Felles teknologiinitiativ for brenselceller og hydrogen (FCH): endringsbestemmelser
Rådsforordning (EU) nr. 1183/2011 av 14. november 2011 som endrer rådsforordning (EF) nr. 521/2008 av 30. mai 2008 om opprettelse av fellesforetaket for brenselceller og hydrogen
Council Regulation (EU) No 1183/2011 of 14 November 2011 amending Regulation (EC) No 521/2008 setting up the Fuel Cells and Hydrogen Joint Undertaking
Rådsvedtak 14.11.2011
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsforslaget, dansk utgave)
Fælles teknologiinitiativer (FTI) blev introduceret i det syvende rammeprogram (RP7) [1] på grundlag af artikel 187 i TEUF (tidligere artikel 171 i TEF) med henblik på at oprette offentligt-private forskningspartnerskaber på EU-plan. Fælles teknologiinitiativer er et udtryk for EU's stærke engagement, hvad angår samordning af forskningsindsatsen, der skal styrke det europæiske forskningsrum og sætte EU i stand til at nå sine konkurrenceevnemål. Fællesforetagendet for brændselsceller og brint (fællesforetagendet BCB) blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 521/2008 af 30. maj 2008. De tre medlemmer, industrigruppen, forskningsgruppen og Europa-Kommissionen, finansierer i fællesskab de administrative omkostninger og driftsomkostningerne.
Det var fra starten en betingelse for industriens deltagelse, at den skulle yde et kontanttilskud til dækning af 50 % af de løbende omkostninger (som deles med Kommissionen), og at industriens bidrag til driftsomkostningerne i form af naturalydelser mindst skulle svare til Kommissionens bidrag.
Siden oprettelsen har fællesforetagendet BCB offentliggjort tre indkaldelser af forslag: det første på 28,1 mio. EUR, det andet på 73,1 mio. EUR og det tredje på 89,1 mio. EUR. Bestemmelsen om, at industriens bidrag til driftsomkostningerne mindst skal svare til Kommissionens, betyder, at industrien også dækker bidraget til de øvrige deltagere (herunder universiteter, forskningscentre, offentlige organer osv.) for alle typer aktiviteter (herunder grundforskning).
På baggrund af fællesforetagendet BCB’s første to indkaldelser af forslag bør finansieringsloftet kontrolleres systematisk og nedjusteres for alle deltagere. For de to første indkaldelser har kravet om at modsvare Kommissionens bidrag resulteret i en betydelig reduktion af godtgørelsen af direkte omkostninger. For store virksomheder faldt bidraget fra 50 % til 33 % og for SMV'er og forskningsorganer fra 75 % til 50 %.
Finansieringsniveauet er væsentligt lavere end under FP7 (herunder initiativet for grønne biler i Europa for batteridrevne elbiler) og under F&U-programmerne om brændselsceller og brint uden for Europa. På grund af de lave finansieringssatser og den finansielle og økonomiske krise, som påvirker den del af industrien, der arbejder med denne fremtidige teknologi, er deltagelsen i fællesforetagendet BCB's aktiviteter på nuværende tidspunkt lavere end først forventet. Vi kan forvente, at både industrien og forskningssamfundet mister interessen, hvis vi fortsætter i samme spor.
Derudover opfordres offentlige nationale og regionale finansieringskilder til, og i nogle tilfælde ligefrem forventes de, at bidrage til projekterne. Det tager den nuværende forordning imidlertid ikke højde for. I den nye version foreslås det, at ikke kun industriens eget bidrag, men også andre involverede juridiske personers bidrag medregnes, når Kommissionens bidrag skal modsvares.
I tilfælde af at bidragene gentagne gange ikke svarer til Kommissionens, skal denne først analysere situationen og derefter beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes, og i artikel 12, stk. 7, andet led, i bilaget til forordning (EF) nr. 521/2008 ændres derfor "reducerer Kommissionen" til " kan Kommissionen reducere…".
Derudover er industri- og forskningsgrupperne forpligtet til at yde deres bidrag til fællesforetagendet BCB’s budget for de løbende omkostninger som et kontanttilskud "på forhånd inden hvert regnskabsårs begyndelse". Finansieringsaftalen mellem Kommissionen og fællesforetagendet BCB, som er indgået efter oprettelsen af fællesforetagendet BCB, fastsætter, at Kommissionen kun betaler sine bidrag i rater i løbet af regnskabsåret. Det er derfor rimeligt at indrømme de to grupper de samme vilkår.
På nuværende tidspunkt fastsættes finansieringsniveauet efter hver evaluering. For at gøre det mere forudsigeligt for modtagerne er det nu muligt at specificere minimumsfinansieringsniveauet i en given indkaldelse af forslag.
Formålet med forslaget er at tilpasse bestemmelserne til ovenstående vilkår.
[1] EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.
Fælles teknologiinitiativer (FTI) blev introduceret i det syvende rammeprogram (RP7) [1] på grundlag af artikel 187 i TEUF (tidligere artikel 171 i TEF) med henblik på at oprette offentligt-private forskningspartnerskaber på EU-plan. Fælles teknologiinitiativer er et udtryk for EU's stærke engagement, hvad angår samordning af forskningsindsatsen, der skal styrke det europæiske forskningsrum og sætte EU i stand til at nå sine konkurrenceevnemål. Fællesforetagendet for brændselsceller og brint (fællesforetagendet BCB) blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 521/2008 af 30. maj 2008. De tre medlemmer, industrigruppen, forskningsgruppen og Europa-Kommissionen, finansierer i fællesskab de administrative omkostninger og driftsomkostningerne.
Det var fra starten en betingelse for industriens deltagelse, at den skulle yde et kontanttilskud til dækning af 50 % af de løbende omkostninger (som deles med Kommissionen), og at industriens bidrag til driftsomkostningerne i form af naturalydelser mindst skulle svare til Kommissionens bidrag.
Siden oprettelsen har fællesforetagendet BCB offentliggjort tre indkaldelser af forslag: det første på 28,1 mio. EUR, det andet på 73,1 mio. EUR og det tredje på 89,1 mio. EUR. Bestemmelsen om, at industriens bidrag til driftsomkostningerne mindst skal svare til Kommissionens, betyder, at industrien også dækker bidraget til de øvrige deltagere (herunder universiteter, forskningscentre, offentlige organer osv.) for alle typer aktiviteter (herunder grundforskning).
På baggrund af fællesforetagendet BCB’s første to indkaldelser af forslag bør finansieringsloftet kontrolleres systematisk og nedjusteres for alle deltagere. For de to første indkaldelser har kravet om at modsvare Kommissionens bidrag resulteret i en betydelig reduktion af godtgørelsen af direkte omkostninger. For store virksomheder faldt bidraget fra 50 % til 33 % og for SMV'er og forskningsorganer fra 75 % til 50 %.
Finansieringsniveauet er væsentligt lavere end under FP7 (herunder initiativet for grønne biler i Europa for batteridrevne elbiler) og under F&U-programmerne om brændselsceller og brint uden for Europa. På grund af de lave finansieringssatser og den finansielle og økonomiske krise, som påvirker den del af industrien, der arbejder med denne fremtidige teknologi, er deltagelsen i fællesforetagendet BCB's aktiviteter på nuværende tidspunkt lavere end først forventet. Vi kan forvente, at både industrien og forskningssamfundet mister interessen, hvis vi fortsætter i samme spor.
Derudover opfordres offentlige nationale og regionale finansieringskilder til, og i nogle tilfælde ligefrem forventes de, at bidrage til projekterne. Det tager den nuværende forordning imidlertid ikke højde for. I den nye version foreslås det, at ikke kun industriens eget bidrag, men også andre involverede juridiske personers bidrag medregnes, når Kommissionens bidrag skal modsvares.
I tilfælde af at bidragene gentagne gange ikke svarer til Kommissionens, skal denne først analysere situationen og derefter beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes, og i artikel 12, stk. 7, andet led, i bilaget til forordning (EF) nr. 521/2008 ændres derfor "reducerer Kommissionen" til " kan Kommissionen reducere…".
Derudover er industri- og forskningsgrupperne forpligtet til at yde deres bidrag til fællesforetagendet BCB’s budget for de løbende omkostninger som et kontanttilskud "på forhånd inden hvert regnskabsårs begyndelse". Finansieringsaftalen mellem Kommissionen og fællesforetagendet BCB, som er indgået efter oprettelsen af fællesforetagendet BCB, fastsætter, at Kommissionen kun betaler sine bidrag i rater i løbet af regnskabsåret. Det er derfor rimeligt at indrømme de to grupper de samme vilkår.
På nuværende tidspunkt fastsættes finansieringsniveauet efter hver evaluering. For at gøre det mere forudsigeligt for modtagerne er det nu muligt at specificere minimumsfinansieringsniveauet i en given indkaldelse af forslag.
Formålet med forslaget er at tilpasse bestemmelserne til ovenstående vilkår.
[1] EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.