Den moderne økonomi sætter fokus på merværdi i form af bedre anvendelse af viden og hurtig innovation og kræver en udbygning af kapaciteten af kreative færdigheder, der inddrager hele befolkningen. Der er især behov for færdigheder og kvalifikationer, som sætter folk i stand til at se forandring som en chance og være åbne over for nye ideer, der fremmer innovation og aktiv deltagelse i et kulturelt forskelligartet, videnbaseret samfund.
Innovationsevne er nært forbundet med kreativitet som en personlig egenskab, der bygger på kulturelle og menneskelige kvaliteter og værdier. For at få fuldt udbytte af den skal hele befolkningen inddrages. Det Europæiske Råd understregede igen på sit møde i marts 2007, at uddannelse og erhvervsuddannelse er faktorer, som spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme kreativitet, innovationsindsats og konkurrenceevne, og det lancerede også begrebet "vidensamfundets tre elementer": uddannelse, forskning og innovation (2).
Arbejdsprogrammet uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 (3) og Fællesskabets handlingsprogrammer inden for livslang læring, ungdomspolitik og beslægtede områder, som f.eks. kultur, skaber mulighed for på europæisk plan at udveksle erfaringer og god praksis og bibringe berørte parter større forståelse for, hvordan man fremmer kreativitet og innovationsevne. I særdeleshed Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (4) udgør en europæisk referenceramme, der dækker otte nøglekompetencer (defineret som "viden, færdigheder og holdninger"), som omfatter en bred dagsorden for uddannelse og erhvervsuddannelse på alle stadier i livet. Mange af disse kompetencer er relevante for kreativitet og innovation på personlige, sociale og tværkulturelle områder, f.eks. "matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence", "digitalkompetence", "læringskompetence", "sociale kompetencer og medborgerkompetencer", "initiativ og iværksætterånd" og "kulturel bevidsthed og udtryksevne".
At gøre et år til europæisk år er en effektiv måde at medvirke til at tage udfordringer op ved at øge borgernes bevidsthed, formidle oplysninger om god praksis, stimulere forskning, kreativitet og innovation og fremme politisk debat og forandring. Ved at kombinere foranstaltninger på fællesskabsplan, nationalt, regionalt og lokalt og åbne mulighed for, at berørte parter kan deltage, kan det skabe synergieffekter i forbindelse med informations- og bevidsthedsøgende aktiviteter og medvirke til at sætte fokus på et bestemt emne i den politiske debat.
Målet for 2009 er at fremme kreativitet og innovationsevne som nøglekompetencer for alle. Det er i tråd med Kommissionens meddelelse "Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU". Ifølge meddelelsen "vil der ikke være noget grundlag for innovation, hvis ikke uddannelse indtager en central politisk rolle. Gennem uddannelse skal talent og kreativitet fremmes fra et tidligt stadium" (5). Programmet for livslang læring er derfor et vigtigt redskab til at støtte dette initiativ. Andre politikker og programmer på relaterede områder, som f.eks. erhvervslivet, informationssamfundet, forskning, samhørighed eller udvikling i landdistrikterne, understøtter dette europæiske år på passende måde.
1 Formandskabets konklusioner – Bruxelles, den 14.-15. december 2006, punkt 28.
2 Formandskabets konklusioner – Bruxelles, den 8.-9. marts 2007.
3 Uddannelse 2010 – Lissabon-strategiens succes afhænger af gennemførelsen af hastende reformer: fælles rapport vedtaget af Rådet og Kommissionen den 26. februar 2004. Jf. også: Detaljeret arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål i Europa, EFT C 142 af 14.6.2002, s. 1.
4 Henstilling 2006/962/EF, EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.
5 KOM(2006) 502 endelig.
Europaparlamentets 1. gangsbehandling: saksordførers vurdering (fra komiteinstillingen)
Kommissionens forslag
Kommissionens forslag bør ses som et led i de forskellige europæiske emner, der er blevet taget op i flere på hinanden følgende år, som f.eks. det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet (2006), det europæiske år for lige muligheder for alle (2007) og det europæiske år for interkulturel dialog (2008).
Det overordnede mål med det europæiske år 2009 skal som anført af Kommissionen være at fremme kreativitet gennem livslang læring som drivkraft for innovation og som en nøglefaktor for udvikling af personlige, arbejds- og iværksætterrelaterede og sociale kompetencer. De foreslåede foranstaltninger til fremme af kreativitet og innovationsevne vil blive skræddersyet til alle stadier af livslang læring og strække sig fra tidlig indlæring gennem undervisningspligtig og ikke-undervisningspligtig uddannelse og erhvervsuddannelse og gennem arbejdslivet til efter pensioneringsfasen.
Som ved de andre europæiske år vil de foreslåede foranstaltninger omfatte oplysnings- og PRkampagner,
arrangementer og initiativer på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan for at udbrede nøglebudskaber og formidle information om eksempler på bedste praksis. Kommissionen har ikke planer om særlige midler til det løbende år. Der vil blive stillet midler til rådighed under de eksisterende fællesskabsprogrammer og de programmerede administrative udgifter.
Bemærkninger
Kommissionens forslag indeholder mange fornuftige ideer og initiativer. Ordføreren deler Kommissionens opfattelse af behovet for, at Europa fremhæver sine kreative og innovative evner både af sociale og økonomiske årsager, og at Europas potentiale øges, således at udfordringerne og mulighederne i forbindelse med globaliseringen kan tages op. Ordføreren bemærker, at fremgangsmåden med at proklamere et europæisk år, der er forbeholdt et særligt emne, er et middel til i øget grad at bevidstgøre befolkningen og sprede oplysninger om bedste praksis og fremme den politiske debat og bidrage til ændringer samt aktivere offentligheden. Hvis man imidlertid vil undgå, at de europæiske år kun begrænser sig til at være PR-instrumenter, bør der gøres en indsats for at styrke målsætningerne herfor og resultaterne heraf som et led i særlige politikker, programmer og andre horisontale foranstaltninger generelt og samtidig danne udgangspunkt for nye aktioner og politikker.
Derfor bør der hvert år sættes en proces i gang, som fortsætter ud over årets slutning, og som sammen med andre målsætninger, aktioner og politikker danner en helhed. Ordføreren er af den opfattelse, at Kommissionen ved udgangen af hvert år bør forelægge en beretning om de opnåede resultater i form af værdiforøgelsen på nationalt og europæisk plan og om de konkrete fordele for borgerne.
Aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om den fælles beslutningsprocedure
Ordføreren glæder sig over, at Kommissionen har vedtaget at forelægge sit forslag under den fælles beslutningsprocedure, hvilket sikrer, at de lovgivende myndigheder, Europa-Parlamentet og Rådet, inddrages fuldt ud i planlægningen af det europæiske år.
Ordføreren glæder sig også over det konstruktive og åbensindede interinstitutionelle samarbejde i forbindelse med det forslag fra Kommissionen, der er under behandling. Ordføreren bemærker, at udkastet til betænkning afspejler konklusionerne af drøftelserne med Rådet og Kommissionen under den fælles beslutningsprocedure, og anfører endvidere, at det er nødvendigt at afrunde proceduren, således at forberedelserne kan afsluttes og det europæiske år kan blive proklameret inden for den fastsatte tidsramme.