(4) Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.

(5) I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.

(6) En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (»handle, hvor det gør en forskel«), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.

(7) Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene »Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular Economy«. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.

(8) I Rådets konklusioner fra oktober 2019 blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.

(9) Den europæiske grønne pagt har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for »grønvaskning«.

(10) I sin meddelelse »En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa« fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.

(11) Ifølge meddelelsen »En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretning« har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.

(12) Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.

(13) Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningen, initiativet om bæredygtige batterier og tilsagnet om et grønt forbrug.

(14) I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.

(15) SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.

(16) Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.

(17) Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.

(18) I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.

(19) Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —