Red. anm.: Innlemmes ikke i EØS-avtalen (ikke nødvendig).

BAKGRUNN (fra forslaget til rådsforordning, dansk utgave)

Fællesforetagendet for biobaserede industrier ("fællesforetagendet BBI") er et organ, der varetager gennemførelsen af et offentligt-privat partnerskab, som består af Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, på den ene side og Bio-based Industries Consortium ("BIC") på den anden side. Fællesforetagendet BBI er oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 560/2014 ("Rådets forordning") med henblik på gennemførelsen af det fælles teknologiinitiativ for biobaserede industrier ("BBI-initiativet") for perioden indtil den 31. december 2024. Fællesforetagendet BBI's vedtægter findes i bilaget til Rådets forordning 560/2014 ("vedtægterne").

I henhold til artikel 3 i Rådets forordning bør Unionens finansielle bidrag til dækning af fællesforetagendet BBI's administrative omkostninger og driftsomkostninger udgøre højst 975 mio. EUR. Dette bidrag opdeles på følgende måde:

- højst 29,25 mio. EUR i form af finansielle bidrag til dækning af fællesforetagendet BBI's 4 administrative omkostninger og

- mindst 945,75 mio. EUR i form af finansielle bidrag til dækning af fællesforetagendet BBI's driftsomkostninger (i det følgende benævnt "EU's bidrag").

I henhold til artikel 4 i Rådets forordning bør finansielle bidrag fra BIC eller dets konstituerende enheder til dækning af fællesforetagendet BBI's administrative omkostninger og driftsomkostninger udgøre mindst 2 730 mio. EUR. Dette bidrag opdeles på følgende måde:

- højst 29,25 mio. EUR i form af finansielle bidrag til dækning af fællesforetagendet BBI's administrative omkostninger

- mindst 182,5 mio. EUR i form af finansielle bidrag til dækning af fællesforetagendet BBI's driftsomkostninger

- et ikke nærmere angivet beløb i form af bidrag i naturalier til gennemførelsen af indirekte aktioner (også benævnt naturalydelser til dækning af driftsomkostninger, i det følgende benævnt "IKOP") og

- mindst 1 755 mio. EUR i form af bidrag i naturalier til gennemførelsen af supplerende aktiviteter (i det følgende benævnt "IKAA") .

Det aktuelle ændringsforslag omhandler de juridiske forhold vedrørende de finansielle bidrag, der henvises til i artikel 12, stk. 3, litra b), og artikel 12, stk. 4, i vedtægterne knyttet som bilag til Rådets forordning 560/2014.

I henhold til vedtægternes artikel 12, stk. 3, litra b) og artikel 12, stk. 4, bør BIC indgive finansielle bidrag til dækning af driftsomkostningerne på mindst 182,5 mio. EUR senest den 31. december 2024. Ydermere fremgår det af vedtægternes artikel 12, stk. 3, litra b), set i sammenhæng med vedtægternes artikel 12, stk. 5, at dette finansielle bidrag fra BIC bør opføres på fællesforetagendet BBI's budget (på programniveau). I henhold til vedtægternes artikel 12, stk. 5, udgør medlemmernes finansielle bidrag til dækning af driftsomkostningerne ressourcer, som fællesforetagendet BBI opfører på sit budget. Derudover skal en del af driftsomkostningerne i henhold til vedtægternes artikel 12, stk. 3, litra b), dækkes af finansielle bidrag fra andre medlemmer end Unionen. Den sidstnævnte bestemmelse henviser ikke til de konstituerende enheder, der udgør andre medlemmer end Unionen; disse enheder deltager i gennemførelsen af indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet BBI, og har mulighed for at yde finansielle bidrag direkte til sådanne indirekte aktioner (på projektniveau).

Ifølge afsnit 3.2.5 i finansieringsoversigten til forslaget om Rådets forordning om fællesforetagendet BBI af 10. juli 2013 forventer lovgiver, at der på fællesforetagendet BBI's budget årligt opføres 17,5 mio. EUR i finansielle bidrag fra industrien til dækning af driftsomkostninger.

BIC har anerkendt sin forpligtelse til at yde et finansielt bidrag på mindst 182,5 mio. EUR senest den 31. december 2024, men der er opstået vanskeligheder med hensyn til ydelsesmetoden. For mange af BIC's medlemmer er det ikke økonomisk rentabelt at yde bidrag på programniveau, da de ikke garanteres noget udbytte til gengæld (f.eks. projektresultater og de tilknyttede intellektuelle ejendomsrettigheder), og da det kan gavne konkurrenter, der deltager i projekter, som finansieres af fællesforetagendet BBI. Derfor har BIC foreslået en alternativ metode til at yde finansielle bidrag: at give medlemmerne mulighed for at yde deres finansielle bidrag direkte på projektniveau. Denne metode ville tilskynde BIC's medlemmer til at deltage finansielt, da de ville kunne få adgang til resultaterne af de projekter, der udelukkende er forbeholdt projektdeltagerne.

Europa-Kommissionen har vurderet BIC's forslag og undersøgt, om (og i så fald i hvilket omfang) Unionens interesser påvirkes af BIC's påståede vanskeligheder med at opfylde sin forpligtelse til at yde finansielle bidrag til fællesforetagendet BBI. I første omgang kunne Europa-Kommissionen blot have afvist BIC's argumenter med den begrundelse, at det ikke henhører under Kommissionens kompetenceområde at forfølge interesserne af et privat medlem af fællesforetagendet, at overholdelsen af de eksisterende retlige rammer er obligatorisk, og at manglende overholdelse ville føre til sanktioner i henhold til Rådets forordning. Dette ville dog medføre en negativ virkning med hensyn til fællesforetagendet BBI's formål, som er at udføre aktiviteter gennem samarbejde mellem interessenter hele vejen langs de biobaserede værdikæder, herunder SMV'er, forsknings- og teknologicentre samt universiteter. Derfor besluttede Kommissionens tjenestegrene at indtage en proaktiv holdning og foretog en dybdegående vurdering af problemet for at fastlægge den mest hensigtsmæssige opfølgning. Dette bestod af en analyse af potentielle lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, hvis konklusion pegede på, at en formel ændring af de retlige rammer var påkrævet.

For at sikre, at denne ændring sker uden at påvirke Rådets forordnings oprindelige formål, fastlagde Europa-Kommissionens tjenestegrene de målsætninger, der lå til grund for forpligtelsen til at yde finansielle bidrag: 1) at sikre ydelsen af et privat minimumsbidrag til dækning af fællesforetagendet BBI's driftsomkostninger gennem et tilsagn afgivet af det private medlem, 2) at sikre en minimumsløftestangseffekt af Unionens bidrag og ikke mindst 3) at understøtte væksten i bioøkonomisektoren ved at tilvejebringe midler til forsknings- og innovationsaktioner på dette område. Med hensyn til den første målsætning afgav især BIC-medlemmerne inden for skovbruget tilsagn om at deltage finansielt; disse medlemmer kan på grund af deres forretningsmodel ikke bidrage med IKOP og kan kun deltage finansielt i fællesforetagendet BBI. Med hensyn til den tredje målsætning blev 150 mio. EUR (af det forventede finansielle bidrag fra BIC på 182,5 mio. EUR) øremærket til investering i forsknings- og innovationsaktioner (hvor de vigtigste modtagere er det akademiske samfund og SMV'er).

Under hensyntagen til rationalet bag forpligtelsen til at yde finansielle bidrag har Europa-Kommissionens tjenestegrene arbejdet på at fastlægge de mulige metoder til at yde dette finansielle bidrag. En sammenlignende analyse af Rådets forordning med de retlige rammer for andre fællesforetagender viste sig at være konstruktiv i denne forbindelse. Det finansielle bidrag fra andre medlemmer end Unionen blev kun fastsat i forordningen om oprettelse af fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 ("IMI2"). I modsætning til forordningen om fællesforetagendet BBI indeholder forordningen om fællesforetagendet IMI2 ikke en forpligtelse til at yde finansielle bidrag. Det er blot en mulighed for andre medlemmer end Unionen. Et sådant finansielt bidrag inden for fællesforetagendet IMI2 kan ydes både på program- og projektniveau. Ydermere bør det bemærkes, at bidragene på fællesforetagendet IMI2's programniveau ydes af trustfonde og velgørende organisationer, der som følge af deres natur fungerer som offentlige bidragydere (f.eks. Bill & Melinda Gates Foundation eller Welcome Trust), mens de konstituerende og tilknyttede enheder i Den Europæiske Sammenslutning af Farmaceutindustriforeninger (EFPIA) (modstykket i IMI2 til BIC's medlemmer) yder finansielle bidrag på projektniveau. Dermed konkluderer den sammenlignende analyse, at: 1) forpligtelsen til at yde et finansielt bidrag udelukkende på programniveau findes kun i forbindelse med fællesforetagendet BBI, 2) fællesforetagendet BBI's nuværende model er fyldestgørende med henblik på at fremme samarbejdet med trustfonde og velgørende organisationer, og ikke mindst 3) fællesforetagendet BBI's rammer bør tilpasses, da de også skal omfatte samarbejde med kommercielle virksomheder.

Som enheden med ansvar for at fremme Unionens almene interesser og tage passende initiativer med henblik herpå foreslår Europa-Kommissionen under hensyntagen til BIC's vanskeligheder med at yde sit finansielle bidrag efter metoden i Rådets forordning at tilpasse den oprindelige ordlyd i Rådets forordning ved at indføre muligheden for at yde finansielle bidrag på projektniveau ud over den eksisterende metode med bidrag på programniveau. Denne løsning afhjælper situationen på en effektiv måde og bidrager til at nå de oprindelige mål i Rådets forordning ved at give BIC's medlemmer mulighed for at opfylde deres oprindelige forpligtelse. Denne løsning svarer til fællesforetagendet IMI2's løsning, hvor andre medlemmer end Unionen kan yde finansielle bidrag på enten programniveau, hvilke trustfonde og velgørende organisationer plejer at gøre, eller på projektniveau, hvilket kommercielle enheder gør.

Den foreslåede ændring er ikke en del af programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit).